Den 3: e nordiska tillsynskonferensen

C

Övriga kommentarer:

Blankett för anmälan och hotel beställning

The Environment and Food Agency of Iceland

in association with The Nordic Council of Ministers

WELCOMES YOU TO the 3rd Nordic Food Control Conference

to be held at Hotel Loftleidir, Reykjavík – Iceland, on January 28th - 29th 2005
Please write clearly and use capital letters
Name: ______________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________
Tel. No: _______________________________Email:__________________________________

N.B. Reservation must be sent by fax directly to Hotel Loftleidir

not later than December 15th 2004.

For hotel reservation made after December15th, the hotel cannot guarantee the availability.

The room rates below are conference prices valid only January 27th – 30th 2005.

The hotel appreciates early reservations.

Reference code for “block” reservation: umh050127

FAX NUMBER AT HOTEL LOFTLEIDIR: [phone]

HOTEL RESERVATION

Single Standard Room  ISK 5.300 Double Standard Room  ISK 6.600

Date of Arrival _____January 2005 Arrival Time______

Date of Departure _____January 2005 Departure Time______ Number of nights_____

Credit Card

Name: Visa  MasterCard  Eurocard American Express Diners

Credit Card Number:__________________________________________­­­_____Expiry Date______

I authorize the use of my credit card as a guarantee of my definitive reservation.

PLEASE NOTE THAT YOUR HOTEL RESERVATION CONFIRMS ALSO YOUR FULL PARTICIPATION IN THE CONFERENCE AND ITS SOCIAL EVENTS

Signature_______________________________________________________Date______________

Flugleidahotel Hf

Við Hlidarfot

101 Reykjavik

www.icehotels.is

[e-mail]

Bilaga 2


Referat m m föreläsningar dag 1

Nordiska Ministerrådet – Strategier och politik

Bente Stærk, livsmedelsrådgivare, Nordiska Ministerrådet



Riskbaserad offentlig kontroll

Ulla Nordström, enhetschef, Livsmedelsverket, Sverige


Riskklassificering av tillsynsobjekt – Ett steg mot planmässig kontroll i den lokala tillsynen

Maria Närhinen, St. Michels yrkeshögskola, Finland

 
Vad kan vi använda prover till?

Niels L. Nielsen, speciell konsulent, Fødevarestyrelsen, Danmark



Med hänvisning till:

http://english.ust.is/of-interest/FoodConference2005/Papersandproceedings/

Bilaga 3


Referat m m föreläsningar dag 2

Konsumentens förväntningar till tillsynen

Stine Wohl Sem, enhetschef, Forbrukerrådet, Norge



Företaganas rätt till ensartat tillsyn

Kjartan Bjarni Björgvinsson, jurist, Altingets Ombudsmand, Island



Med hänvisning till:

http://english.ust.is/of-interest/FoodConference2005/Papersandproceedings/
Bilaga 4

Referat workshops dag 1

Referat från samtilga grupper

W1 – A
REFERAT

Gårdshandel (basprodukter og tilverkade produkter)

De produkter der er tale om er dels animalske produkter og dels vegetabliske produkter. De animalske produkter der blev dröftet var köd og ködprodukter, mælk og mælkeprodukter, æg og vildt. I EU´s nye hygiejne bekendtgörelser defineres bearbejdede produkter som ködprodukter og mælkeprodukter dog ikke som primær produkter. De vegetabilske produkter er især kartoffler, gulerödder, gröntsager, frugter og bær.

Gårdssalg af primær produkter direkte til konsumenten er meget begrænset i de fleste af de nordiske lande i dag.

Reglerne er i dag i store træk således at köd som sælges på offentlig marked skal slagtes på et slagteri, mælk skal pasteuriseres (bortset fra et begrænset, tilfædigt salg direkte til en forbruger) og et begrænset stalddörsalg af æg er tilladt.
Gruppen mente at der er åbenlys risiko forbundet med lempelse af regler om salg af animaliske produkter direkte til konsumenten. I den forbindelse blev der nævnt fare for madforgiftninger med salmonella, kampylobacter, listeria, VETEC.
Hvad angår salg af vegetabilier findes der i de nordiske lande kun begrænset lovgivning og gruppen mente ikke at det er forbundet med stor risiko at det forbliver sådan.
Gruppens konklusioner:
Hvis regler om gårdsalg af animalske produkter skal lempes skal det ske efter en forudgående risikovurdering for ethvert produkt.
Gårdsalg af animalske produkter skal autoriseres, der skal stilles krav om at produktionslokaler er hygiejnisk forsvarlige alt efter produktets art, at personalet har kendskab til hygiejne og produkt teknologi, egenkontrol er baseret på HACCP eller i hvert fald Code of Practice.
Vedrörende vegetabilier mente gruppen ikke der var grund til at ændre nuværende regler.
Gruppen konstaterede fölgende problemer i forbindelse med tilsyn med gårdsalg:

Der mangler definition af hvad der menes med ”små mængder” og med ”lokalt”, drikkevand er af dårlig kvalitet på mange gårde, produktions lokaler er ofte dårlige, egen kontrol mangelfuld og der kan være tilfælde af brug af ukontrolleret köd.

11. 02. 2005 / Sigurður Örn Hansson

W1 – B
Den 3:e nordiska tilsynskonferensen,

Reykjavík, 28- 29 januar 2005
Rapport fra workshop gruppe B: Prövetagning i tilsyn

Gruppeleder: Dóra Gunnarsdóttir, Fiskistofu.

Prövetagning i tilsyn
Gruppe B havde som opgave at diskutere efterfölgendne spörgsmål.

1. 
   Hvorfor tager vi pröver?
   
2. 
   Hvor tager vi pröver
   
3. 
   Hvad kan vi bruge pröveresultater til.
   
4. 
   Verifikation af egen kontrol.
   

Niels L Nielsen fra Födevaretilsynet í Danmark som havde om formiddagen holdt et foredrag om brug af analyser i tilsynet var medlem af gruppen. Han kom ind på disse spörgsmål i sin forelæsning. Gruppen gennemgik en livlig diskussion om evnet. Forbugernes synspunkter kom også op i diskussionen idet en af gruppens medlemmer kom fra en forbrugerorganisation.

Alle de nordiske lande har ændret focus i prövetagning de siste år som fölge af krav til virksomhedernes egenkontrol. Antal pröver taget til analyse er stort set det samme. Hovedvægten er blevet lagt på projektbaseret prövetagning i stedet for stikpöver for at opnå bedre udnyttelse af de resourcer der er til rådighed. Forbrugerorganisationer önsker forsat at få oplysinger om födevarernes mikrobiologiske tilstand i detailledet. Endvidere er det et önske fra forbrugerne at mærkninger med hensyn til næringstofdeklarationer og tilsynstoffer bliver verificeret med analyser.
Spörgsmål a og c blev taget sammen.

Hvorfor tager vi pröver og hvad bruges resultaterne til?

• 
  Overvågning p.g.a krav fra regelværket ( EU direktiver og nationalt regelværk) F. eks overvågning af vandkvaliteten, mælkeprodukionen og slagterier med henblik på at få oplysninger om status.
  
• 
  Tilsynsprojekter. Centralt koordinerede eller regionalt styret, bl .andet for at danne grundlag for risikoanalyse og til verification af varedeklarationer.
  
• 
  Som led i undersögelse af födevarebårne sygdomtilfælder for at kortlægge årsagen. Der blev peget på at epidemilogiske undersögelser kan give gode resultater ved at finde årsagen til madforgiftninger.
  
• 
  Tilfældige pröver f. eks. til vurdering af produktionshygiejne, virksomhedens egenkontrol og obevaringsforhold í detailledet.
  

Niels L. Nielsen pegede på at selv om pröver bliver tager í tilknyting til projekter er de stadigvæk stikpöver.

b. Hvor tages pröver?

• 
  Ved planlægningen skal der tænkes på formålet med prövetagningen.
  

• 
  Pröverne skal tages hvor der er mulighed for fölge resultaterne op
  
• 
  Ved import skal pröverne tages på förste afsætningssted.
  

d. Verification af egen kontrol.

Dette spörgsmål blev svaret under punkt a og c.

Gruppen diskuterede akkrediteret prövetagning eftir et önske fra Niels L Nielsen. Prövetagning (sampling) er et vigtigt emne og han önskede at höre om de nordiske lande er bergyndt at tænke på akkreditering af prövetagning.

Nogle regioner i Danmark er begyndt at arbejde med akkreditering af prövetagning. De andre nordiske lande arbeider efter prövetagningsforskrifter og indenfor foderstofområdet abejdes efter bestemte rammer. Det blev konkluderet at fremgangsmåden ved prövetagning er et vigtigt område som må prioriteres i större omfang for at opnå pålidelige resultater.
Reykjavík 01.03.2005

Dóra Gunnarsdóttir

W1 – C
Nordisk tilsynskonference, Reykjavik 28.-29. januar 2005.

Rapport fra Workshop 1- gruppe C

22. februar 2005
Emne: Kosttilskud
1. Præsentation:

Der var en kort præsentation af deltagerne. En del af de 20 gruppemedlemmer beskæftigede sig i større eller mindre udstrækning med kosttilskud i deres daglige tilsynsarbejde.

Gruppens opgave var erfaringsudveksling omkring emnet kosttilskud. Diskussionen skulle afdække forskelle og ligheder de nordiske lande imellem. Hvilke erfaringer de tilsynsførende i de nordiske lande har fået ved at føre tilsyn med kosttilskudsprodukter. Hvilke fælles problemer de tilsynsførende er stødt på og om muligt at foreslå en løsning af disse problemer.
2. Indledning:

Gruppelederen havde et kort indlæg om kosttilskud, hvor det danske system blev gennemgået.

I Danmark er der nedsat en særlig kosttilskudsgruppe, der består af 3 personer, 1 jurist og 2 bromatologer. Gruppen er placeret decentralt i region Nordøstsjælland og har som opgave at yde faglig og juridisk vejledning til de øvrige decentrale enheder. Gruppen skal derudover iværksætte særlige kampagner på kosttilskudsområdet, således at kontrollen bliver mere synlig (øget mediedækning).

Særlige indsatsområder i Danmark er internethandel og reklameblade.

Kosttilskudsgruppen gennemførte i 2004 en kampagne om kosttilskud. Kampagnen viste at ca. 90% af de kosttilskudsprodukter, der markedsføres på internettet er ulovlige. Ulovlighederne spænder fra sundhedsskadelige produkter til manglende registrering.

Etablering af kosttilskudsgruppen har bevirket, at der er en langt tættere kontrol med kosttilskuds-produkter og markedsføring af kosttilskud.

3. EU-bestemmelser:

Uddrag fra Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002.

Artikel 2:

”kosttilskud”: fødevarer, som har til formål at supplere den normale kost, og er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, alene eller kombinerede, som markedsføres i dosisform, kapsler, pastiller, tabletter, piller og andre lignende former, pulverbreve, væskeampuller, dråbedispenseringsflasker og andre lignende former for væsker og pulvere beregnet til at blive indtaget i mindre afmålte mængder.

Artikel 6,2:

Det er ikke tilladt i mærkning, præsentationsmåde eller reklamer at anføre, at kosttilskud kan forebygge, behandle eller helbrede sygdomme hos mennesker, eller at henvise til sådanne egenskaber.

Artikel 7.

Det er ikke tilladt ved mærkning og præsentation af samt reklame for kosttilskud at anføre eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost generelt ikke kan give tilstrækkelige mængder næringsstoffer.

4. Debat:

Gruppen havde en livlig diskussion, og følgende emner blev berørt under debatten:

Definition af kosttilskud:

Der var en længere diskussion om, hvad et kosttilskud er, og hvorledes kosttilskud afgrænses. Der viste sig at være stor forskel på definition og afgrænsning af kosttilskud i de enkelte lande. I Sverige, Norge og Island anvender man desuden begrebet ”kosttillæg”. I Island er der et stort problem med beriget kost, mad tilsat mineraler og vitaminer, her er ingen grænseværdier. Her kunne man forbyde annoncering med de tilsatte vitaminer og mineraler.

Diskussionen endte med, at man enedes om at benytte EU-forordningens definition af kosttilskud.
Tilsyn:

Fra norsk side var der enighed om, at der er meget uredelighed i kosttilskudsbranchen, men at man kun greb ind, hvis produkterne indeholder stoffer, der er skadelige for forbrugerne.

Fra svensk side var der ønske om, at der blev lavet en risikovurdering af de enkelte produkter, så man kunne sætte fokus på de sundhedsskadelige produkter.
Kriterier for salg:

I Finland skal salg og produktion anmeldes, der kræves egenkontrol på området.

Sverige mente, der var krav om anmeldelse.

I Norge er der ingen anmeldepligt af varer indført fra EU, men importører skal være registreret.

I Island skal nye produkter anmeldes, og produkterne skal sendes ind til fødevarekontrollen, ingen analyser p.t., men det vil måske blive et krav. Island har desuden et problem med mange amerikanske produkter.

I Danmark skal virksomhederne dokumentere, at produktet er lovligt, inden det kan markedsføres.

E-handel:

I Danmark er hjemmesidens indehaver ansvarlig, og der sanktioneres. En hjemmesides ejer er også ansvarlig for de hjemmesider, der er links til. Ejeren kan findes via hostmaster.

I Sverige ser man ikke på E-handel, kun ved anmeldelser.

E-handel er ikke focusområde for tilsynet i Norge.

I Finland kontrolleres de hjemmesider, som ejes af virksomheder, der i forvejen er kendt af tilsynsmyndigheden.

I Island ser tilsynet ikke på hjemmesider.

Der var generelt uklarhed om, hvor stort salget af kosttilskud på nettet egentligt er. Desuden er det meget vanskeligt at lokalisere de virksomheder, der står bag hjemmesiderne. Der var forslag om at godkende hjemmesider med et logo.

5. Konklusion:

I gruppen var der enighed om, at da handel med kosttilskud er ”grænseoverskridende”, er der et behov for et fælles nordisk samarbejde. Fra svensk side var der forslag om, at man evt. kunne købe ydelser fra kosttilskudsgruppen i Danmark.

Nordisk ministerråd har et netværk, der ser på lægemidler, netværket kunne også se på kosttilskud.
Gruppen mente, at der ligge en stor pædagogisk opgave for fødevarekontrollen i at overbevise forbrugerne om, at maden i sig selv er god nok, og at det derfor ikke er nødvendigt, at spise piller for det ene og det andet.
Nina Vejbæk

Fødevareregion Sønderjylland

Danmark

W1 – D