Idrætsforeninger og social kapital

2.7 Opsamling på teori

Følgende skema er en opsamling på teorien. I hvert underafsnit af afsnit 2.6 diskuteredes forhold der kan beskrive, hvorvidt foreningen potentielt kan vedligeholde og udbygge brobyggende og forbindende social kapital. Nedenstående skema er kodningen af de fire hovedområder, der står i skemaets venstre side. Til højre, ud for hvert hovedområde, findes de indikatorer, der i analysen vil blive brugt til at afgøre foreningens rolle i forhold til at skabe og vedligeholde brobyggende og forbindende social kapital, og dermed skabe lokalt samarbejde. Denne sammenfatning er desuden udgangspunktet for kodning og fremstilling. Dette vil blive beskrevet yderligere i næste kapitel.

Tabel 6: Opsamling på kriterier og indikatorer på de fire områder.

	Kriterier:	Indikatorer:
Åbenhed	Internt i foreningen: Inkluderende i forhold til medlemmerne, her især i forhold til nye, tidligere og perifere medlemmer.	Inklusion i sociale arrangementer. Netværk der kan bruges på sigt.
	Udadtil i forhold til omverdenen: Opsøgende i forhold til nye medlemmer og samarbejder med andre foreninger mv.	Foreningen indgår i nye samarbejder. Foreningen er opsøgende i forhold til nye medlemmer.
Samarbejde	Værdsættelse af den frivillige arbejdskraft i forhold til at løse opgaven.	Uddelegering af opgaver Uddelegering af ansvarsområder
	Ligeværdighed i samarbejdet frivillige imellem.	Står de frivillige ansigt til ansigt i løsningen af opgaverne. Har de frivillige noget at tabe ved ikke at samarbejde om opgaven.
Frivillighed	Der er gjort til en positiv begivenhed at være frivillig ved VM I Brydning.	Rekruttering af frivillige. Under arrangementet
	De frivillige forsøges fastholdt omkring foreningen	Hvad gøres opfølgende
Vertikale netværk	Velfungerende samarbejde	Gensidig tillid Konsensus om arbejdet
	Institutionalisering af forbindelserne. Er der grobund for fremtidigt samarbejde.	Generelle - /personbundne relationer Kontaktmønster – mere/mindre efter begivenheden.

Kriterier og indikatorer udgør her udgangspunktet for at vurdere, hvorvidt de netværk relationer foreningen indgår, danner grundlag for mere samarbejde i lokalområdet. Kriterierne vil blive anvendt i kapitel 5, efter at foreningens netværk er blevet identificeret i kapitel 4.

Forinden vil jeg behandle kritik og rettet mod Putnam, og derefter vurdere denne kritik i forhold til denne undersøgelse.

2.8 Social kapital – en omstridt teori

Der rejses kritik af Putnams teori om social kapital på flere fronter. I det følgende vil jeg pege på tre områder, hvor teorien er blevet kritiseret. Derefter vil jeg vurdere, hvordan denne undersøgelse i forhold til kritikken.

Putnam bygger sin teori på de positive sidegevinster ved at indgå i et sociale netværk. Det er en underliggende antagelse, at foreningen skaber tillid og normer gennem sit sociale netværk, som igen bliver brugt i det omgivende samfund. Flere teoretikere peger på, at denne sammenhæng ikke er en selvfølge. At en person lærer at stole på andre i en forening betyder ikke automatisk, at personen stoler på andre mennesker generelt, og dermed har mere tillid til andre i andre situationer. (Levi, 1996, Tarrow, 1996) I det hele taget kritiseres Putnam meget for sit fokus på den opdragende, eller normdannede, del af social kapital. Som beskrevet er der mange andre forhold, der kan tænkes mere bidragende i forhold til dannelse af normer end lige netop foreningen. Desuden er det et spørgsmål om deltagelsen i foreninger i det hele taget genererer så meget social kapital som Putnam påstår. (Selle og Wollebæk:48)

Om det er alle grupper eller organisationer, der ved deres blotte eksistens skaber social kapital, er også et spørgsmål økonomen Francis Fukuyama beskæftiger sig med. Han mener, at det er nødvendigt at analysere den grad af sammenhængende handlen som en gruppe magter, for at kunne sige noget om gruppens sociale kapital. Konkluderer man fx, at mennesker udelukkende i kraft af deres medlemskab af en gruppe eller organisation har en særlig høj tillid til hinanden, er det fejlagtigt. (Fukuyama, 1997)

Et andet kritikpunkt af Putnams teori er årsagssammenhængen mellem det, at indgå i sociale netværk og social kapital. Der er så at sige tale om en ”hønen eller ægget” problemstilling. Er det interaktionen gennem netværk, der skaber social kapital, eller indgår personer, der besidder en høj grad social kapital, mere i sociale netværk? (Rosenmeier, 2007:32)

Et tredje punkt i kritikken, som vil blive taget med her, er den kritik Putnams teori har fået af sin stærke civilsamfundsorientering. Som tidligere beskrevet er det forsøgt nuanceret ved at medtage forbindende social kapital. Et vigtigt argument for dette er, at der i Danmark og resten af norden er en lang tradition for interaktion mellem statslige og private aktører, og dermed samarbejdsforbindelser vertikalt (Torpe, 2007:207 og Wollebæk og Selle, 2002:47).

2.8.1 Kritikken og denne undersøgelse

Vendes blikket konkret på specialets problemstilling, synes dele af kritikken rettet mod Putnams teori og det teoretiske felt at være imødekommet.

For det første søger dette speciale ikke at undersøge sammenhængen mellem foreningsdeltagelse, tillid og normer, hvilket gør, at spørgsmålet om årsagssammenhæng mellem frivillig deltagelse i foreninger bliver overflødigt. At der skal tillid og normer til for at samarbejdet kan fungere bestrides ikke. Dog antages det, at de er tilstede og skabt i andre forbindelser. Netværkene giver mulighed for mere.

Undersøgelsen imødekommer også Fukuyamas kritik. Fukuyama mener som nævnt, at det er nødvendigt at analysere den grad af sammenhængende handlen en gruppe magter, for at kunne sige noget om gruppens sociale kapital. Denne undersøgelse beskæftiger sig med et netværkssamarbejde i aktion og dermed noget der potentielt er til stede.

For det tredje er der, for at tilgodese danske forhold, inddraget en analyse af vertikale forbindelser foreningerne indgår i. Dette er i form af teori om forbindende social kapital.