Idrætsforeninger og social kapital

1.2 Foreninger og brobyggende social kapital

Der findes stor mangfoldighed blandt foreningerne i Danmark. For at snævre dette billede ind til netop den type forening, der kan tænkes at skabe netop brobyggende social kapital, vil jeg tage udgangspunkt i en typologi over foreninger, opstillet af Bjarne Ibsen.

Typologien deler det frivillige foreningsliv efter orientering mod enten samfund eller medlemmer, og mod enten konflikt eller konsensus. Der er her tale om idealtyper, som sandsynligvis ikke findes i sin reneste form ret mange steder.

Tabel 1: Typologi over frivillige foreninger og organisationer.

	Medlemsorienteret	Samfundsorienteret
Konfliktorienteret	”Interesseforening” Civilsamfundet som interessekamp (interesseorganisation, korporatisme)	”Idebestemt forening” Civilsamfundet som værdikamp (folkebevægelse, social bevægelse)
Konsensusorienteret	(4) ”Aktivitetsforening” Civilsamfundet som social mødeplads (social kapital)	(3) ”Lokalforening” Civilsamfundet som social integration (kommunitarisme)

(Kilde: Boje et al., 2006:88)

Som nævnt kombinerer denne typologi to dimensioner ved de frivillige foreninger. Den første dimension skelner mellem, om det forventes af foreningerne at de arbejder for egne medlemmer, altså medlemsorienteret, eller om forventningen snarere går mod at arbejde for bredere grupper eller samfundet som helhed, altså samfundsorienteret. Den anden dimension beskriver foreningernes eksterne og interne rolle. Den eksterne rolle kan ses som konfliktorienteret i den forstand, at rollen udadtil mod det omgivende samfund, er i form af formidling af interesser, værdier eller ideologier. Altså fx en forening, der støtter op om en bestemt sag, og bliver dannet med det formål at blive hørt. Den interne rolle derimod er mere konsensusorienteret. Det er ikke et mål at blive hørt af andre. Det er målet med foreningen, at andre mennesker med samme interesse for en bestemt aktivitet kan mødes og dyrke den. Man er altså sammen om noget og ikke mod noget. (Boje et al, 2006:88)

På den måde er aktivitetsforeningen udadvendt i forhold til sin omverden, samtidig med at den er konsensusskabende om det, at dyrke en fælles aktivitet. Foreningen kan altså betragtes som åben og udadvendt og dermed potentielt skabende af brobyggende social kapital. Den mest udbredte aktivitetsforening er idrætsforeninger, hvor der samtidig er flest, der arbejder frivilligt. (Boje et al., 2006:99 – 103 og Fridberg et al., 2005:27)

I forhold til Putnams teori om social kapital er idrætsforeningerne et relevant undersøgelsesområde, fordi den er karakteriseret af et åbent fællesskab, der samler deltagerne om en aktivitet. Dermed er der mulighed for at interagere med andre, og ud fra denne interaktion, at skabe tillid og normer. Idet idrætsforeningen er den mest udbredte foreningstype i Danmark, er det den foreningstype, der kan tænkes at have størst betydning for dannelse af social kapital..

1.3 Undersøgelser af foreninger og social kapital i Danmark

I forbindelse med den danske magtudredning er der foretaget undersøgelser om organisationsdeltagelse og udviklingen af demokratiske normer og kompetencer. Direkte i forbindelse med social kapital kan i den forbindelse nævnes en komparativ undersøgelse af foreningssamfundet i Aalborg og en lignende undersøgelse i Skanderborg kommune, der dog ikke specifikt nævner social kapital begrebet. Når man sammenligner niveauet af social kapital i Danmark med niveauet i andre lande, er niveauet i Danmark meget højt (Svendsen og Svendsen, 2006:86). Dette kædes ofte sammen med foreningsdeltagelse, men sammenhængen er svær at påvise.

Der er nemlig en svag sammenhæng mellem demokratiske normer og organisationsdeltagelse, mens sammenhængen mellem foreningsdeltagelse og politisk deltagelse og politisk engagement viser sig større. Det er dog svært at påvise, hvilken retning sammenhængen løber. (Kjeldgaard og Torpe, 2003:24) En mulig sammenhæng er, at personer, der er engagerede og deltagende politisk, er mere disponerede for medlemskab og deltagelse i foreninger.

Dette er ikke overraskende, da foreningernes funktion er ændret i takt med samfundsudviklingen. Familie og skole har nok nærmere betydning for socialisering, mens et højere uddannelsesniveau betyder at kompetencer nærmere er noget man har inden, i stedet for noget man får i deltagelse i frivillige foreninger. (Torpe og Kjeldgaard, 2003:25 og Torpe, 2009:15)

Undersøgelsen jeg henviser til, hvor Danmark sammenlignes med andre lande i social kapital niveau, er operationaliseret på generel tillid. (Svendsen og Svendsen, 2006:86) Altså tillidsdelen af social kapital begrebet. Undersøgelsen af foreningerne i Aalborg undersøger social kapital på parametre som foreningstæthed, antal medlemskaber, frivilligt engagement og professionalisering. I konklusionen fremhæves, at foreningerne i Aalborg i høj grad er med til at bygge bro til andre foreninger, institutioner og det offentlige, hvilket vurderes vigtigt i forhold til produktion af samfundets sociale kapital. Netop foreningernes samarbejde udadtil fremhæves også i Skanderborg-undersøgelsen (Schøler og Torpe, 1999:18-20).

Det er altså tilsyneladende mere som sammenbinder, eller netværksdanner at foreningen spiller en rolle. Hvilket også er Lars Torpes konklusion i artiklen ”Foreningslivet i Danmark – Under udvikling eller afvikling?” (Torpe, 2009)

1.4 Brobyggende og forbindende social kapital

I Putnams definition af social kapital lægges som nævnt vægt på netværk, tillid og normer. Her kan netværk betegnes som grundlaget for både tillid og normer. Grunden til dette er, at tillid og normer adskiller sig fra netværk, idet de er holdningsbaserede, hvor netværk nærmere er handlingsorienterede. Det, der gør sociale netværk vigtige, er deres evne til at binde mennesker sammen som ellers ikke ville have et forhold til hinanden. Det er ud fra disse netværk, at tillid og normer bliver skabt, og dermed er de sociale netværk en bagvedliggende faktor for netop tillid og normer. (Gundelach og Torpe, 1997:19)

Putnam ser i høj grad social kapital som et civilsamfunds fænomen, hvor det er forbindelser, der foregår langs samfundets horisontale linjer, der skaber social kapital. (Torpe, 2009:13) I det hele taget er Putnam meget fokuseret på struktur, og er afvisende overfor vertikalt samarbejde, hvilket han kritiseres for. (fx Selle og Wollebæk, 2002:47) I Skandinavien findes netop en langvarig tradition for samarbejde mellem foreninger og offentlige institutioner (Torpe, 2009, Gundelach og Torpe, 1999 og Torpe, 1998). Samtidig er landene i Skandinavien karakteriseret ved netop et meget velfungerende foreningsliv og en stor beholdning social kapital. (fx Svendsen og Svendsen, 2006:88-89)

Derfor er det nødvendigt med en udbygning eller en nuancering af Putnams brobyggende social kapital, da den udelukkende beskæftiger sig med foreningens relationer eller netværk i det civile samfund. Til at beskrive de forbindelser, der findes mellem frivillige foreninger i det civile samfund og andre aktører, enten offentlige eller kommercielle, vil forbindende social kapital blive inddraget. Forbindende social kapital refererer netop til de relationer, der findes mellem individer og grupper i det civile samfund og statslige aktører (Torpe, 2007:206).

Denne undersøgelse vil derfor tage udgangspunkt i foreningens rolle i forbindelse med at danne netværk og dermed have funktion af sammenbinder i et samfund. Dette er baggrunden for følgende problemformulering.