Idrætsforeninger og social kapital



Yüklə 440,69 Kb.
səhifə4/24
tarix20.09.2018
ölçüsü440,69 Kb.
#69628
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   24

1.5 Problemformulering




  • Hvilken rolle spiller idrætsforeningen i vedligeholdelse og udvidelse af brobyggende og forbindende social kapital i et lokalsamfund i dag?

1.6 Kernebegreber


I dette afsnit vil jeg kort redegøre for brugen af de kernebegreber, som er brugt i problemformuleringen og i resten af opgaven.

1.6.1 Brugen af social kapital teori


Den eksisterende litteratur omkring social kapital centrerer sig primært omkring tre problemstillinger:

  1. Hvad er social kapital, og hvordan måles det?

  2. Hvilke konsekvenser har social kapital, hvilke funktioner og under hvilke omstændigheder gør de sig gældende?

  3. Hvad producerer social kapital, eller under hvilke omstændigheder produceres social kapital?

Der er stadig diskussion omkring, hvordan man kan både definere og operationalisere begrebet social kapital. Det er dog ikke dette speciales ambition, at deltage i udviklingen af begrebet i og med udgangspunktet er i Putnams teori om social kapital. Derimod operationaliseres social kapital i dette speciale ud fra netværksdelen, hvor mange eksisterende undersøgelser undersøger socialkapital på tillidskomponenten. (Svendsen og Svendsen, 2007). Selvom operationaliseringen er ny, er det de samme områder som hos Putnam, der undersøges. Det vil sige i relation til de tre ovennævnte punkter, er det et sted mellem punkt to og tre dette speciale retter sig mod. I forhold til punkt 2. er det konsekvenser i den forstand, at det er idrætsforeningens brobyggende og forbindende funktion i et lokalsamfund. Ligeledes i forhold til punkt 3. er det igen kun i forhold til generering af brobyggende og forbindende social kapital.

Brobyggende og forbindende social kapital henviser til idrætsforeningens funktion som netværksskaber, hvilket igen henviser til netværksdelen af social kapital begrebet. Denne sammenhæng vil jeg vende tilbage til, og uddybe yderligere i afsnittet ”Foreningen og social kapital”.


1.6.2 Netværksanalyse med samarbejdsperspektiv


Når jeg i det følgende vil undersøge idrætsforeningen, er det derfor med henblik på at undersøge, hvordan foreningen ved hjælp af sit netværk, indgår som sammenbinder af et lokalsamfund2. Som nævnt vil teoriafsnittet beskrive sammenhængen mellem netværk og resten af de komponenter, der udgør social kapital nærmere. For nu vil jeg blot beskrive, hvordan en idrætsforenings netværk kan fortælle om dens rolle i det lokale samfund.

Politologisk bruges netværksanalysen, til at forklare kompleksiteten af forholdet mellem stat og interessegrupper i moderne samfund. Den moderne intervenerende stat har taget ansvar for områder, som førhen var overladt til civilsamfund og marked. På disse områder er staten afhængig af ressourcer den ikke har. Disse ressourcer har interesseorganisationer derimod, fx i form af information og viden, i forhold til de områder en regulering skal finde sted. Logikken i denne proces bygger på, at interesseorganisationerne udveksler viden til gengæld for indflydelse på den førte politik. (Blom-Hansen og Daugbjerg, 1999:13-14)

Denne form for netværksanalyse bygger på magtforhold, det vil sige magt til at påvirke offentlig politik. Nogle netværk privilegerer nemlig nogle interesser frem for andre, mens andre netværk fordeler magten mere jævnt. (Blom-Hansen og Daugbjerg, 1999:13)

Netværksanalyse anvendes i studier af virksomheders indflydelse i forhold til det omgivende samfund (fx Grønmo og Løying, 2003) såvel som den anvendes i studier af indflydelses muligheder i lokalsamfund. (fx Engberg, 1998) Fælles er at undersøgelsen af netværk på relationer mellem enkelt-aktører, med det formål, at kunne blotlægge mønstrene i det samlede netværk af aktørrelationer. På den måde siger relationerne mellem aktørerne noget om indflydelse og placering i forhold til omgivelserne.

Det er på samme måde denne undersøgelse vil foregå. Ved først at kortlægge idrætsforeningens samarbejdsrelationer og siden vurdere, om de ifølge teorien vedligeholder eller udbygger henholdsvis brobyggende og forbindende social kapital.

Der er dog den afgørende forskel fra de beskrevne undersøgelser, at der i dette speciale anlægges et samarbejdsperspektiv, hvor de to nævnte undersøgelser anlægger et indflydelsesperspektiv. Der er således tale om en netværksanalyse ud fra et samarbejdsperspektiv. Ideen er først at identificere de netværk foreningen indgår i. Derefter vurderes netværkene ud fra, om de skaber samarbejdspotentiale i form af brobyggende eller forbindende social kapital.


1.6.3 Casestudie – Store sportsbegivenheder


Netop kortlægningen af idrætsforeningens samarbejdsrelationer har givet anledning til metodiske udfordringer og overvejelser. De netværk eller relationer, foreningen trækker på i det daglige, viser sandsynligvis ikke det fulde billede af, hvilke netværk foreningen er i besiddelse af. Ideen er derfor at undersøge foreningens netværk i en situation, hvor de er mobiliseret. Eller nærmere, at undersøge foreningens netværk i en situation, hvor foreningen trækker på alle de netværk den har for at løse en bestemt opgave.

Til at besvare specialets problemstilling vil jeg derfor foretage en undersøgelse, af to store sportsbegivenheder3, hvor den lokale idrætsforening tænkes at spille en rolle i mobiliseringen af frivillige. De to cases vil ikke indgå ligeværdigt. Igennem hovedparten af analysen er det casen, VM i Brydning i Herning, der fokuseres på. Først i sidste kapitel af analysen, vil den anden case, VM i Taekwondo, blive inddraget. Det vil ske med det formål at vise forskelle mellem to tilgange til at arrangere og afholde sportsbegivenheder på.

De to store begivenheder er valgt med den begrundelse, at de ligner hinanden på flere parametre, og samtidig er placeret henholdsvis i hovedstadsområdet og i provinsen. Undersøgelser viser netop, at der findes en omvendt sammenhæng mellem urbanisering og frivilligt arbejde, således at den frivillige aktivitet falder i takt med stigende urbanisering. (Fridberg m.fl., 2005:31) Udgangspunktet var derfor en antagelse om, at en klub blandt mange i hovedstadsområdet har et mindre udbygget netværk i forhold til en klub i provinsen, og derfor har sværere ved at rekruttere frivillige. Ved at vælge de to store begivenheder ville jeg derfor have to lignende cases, med en afgørende forskel i form af en uafhængig variabel, tilstedeværelsen af/ mangelen på et veludbygget forenings netværk. Når jeg skriver ”ville”, er det fordi præmissen for sammenligningen ændredes efterhånden som indsamlingen af data skred frem. Dette vil blive beskrevet nærmere i metode kapitlet, kapitel 3.

1.6.4 Specialets analysemodel


Dette speciales mål er altså at undersøge, hvordan idrætsforeningen kan indgå som vedligeholder eller udbygger af brobyggende og forbindende social kapital i et lokalsamfund. Følgende figur illustrerer tankegangen bag specialets analysemodel:


Vedligeholdelse og udbygning af foreningens netværk. (brobyggende og forbindende social kapital)

Idrætsforeningen

Hvilken ressource udgør foreningens netværk i forhold til at mobilisere frivillige til sportsbegivenheden.


Figur 1.


Sammenbinding aflokalsamfund

Case: Sportsbegivenhed

Undersøgelsesområdet vil primært være de to første bokse. Altså idrætsforeningens rolle i at mobilisere frivillige til sportsbegivenheden ved hjælp af sit netværk. Sammenhængen til de to sidste beror på to antagelser bygget ud fra Putnams teori om social kapital. For det første, at man ved at gøre brug af foreningsnetværket vedligeholder og udbygger den sociale kapital. Og at dette i sidste ende fører til en vedligeholdt eller øget netværksdannelse i lokalområdet, som derved knyttes yderligere sammen. De to antagelser vil blive uddybet senere i specialet. Nærmere overvejelser omkring undersøgelsesdesign og udvælgelse af cases og interviewpersoner findes i metodekapitlet, kapitel 3.



Yüklə 440,69 Kb.

Dostları ilə paylaş:
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   24




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə