Idrætsforeninger og social kapital

Netsteder

Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk) (5. juni 2010)

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Om%20gymnasiale%20uddannelser/Nyheder/Gymnasiale%20uddannelser/Udd/Gym/2010/Jan/100105%20Elever%20kan%20faa%20frivilligt%20arbejde%20paa%20eksamensbeviset.aspx

Idrættens analyse institut hjemmeside (www.idan.dk). (4. juni 2010) http://www.idan.dk/Nyheder/877vmstadions.aspx

Kulturministeriets hjemmeside (www.kum.dk) (15. juni 2010) Vedlagt på CD- Rom

http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2007/handlingsplan-for-at-trakke-store-idratsbegivenheder-til-danmark/

The Daily Telegraph’s hjemmeside. (3. juni 2010)

http://www.telegraph.co.uk/sport/football/world-cup-2010/7474307/South-Africa-2010-Soccer-Citys-temple-walls-exclude-real-South-Africa.html

Elitefacilitetsudvalget (www.elitefacilitetsudvalget.dk) (2. juni 2010)

http://www.elitefacilitetsudvalget.dk/om-efu/udvalget.aspx

Danmarks Idrætsforbunds hjemmeside (www.dif.dk) (2. juni 2010)

http://www.dif.dk/ForPressen/Forside/Pressemeddelelser/2009/09/20090902_oekonomi_TD_KUM.aspx

Sport Event Denmark (www.sporteventdenmark.dk)

Effektmåling VM i Brydning: (15. juni 2010)

http://sporteventdenmark.com/da/Analyser/egne%20analyser.aspxEffektmåling VM i Taekwondo: (15. juni 2010)

http://sporteventdenmark.com/da/Analyser/egne%20analyser.aspx

Effektmåling VM i Idrætsgymnastik: (15. juni 2010)

http://sporteventdenmark.com/da/Analyser/egne%20analyser.aspx

Samlet effektmåling 2006: (4. juni 2010)

http://sporteventdenmark.com/da/Analyser/~/media/Baseline_site/Analyser/Egne/Effektanalyse%20for%202006%20samlet%20pdf.ashx

Effektmålinger af VM i Brydning, VM i Taekwondo og VM i Idrætsgymnastik, og samlet effektmåling i 2006 er alle vedlagt på CD – Rom.

Bike City Copenhagens hjemmeside (4. juni 2010)

http://www.bikecitycopenhagen.dk/

Aviser

Herdis, Arne, (2010) ”Dansker Dommerne” Weekend Avisen nr. 261:2

10 Appendiks

I det følgende findes de interviewguides der blev brugt i forbindelse med dataindsamlingen. Der findes tre forskellige. Den Elo Christensen, Mads Bang Aaen og Torben Sachmann blev interviewet efter. Den Henrik Pajbjerg Blev interviewet efter. Henrik Pajbjergs adskiller sig ved indeholde baggrundsspørgsmål til foreningens daglige drift. Endelig er der interview guiden Henrik Brandt blev interviewet efter. De fremkommer i nævnte rækkefølge.

10.1 Guide: Elo Christensen, Mads Bang Aaen og Torben Sachmann

Introduktion

Formålet med dette interview er at undersøge hvordan, man rekrutterer frivillig arbejdskraft i et lokalområde, her i forbindelse en stor sportsbegivenhed. Det er meningen interviewet skal indgå i besvarelsen af mit arbejdsspørgsmål som lyder: ”I hvilken udstrækning har idrætsforeningen del i skabelsen af netværk og samarbejde i et lokalsamfund i dag?” Mit fokus vil derfor i høj grad være på frivillighed i forbindelse de spørgsmål jeg stiller.

Dette interview udgør en stor del af fundamentet for besvarelsen af arbejdsspørgsmålet. Det jeg er interesseret i at høre fra Dig/Jer er derfor Dine/Jeres observationer og erfaringer og fra det daglige liv i klubben og organiseringen af sportsbegivenheden. Desuden vil jeg meget gerne høre hvad der findes af materiale på skrift vedrørende organiseringen af sportsbegivenheden, og ikke mindst hvordan jeg kan få fat i det.

Spørgsmål

Omkring lokalforeningen - i forbindelse med begivenheden

• 
  Var der fra start en tanke om at foreningen skulle spille en bestemt rolle i afviklingen af begivenheden.
  
  • 
    I forbindelse med mobilisering af frivillig arbejdskraft?
    
  • 
    I forhold til bestemte arbejdsopgaver?
    

• 
  Hvilke kontakter/forbindelser/netværk trækker foreningen på i forbindelse med arrangementet?
  

• 
  Har foreningen fået nye kontakter/forbindelser/netværk i forbindelse med arrangementet? Samarbejdspartnere? (Vertikalt: sponsorer, statslige organisationer, kommune. Horisontalt: andre foreninger, kontakt til flere som ønsker at være frivillige)
  

Omkring begivenheden:

• 
  Hvilken rolle havde foreningen i forbindelse med afholdelsen af begivenheden?
  

• 
  Var den lokale forening initiativtager i forhold til at arrangere begivenheden?
  

• 
  Hvordan var samspillet imellem de der arrangerede og afholdte begivenheden? (kommunalt, privat, foreningsliv)
  

Omkring de frivillige:

• 
  Hvor kom de frivillige fra?
  
  • 
    Andre idrætsforeninger?
    
  • 
    Andre steder?
    

• 
  Hvad var der af incitamenter til at deltage for de frivillige?
  
  • 
    Var det et bevidst valg, at gøre det attraktivt at være frivillig?
    
  • 
    Hvilke ressourcer blev der brugt på de frivillige?
    

• 
  Hvor vigtigt var det frivillige arbejde i forbindelse med afholdelsen af begivenheden?
  

• 
  Har arrangementet været med til at skabe nye netværk?
  
  • 
    Har i fået et større netværk at trække på fremover? Her f.eks. til andre foreninger, statslige institutioner eller nye frivillige.
    
  • 
    Er det brugbart i forhold til andre aktiviteter?
    
  • 
    Er det dit indtryk, at de frivillige har udbygget deres netværk?
    

Mere information:

• 
  Er der noget du mener vi mangler at få afdækket i forhold til arbejdspørgsmålet?
  

• 
  I øjeblikket er jeg stadig i en fase hvor jeg indsamler information om begivenheden. Er der andre du mener det vil være relevant at lave et interview med?
  

• 
  Har du et forslag til hvor jeg kan finde flere informationer? (køreplaner for afholdelsen, manualer osv.)
  

Mange tak for din tid. - Hvis der undervejs opstår uafklarede spørgsmål, må jeg da kontakte dig/ jer igen?

10.2 Guide: Henrik Pajbjerg

Introduktion

Formålet med dette interview er at undersøge hvordan, man rekrutterer frivillig arbejdskraft i et lokalområde, her i forbindelse en stor sportsbegivenhed. Det er meningen interviewet skal indgå i besvarelsen af mit arbejdsspørgsmål som lyder: ”I hvilken udstrækning har idrætsforeningen del i skabelsen af netværk og samarbejde i et lokalsamfund i dag?” Mit fokus vil derfor i høj grad være på frivillighed i forbindelse de spørgsmål jeg stiller.

Dette interview udgør en stor del af fundamentet for besvarelsen af arbejdsspørgsmålet. Det jeg er interesseret i at høre fra Dig/Jer er derfor Dine/Jeres observationer og erfaringer og fra det daglige liv i klubben og organiseringen af sportsbegivenheden. Desuden vil jeg meget gerne høre hvad der findes af materiale på skrift vedrørende organiseringen af sportsbegivenheden, og ikke mindst hvordan jeg kan få fat i det.

Spørgsmål

Omkring lokalforeningen:

Indledende

• 
  Hvor gammel er foreningen? Eller et andet sted den slags info kan fås?
  
• 
  Hvor mange medlemmer har foreningen? Aktive medlemmer – med træningstøj. 126 ravl og krat.
  
• 
  Hvad er foreningens overordnede mål og værdier?
  
• 
  Kan forstå det er en traditionel brydeklub?
  
• 
  Hvor længe har du været formand?
  

Ekstern åbenhed – vertikal netværksdannelse

• 
  Hvordan er foreningens forhold til det andre institutioner organisationer (Stat/ Kommune/Private organisationer)
  
• 
  Hvordan indgår foreningen i sådanne relationer?
  

Ekstern åbenhed – horisontal netværksdannelse

• 
  Hvordan er foreningens forhold/ kontakt til lokalområdet?
  
• 
  Hvad gør i for at involvere lokalområdet? (ekstern åbenhed – horisontalt netværk)
  
  • 
    Har i samarbejde med andre klubber? (ekstern åbenhed – horisontalt netværk)
    
  • 
    Hvis nej: Hvorfor ikke?
    
  • 
    Hvis ja: Hvad samarbejder i om? Hvordan kom samarbejdet i hus? Hvad giver samarbejdet foreningen?
    
• 
  Hvor vigtig er foreningens selvstændighed for dig? (holdning)
  

Intern åbenhed (Henvis evt. til Ibsens typologi her)

• 
  Hvad gør i, hvis noget, for at få nye medlemmer? Se ovenfor.
  

Frivillige i den daglige drift

• 
  Er det svært at skaffe frivillige i klubben generelt?
  
• 
  Hvad gør i, hvis noget, for at skaffe frivillige? (ressourcer)
  
• 
  Hvad gør i, hvis noget, for at bevare de frivillige i foreningen? (ressourcer)
  
• 
  Hvor vigtige er de frivillige i forhold til det daglige arbejde i foreningen? (vigtighed)
  

Omkring lokalforeningen - i forbindelse med begivenheden

• 
  Var der fra start en tanke om at foreningen skulle spille en bestemt rolle i afviklingen af begivenheden.
  
  • 
    I forbindelse med mobilisering af frivillig arbejdskraft?
    
  • 
    I forhold til bestemte arbejdsopgaver?
    

• 
  Hvilke kontakter/forbindelser/netværk trækker foreningen på i forbindelse med arrangementet?
  

• 
  Har foreningen fået nye kontakter/forbindelser/netværk i forbindelse med arrangementet? Samarbejdspartnere? (Vertikalt: sponsorer, statslige organisationer, kommune. Horisontalt: andre foreninger, kontakt til flere som ønsker at være frivillige)
  

Omkring begivenheden:

• 
  Hvilken rolle havde foreningen i forbindelse med afholdelsen af begivenheden?
  

• 
  Var den lokale forening initiativtager i forhold til at arrangere begivenheden?
  

• 
  Hvordan var samspillet imellem de der arrangerede og afholdte begivenheden? (kommunalt, privat, foreningsliv)
  

Omkring de frivillige:

• 
  Hvor kom de frivillige fra?
  
  • 
    Andre idrætsforeninger?
    
  • 
    Andre steder?
    

• 
  Hvad var der af incitamenter til at deltage for de frivillige?
  
  • 
    Var det et bevidst valg, at gøre det attraktivt at være frivillig?
    
  • 
    Hvilke ressourcer blev der brugt på de frivillige?
    

• 
  Hvor vigtigt var det frivillige arbejde i forbindelse med afholdelsen af begivenheden?
  

• 
  Har arrangementet været med til at skabe nye netværk?
  
  • 
    Har i fået et større netværk at trække på fremover? Her f.eks. til andre foreninger, statslige institutioner eller nye frivillige.
    
  • 
    Er det brugbart i forhold til andre aktiviteter?
    
  • 
    Er det dit indtryk, at de frivillige har udbygget deres netværk?
    

Mere information:

• 
  Er der noget du mener vi mangler at få afdækket i forhold til arbejdspørgsmålet?
  

• 
  I øjeblikket er jeg stadig i en fase hvor jeg indsamler information om begivenheden. Er der andre du mener det vil være relevant at lave et interview med?
  

• 
  Har du et forslag til hvor jeg kan finde flere informationer? (køreplaner for afholdelsen, manualer osv.)
  

Mange tak for din tid. - Hvis der undervejs opstår uafklarede spørgsmål, må jeg da kontakte dig/ jer igen?

10.3 Guide: Henrik Brandt

Fokus: Sportsbegivenheder og lokalt samarbejde – alliancen mellem forening og kommune.

I analysen ’De store arenaer udfordrer dansk idræt’ beskriver du og Søren Bang kommuner og sportsklubbers flirt med oplevelsesøkonomien. De fleste spørgsmål tager udgangspunkt netop i den analyse og desuden i resten af Idans nyhedsbrev fra Marts 2010.

• 
  I nævner ’guldgraverstemning’ og ’arena feber’ i forbindelse med arena byggeri i Danmark. Hvem er det helt præcist der gerne vil have disse arenaer og hvorfor?
  
  • 
    Kommunerne? City branding?
    
  • 
    Sport Event Denmark? Store arenaer med driftsstøtte fra DIF og Sport Event Danmark.
    

Idrætsfonden danmark – 1994. Byerne ville gerne være med. Erhvervslivet mere målrettet.

• 
  I hvilke tilfælde opstår konflikt mellem satsning på oplevelsesøkonomi og det lokale samfund?
  
  • 
    Problemstilling: Unik branding af lokalsamfund kontra offentlige tilskud?
    

• 
  Hvis vi ser på mindre events. Er der ikke mulighed for at opbygge en oplevelsesøkonomi på mindre events der ikke kræver samme investeringer i faciliteter?
  
  • 
    Kun faciliteter til ’små’ sportsgrene. Dermed de små forbund der skal løse opgaven. – netop behov for støtte og frivillige?
    
  • 
    Små forbund, derfor meget afhængige af støtte og frivillige?
    

• 
  På et tidspunkt i analysen nævner i, med udgangspunkt i Terry Stevens, at der brug for et bedre samspil mellem byggerier, den lokale kultur og lokalsamfundet. Hvad mener du med det?
  
  • 
    Skal det forstås som faciliteter der er rentable der inddrager lokalområdet? Eksempel?
    

• 
  Har du nogle bud på hvordan man skaber bedre sammenhæng mellem lokalsamfund og investeringer i oplevelsesøkonomi?
  
  • 
    Mere orientering mod breddeidræt fx?
    

1^ Overordnet er der to sider af den frivillige sektor der fokuseres på i forskningen. Ud over den netop beskrevne, er der også en del forskning omkring den frivillige sektors evne til at løse opgaver i områder der hører til den offentlige sektor. Her er der tale om opgaver på det sociale område, der bevidst eller ubevidst er dannet tradition for, at frivillige organisationer løser. (Boje et al., 2006:143 - 144)

2^ I dette speciale vil lokalsamfund sige et afgrænset samfund, som fx en kommune, eller nærmere i denne sammenhæng, det afgrænsede område hvori idrætsforeningen er den eneste udbyder af en bestemt aktivitet.

3^ De to valgte sportsbegivenheder er VM i Brydning i Herning og VM i Taekwondo i København. Begge er beskrevet i metodekapitlet, kapitel 3.

4^ Egen oversættelse.

5^ Det kan diskuteres hvorvidt et socialt tilhørs forhold har betydning for formningen af identitet. Er det muligt at tænke sig at mennesker kan acceptere kollektive normer uden at have tilknytning til et fællesskab? Eller kan normerne frikobles fra de fællesskaber de dannes i? (Lorentzen, 2001:26) I det følgende er det ud fra den præmis, at social tilhørighed har betydning og at de kan frikobles fra de fællesskaber de dannes i. Hos Robert Putnams forudsættes det at den tillid og de normer der udspringer fra fællesskabets netværk alle kan bruges udenfor foreningen de dannes i, og dermed er generelt gældende.

6^ Senere i Putnams ”Bowling Alone” fra 2000, udvider han fokus fra formelle netværk til også at inkludere uformelle netværk (Putnam, 2000).

7^ Det vil sige den ikke personbundne tillid, men derimod tillid til andre generelt. Benævnes også generel tillid.

8^ Begrundelsen for ikke at skelne mellem formelle og uformelle netværk er, at foreningens samlede netværksressource indeholder begge slags netværk. Foreningen har en rolle så længe den har knyttet en kontakt til en person, forening eller offentlig institution. Derfor er det ikke afgørende hvorvidt foreningen har været i berøring med personen direkte eller indirekte, men blot at den har det.

9^ Egen oversættelse.

10^ Der er udbredt begrebsforvirring omkring begrebet ’Bottom Up’. Der kan henvises til flere forskellige måder begrebet bliver anvendt på. Fx refererer begrebet både til kollektiv handlen lokalt, til studier der tager aktørernes synsvinkel, og så som betegnelse for en bestemt forskningsmetode. (Sørensen, 1998:43) Begrebet skal i dette speciale forstås som en tilgang, der søger at forklare sammenhænge ’nedefra og op ’.

11^ Ikke at forveksle med intern rolle som en socialiserende rolle. (Wollebæk og Selle, 2002)

12^ Figuren illustrerer samarbejdet om en bestemt opgave. Putnam bliver kritiseret for at mene, at også samarbejde med andre organisationer skal foregå horisontalt. Fx kan ’Opgavefordeleren’ ses som en offentlig myndighed, og de frivillige kan ses som foreninger. Det er i denne optik vertikale forbindelser bliver kritiseret ifølge Putnam. Som Selle og Wollebæk (2002) skriver, passer dette dog ikke til nordiske forhold. I norden tyder samarbejdet mellem myndigheder og foreninger ikke på at der findes en sådan klientisme. (Selle og Wollebæk, 2002:47).

13^ Diskussion af hvorvidt man kan beskrive uden at fortolke bliver hurtigt filosofisk. Hvordan kan man nå frem til fælles kategorier og opfattelser, hvis intet må bygge på fortolkning? Jeg vil ikke gå videre ind i diskussionen, derimod vil jeg blot se det som en forholdsregel.

14^ VM i Brydnings hjemmeside blev lukket ned først i år 2010. Derfor ingen referencer hertil.

15^ Putnam refererer blandt andet til en Prisoners dilemma situation, hvor der er incitamenter for at stikke den anden, men begge er bedre tjent med at samarbejde, eller samarbejde om at benægte. (Putnam, 1993:163)

16^ Det er bemærkelsesværdigt at der ikke fandtes noget nogen decideret manual. Elo Christensen, Henrik Pajbjerg og Mads Bang Aaen bekræftede alle dette.

17^ Udvalgets medlemmer er udpeget af Kulturministeriet, Danmarks idrætsforbund, Sport Event Denmark, Lokale og anlægsfonden og Kommunernes Landsforening. (Elitefacilitetsudvalgets hjemmeside)

18^ Herning kommune: 5,5 mio. kr incl. Elo Christensens ansætttelse. Sport Event Denmark: 5,575 mio. kr. og sportsåret 2009: 700.000 kr. i alt 11,775 mio. kr. (Sport Event Denmarks hjemmeside)

19^ Århus kommune, Århus amt og Sport Event Denmark.

20^ Dette er ikke for at sige noget om hvorvidt Herning skal afholde arrangementer i messecentret eller ikke. Herning er måske nærmere stedet hvor man kan gøre noget sådan, i kraft af de faciliteter der findes. Pointen er at et arrangement i sig selv ikke automatisk er en økonomisk gevinst.

21^ Her sammenlignes to udvalgte effekt målinger. Ideen med det er at sætte VM i Brydning i relief. Hvis man sammenligner på alle events fra 2006 skabte 22 events en samlet udenlandsk turismeomsætning på 74,1 mio. kr. Det samlede offentlige tilskud beløb sig her til ca. 9 mio.kr. Altså mindre end det samlede tilskud til VM i Brydning i Herning.

22^ Projektets officielle navn er ’Bike City Copenhagen’. Det er en titel der for første gang er tildelt af UCI, den internationale cykelunion. (Bike City Copenhagens hjemmeside, 2010)