Danmarks hidtil største kartel, hvorfor?


a. Har kartellet været for stabilt? Har man følt sig for sikker?



Yüklə 258,92 Kb.
səhifə7/13
tarix27.03.2018
ölçüsü258,92 Kb.
#35413
1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   ...   13

a. Har kartellet været for stabilt? Har man følt sig for sikker?


Vi vil i det følgende se nærmere på, om markedsmæssige faktorer kan have spillet ind på incitamentet til at bruge § 23a. Hvis Byggebranchekartellet har haft en vis intern stabilitet, kan det have mindsket mistilliden blandt deltagerne, og dermed også mindsket incitamentet til at benytte konkurrencelovens § 23a, fordi deltagerne har følt sig sikre på hinanden.

a.1. Producentgennemsigtighed


For at en kartelaftale kan være effektiv i forhold til at sikre kartellets stabilitet, er det vigtigt, at deltagerne har mulighed for at holde øje med hinanden, og derigennem sikre, at alle overholder aftalen. Gennem en høj grad af gennemsigtighed på producentmarkedet kan de enkelte virksomheder i kartellet få et indblik i hinandens priser, rabatter og kapacitet og derigennem hurtigt opdage, hvis en deltager vælger at trodse kartellets aftaler og bryde ud81.

Typisk opstår karteller gennem brancheforeninger, da det via en brancheforening er let for virksomhederne at skaffe sig information om de andre deltagere på markedet. Brancheforeningen giver virksomhederne mulighed for at kommunikere indbyrdes med hinanden gennem en formel kanal, hvilket kan være med til at skjule virksomhedernes ulovlige samarbejde. Det kan dog ikke antages, at byggebranchekartellet har opereret via en brancheforening, da Peter Stenholm, direktør i brancheforeningen Dansk Byggeri udtaler, at han ikke kender sagens detaljer, men tager kraftigt afstand fra karteldrift82.

Selvom det ikke må formodes, at Dansk Byggeri har stået bag byggebranchekartellet, kan der alligevel godt have været en høj grad af gennemsigtighed blandt deltagerne. Licitationer er i sig selv med til at gøre markedet gennemsigtigt, idet alle de bydende entreprenørers tilbud bliver sagt højt under selve licitationen, hvor de bydende selv er til stede. Samtidig er der i kartellet blevet afholdt for-licitationer83, som har skabt en endnu større grad af gennemsigtighed blandt de deltagende virksomheder, idet deltagerne har kendt hinandens priser allerede inden selve licitationen. Den høje grad af gennemsigtighed har gjort, at deltagere let kunne gennemskue, hvis nogen afveg fra aftalen.

For at kartellet skal kunne fungere stabilt, er det ikke tilstrækkeligt, at der eksisterer en høj grad af gennemsigtighed. Der skal også være mulighed for at straffe en mulig udbryder med en hård straf. Det er vigtigt, at straffen er hård, således at den mindsker deltagernes incitament til at bryde med kartellet84. Hvis en karteldeltager vælger at bryde ud, kan det medføre, at kartellet helt opløses, fordi der er opstået mistillid blandt deltagerne, og som konsekvens heraf vender markedet tilbage til fuld konkurrence. Denne løsning er ikke særlig hensigtsmæssig for kartellet, da straffen ikke kun rammer den enkelte udbryder, men alle deltagerne. En bedre løsning for kartellet vil være, at reducere prisen i en given periode og indlede en eliminerende priskrig rettet mod udbryderen. På kort sigt vil denne strategi også resultere i tab af profit hos de resterende karteldeltagere, men da kartellet stadigvæk eksisterer, efter at udbryderen er elimineret, vil kartellet på lang sigt kunne tjene tabet ind igen85. Hvis man forestiller sig, at en virksomhed bryder med kartellet, kan det været svært for den udbrydende virksomhed efterfølgende at vinde de udbudte licitationer, hvis de resterende deltagere af kartellet også er indbudt. Årsagen hertil er, at kartellet vil forsøge at underbyde udbryderen ved at sætte en urimelig lav pris. Kartellet har mulighed for at sætte den lave tilbudspris, fordi kartellet stadigvæk tjener overnormale profitter via andre licitationer, hvor udbryderen ikke deltager. Disse overnormale profitter kan overføres til de licitationer, hvor udbryderen er med ved at udnytte krydssubstitution. Via krydssubstitution overfører karteldeltagerne en del af de overnormale profitter til de opgaver, hvor de selv sætter penge til, og de får derigennem dækket underskuddet i de situationer, hvor tilbudsprisen er sat alt for lavt86. En deltager, der bryder med kartellet, vil derfor have ringe muligheder for at vinde efterfølgende licitationer, hvilket vil afholde deltagerne fra at bryde med kartellet og dermed gøre kartellet mere stabilt.

Det må formodes, at byggebranchekartellet har haft gode strafmuligheder, dets lange levetid taget i betragtning87. Vi er dog ikke bekendte med, hvordan kartellet har sikret, at aftalen blev overholdt, og ej heller bekendte med deres interne sanktionsmuligheder.

a.2. Landets størrelse


Landets størrelse kan have indflydelse på brugen af leniency-reglerne i de tilfælde, hvor de tilbageværende karteldeltagere udelukker udbryderen fra fortsat samhandel. Hvis kartelaftalen har fungeret på et marked i et lille land, vil udelukkelsen kunne føles invaliderende for udbryderens fremtidige virke på markedet, da de andre deltagere vil stemple udbryderen som moralsk mindreværdig, og da det er begrænset, hvorhenne udbryderen kan operere uden kartellets tilstedeværelse qua landets størrelse88. Dog vil et fælles forsøg på at afskærme udbryderen fra forsat at virke på markedet i sig selv udgøre en konkurrencebegrænsende adfærd89. Det vil imidlertid være svært for den udbrydende virksomhed at bevise, at den er blevet sortlistet, da det ikke er givet, at den skulle vinde de efterfølgende licitationer, da det afhænger af, hvem der kan give det bedste tilbud. Hvis udbryderen ikke er den billigste, bliver det nærmest umuligt for virksomheden at bevise, at årsagen hertil er, at de konkurrerende virksomheder modarbejder virksomheden. Disse omstændigheder vil gøre kartellet mere stabilt, da straffen for at bryde med kartellet er så hård for den enkelte, at ingen tør tage kampen op mod kartellet af frygt for at gå konkurs. Dog har byggebranchekartellet kun eksisteret i Storkøbenhavn90, hvilket er et begrænset geografisk marked, hvorved det vil være muligt for en udbrydende virksomhed at søge hen på nye markeder, hvor de resterende karteldeltagere ikke opererer.

a.3. Personlige bånd mellem deltagerne


Social homogenitet kan også være en faktor, der gør det lettere for kartellet at holde sammen. Kender de ledende medarbejdere i virksomhederne hinanden personligt, kan det antages at incitamentet til at bryde ud af en kartelaftale mindskes betydeligt. Hvis en kartelvirksomhed vælger at benytte leniency-reglerne og får straffrifindelse, vil det være svært efterfølgende at skulle se de andre deltagere i øjnene, da man har påført dem en straf, som man selv er sluppet for. Dette vil være endnu sværere, hvis deltagerne kender hinanden personligt og ses ved lejligheder uden tilknytning til kartelsamarbejdet91.

Det er ikke utænkeligt, at ledende medarbejdere inden for samme branche færdes i de samme kredse, da de muligvis har den samme uddannelsesbaggrund, hvilket kan være medvirkende til, at de har de samme faglige interesser og herigennem opbygger personlige bånd. Med de fakta, der er tilgængelige om byggebranchekartellet, har kartellet kun eksisteret i Københavnsområdet92. Dette er et begrænset geografisk område, hvorved sandsynligheden for at støde ind i hinanden er betydeligt større, end hvis kartellet havde været landsdækkende.

En anden form for personlige bånd kan skabes via cross ownership. Ved cross ownership forstås, at ejerskabet af virksomhederne krydser hinanden. En ledende medarbejder i den ene kartelvirksomhed vil kunne eje andele i nogle af de andre kartelvirksomheder. Hvis en ledende medarbejder er repræsenteret i flere af kartelvirksomhederne, gør det kartellet mere stabilt, og incitamentet til at afvige aftalen mindskes. Cross ownership skaber dog også den effekt, at lysten til at straffe en ulydig kartelvirksomhed mindskes, da man indirekte også straffer sig selv som følge af cross ownershippet93. Dette har en negativ effekt på kartellets stabilitet, da kartellet ikke har effektive sanktionsmuligheder til at sikre, at kartellets aftaler overholdes. Samtidig mindsker cross ownership effekten af brugen af leniency-reglerne, da ingen har lyst til at melde kartellet til myndighederne. For selvom den ene virksomhed går fri for straf, vil man stadigvæk komme til at betale for den ulovlige adfærd gennem de andre virksomheder, man ejer andele i.

Vi har ingen oplysninger, der underbygger, om deltagerne i kartellet kendte hinanden personligt, eller om der forelå cross ownership blandt virksomhederne. Men det er to faktorer, som klart kan have haft en indvirkning på kartellets stabilitet og have medvirket til, at ingen har villet melde kartellet til myndighederne.


a.4 Hyppige interaktioner


Hyppige interaktioner er medvirkende til at gøre det mindre attraktivt for virksomhederne at afvige fra en kartelaftale. Incitamentet mindskes, fordi det jævnlige samarbejde mellem karteldeltagerne gør, at der er meget at vinde ved at være med i kartellet i forhold til at stå udenfor, da spilteorien bliver til et gentagelsesspil94. Ud fra de sorte bøger, der blev fundet under en ransagning hos Julius Nielsen og Søn, har der været tale om koordination i forbindelse med licitationer i 139 tilfælde95. Der er altså tale om mange tilfælde, hvor kartellet har koordineret tilbud og pris via en for-licitation. De hyppige interaktioner har gjort det meget fordelagtigt for virksomhederne at være en del af aftalen, da virksomhederne har delt fortjenesten imellem sig.


Opsummering


Den høje grad af gennemsigtighed samt de formodede gode strafmuligheder indbyrdes i kartellet kan have været en af årsagerne til, at karteldeltagerne ikke har benyttet § 23a, da kartellet simpelthen har været for sammentømret. En anden mulig årsag til den manglende brug af leniency-reglerne kan være, hvis deltagerne har kendt hinanden personligt. Det kan både være som følge af fælles interesser, men også på grund af det lille geografiske område, som kartellet har virket på. Det personlige bånd kan have skabt en høj grad af loyalitet mellem deltagerne og dermed mindsket deres villighed til at indgive hinanden for ulovlig kartelaktivitet. Hvis man ser på lande som Sverige, Norge og Irland, som størrelsesmæssigt er på niveau med Danmark, peger meget på, at landets størrelse kan have en betydelig indvirkning på brugen af leniency-reglerne, da reglerne i disse lande ikke har haft den store effekt96. Årsagen hertil kan være, at en udbrydende virksomhed efterfølgende finder det svært at agere på markedet. Dog har byggebranchekartellet formodentligt kun eksisteret i Storkøbenhavn, hvorved sandsynligheden for, at landets størrelse har begrænset karteldeltagerne i at benytte leniency-reglerne er formindsket. De hyppige interaktioner har tillige gjort det mere fordelagtigt for virksomhederne at blive i kartellet i forhold til at melde det til myndighederne. Samlet set kan det ovenfornævnte have medvirket til at gøre kartellet mere stabilt, og mindsket incitamentet blandt deltagerne til at benytte leniency-reglerne.

Yüklə 258,92 Kb.

Dostları ilə paylaş:
1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   ...   13




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə