Biotop og diversitetsbestemmelse I vadehavet Teori

Biotop og diversitetsbestemmelse i vadehavet



Teori: Biodiversitet er et udtryk for forskelligheden og mangfoldigheden i en biotop. Høj biodiversitet knyttes til høj herlighedsværdi og anses for fordelagtigt, idet biotopen så er mere modstandsdygtig over for klimatiske og andre udsving.

Et område udenfor menneskelig påvirkning vil ofte have en høj biodiversitet, hvorimod et velkultiveret område har en lav diversitet.

Et mål for diversitet skal give en høj værdi dels hvis der er mange arter repræsenteret i naturtypen og dels hvis individerne, der er til stede, er fordelt ligeligt mellem arterne. Shannon-Wiener Diversitetsindex (H) opfylder disse krav og udregnes efter formlen:

H = Σ (- p_i * 1,4427 * ln p_i)

Altså summen af alle - p_i * 1,4427 * ln p_i, hvor p_i er hyppigheden af arten i:

p_i =

Normalt vil værdien af H ligge mellem 1,5 og 3,5 hvor jo højere værdi desto højere er diversiteten. Sjældent kommer værdien op nær 4,5.

Desuden skal i undersøge området mht. abiotiske faktorer.

Materialer og metode:

Hule plastrør,med en indvendig diameter på ca. 10 cm, bakker, sigte, pincet, mikroskop, net, pH stick, næringsstof sticks, termometer, spade, bunsensbrænder, varmeskab.

Klassen deles i 4 grupper, for at få en idé om vanddækningstidens indflydelse på diversiteten.

Gruppe 1 - vanddækket 0-6 timer/døgn

Gruppe 2 - vanddækket 6-12 timer/døgn

Gruppe 3 - vanddækket 12-18 timer/døgn

Gruppe 4 - vanddækket 18-24 timer/døgn

I skal bestemme Shannon-Wiener index ved at undersøge arts- og individsammensætningen på et 1m² stort område.

1) Afstik 1m² i den del af vadehavet, du har fået. Tilfældigt i området sikkes et rør i sandbunden, 5 gange ialt, og hver gang frasigtes indholdet af smådyr der gemmes til senere i en bakke. Beregn rørets areal, udfra dets diameter,og gang det op til 1 m².

2) Hele kvadratet gennemgraves for at finde større dyr, som lægges i en anden bakke (Sandorm kan med fordel optælles inden ved at kigge på ekskrementerne). Det er nødvendigt at gennemsigte noget af sandet.

3) Senere bestemmer I dyrene vha. opslagsværker, plancher og lærerhjælp, optæller hvor mange der er af hver art og sætter tallene ind i et skema som herunder.

4) For også at få et mål for forekomsten af svømmende dyr pr. kvadratmeter på Vaden laver I senere en supplerende undersøgelse uafhængig af kvadratundersøgelsen. Med et net i vandet foran sig (et sted hvor der er mindst ½ m vand) går en person med hurtige, jævne skridt 10 meter gennem vandet og indfanger derved (med god tilnærmelse) hvad der findes af større svømmende dyr på et areal svarende til 10 m * nettets bredde. Dette gentages 5 gange, og det gennemsnitlige antal/m² udregnes. Dette indgår i udregningen af indexet.

Art (i)		Antal individer/m^2	Hyppighed (p)	- p · 1,4427 · ln(p)

Grupperne udveksler deres resultater

Abiotiske faktorer: Mål temperaturen i vandet og i luften og mål vha. sticks pH og næringsstoffer. Man kan også tage en jordprøve med hjem til laboratoriet og foretage målingerne der.

Bestem humusindholdet i bunden/jorden ved at bestemme tørvægten før og efter afbrænding. En jordprøve tørres grundigt i varmeskab v/120^oC til næste dag. Afvej ca. 5 g prøve, og noter ned præcist hvad den vejer. Overfør prøven til en porcelænsskål og varm på den med en bunsensbrænder i 20 minutter. De sidste 3 minutter skal du holde bun sensbrænderen, så flammen går direkte på jordprøven. Vær forsigtig, så der ikke "blæses" noget af prøven ud på bordet.

Lav en jordbundsprofil og mål afstanden til nærmeste biotop.

Gå på nettet og undersøg områdets temperatur og solmængde over året.

Resultaterne opstilles overskueligt i tabeller.

Resultater og beregninger:

1) Hvad er 'biodiversitet', og hvorfor er det vigtigt?

2) Hvordan udregnes H, og hvilken værdi får du og klassen?

3) Er der nogen sammenhæng mellem antallet af en art på vadehavet og dens fødebiologi (dvs. måden den får sin føde på)?

4) Hvad er sammenhængen mellem vanddækningstid og diversitet?

5) Undersøg hvor meget tidevandet betyder for området

6) Hvordan er biodiversiteten i Vadehavet sammenlignet med andre naturtyper?

7) Del de fundne dyr op i grupper efter art, og giv 3 forslag til fødekæder i vadehavet.

8) Hvorfor er det interessant at måle afstanden til andre biotoper?

9) Hvilke oplysninger kan man udtrække af de abiotiske faktorer?

10) Hvad vil en stormflod betyde for de områder der ikke er fuldt vanddækkede?

11) Undersøg hvorledes vadehavet har kunnet erhverve sin befolkning gennem de seneste 300 år, og sæt det i forholds til samfundsudviklingen.

12) 10 ml havvand undersøges ved en Mohr-titrering, og ækvivalenspunktet findes efter tilsætning af 47,6 mL 0,1M AgNO₃. Hvad er saliniteten i prøven (masse% af NaCl).

13) Hvorfor tror du at saliniteten i vadehavet er ca. dobbelt så stor som i øresund?

14) Hvis du skal fremstille 0,1M AgNO₃ udfra en stamopløsning på 0,5M, hvor du har 2,5L, hvor meget vand skal du så tilsætte?