Danmarks hidtil største kartel, hvorfor?

Var det forventeligt, at et kartel ville blive dannet i byggebranchen?

Når konkurrencestyrelsen vurderer, om der er problemer med konkurrencen i en given branche, benytter de en tredelt metode. Først undersøges, om branchens størrelse er over eller under bagatelgrænsen. Formålet med denne bagatelgrænse er at undgå at sætte fokus på brancher, som økonomisk set er meget små. Det vil enten være, hvis den årlige omsætning i branchen er under 500 mio. kr., eller hvis der ikke er over 600 fuldtidsansatte i brancher, hvor virksomhederne ikke er momspligtige. Dernæst anvendes 9 forskellige konkurrenceindikatorer⁷¹ til at udpege brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. Og endeligt foretager Konkurrencestyrelsen en subjektiv vurdering af brancherne med henblik på, om der er brancher med væsentlige konkurrenceproblemer, som ikke er blevet udpeget ud fra indikatorerne⁷².

Vi har beregnet et CR₄ koncentrationsindeks for byggebranchen for at se, om dette har kunnet indikere konkurrenceproblemer i byggebranchen. Koncentrationen i branchen er indikator for, hvor hård konkurrencen er i branchen, og konkurrencen vil som udgangspunkt være hård, hvis koncentrationsmålet er lavt⁷³.

Vi har i vores beregninger afgrænset branchen til kun at omfatte Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og Opførelse af bygninger⁷⁴. Vi har valgt disse to brancher, da de virksomheder, som er under mistanke for deltagelse i byggebranchekartellet, arbejder inden for disse to sektorer. Vi har via KOB⁷⁵ fået oplyst, hvilke virksomheder der indgår i de to sektorer samt deres årlige omsætning. Det er langt fra alle virksomheder, der har oplyst deres årlige omsætning inden for denne branche, kun 115 virksomheder ud af 910 registrerede. I bilag 3 ses et udsnit af alle de virksomheder, som indgår i branchen. Vi har rangordnet virksomhederne efter omsætningens størrelse, således at den virksomhed med størst omsætning står øverst. Vi har beregnet koncentrationsindekset til at være 0,4977 for de 4 største virksomheder i branchen. Hvilket betyder, at de fire største virksomheder udgør 49,7 % af den samlede branche. Normalt vil konkurrencestyrelsen først forholde sig kritisk til et CR₄ indeks, når tallet er over 80 %. Indekset har derfor ikke indikeret, at der var problemer i byggebranchen, og derved heller ikke gjort det forventeligt, at et kartel ville opstå. Dog skal man have in mente, at ikke alle virksomhedernes omsætning er opgivet på KOB, hvorved indekset kan variere væsentligt. Samtidig vil afgrænsningen af det relevante marked jf. konkurrencelovens § 5a også kunne spille ind på størrelsen af indekset.

Kartellet leverede tillige tjenesteydelser, hvilket kan være årsagen til, at fællestrækket om en høj koncentration for karteller, ikke har været til stede i dette tilfælde⁷⁶.

Et andet fællestræk, der gælder for karteller, er, at der ofte eksisterer en høj grad af gennemsigtighed. Når gennemsigtigheden på markedet er høj, stiger sandsynligheden for, at konkurrerende virksomheder går sammen og danner et kartel. I byggebranchen er virksomhederne blevet indbudt til licitationer. Licitationerne har skabt stor gennemsigtighed på markedet, da de bydende entreprenører er blevet bekendt med hinandens priser for byggeprojektet. Det er derfor ikke utænkeligt, at et kartel ville blive dannet i byggebranchen, da der benyttes licitationer som udbudsmetode.

Når der bliver indbudt til licitation, har bygherren på forhånd bestemt, hvilken byggeopgave der skal laves. Licitationen er blot en måde, hvorpå bygherren sikrer, at opgaven bliver lavet til den bedst mulige pris. De bydende entreprenørvirksomheder vil derfor stå med ensartede byggeydelser, hvilket skaber et stort incitament blandt de bydende virksomheder til at koordinere deres tilbud til fordel for dem selv, da det er let at sammenligne priserne. De homogene produkter er også med til at skabe endnu mere gennemsigtighed i kartellet, da hver deltager har en idé om, hvad de forskellige byggeopgaver reelt skal koste, og sagtens kan se, hvis en deltager har regnet sig frem til en urimelig lav tilbudspris, blot for at underbyde de øvrige karteldeltagere⁷⁷.

Ydermere gælder det, at høje adgangsbarrierer kan gøre det fordelagtigt for virksomhederne at gå sammen i et kartel. Hvis adgangsbarriererne er høje, vil de eksisterende virksomheder på markedet have mulighed for at forhøje prisen, uden det vil være let tilgængeligt for nye udbydere at tiltræde markedet og underbyde kartellet⁷⁸. For at udbyde entreprenøropgaver kræves det, at man er i besiddelse af det rigtige udstyr, fx gravemaskiner, gummigeder, dumpers mfl. Maskiner i denne kaliber er bekostelige, og det vil kræve en stor kapital at erhverve sig alt udstyret på en gang. Dog kan man leje sig til entreprenørmaskinerne, men hvis man skal udføre større opgaver, vil det være fordelagtigt at erhverve sig maskinerne selv. De eksisterende virksomheder vil også i sig selv udgøre en adgangsbarriere til markedet, ikke kun i form af den koncentration, der er på markedet, men også fordi de eksisterende virksomheder gennem tiden har opbygget sig kontakter og samarbejdspartnere, hvorved de vil kunne forhandle bedre priser hjem, end helt nystartede virksomheder vil kunne. Den såkaldte learning by doing effekt⁷⁹ vil altså spille en stor rolle i byggebranchen og kan afholde nye udbydere fra markedet af frygt for, at de ikke vil være tilstrækkeligt konkurrencedygtige.

De homogene produkter, den høje grad af gennemsigtighed, og de høje adgangsbarrierer har været med til at øge sandsynligheden for, at konkurrerende virksomheder ville gå sammen og danne et kartel i byggebranchen. Det må derfor konkluderes, at det var forventeligt, at et kartel ville opstå i denne branche, især hvis man tager i betragtning, at undersøgelser viser, at kartelaktivitet er meget udbredt inden for byggebranchen samt indenfor licitation og udbud⁸⁰.

Hvorfor er kartellet ikke blevet opdaget på baggrund af konkurrencelovens § 23a?