Fysiologi, mave tarm – Svar



Yüklə 12,5 Kb.
tarix20.10.2017
ölçüsü12,5 Kb.
#5667

Fysiologi, mave.tarm – Svar

Februar 2012




  1. Det fysiologiske grundlag for motiliteten i glat muskulatur i MT-kanalen er rytmiske potential variationer (slow-waves) og egentlige aktionspotentialer i form af calcium-spikes i den glatte muskulatur, hvoraf førstnævnte styres lokalt af pacemaker-celler i det enteriske nervesystem, ENS (Cajals interstitielceller). Potential variationen kan give anledning til øget tonus i den glatte muskulatur. Calcium indløbet ved spikes forstærker muskulaturens tonus yderligere.

  2. Der er et pacemaker center på store kurvatur, men i øvrigt er der pacemaker-celler overalt i ventrikelvæggen. Cellerne [udlader sig gennem potential-afhængige ion-kanaler og] styrer tonus-bølgens hastighed ned over ventrikkelvæggen, ca. 4 per minut.

  3. Der findes følgende karakteristiske bevægemønstre: peristaltik og receptiv relaksation i ventriklen ved fødeindtag. Efter fødeindtag øges peristaltikken. Sfinktere: Den nedre øsofagus sfinkter (LES) forhindrer tilbageløb af saltsyre og er konstant lukket styret af eksitatorisk vagus med ACh og SubP som transmittere og åbner kun reflektorisk kortvarigt under fødebollers passage styret af inhibitorisk vagus med bl.a. VIP og NO som transmittere. Pylorus er kun aktiv under fordøjelsen, hvor antrum-peristaltikken og den lukkede pylorus kan fungere som kværn ved retropulsion, mens indholdet kun langsomt forlader ventriklen ved kortvarig åbning.

  4. Reflekser – Korte reflekser er fx sekundær peristaltik som styres indenfor ventrikelvæggen. Et eksempel på en kort refleks er den duodeno-gastriske refleks udløst ved chymus udsprøjtning fra ventriklen til duodenum, der dels dæmper ventrikel motilitet og dels saltsyre sekretion. Eksempler på lange reflekser er den gastro-koliske refleks og den vago-vagalt udløste peristaltik-øgning i ventrikelvæggen typisk udløst ved fødeindtag.




  1. Cephal fase: Vagus stimulerer via et enkelt interneuron med ACh direkte M3 receptorer på parietal-celler (Ca2+). Desuden parakrint og indirekte via M3 receptorer på ECL-celler der afgiver histamin som aktiverer parietal-celler via en H2 receptor (cAMP). Vagus aktiverer også G-celler i antrum til afgift af gastrin via et interneuron med GRP (gastrin releasing hormon) som transmitter til GRP-receptorer på Gceller. Endelig er der som følge af det lave pH i ventrikellumen, som følge af den cephale fase, et inhiberende signal fra lavt-pH-aktiverede åbne D-celler i antrum til G-celler – et inhiberende signal som disinhiberes af vagus-hæmmende signaler til antrum’s D-celler.




  1. Na+ absorberes bl.a. ved koblet transport a) af Na+/H+ og Cl-/HCO3-, hvorved Na+ og Cl- absorberes luminalt i fx hele tyndtarmen, b) koblet til forskellige nutrienter, herunder D-glukose, D-galaktose og forskellige aminosyrer ligeledes over den luminale epitelcelle membran i tyndtarmen. I kolon er der også en aldosteron/epitelial Na+-kanal (ENaC)-afhængig absorption af Na+. I terminale ileum absorberes de konjugerede galdesalte med en transportør (ABST) koblet til Na+, mens de ukonjugerede galdesalte til dels absorberes passivt over epitelet ned gennem tarmkanalen.


Januar 2012


1

2

3a + 3b

3c

3d


August 2011


1

2

3

Juni 2011


1

2a

2b

3


Februar 2011


1

2

3

Januar 2011


1

2

3

August 2011


1a

1b

1c

1dGald


1e

2a

2b


Juni 2010


1

2


Marts 2010


1

2

3

Januar 2010


1

2

3

August 2009


1

2

3

Juni 2009


1

2



3




Yüklə 12,5 Kb.

Dostları ilə paylaş:




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə