12.06.2015
Bachelorprojekt
Marie Christine Bro Petersen
Studienr. Pk12M1407
Vejleder: Troels Poul Bjerrum
Anslag: 63 946
FRA KONFLIKT TIL UDVIKLING – via en narrativ tilgang
Indholdsfortegnelse:
|
|
|
Side
|
1.0
|
Indledning
|
3
|
|
1.1
|
Problemformulering
|
4
|
|
1.2
|
Metode
|
4
|
|
|
|
|
2.0
|
Empiri og Målgruppe
|
5
|
|
|
|
|
3.0
|
Samfundsperspektiv
|
6
|
|
|
|
|
4.0
|
Et overblik over narrativ praksis
|
9
|
|
|
|
|
5.0
|
Konflikter
|
13
|
|
5.1
|
At forstå konflikter
|
13
|
|
|
Destruktiv og konstruktiv konflikt
|
15
|
|
|
Konflikttrappen
|
16
|
|
|
|
|
6.0
|
Narrativer i konflikthåndteringen
|
21
|
|
6.1
|
Den Eksternaliserende Samtale
|
25
|
|
|
|
|
7.0
|
Pædagogens handlemuligheder i skolen og SFO og i
samarbejdet med lærer
|
27
|
|
|
|
8.0
|
Konklusion
|
30
|
|
|
|
9.0
|
Perspektivering
|
31
|
|
|
|
10.0
|
Litteratur
|
32
|
1.0 Indledning
Vi lever i dag iflg. Jørgen Rønsholdt et al i den vestlige verden i et samfund med et stigende patologisk menneskesyn. Der stilles flere diagnoser end tidligere og uhensigtsmæssig adfærd som tidligere defineredes som indlæringsvanskeligheder og drenge med temperament, diagnosticeres i dag også i højere grad. Det patologiske perspektiv handler om, at man fokuserer på problemerne, hvis man kan få en diagnose eller en definition på barnets adfærd, så kan man herfra finde ”opskriften” på en såkaldt behandling (Rønsholdt et al 2013). Ud fra et sådant perspektiv vil man i en konfliktsituation således have fokus på problemet, der er årsagen til konflikten, fremfor at have fokus på, hvordan konflikten håndteres for at opnå en udviklende og lærende situation, hvilket efter min overbevisning er en mere hensigtsmæssig håndtering. Det kan således skabe en udfordring/dilemma for de pædagogiske voksne, at skulle flytte fokus væk fra problemerne i en konflikt, og i stedet placere fokus på, hvordan man får vendt konflikten til noget konstruktivt.
Når et barn starter i skolen i 0. klasse, har børnehavepædagogen, skolepædagogen og læreren, allerede udvekslet oplysninger omkring det enkelte barn med daginstitutionen, hvilket uundgåeligt betyder, at skoleteamet af voksne der kommer i kontakt med barnet, allerede har skabt sig et billede af de enkelte børn og måske løst opdelt dem i grupper, bevidst eller ubevidst, ud fra de pågældende fortællinger om de enkelte børn. De har altså allerede en fortælling omkring det enkelte barn, før de møder dem i klasserummet. De fortællinger er i første omgang dem som skoleteamet agerer ud fra, når de omgås barnet. Fortællingerne kaldes også narrativer og de følger barnet, også ud i børnegruppen og til resten af medarbejderstaben. Narrativerne er med til at påvirke barnets identitetsdannelse og opfattelse af sig selv (Winslade & Monk 2008). Dermed er de også uundgåeligt med, når barnet eks. havner i en konflikt, og påvirker den måde konflikten håndteres på. Hvis et barns narrativer er primært negative i form af … han søger altid konflikter... eller … hun sidder altid meget uroligt og følger ikke med i undervisningen… så er det mit indtryk at det også er det udgangspunkt man som voksen har i sin håndtering af situationen, når barnet havner i en konflikt. Det er her, at der efter min overbevisning opstår det tidligere omtalte dilemma med at flytte fokus fra barnets uhensigtsmæssige adfærd, som bl.a. opstår med det patologiske menneskesyn, til at fokusere på en konstruktiv håndtering af konflikten. Her mener jeg, at det kunne være interessant at arbejde dybere med barnets narrativer. Hvordan man kan finde alternative fortællinger, der fortæller de mere konstruktive og positive fortællinger omkring et barn, hvilket efter min opfattelse ville åbne for en mere konstruktiv håndtering af en konflikt.
Således finder jeg det interessant og relevant for min fremtidige praksis som pædagog, at undersøge nærmere, hvordan jeg kan arbejde med at have fokus på en konstruktiv konflikthåndtering, og jeg mener det vil være relevant og interessant at inddrage den narrative tilgang som en mulig arbejdsmetode. Det leder mig frem til følgende problemformulering:
Dostları ilə paylaş: |