Indholdsfortegnelse



Yüklə 261,83 Kb.
səhifə2/12
tarix20.09.2017
ölçüsü261,83 Kb.
#1104
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   12


Identifikation af data


Jeg påbegyndte linjefaget historie på mit 3. studieår, dvs. efter endt praktik på Brændgårdskolen. Det gav mig efterfølgende en udfordring, da jeg manglede datamateriale til denne bacheloropgave. Problemet blev løst ved en henvendelse til Brændgårdskolens leder Jonna Jensen. Jeg fik som noget helt særligt lov til, at følge historieundervisningen på tætteste hold i 8. klasse i emnet ”Folk og fædreland”. Jeg var med som observant og fluen på væggen. Det betyder, at jeg ikke har haft indflydelse på mål, form eller indhold i den observerede undervisning. Jeg fik lov til, at disponere over en lektion efter emnets afslutning, hvor jeg havde mulighed for, at stille eleverne en eller flere opgaver, som jeg kunne bruge i analysesammenhæng. Derudover fik jeg mulighed for at lave gruppeinterview med udvalgte elever i det omfang jeg fandt nødvendigt. Emnet strakte sig fra december 2010 til starten af marts 2011. Datamaterialet i denne opgave stammer fra nævnte periode, og vil danne grundlag for en undersøgelse og analyse af elevernes kulturbegreb, identitetsforståelse og deres historiebevidsthed.

Brændgårdskolen


Brændgårdskolen er en almindelig distriktsskole centralt beliggende i Herning midtby. Skolen er en overbygningsskole med elever fra 0. – 9. årgang. Skolen har tre kommunale specialklasser for elever med indlæringsvanskeligheder, og derudover har skolen to centerklasser for døve og hørehæmmede børn.5 Skolen har tæt ved 300 elever og har ca. 40 lærere ansat. På Brændgårdskolen findes der pt. elever fra 24 forskellige nationaliteter. Alle nationaliteter er repræsenteret med det enkelte lands flag malet og placeret over skolens hovedindgang. Brændgårdskolen modtog i 2004 ”Mangfoldighedsprisen” fra Herning Kommunes Koordinationsudvalg. Prisen blev tildelt Brændgårdskolen som en påskønnelse af Brændgårdskolens vellykkede integrationsarbejde, og skolens evner til at rumme forskellighederne.
På Brændgårdskolen vægtes mangfoldigheden og det kreative/musiske i undervisningen højt. Derfor har alle skolens 0. – 2. klasser, i samarbejde med Herning Musikskole, obligatorisk violinundervisning. Brændgårdskolens værdigrundlag bygger på respekten for det enkelte menneske, dets egenart og ligeværd. Desuden værdsættes som nævnt mangfoldigheden i menneskelivet, og det sociale samvær er baseret på en international forståelse med respekt for forskellighederne.6
Skolen har pt. ikke nogen fungerende historie faggruppe. Begrundelsen for dette fravalg skyldes økonomien, da skolen pt. kun har et spor i overbygningen. Næste skoleår byder på sammenlægning mellem flere af folkeskolerne i Herning Kommune, hvorved Brændgårdskolen fremadrettet bliver en flersporet skole.

8. klasse & historielæreren


Brændgårdskolens 8. klasse består i skoleåret 2010/2011 af 26 elever, hvoraf 13 elever har en tokulturel baggrund. Klassens sammensætning repræsenterer fint det multietniske samfund som består udenfor skolen. Klassen har elever fra følgende nationaliteter:

Iran, Irak, Sri Lanka og Tyrkiet og Danmark. Derudover repræsenterer klassen følgende religioner: islam (shia), hinduisme, kristendom, græsk ortodoks, Jehovas vidner og ateister.


Klassen er velfungerende socialt og har et fagligt niveau som spænder meget bredt. Mange af eleverne er videbegærlige og vil gerne lære. Der er en bemærkelsesværdig ro i undervisningen, og eleverne lytter til hinandens input i timerne. Denne ro og manglende mumlen i krogene tror jeg skyldes det, at en af pigerne har et medfødt hørehandicap. Den omtalte pige har pga. handicappet fået indopereret et FM modtagesystem i hjernen. Klassens lærere har altid en mikrofon omkring halsen, som er direkte forbundet til denne FM modtager. Rundt i klasselokalet er der fordelt et antal elevmikrofoner, som ligeledes er forbundet til FM modtageren. Det betyder, at pigen på den måde kan høre, og derved kan få sin skoleundervisning i en almindelig folkeskoleklasse frem for i en specialklasse. Eleverne i klassen har lært en naturlig hensynstagen til pigens handicap, og derfor opstår der en kort, men naturlig pause, mens elevmikrofonerne sendes hen til den elev der har bedt om ordet.
Peter Thygesen (PT) er klassens historie, geografi og idrætslærer. Han har en linjefagsuddannelse i historie fra 1992. ”Det var dengang der ingen fagdidaktik var” – jf. PT selv. Han har en fortællende, dramatiserende og beskrivende tilgang til historieundervisningen. PT besidder en utrolig stor historisk viden, som flere gange imponerede mig undervejs i forløbet. Han har et godt og muntert forhold til eleverne, og der pjattes og jokes meget i timerne. Min fornemmelse er, at eleverne sætter stor pris på hans personlighed, hans væremåde og hans undervisning generelt.
Årsplanen for dette skoleårs historieundervisning består af 6 punkter, hvoraf ”Folk og fædreland” er det 4. punkt. (bilag 1) Overskrifterne i årsplanen er hentet direkte fra hovedemnerne i bogsystemet ”Hit med historien! Grundbog til 8. klasse”, hvilket også er det bogsystem der benyttes i undervisningen. Der er ikke tilføjet en oversigt over timefordelingen til de enkelte emner, eller en oversigt over form, indhold og metodevalg.
PT fortæller inden forløbets start, at hans erfaring har lært ham, at elevernes forforståelse er det bedste udgangspunkt for al undervisning. Han starter ofte et undervisningsforløb op med, at lade eleverne finde levn, tøj og billeder fra den historiske periode via internettet. Og det er for mig at se, i fin tråd med faghæftets anbefalinger: ”I klasser med tosprogede må faglæreren derfor tilrettelægge en undervisning, som skaber gode betingelser for tilegnelsen af det faglige såvel som det fagsproglige stof”7
Han har altid stor fokus på ord og begrebsafklaring undervejs i et forløb, da han anser det som særligt vigtigt i en skoleklasse med mange tokulturelle elever. Og hans erfaringer ligger igen i fin tråd med faghæftets vejledninger på området: ”Tosprogede elever har, for manges vedkommende, kun fagundervisningen til at tilegne sig det faglige register, inkl. de førfaglige ord (..)”8
Inden emnets start spørger jeg til hensigt og mål for det kommende emne, det har PT ikke på forhånd gjort sig klart, og han har ikke valgt en evalueringsmetode. Jeg spørger derfor yderlige ind til, om hensigt og mål for undervisningen kunne være de samme som beskrevet i lærervejledningen til det nævnte bogsystem? Dertil svarer han ja. En direkte afskrift af lærervejlednings hensigt for emnet er vedhæftet opgavens bilag 1.

Yüklə 261,83 Kb.

Dostları ilə paylaş:
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   12




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə