Idrætsforeninger og social kapital

Indhold

Abstract 4

1. Indledning 6

1.2 Foreninger og brobyggende social kapital 7

1.3 Undersøgelser af foreninger og social kapital i Danmark 8

1.4 Brobyggende og forbindende social kapital 9

1.5 Problemformulering 10

1.6 Kernebegreber 10

1.6.1 Brugen af social kapital teori 10

1.6.2 Netværksanalyse med samarbejdsperspektiv 11

1.6.3 Casestudie – Store sportsbegivenheder 12

1.6.4 Specialets analysemodel 13

1.7 Bidrag 14

1.8 Specialets plan 14

2. Teoretisk afsæt 16

2.1 Alex Tocqueville og civilsamfundet 16

2.2 Social kapital 17

2.3 Foreningen og social kapital 18

2.3.1 Forbindende social kapital 19

2.3.2 Foreningen som netværksskaber 20

2.4 Social kapital – en samarbejdsressource 20

2.4.1 En kapitalform på linje med andre 21

2.5 Afgrænsende, brobyggende og forbindende netværk 22

2.5.1 Horisontale netværk 22

2.5.2 Vertikale netværk 24

2.6 Horisontalt og vertikalt samarbejde - operationalisering 25

2.6.1 Horisontalt samarbejde 26

2.6.2 Vertikale netværk 31

2.7 Opsamling på teori 33

2.8 Social kapital – en omstridt teori 34

2.8.1 Kritikken og denne undersøgelse 35

2.9 Opsummering af teoriafsnit 36

3 Metode og forskningsdesign 37

3.1 Forholdet mellem teori og empiri 37

3.2 Kvalitativ tilgang 38

3.3 Casestudie 38

3.4 Udvælgelse af cases 39

3.5 Præsentation af cases: VM i Brydning og VM i Taekwondo 40

3.6 Præsentation af Herning Brydeklub 41

3.7 Dataindsamling 41

3.7.1 Semi-struktureret interview 42

3.8 Kodning og fremstilling 43

4 Netværk 44

4.1 Figur 4: Herning Brydeklubs netværk 45

4.2 Forklaring af figur 4. 46

4.3 Brobyggende netværk 47

4.4 Forbindende netværk 47

5. Social kapital 49

5.1 Brobyggende – Åbenhed 49

5.1.1 Internt inkluderende 50

5.1.2 Inklusion udadtil 53

5.2 Brobyggende - Samarbejde 54

5.2.1 Værdsættelse af den frivillige arbejdskraft 55

5.2.2 Samarbejdet imellem frivillige 59

5.3 Brobyggende - Frivillighed 60

5.3.1. En positiv begivenhed for de frivillige 61

5.3.2 Fastholdelse af de frivillige 63

5.3.3 Opsummering 64

5.4 Vertikale netværk 64

5.4.1 Forbindelsen til Danmarks Brydeforbund 65

5.4.2 Forbindelsen til Herning kommune 66

5.4.3 Relationer udenfor styregruppen 69

5.4.3.1 Resten af styregruppen 71

5.4.5 Opsummering 72

5.5 Skematisk opsamling 72

5.6 Delkonklusion. Brobyggende- og forbindende netværk 74

5.6.1 Samlet - vedligeholdelse og udbygning af social kapital? 75

5.6.2 Refleksion over brugen af social kapital teori 76

5.7 Kontekst nødvendig 77

6 Lokalt samarbejde omkring sportsbegivenheder 78

6.1 Sportsbegivenheder og foreninger 79

6.1.1 Handlingsplanen 80

6.1.2 Bagsiden af medaljen 81

6.1.2 Inddragelse af lokalområdet 84

6.2 Lokalforeningens betydning 85

6.2.1 Et rekrutterings netværk 85

6.2.2 Organisering af arbejdet 87

6.3 Opsummering 88

6.4 Anbefaling 88

7 Konklusion 91

7.1 Brobyggende social kapital 91

7.1.1 Åbenhed 91

7.1.2 Samarbejde 92

7.1.3 Frivillighed 92

7.2 Brobyggende social kapital samlet 92

7.2 Vertikale netværk 93

7.3 Betydningen af lokalforankring 94

7.4 Samlet set 94

8.1 Kan resultaterne generaliseres? 95

8.2 Teoretiske implikationer 96

9 Litteraturliste 97

Netsteder 99

Aviser 101

10 Appendiks 102

10.1 Guide: Elo Christensen, Mads Bang Aaen og Torben Sachmann 102

10.2 Guide: Henrik Pajbjerg 104

10.3 Guide: Henrik Brandt 107

1. Indledning

Den politiske interesse for frivilligt arbejde og frivillige foreninger har været voksende de seneste år. For forskningen i den frivillige sektor er dette paradoksalt, fordi politikerne de senere år, har fokuseret nærmest ukritisk på, hvad den frivillige sektor kan bidrage med. Alt imens har forskningen nuanceret og kritiseret sektoren, fordi den store samfundsmæssige betydning den frivillige sektor tillægges, ikke skal imødegås ukritisk. (Henriksen og Ibsen, 2001:9)

I tiden er der flere eksempler på dette. I Folketinget er der netop vedtaget lovforslag om, at elever på gymnasielle uddannelser, skal tilskyndes til at arbejde frivilligt mod at få det noteret på deres eksamensbevis (Undervisningministeriets hjemmeside). Et andet eksempel er lovforslaget om, at det skal gøres nemmere at få dansk statsborgerskab, hvis man blandt andet deltager aktivt i det danske foreningsliv (WA, 2010, nr. 261:2). Begge eksempler peger på de positive gevinster i frivilligt arbejde og deltagelse i foreningsliv, hvilket kunne være muligheden for i praksis at lære demokratiske værdier som aktiv deltagelse, tolerance og konstruktiv dialog. Og desuden få mulighed for at udvide sit netværk. Omvendt viser det sig, at sådanne gevinster er svære at måle empirisk. Dette vil jeg komme yderligere ind på senere.

De to beskrevne eksempler henviser til den del af forskningen i den frivillige sektor, som beskæftiger sig med demokratiske og integrative potentialer.¹ (Boje et al., 2006:143 - 144) Der er langt fra en entydig forståelse af den frivillige sektor. Generelt forstås aktiviteter og organisationsformer, der hverken er offentlige eller kommercielle eller hører ind under familien, som hjemmehørende i den frivillige sektor. I Danmark har der traditionelt været et tæt bånd mellem frivillige organisationer og det offentlige, og der er på den måde tale om et idealbillede, når den frivillige sektor fremstår som uafhængig af offentlige eller kommercielle interesser. Ikke desto mindre giver det stadig mening, at tale om frivillige foreninger som et sted, hvor individer kan indgå i fællesskaber, motiveret af egne interesser, og ikke motiveret af offentlige eller kommercielle hensyn.

Når individer indgår i sådanne fællesskaber bringes de i nærkontakt med hinanden, og når dette sker løbende over tid fører det til at fællesværdier styrkes, synspunkter udvikles, og nye standpunkter dannes og artikuleres. Det er på den måde, at det civile fællesskab får en funktion i forhold til demokratisk meningsdannelse, såvel som det integrerer lokalsamfundet. (Lorentzen, 2001:26)

I nyere tid har politologen Robert Putnam været central i forhold til teoridannelse om det, der sker, når mennesker interagerer i civile fællesskaber. De frivillige foreninger er, ifølge Putnam, eksempler på sådanne civile fællesskaber. Ifølge Putnam kan de frivillige foreningers betydning forklares med deres evne til at skabe social kapital – som netværk, tillid og normer, der fremmer samarbejdet mellem mennesker (Putnam, 1993:167). Putnam skelner mellem afgrænsende og brobyggende social kapital. (Putnam, 2000) Denne skelnen bygger på erkendelsen af, at den karakter foreningerne har, både internt og eksternt har en betydning. Foreninger, der er åbne og udadvendte, producerer brobyggende social kapital, mens foreninger, der er lukkede og indadvendte, producerer afgrænsende social kapital (Putnam, 2000:22-23). Forholdet mellem de to former for social kapital vil blive uddybet senere i specialet.