Danmarks hidtil største kartel, hvorfor?

Incitamenter til at indgå i et kartel

De overordnede formål ved at indgå i et kartelsamarbejde, er at lette det konkurrencemæssige pres hos de involverede virksomheder, samtidig med at prisen hæves, og profitten øges. Er disse muligheder ikke til stede, vil virksomheder ikke finde det fordelagtigt at indgå et kartelsamarbejde.

a. Øget profit

Den overordnede faktor for at indgå i et kartel er helt klart, at prisen skal kunne hæves således, at virksomhederne opnår en større profit. Dette er det altovervejende kriterium for karteldannelsen, da virksomhederne løber en risiko ved at indgå i kartelsamarbejdet; risikoen ved at blive opdaget, og den efterfølgende straf for overtrædelsen. Virksomhedernes indtjeningsmuligheder skal derfor vurderes højere, end sandsynligheden for at blive opdaget, sammenholdt med den straf, virksomheden vil blive pålagt for overtrædelsen. Er indtjeningsmulighederne ikke det, vil virksomheder ikke vælge at gå ind i et kartelsamarbejde.

Den økonomiske teori forudsiger, at hvis der er fuldkommen konkurrence på et marked, vil markedsprisen være lig med de marginale omkostninger for produktionen, omvendt vil prisen under monopol være over de marginale omkostninger. Et succesfuldt kartel vil potentielt være i stand til at hæve prisen fra markedsprisen på det konkurrerende niveau, altså den kontrafaktiske pris til monopolprisen¹⁴.

Den højere pris og dermed den øgede profit medfører en faldende efterspørgsel blandt forbrugerne af det givne produkt, da en del af kunderne på markedet vil søge alternative produkter til at dække deres behov. Den efterspurgte mængde falder således fra M(k) til M(m)¹⁵. Kartellets øgede fortjeneste kan illustreres med feltet A. Feltet er imidlertid også det tab, som kunden lider ved at skulle betale en overpris for produktet. Ydermere bærer kunden et dødvægtstab, som kan ses i felt B¹⁶.

Det er dog ikke sikkert, at kartellet er i stand til at hæve prisen helt op til monopolprisen. Empirisk forskning viser, at den gennemsnitlige overpris er mellem 46-49 % over den kontrafaktiske pris. Det skal dog siges, at det oftest forekommer, at kartelpriser ligger mellem 10-20 % over den kontrafaktiske pris, men at der er nogle få karteller, der er i stand til at hæve prisen med mere end 100 %, hvilket selvfølgelig trækker den gennemsnitlige overpris betydeligt i vejret¹⁷. Det er imidlertid heller ikke alle karteller, der ønsker at tage den størst mulige overpris for produkterne, da kartellet vil blive mere og mere ustabilt, jo større forskellen mellem den kontrafaktiske pris og kartelprisen bliver. Årsagen til dette er dels, at et stort profitpotentiale tiltrækker nye udbydere til markedet, og dels fordi det skaber incitament hos karteldeltagerne til at bryde med kartellet, for derigennem at få et større udbytte af den overnormale profit ved at sænke prisen en smule, hvorved forbrugerne vil foretrække udbryderens produkter frem for de andres, da hans er billigere¹⁸.

a.1. Sandsynligheden for at den øgede profit er større end straffen ved at blive opdaget

Når en virksomhed overvejer at deltage i et ulovligt kartelsamarbejde, afvejer de den forventede gevinst ved deltagelsen mod de forventede omkostninger i form af mulige bøder ved afsløring.

Gary S. Becker fremviste i 1968, en økonomisk model¹⁹, som beskriver sammenhængen mellem gevinsten ved at deltage i et kartel overfor risikoen for at blive opdaget og den efterfølgende bøde. Becker viste, at der er et trade-off mellem straffens størrelse og risikoen for at blive afsløret²⁰.

Den økonomiske model er baseret på den antagelse, at potentielle kriminelle er rationelle, og søger at maksimere deres profit gennem valg, der både vil resulterer i forventede omkostninger og gevinster. En virksomhed kan enten vælge at deltage i et kartel eller stå udenfor. Der er en forventet fortjeneste ved begge valg, henholdsvis indkomst fra ulovlige aktiviteter, eller indkomst fra lovlige aktiviteter. Den kriminelle aktivitet indebærer dog også forventede omkostninger i form af muligheden for at blive opdaget og alvorligheden af den idømte sanktion.

En virksomhed vil via en lovlig adfærd have en fortjeneste på W_L og en gevinst på U(W_L). En virksomhed som derimod vælger at overtræde loven, og begå en forbrydelse for at maksimere virksomhedens profit, vil få en fortjeneste svarende til W_c, forudsat den ulovlige aktivitet ikke opdages. Hvis virksomheden derimod bliver opdaget og dermed straffet, vil fortjenesten kun være W_c-S. Sandsynligheden for at blive opdaget og straffet er betegnet som P, og alvorligheden af straffen med et S. Den kriminelle aktivitets gevinst kan derefter beskrives som EU= (1-P)*U(W_c)+P*U(W_c-S). En virksomhed vil vælge at begå kriminalitet, hvis gevinsten ved kriminaliteten er større end gevinsten ved en lovlig adfærd, hvilke kan skrives som (1-P)*U(W_c)+ P*U(W_c-S) ≥ U(W_L)²¹.

Ud fra den økonomiske model kan det udledes, at virksomheder kan blive motiveret til at indgå et kartelsamarbejde, hvis den forventede gevinst, i form af højere profit, er større end de forventede omkostninger ved opdagelse og straf. Modellen konkluderer derfor, at det er sandsynligheden for at blive opdaget og straffen forbundet hermed, der skal hæves, hvis kartelaktivitet skal blive mindre attraktiv for virksomheder²².

b. Eliminering af usikkerhed og ”det stille liv”

Eliminering af usikkerhed og et mere stille liv, er også faktorer, som spiller ind på karteldannelse. Som nævnt ovenfor, skal fordelene ved kartelsamarbejdet være større, end konsekvenserne ved at blive opdaget. En anden fordel ved et samarbejde, er at deltagerne ikke vil skulle afsætte så mange resurser til at konkurrere og aflæse markedet, de vil altså kunne slappe mere af, og reducere deres omkostninger forbundet med at sikre sig overlevelse på et konkurrencefyldt marked. Et andet motiv til at indgå en sådan aftale kan være, at virksomhederne føler sig usikre på hinanden, og derfor ser det som en stor fordel, at indgå hemmelige aftaler, med det formål, at begrænse konkurrencen på markedet²³. Den hemmelige kartelaftale gør ikke kun at konkurrencen bliver formindsket, aftalen er også med til at samle de konkurrerende virksomheder omkring et fældes mål, hvorved de går fra at være konkurrenter til at være samarbejdspartnere. Ved at virksomhederne samles omkring et fælles mål, elimineres en stor del, af den usikkerhed, der før var blandt virksomhederne, da de hver især besidder vigtig information om hinanden, og så at sige ”har et ben i hver lejr”. Virksomhederne vil dog aldrig kunne vide sig helt sikre på hinanden, da kartelaftaler er ustabile af natur, men usikkerheden vil blive reduceret.