Idrætsforeninger og social kapital

5.2 Brobyggende - Samarbejde

I dette afsnit vil jeg se nærmere på strukturen i samarbejdet blandt de frivillige i forbindelse med afviklingen af VM i Brydning. I forhold til at vedligeholde eller udbygge social kapital vil vurderingen blive foretaget på baggrund af, om samarbejdet kan siges, at leve op til de opstillede kriterier.

Som beskrevet i teoriafsnittet er det ikke relevant at følge Putnams tese om horisontalt samarbejde fuldstændigt. I ideen om horisontalt samarbejde er det vigtigste for Putnam, at parterne der skal arbejde sammen, mødes ansigt til ansigt. Desuden er det vigtigt, at de frivillige har noget at tabe ved ikke at samarbejde. Vedrørende kriteriet ’værdsættelse af den frivillige arbejdskraft’ er det uddelegering af opgaver og ansvarsområder der kigges på.

Nedenstående skema viser de kriterier og indikatorer, der vil blive arbejdet ud fra i dette afsnit. Under kriteriet ’værdsættelse af den frivillige arbejdskraft’ er der tilføjet en indikator, idet dataindsamlingen viste, at informationsstrømningerne igennem netværket var vigtige elementer i uddelegeringen af opgave og ansvarsområder. Dette vil blive uddybet i følgende.

Tabel 9: Kriterier og indikatorer for ’Samarbejde’.

	Kriterier:	Indikatorer:
Samarbejde	Værdsættelse af den frivillige arbejdskraft i forhold til at løse opgaver.	Information omkring de frivillige. Uddelegering af ansvarsområder Uddelegering af opgaver
	Ligeværdighed i samarbejdet imellem de frivillige.	Står de frivillige ansigt til ansigt i løsningen af opgaverne. Har de frivillige noget at tabe ved ikke at samarbejde om opgaven.

5.2.1 Værdsættelse af den frivillige arbejdskraft

”Hvis du har meldt dig til noget, og bagefter kommer hjem, vil du ikke føle at du har spildt en aften, men at du har gjort et eller andet. Så ville vi i princippet hellere være en for lidt. Man skal ikke stå og hænge. Fx 4 mand til at kigge, når der kommer en gående ned af gangen. (…) Det (uddeling af arbejdsområder) brugte vi faktisk meget tid på.” Henrik Pajbjerg

Henrik Pajbjerg og Elo Christensen stod for at opdele arbejdsområder, og fastsætte hvor mange frivillige der var nødvendige for hvert område. Det var vigtigt, især for Henrik Pajbjerg, at de frivillige følte at den tid de brugte på det frivillige arbejde blev taget seriøst. Henrik Pajbjerg begrunder dette i egne erfaringer, hvor dårlig organisation og for mange frivillige, har betydet dårlige oplevelser med at være frivillig.

De frivilliges arbejde skal altså tages seriøst. Derfor foretog Henrik Pajbjerg og Elo Christensen en klar og formel opgavedeling, netop i hensynet til de frivillige. Der viser sig altså allerede her, en værdsættelse af de frivillige fra arrangørside. Værdsættelsen gjaldt også på andre områder hvilket jeg vil komme ind på i det følgende. Først vil indikatoren omkring information om de frivillige blive beskrevet, idet den dannede grundlaget for de to følgende indikatorer.

5.2.1.1 Information om de frivillige

”Elo kendte 10 af de 270 frivillige, jeg kendte heller ikke dem alle sammen, jeg kendte nok 230 – 240 af dem der stod på listen, og vidste hvad de stod for. Det er vigtigt at der er nogen, der kender de folk, for ellers får man placeret folk forkert(...)” Henrik Pajbjerg

Efter interviewet med Henrik Pajbjerg stod det klart, at en vigtig forudsætning for at kunne fordele arbejdsopgaverne var at have kendskab til de frivillige. Dette forhold var ikke taget i betragtning i kapitel 2, og derfor er ’information om de frivillige’ først tilføjet som en indikator her.

I Putnams behandling af horisontale netværk beskriver han netop informationsstrømme i frivillige netværk, altså her foreningen, således:

”Networks of civic engagement facilitate communication and improve the flow of information about trustworthiness of individuals. Networks of civic engagement allow reputations to be transmitted and refined” (Putnam, 1993:174)

På samme måde kendte Henrik Pajbjerg de frivillige gennem foreningens netværk. Det satte ham i stand til at fordele arbejdsopgaverne ved VM i Brydning, fordi han kendte til de frivilliges kompetencer.

Putnam beskriver informationsstrømme i horisontale netværk som værende mere tillidsværdige, en dem i et vertikalt netværk. Putnams rationale er her at en underordnet vil være mere forsigtig med hvilken information der når frem til en overordnet. (Putnam, 1993:174)

”Jeg vil sige at Henrik Pajbjerg, brydeklubbens formand, kender sine folk ret godt, han vidste lige præcis hvem han skulle gå ud og spørge på de enkelte poster (…). Og der havde han helt styr på det, og havde set rigtigt med de folk der var. Så derfor gled det faktisk rimeligt problemfrit under selve VM i Brydning.” Elo Christensen

Det betyder, at citaterne kan indikere, at netværket lever op til de forudsætninger, Putnam opstiller for horisontal netværksdannelse. Henrik Pajbjerg vidste præcis hvilken frivillig, der skulle have hvilken opgave, og som Elo Christensen påpeger, havde han set rigtigt. Det tyder derfor på, at Henrik Pajbjerg, via sine bekendtskaber i Herning Brydeklub, havde tilstrækkelig information til at kunne fordele opgaverne.

I det følgende afsnit vil jeg undersøge nærmere hvordan information omkring de frivillige, kunne hjælpe til at uddelegere ansvar og opgaver.

5.2.1.2 Fordeling af ansvar - tillidsposter

”Det var nogen af de folk fra klubben som vi kendte. (…) En var logistikchef i sin dagligdag, han sagde – jeg skal nok finde ud af at få alle de biler og busser til at køre rundt.(…) Så sagde vi - kanon, det er dit ansvar nu. (…) Så det var egentligt relativt meget ansvar at dele ud. (…) Der fulgte vi så meget med, at vi var sikre på, at de var klar, og vidste hvad det gik ud på.” Mads Bang Aaen

Mads Bang Aaen beskriver hvordan medlemmer af klubben, med bestemte ressourcer, meldte sig til at varetage bestemte opgaver. Her er den frivillige der stod for logistikken fremhævet. På samme måde var der bestemte personer, der stod for andre områder. Der var tale om personer fra klubben, der var tillid til fra arrangørside. De der fik tildelt et område, inkluderede andre de mente ville kunne bidrage til at få løst opgaven.

”I og med de følte et ansvar på det, kunne de se at de skulle bruge så og så mange mennesker. Så sagde de - fint, det er også mit ansvar at finde nogle folk. (…) Nogen af dem havde så nogen i deres omgangskreds, som måske ikke var brydere, men som de bare vidste, ville være perfekte til det her.” Mads Bang Aaen

Ved at give ansvar delagtiggøres de frivillige og tager dermed selv ansvar for at løse opgaven. Dette er interessant i forhold til Putnam. Ved at opgaverne bliver uddelegeret, bliver de lagt ud til fælles løsning. Alle må derved samarbejde for at få arrangementet til at lykkedes.

Der fandtes altså en stor grad af uddelegering af ansvar. Den tillid, som organisatorerne her viser, bygger informationer eller erfaringer fra tidligere. Udelegeringen af ansvar betød, at de frivillige også selv fik mere ansvarsfølelse overfor opgaven, - blandt andet ved at få flere folk ind i samarbejdet.

I det følgende afsnit vil jeg se nærmere på hvordan opgaverne blev fordelt blandt de frivillige.

5.2.1.3 Fordeling af arbejdsopgaver - kompetencer

Nogle arbejdsopgaver var vigtigere end andre. I dette afsnit vil jeg beskrive, hvordan de frivillige blev værdsat, på grund af de kompetencer de var i besiddelse af. Dette indikerer, at de frivillige blev betragtet som en vigtig del af afholdelsen af VM i Brydning. Følgende eksempel viser, hvordan bestemte kompetencer var vigtige.

”(…)dem der skulle sørge for at bryderne kom ind, de havde faktisk den værste post. Der skulle du være skarp.(…) Når der står nogen og råber og skriger fra Kasakhstan eller sådan et sted, så hjælper det ikke, at du har lille Per nede fra 9. Klasse til at stå der. Der skal du have en på godt og vel 100 kg, til at kigge dem ind i øjnene og så sige ”two maximum”. Der skal der stå de rigtige folk.(…) Der skal stå sådan en som også kan stå som dørmand hvor som helst.” Henrik Pajbjerg

Det er altså vigtigt at have de rigtige folk på de rigtige pladser. Det er interessant at medlemmerne udgør en vigtig ressource i og med de har været eller er aktive brydere. I dette citat i fysisk forstand. Mads Bang Aaen lægger også vægt på at det er frivillige fra brydesporten er vigtige i afviklingen af et brydestævne.

”Har vi ikke en forening der vil sparke ind med rigtig mange frivillige, er det næste bud, at købe dig til frivillige, eller købe dig til nogen fra en pensionistklub. De aner brille om sporten og hvad det går ud på. De kan sikkert være rigtigt fine og gode, men en brydemand, når det er et brydestævne, han ved lidt om hvad det går ud på. Når publikum spørger om nogle småting, så kan han give et kvalificeret svar.” Mads Bang Aaen

Arrangørerne tillægger altså de frivillige stor betydning i afviklingen af stævnet. Her spiller deres kompetencer indenfor brydning en central rolle. Det at der lægges så stor vægt på de frivilliges kompetencer, indikerer at man fra arrangørernes side værdsætter de frivilliges arbejde i stort omfang.

5.2.1.4 Opsummering

I forbindelse med interviewene med Henrik Pajbjerg, Elo Christensen og Mads Bang Aaen, blev jeg opmærksom på at der var gjort meget ud af at de frivillige og deres arbejde skulle tages seriøst. Derfor blev der gjort meget ud af at specificere hvilke opgaver der var, og hvordan de skulle løses.

For at finde de rigtige personer til at stå for de enkelte opgave områder viste den information Henrik Pajbjerg havde om Herning Brydeklubs medlemmer sig værdifuld. Han kendte mellem 230 og 240 af de frivillige og havde derfor en ide om hvem der passede ind hvor. Dette peger på, at foreningens netværk, lever op til de forudsætninger Putnam har for et horisontalt netværk.

Netop information var en vigtig forudsætning for at uddelegere ansvar, hvilket blev gjort i stort omfang. Henrik Pajbjerg, turde via det han vidste om de frivillige, at uddelegere meget ansvar, til løsning på forskellige områder. Udelegeringen af ansvar betød, at de frivillige også selv fik mere ansvarsfølelse overfor opgaven, og følte sig dermed som en part i samarbejdet.

I selve afholdelsen blev der lagt stor vægt på de frivilliges kompetencer, hvilket indikerer, at man fra organisatorernes side værdsætter de frivilliges arbejde i stort omfang.

5.2.2 Samarbejdet imellem frivillige

"Der var 6 på vagt til 4 poster, og så måtte de selv finde ud af det. Der ville jeg ikke gå og sige ”nu bytter vi”, det er voksne mennesker, det aftaler de selv inden de går i gang - at jeg tager den første pause, også bytter vi.” Henrik Pajbjerg

Ideen er her at afgøre, hvordan de frivillige indgår i samarbejdet, det vil sige hvorvidt de løser opgaven i fællesskab eller om der blot pareres ordre. Ovenstående citat illustrerer, måden opgaverne blev fordelt på ved VM i brydning. De forskellige opgaveområder var delt ud, og blev derpå løst i ”teams”. Som det fremgår af citatet, var den egentlige opgave, altså her eksemplificeret ved arbejdsdelingen, lagt ud til løsning i de forskellige teams. Ved at det foregik på denne måde løstes en fælles opgave i teamet, og interaktionen foregik dermed netop ansigt til ansigt.

5.2.2.1 En fordel at samarbejde

”Hvis der var andre områder, fx dem der stod oppe ved akkrediteringen, så byttede de bare indbyrdes med hinanden. Der var 6 poster der, og så var de måske 8 eller 10, og så måtte de selv cirkulere rundt og få det til at passe. Og det var der ingen problemer med.” Henrik Pajbjerg

I Putnams beskrivelse af samarbejde og social kapital, foregår med udgangspunkt i spilteori, hvor det bliver logisk at samarbejde, fordi det gavner begge parter mest¹⁵. I indgåelsen af samarbejdet ligger, at en part først nyder godt af det fælles arbejde, og derefter at en anden part nyder godt af det fælles arbejde. Det indebærer risikoen for, at en tjeneste ikke bliver gengældt. (Putnam, 1993:163-164) Gengældes tjenesten nok gange, dannes der normer for tjenesteudvekslingen samtidig med, at parterne får mere tillid til, at en sådan udveksling kan lade sig gøre, også i andre sammenhænge. Dermed bliver gensidigheden generel. (Putnam, 2000:20)

Det samme gør sig gældende i denne form af organiseringen af samarbejdet. Der er fire, der skal arbejde og to kan holde fri. Fordeles arbejde og pause lige, er det bedst for alle parter. Er der en som holder mere pause eller bliver værk, skal de resterende overtage arbejdet, hvilket betyder mere arbejde og mindre fri. På samme måde som ovenstående, bygger dette på tillid, som bekræftes ved at alle overholder deres del af aftalen.

Ved at opgaven lykkedes, bekræftes det at samarbejdsrelationerne i netværket stadig virker, hvilket igen betyder at samarbejdet danner grobund for mere samarbejde. (Putnam, 2000:22-23)

5.2.2.3 Opsummering

De forskellige arbejdsopgaver blev fordelt således, at de frivillige skulle løse opgaven i fællesskab. For det første ansigt til ansigt og for det andet i en situation hvor de frivillige blev nødt til at samarbejde for at løse opgaven. I og med samarbejdet lykkedes, kan samarbejdet omkring VM i Brydning føre til mere samarbejde på sigt.