Danmarks hidtil største kartel, hvorfor?



Yüklə 258,92 Kb.
səhifə3/13
tarix27.03.2018
ölçüsü258,92 Kb.
#35413
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   13

Metodeafsnit


Først ser vi på hvilke regler, der er i Danmark til at bekæmpe karteller. Vi vil benytte retsdogmatiske1, betragtninger til at beskrive og systematisere de kilder, der ligger til grund for gældende ret, de lega lata, indenfor konkurrencebegrænsende aftaler. Dernæst vil vi benytte retsociologiske betragtninger til at se på, om leniency-reglerne har fået virksomhederne til at ændre deres adfærd2. - Hvordan opfatter virksomhederne de danske leniency-reglerne, agerer virksomhederne på en bestemt måde som følge af reglerne, og har reglerne afskrækket virksomheder fra at indgå kartelaftaler? Vi vil inddrage økonomiske betragtninger, herunder Søren Gaard og Peder Andersens ligning (3), til at belyse virksomhedernes villighed til at benytte leniency-reglerne, og til at belyse hvilken effekt det danske bødeniveau har på brugen af leniency-reglerne. Endvidere vil vi benytte retspolitiske betragtninger, de lege ferenda, til at vurdere, om de danske leniency-regler bør ændres3, således reglerne er mest muligt effektive, og virker efter hensigten, således ulovlige kartelaftaler mindskes.


Struktur


Vi vil i del 1 se på de grundlæggende faktorer, der påvirker kartelaktivitet, og hvilke regler man har i lovgivningen til at bekæmpe karteller. Herefter vil vi i del 2 lave en analyse af de foranstaltninger, der kan have spillet ind på, virksomhedernes fravalg fra anvendelse af leniency-reglerne. Vi vil se på, om det var forventeligt, at et kartel ville blive dannet inden for byggebranchen, og hvorfor ingen af kartelvirksomhederne har benyttet § 23a. Til besvarelse heraf, vil vi undersøge om kartellet har været for stabilt, om kartelvirksomhederne blot har set leniency-reglerne som en backup, om et muligt erstatningsansvar har afskrækket deltagerne fra at afsløre sig selv, eller om der har været for lidt at hente for kartelvirksomhederne i forhold til profitten. Herudover vil vi se på om bødens størrelse har været tilstrækkelig stor til at afskrække virksomhederne fra at deltage i kartellet. Bødens størrelse er særlig relevant, i forhold til brugen af leniency-reglerne, da det er muligheden for en lavere straf, der skal danne grundlaget for brugen af leniency-reglerne. Hvis bøden ikke er tilstrækkelig stor, vil der ikke være noget incitament blandt kartelvirksomhederne til at melde sig selv. Givet at bødeniveauet ikke er højt nok, vil vi undersøge, om hårdere sanktioner generelt vil være en mulighed overfor karteller.

Del 1: Grundlæggende om kartelaktivitet og bekæmpelsen heraf.

Hvorfor er karteller et problem?


Kartelaktivitet er et stort problem, dels fordi der herved overføres økonomiske midler fra køberne til kartelmedlemmerne, og dels fordi karteller medfører fordelingsmæssig inefficiens i markedet samt inefficiens internt i kartelvirksomhederne.

Skadeeffekten af karteladfærd afhænger af kartellets art. Nogle karteller er mere skadelige end andre. Hvis et kartel består af næsten alle udbydere på et marked, vil kartellet indtage en monopollignende status, og derigennem have mulighed for at hæve prisen betydeligt. Omvendt vil et kartel bestående af meget få virksomheder, som til sammen ikke udgør nogen form for dominerende stilling, ikke være ret skadelige, da der stadigvæk vil være en vis form for konkurrence på markedet. Herved har forbrugerne mulighed for at substituere produktet med et konkurrerende mærke fra en virksomhed, som står udenfor kartellet. Karteller vil derfor være mest skadelige, hvis aktiviteten resulterer i, at kartellet på en eller flere måder får opbygget en magt og styrke, som gør dem i stand til at sætte den effektive konkurrence ud af spil og hæve prisen4.

Den øgede pris vil ikke i sig selv resultere i et velfærdstab5, men prisen kan være et problem for de efterfølgende købere, da den højere råvarepris vil gøre køberne i mellemleddet mindre konkurrencedygtige, når de skal videresælge deres produkter. Det kan dog også være, at køberne har mulighed for at lade omkostningerne passere ned gennem distributionskæden, hvorved det vil være den endelige forbruger, der kommer til at betale for karteladfærden6.

Ud over den øgede pris, ligger alvorligheden ved karteller (forudsat de er succesfulde) også i, at karteller via sine hemmelige aftaler kan skjule en opbygget monopolmagt. Monopolmagten kan holdes skjult, ved at der er flere udbydere, som alle agerer ud fra nogle uskrevne regler, som er nærmest umulige for myndighederne at spore, samtidigt med, at kartellet eliminerer konkurrencen på markedet.


Den interne aftale mellem kartelmedlemmerne reducerer usikkerheden hos de enkelte deltagere og gør virksomhederne bedre til at gennemskue markedet. Den reducerede usikkerhed blandt medlemmerne kan imidlertid også være en katalysator til øget intern ineffektivitet i virksomhederne, og dermed resultere i mindre produktivitet7, og øgede produktionsomkostninger8. En sådan effekt kan opstå, både fordi kartelvirksomhederne mindsker procesinnovationen, og fordi de ansatte i kartelvirksomhederne sænker deres indsats9.
Teoretisk set burde det reducerede konkurrencepres på markedet virke som et incitament hos virksomhederne til at investere i forskning og udvikling, og muligvis differentiere deres produkter, da innovation er drevet af, at der er mulighed for en højere forventet profit. Når konkurrencen er reduceret på markedet, vil virksomheder have mulighed for at opnå et afkast af investeringerne i innovationen, da profitten på markedet ikke konkurreres bort10.

Dog har studier vist, at virkeligheden kan være en anden. Karteldeltagere vælger at lade være med at innovere, da innovation kan virke destabiliserende på kartellet og derigennem gøre det sværere for karteldeltagerne, at opretholde den hemmelige aftale11. Omvendt er der også set studier, hvor det aftalte spil tilsyneladende ikke har påvirket innovationen. Årsagen til de modsatrettede resultater kan skyldes, at kartelaktivitet typisk forekommer i brancher, hvor produkterne er forholdsvis homogene, og hvor innovationsniveauet i forvejen er lavt12.

Hvis produktinnovationen i branchen sænkes, vil der ske en kædereaktion, som vil påvirke både produktkvaliteten og produktsortimentet i en negativ retning. Den lavere produktkvalitet vil betyde, at forbrugere vil få mindre for pengene, men til en højere pris13.

Den overnormale profit, som kartellet tjener, vil altså være på bekostning af købere og/eller slutbrugere. Karteladfærden vil både ramme forbrugerne i form af højere priser, men også i form af dårligere kvalitet. Forbrugerne vil få færre valgmuligheder, samtidig med at konkurrencen vil være kørt helt i bund, og samfundet vil lide tab som følge af manglende innovation, optimering og effektivitet.



Yüklə 258,92 Kb.

Dostları ilə paylaş:
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   13




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə