4 · Geologisk Tidsskrift 2007 / 1
Forsideillustration: Typisk billede fra indlandet i Maniitsoq området, sydlige Vestgrønland. Det afrundede grundfjeld gennemskæres
af dybe dale. Den brune bjergart midt i forgrunden er Silisissanguit Tasiat kimberlit gangen. Som så ofte springer kimberlitfore-
komster ikke i øjne. Man skal lede efter dem. Foto: Agnete Steenfelt.
Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt
form af Dansk Geologisk Forening, DGF.
Geologisk Tidsskrift er Dansk Geologisk For-
enings (DGF) dansksprogede publikation til
bred faglig og populærvidenskabelig formidling
til alle med en geologisk interesse. Redaktions-
komiteen kan invitere til at skrive om et særligt
aktuelt emne, men opfordrer alle til at indsende
et manuskript der egner sig til bred faglig formid-
ling. Forfattere med ideer til særnumre, er derfor
meget velkomne til at henvende sig redaktøren.
Tidsskriftet indeholder endvidere bestyrelsens
årsberetning.
Se www.2dgf.dk/publikationer/geologisk_tids-
skrift for adresse samt forfattervejledning.
Redaktion:
Kurt H. Kjær (Statens Naturhistoriske
Museum, SNM).
Redaktionskomite:
DGF’s bestyrelse.
Ansvaret for artiklernes videnskabelige indhold
påhviler udelukkende forfatterne.
@ Dansk Geologisk Forening
Medlemskab af DGF koster i 2011 kr. 350, stu-
derende dog kun kr. 150 (50 kr. reduktion ved
tilmelding af kontingent til PBS).
DGF’s sekretariat
Dansk Geologisk Forening
Geologisk Museum
Øster Voldgade 5-7
1350 København K
Varierende åbningstider: se www.2dgf.dk
Tlf.. 3532 2354
E-post: dgfemail@gmail.com
DGF’ S hjemmeside: www.2dgf.dk
12 · Geologisk Tidsskrift 2011
Diamantbærende kimberlit og aillikit i det sydlige
Vestgrønland
Regionale variationer og sammensætningen af kimberlittisk smelte
AF TROELS F. D. NIELSEN
Resume
Kimberlit er den væsentligste værtsbjergart
for dia-
manter. Indtil begyndelsen af 1990´erne
var interessen
for kimberlittiske bjergarter i Grønland hovedsagelig
akademisk med fokus på magmatype og noduler, der
kunne give information om beskaffenheden af den
dybe lithosfæriske kappe under den grønlandske
kontinentalskorpe. Billedet ændredes radikalt i 1991
med en målrettet sammenstilling af basale data for
kimberlittiske forekomster og en oversigt over deres
geokemi. De mange kimberlittiske intrusioner i Grøn-
lands arkæiske grundfjeld og fremgangsrig diamant-
efterforskning i Canada ansporede efterforsknings-
selskaber til en systematisk undersøgelse i Vestgrøn-
land. Tusindvis af prøver af overfladeaflejringer blev
samlet og undersøgt i 1990´erne, mange nye forekom-
ster blev registreret, og mange viste sig at indeholde
diamant. Det omfattende selskabsmateriale, og paral-
lelt hermed indsamlet materiale og data i GEUS regi,
samledes 2004 i en omfattende database, der dels gav
overblik over forekomst af kimberlittiske bjergarter
og diamanter i det sydlige Vestgrønland, og dels støt-
tede efterforskningsselskabers interesse for diamant-
efterforskning i Grønland. Sammenstillingen af data
åbnede også for nye forskningsmuligheder og en
bedre forståelse af de grønlandske kimberlitforekom-
sters oprindelse.
Kimberlittiske bjergarter består af noduler fra den
lithosfæriske kappe, megakryster og mikrokryster
også mest fra den lithosfæriske kappe, fenokryster der
kan have xenokrystiske kerne, men ellers lige som
grundmassen er krystalliseret fra smelten i den kim-
berlittiske forekomst. I tidlige beskrivelser blev stort
set alle bjergarter med noduler og megakryster kendt
fra klassiske kimberlitforekomster (især Sydafrika)
klassificeret som kimberlit (sensu lato). En mere de-
taljeret undersøgelse af et antal grønlandske forekom-
ster fra 1999 argumenterer imidlertid for en omklas-
sifikation af kimberlittiske bjergarter i Grønland til
aillikitter og måske melnoitter, der – som diskuteret
nedenfor- ikke har samme umiddelbare appeal for
efterforskningsselskaber. GEUS iværksatte med støtte
fra Råstofdirektoratet i Nuuk en større undersøgelse
for at besvare dette spørgsmål med en systematisk
undersøgelse og klassifikation af kimberlittiske fore-
komster i store dele af det sydlige Vestgrønland.
Det første trin var fastlæggelse af klassifikations-
kriterier. Traditionelt fokuserede efterforskningssel-
skaber på noduler og megakryster med sammensæt-
ninger svarende til de fra diamantforkomster kendte.
Tidligere blev kimberlittiske bjergarter også klassifi-
ceret og navngivet ud fra deres last af bjergartsfrag-
menter fra jordens lithosfæriske kappe. Den form for
klassifikation lever imidlertid ikke op til principper
vedtaget af International Union of Geological Sciences,
der fastslår at magmatiske bjergarter skal klassificeres
med udgangspunkt i de mineraler, der krystalliserer
fra forekomsternes smelte. Kun mikrofenokryster og
grundmassen i kimberlittiske bjergarter kan med ri-
melig stor sikkerhed siges at være krystalliseret fra
forekomsternes smelte. I 2005 publiceredes et nu ge-
nerelt accepteret forslag til klassifikation af kimberlit-
tiske bjergarter. Forslaget er baseret på den erfarings-
mæssige petrografi og mineralkemi for klassiske
kimberlittiske forekomster og følger de i 2004 i GEUS
valgte principper for klassifikation af grønlandske
forekomster. Navnet kimberlit blev begrænset til en
gruppe af forekomster der ikke har klinopyroxen i
deres grundmasse og i hvilke mikrofenokryster og
grundmassekorn af spinel er Mg-rige og tilhører
”magnesian-ulvöspinel trend”, af ilmenit der er meget
Mg-rig, og af phlogopit der er Fe- og Ti-fattig og zo-
neret mod bariumrig kinoshitalit. Kimberlittiske
forekomster i Maniitsoq området opfylder disse kri-
terier og er nu anerkendt som kimberlit (sensu stricto).
Stort set alle andre forekomster i Grønland har
grundmasse-klinopyroxen og klassificeres som aillikit-
Nielsen, T. F. D. 2011: Diamantbærende kimberlit og aillikit i det sydlige Vestgrønland. Regionale variationer og sam-
mensætningen af kimberlittisk smelte. Geologisk Tidsskrift 2011, pp. 12–40, ISSN 1350-0150, København.