Idrætsforeninger og social kapital

1.7 Bidrag

Dette speciale tænkes at bidrage til forskningen i foreningens rolle i forhold til at skabe social kapital på flere områder. Her beskrevet i følgende tre punkter:

1. 
   Operationaliseringen af social kapital igennem netværksdelen af begrebet. En sådan operationalisering af begrebet er umiddelbart ikke foretaget før.
   
2. 
   På baggrund af den valgte metode til at undersøge social kapital begrebet, har jeg valgt to cases, store sportsbegivenheder, der ligeledes aldrig er undersøgt med henblik på brobyggende og forbindende social kapital. Som jeg vil komme yderligere ind på, er det til trods for, at stor offentlig støtte til arrangering og afholdelse af store sportsbegivenheder, ofte legitimeres med begreber som dannelse af netværk, lokal sammenhængskraft og lokal stolthed. Dette vil jeg komme nærmere ind på i analysen i sidste kapitel, kapitel 7.
   
3. 
   Netværksdelen af Putnams social kapital begreb, er den strukturelle komponent af begrebet, altså strukturen, der muliggør dannelse af tillid og normer. (Rosenmeier, 2007:27) Derfor egner denne del af begrebet sig godt til en figurativ fremstilling. Således vil specialet tredje bidrag være i form af en figurativ fremstilling af de netværksrelationer foreningen indgår i, i forbindelse med afholdelsen af en stor sportsbegivenhed. Ligesom punkt 1 og 2, er en sådan figurativ fremstilling, heller ikke foretaget tidligere.
   

Undersøgelsen af specialets problemstilling synes at have væsentlige implikationer, alt efter hvordan idrætsforeningens rolle viser sig at være. Viser foreningen sig ikke at spille nogen afgørende rolle for vedligeholdelsen og udvidelsen af brobyggende og forbindende social kapital, er specialet endnu en fortælling om, at foreningens rolle i lokalsamfundet er forsvindende. Hvis foreningen derimod viser sig at spille en afgørende rolle, peger dette speciale i mod, at foreningen kan spille en rolle i sammenknytningen af et lokalsamfund.

1.8 Specialets plan

Besvarelsen af problemformuleringen vil blive foretaget gennem de følgende kapitler. De første med hensigten om at give indsigt i teori og metode. Mens de følgende analysekapitler vil være led i selve besvarelsen. Det følgende er en oversigt over indholdet i de følgende kapitler.

Kapitel 2 indledes med en redegørelse for den valgte teori. Relevante teoretiske overvejelser vil blive foretaget her, og vil i sidste ende udmønte sig i en række kriterier, som vil blive brugt til den videre analyse.

Kapitel 3 vil beskrive de metodiske og designmæssige overvejelser nærmere. Desuden vil der blive argumenteret for udvælgelse af interviewpersoner, udvælgelse af begivenheder. I sidste afsnit i kapitlet vil der blive argumenteret for den valgte fremstilling af interviewene.

Kapitel 4 vil redegøre for de netværksrelationer som Herning Brydeklub fik og/eller gjorde brug af i forbindelse med VM i Brydning i Herning. Kapitlets hovedfunktion, vil være en figurativ fremstilling af netværksrelationerne, og dermed selve kortlægningen af dem. Denne kortlægning af netværksrelationerne vil være udgangspunktet for den nærmere vurdering af dem i forhold til brobyggende og forbindende social kapital, der vil finde sted i kapitel 5.

I Kapitel 5 vil kriterierne fra teoriafsnittet blive taget i brug i forbindelse med de netværksrelationer der blev sporet i kapitel 4. Kapitel 5, kan betegnes som analysens hovedafsnit. De delkonklusioner, der foretages her, vil lede op til en mere generel diskussion af betydningen af lokal forankring, i kapitel 6.

Kapitel 6 vil være en mere overordnet sammenligning. Først vil der blive foretaget en generel redegørelse af baggrunden for at afholde sportsbegivenheder i Danmark. Med udgangspunkt i de to cases vil betydningen af en lokal forankring blive diskuteret. Tilslut vil jeg i skematisk form give en anbefaling på, under hvilke omstændigheder en forening kan bidrage positivt i forbindelse med afholdelsen af store sportsbegivenheder, og samtidig styrke lokalsamfundet.

Til slut vil specialet sidste kapitler, kapitel 7 og kapitel 8, indeholde henholdsvis en konklusion og en perspektivering.

2. Teoretisk afsæt

I dette kapital vil jeg præsentere det teoretiske udgangspunkt for specialet. Det vil ske med udgangspunkt i Robert Putnams social kapital teori. Da Robert Putnam udelukkende beskæftiger sig med samarbejde langs samfundets horisontale linjer, vil teori omkring vertikalt samarbejde også blive inddraget. Formålet med dette kapitel er, at beskrive og fremstille de elementer af teorien, som kan forklare om de netværk idrætsforeningen indgår i, skaber grobund for mere samarbejde. Til sidst i kapitlet vil jeg foretage refleksioner over styrkerne og svaghederne ved anvendelsen af teorien.

Alex Tocqueville var den første til at beskrive fordelene ved et mangfoldigt foreningsliv, og udgør derfor introduktionen. Tocqueville er nemlig udgangspunktet i Robert Putnams teoridannelse, idet han knytter social kapital begrebet til foreningernes politisk- demokratiske betydning.

2.1 Alex Tocqueville og civilsamfundet

Inden for de sidste årtier har civilsamfundsbegrebet fået en renæssance, dette er dog ikke ensbetydende med begrebet ikke har været til længe. Den franske filosof Alex Tocqueville var den første til at beskæftige sig med de positive effekter af et velfungerende foreningsliv. Tocquevilles tanker bygger på et studie af det amerikanske samfund i starten af 1800 tallet. Her hæfter han sig ved amerikanernes tilbøjelighed til, at danne en forening hver gang en fælles opgave skulle udføres.

Foreningerne havde en central rolle rent økonomisk, men ifølge Tocqueville havde foreningerne også en politisk-demokratisk betydning, der rakte videre end den økonomiske. Tocqueville mente, at et mangfoldigt foreningsliv kunne være med til at sikre, at et flertal ikke pressede sine interesser ned over hovedet på et mindretal. Tocqueville fremførte desuden, at formel lovgivning alene ikke kunne imødegå negative effekter af særinteresser. Der behøvedes en demokratisk kultur som demokratiske procedurer kunne forankres i.

Det var altså nødvendigt, at borgerne ikke kun engagerede sig ud fra, hvad der tjente dem selv bedst, men derimod ud fra, hvad der tjente samfundet bedst. I denne forbindelse bruger Tocqueville udtrykket ”oplyst egeninteresse”. Han mener at foreningerne har en central rolle i opbygningen af heraf, kollektivt engagement vil nemlig hjælpe med til, at kortsigtede egeninteresser overvindes til fordel for langsigtede fællesinteresser. (Gundelach og Torpe, 1999:75-76)

Tocquevilles forestilling om foreningernes politisk-demokratiske betydning deles af politologen Robert Putnam, som var den første til at knytte social kapital begrebet til de forbindelser, individer knytter til hinanden i frivillige sammenslutninger i civilsamfundet. I værket ”Making Democracy work” fra 1993, foretager Putnam en komparativ analyse af Nord- og Syditalien. Her analyserer han det empiriske grundlag for sammenhængen mellem et velfungerende civilsamfund og effektiviteten af demokratiet (Putnam, 2993:80). Her fandt han, at Norditalien var mest demokratisk velfungerende, foreningslivet var rigt og der var en høj grad af generel tillid blandt befolkningen. Dette var omvendt af Syditalien, hvor korruption, mistillid og kriminalitet var meget mere fremtrædende. Putnam begrundede dette historisk, hvor Norditalien traditionelt havde større samarbejde borgerne imellem, og deltog traditionelt mere i foreninger og andre organisationer. Dermed havde Norditalien langt bedre muligheder for at danne et velfungerende civilsamfund. Dette har gjort, at Norditalien har oparbejdet mere social kapital end Syditalien (Putnam, 1993:130)