Danmarks hidtil største kartel, hvorfor?

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 5

Indledning 6

Problemformulering: 6

Afgrænsning 7

Metodeafsnit 8

Struktur 8

Del 1: Grundlæggende om kartelaktivitet og bekæmpelsen heraf. 9

Hvorfor er karteller et problem? 9

Incitamenter til at indgå i et kartel 11

a. Øget profit 11

a.1. Sandsynligheden for at den øgede profit er større end straffen ved at blive opdaget 12

b. Eliminering af usikkerhed og ”det stille liv” 13

Hvad gør karteller succesfulde? 14

Hvilke midler er der i Danmark for at bekæmpe kartel aktiviteten? 15

a. Forbuddene i konkurrencelovens §§ 6 og 11. 15

b. Hvordan sanktioneres kartelaktivitet i Danmark? 16

c.1. Formålet med indførelse af leniency-reglerne i dansk lov, samt følgerne herved 19

c.2. Hvorfor har man valgt at indføre § 23a i konkurrenceloven, når der allerede er mulighed for straflempelse i Straffelovens § 82? 21

Del 2: Danmarks hidtil største kartel, hvorfor? 24

Var det forventeligt, at et kartel ville blive dannet i byggebranchen? 24

Hvorfor er kartellet ikke blevet opdaget på baggrund af konkurrencelovens § 23a? 27

a. Har kartellet været for stabilt? Har man følt sig for sikker? 27

a.1. Producentgennemsigtighed 27

a.2. Landets størrelse 29

a.3. Personlige bånd mellem deltagerne 29

a.4 Hyppige interaktioner 30

Opsummering 31

b. Ser virksomheden konkurrencelovens § 23a som en backup? 31

Opsummering 34

c. Risikoen for et civilt erstatningsansvars påvirkning på benyttelsen af § 23a 35

c.1. Retsgrundlaget 35

c.2. Hvordan vægter karteldeltagerne et civilt erstatningskrav, i forhold til benyttelsen af konkurrencelovens § 23a? 36

c.2.1. Ansvarsgrundlaget 36

c.2.2. Årsagssammenhæng 37

c.2.3. Påregnelighed 38

c.2.4. Konstateret tab 39

Opsummering 40

d. Er straflempelsen irrelevant i forhold til den samlede gevinst? Er der for lidt at hente for virksomhederne? 40

Hvorfor er deltagerne ikke blevet skræmte? 44

a. Bødeniveauets udvikling 44

b. Bør bødeniveauet forhøjes yderligere for at få en afskrækkende effekt? 46

b.1. Hvor byrdefulde er de danske bøder for virksomhederne? 48

Opsummering 50

b.2. Vil bøder overhovedet kunne virke tilstrækkeligt afskrækkende? 50

b.2.1. Fængselsstraf som en mulighed i konkurrencelovovertrædelser 52

Konklusion 53

Kilder 56

Bilag 61

Indledning

Karteller er et stort problem, da de medfører forhøjede priser for forbrugerne, og begrænser den fri konkurrence på markedet. Konkurrencebegrænsende aftaler er ulovlige jf. konkurrencelovens § 6, men trods dette forbud er der et stort incitament til at indgå sådanne aftaler blandt virksomhederne. I EU afsløres der på baggrund af leniency-reglerne et ikke ubetydeligt antal karteller årligt, karteller hvor også danske virksomheder indgår. I Danmark er tendensen dog en anden. Her er der kun blevet afsløret meget få karteller gennem tiden. Dette kan enten være fordi der ikke findes særlig mange karteller i Danmark, eller fordi de redskaber der er til rådighed, ikke er tilstrækkelige.

Danmark har gennem årene foretaget flere og flere foranstaltninger med det formål at mindske kartelaktiviteten. I 2007 blev leniency-reglerne indsat i den danske konkurrencelovs § 23a på opfordring af EU-kommissionen. Til trods herfor, er det nu kommet frem, at der siden 1991 har eksisteret et stort kartel indenfor byggebranchen.

Leniency-reglerne blev indført, med det formål at mindske tilblivelse og lette afsløring af karteller. Reglerne fungerer således, at en kartelvirksomhed kan vælge at samarbejde med myndighederne omkring opklaringen af et kartel og derigennem opnå straffritagelse eller strafnedsættelse. Udsigten til en reduceret straf gør det mere attraktivt for kartelvirksomhederne at samarbejde med myndighederne. Strafreduktionen gør det imidlertid også mere ustabilt at være i et kartel, da karteldeltagerne ikke kan vide sig sikre på hinanden. Reglerne gør tillige, at resurser og omkostninger i forbindelse med efterforskning og opklaring af kartelaftaler lettes betydeligt for myndighederne.

Formålet med denne opgave er at fastlægge, hvorfor virksomhederne trods de skærpede regler i konkurrenceloven, ikke har afholdt sig fra at udøve ulovlig kartelaktivitet. Vi vil se på samspillet mellem leniency-reglerne og de faktorer, der motiverer virksomhederne til at indgå i et kartel eller blive i et allerede eksisterende kartel. Undersøgelsen vil ende ud i en konklusion af om de danske leniency-regler er et effektivt middel mod karteller.

Problemformulering:

Er konkurrencelovens § 23a er et effektivt middel mod karteller i Danmark?

Afgrænsning

Vi vil i denne opgave beskæftige os med den nationale konkurrencelovgivning. De danske konkurrenceregler udspringer af EU’s konkurrenceregler, men der er ikke foretaget en egentlig harmonisering af reglerne. Dog er der et ønske fra dansk side om, at de danske regler i videst muligt omfang tilpasses EU-reglerne. EU-reglerne vil derfor blive inddraget i det omfang det er relevant for opgaven.

De danske leniency-regler har kun i ringe omfang været benyttet i dansk retspraksis. Det kan derfor ikke ud fra retspraksis lægges til grund hvordan de danske leniency-reglerne reelt vil komme til udtryk. Vores vurdering af leniency-reglernes effekt kan derfor ikke ske på baggrund af retspraksis, men vil i stedet blive vurderet ud fra mulige faktorer, der kan have medvirket til virksomhedernes fravalg af reglerne. Vi vil inddrage det nyligt fremkomne kartel indenfor byggebranchen, til at se på hvilke overvejelser de kan have gjort sig. Vi kender dog kun oplysningerne herom i begrænset omfang, da sagen i skrivende stund stadigvæk er under opklaring. Vi har derfor i vores opgave været nødsaget til at benytte andenhånds kilder og tillige foretage visse antagelser, da de faktiske omstændigheder endnu ikke er kendt.

Opgaven vil ikke berøre de procedureregler, som angiver, hvortil ansøgninger om straflempelse skal indgives, samt proceduren for myndighedernes behandling af en ansøgning og deres kompetence til at give et foreløbigt og endeligt tilsagn. Konkurrencestyrelsen og SØK vil derfor benævnes under ét som ”myndighederne”. Endvidere vil afhandlingen ikke omhandle samarbejdsreglerne mellem kommissionen og Danmark, da det udelukkende er de danske leniency-regler vi søger at belyse effekten af.

Vi vil i denne opgave kun fokusere på de tilfælde, hvor samarbejde mellem virksomhederne på samme horisontale niveau udgør en konkurrencebegrænsende aftale, til skade for samfundet. Individuelle fritagelser og gruppefritagelser efter konkurrencelovens §§ 8 og 10, hvor samarbejde på samme horisontale niveau kan have et positivt formål så som at fremme forskning og udvikling, vil ikke blive gennemgået.

Opgaven vil ikke komme ind på problematikken omkring hvorvidt virksomheder har mulighed for at få aktindsigt, og dermed få et indblik i, hvilke oplysninger myndighederne er i besiddelse af, i forbindelse med behandlingen af en kartelsag. Aktindsigt vil heller ikke blive diskuteret i forhold til et efterfølgende civilt erstatningssøgsmål.