Indholdsfortegnelse

Identitetsdannelse

Der er sket store ændringer i samfundsstrukturen efter 1960´erne, og det betyder ændrede vilkår for identitetsdannelsen. I dag er intet givet eller fastlagt på forhånd, verden står åben på godt og ondt. Det betyder for den enkelte, at der skal vælges til og fra i en verden fuld af kulturelle muligheder. Identitetsdannelsen skal finde sted i en verden præget af kulturel frisættelse, hvor øget refleksivitet, formbarhed og tiltagende individualisering gør sig gældende – jf. Thomas Ziehe.⁴³
I vejledningen til historiefaget står: ”Et menneske har forskellige identiteter, fx køns-, alders og erhvervsbestemte. De udvikles og ændres gennem hele livet i et samspil med de fællesskaber og kulturer, mennesket tilhører og indgår i”⁴⁴
Denne definition er i tråd med Anthony Giddens identitetsteori, hvor identitet ikke er noget man har, men noget man aktivt skaber. Det gør identiteten til en social konstruktion, hvor den enkelte løbende opbygger billeder og fortællinger om sig selv. Den enkeltes personlige fortælling skabes bl.a. via valget af venner, tøj, holdninger mm.
Endvidere er identiteten knyttet til sociale arenaer. En arena er en social-kulturel niche. Hovedformålet med valget af de forskellige arenaer er, at det er i disse den enkelte har sine sociale netværk. Det er i netværkene, at den enkelte kan præsentere sig selv, blive genkendt, blive rettet og blive bekræftet. Individet bliver i de forskellige arenaer så længe den enkelte finder arenaen konstruktiv i dannelsen af selvbilledet.⁴⁵

Identitetsdannelse og tokulturel opvækst

”Historiefaget skal styrke elevernes identitetsdannelse ved at give dem viden om deres tilhørsforhold – uden at påtvinge dem bestemte identiteter. Forståelsen for disse tilhørsforhold er en væsentlig side af ens historiske bevidsthed”⁴⁶
Kulturel identitet består af de dele af den personlige identitet som individet deler med en given gruppe. Gruppen vil være helt central og aktuel for den enkelte. Kulturel identitet kan på en gang rumme både national, regional, subkulturel, klasse, og personlig identitet. Den personlige identitet er uadskillelig fra den kulturelle, og det at forstå sig selv som indehaver af en kulturel identitet indeholder altafgørende følelsesmæssige og erkendelsesmæssige elementer for den enkelte.”⁴⁷
Birgitte Rahbek⁴⁸ påpeger en side ved kulturel identitet, som jeg finder vigtigt at have for øje i forhold til de tokulturelle elever. Kulturel identitet - indgår i alle menneskers identitet, men ikke alle tvinges til at forholde sig til den. Bevidstheden om det kulturelle tilhørsforhold opstår, når individet møder andre, der sætter spørgsmålstegn ved individets eller gruppens eksistensberettigelse eller ligeværdighed. Ofte er en stærk kulturel identitet det eneste der kan hjælpe det tokulturelle barn til at opbygge en stærk personlig identitet.⁴⁹

Sprogets betydning for identitetsdannelsen

Birgitte Rahbek (BR) fremhæver endvidere, at sproget er andet og mere end en kommunikationsform. ”Sprog er det ydre udtryk for en akkumulering af viden og erfaring, som en gruppe mennesker har delt igennem århundredes udvikling. Det er ikke kun et lydsymbol, det er en dynamisk kraft, som former den måde, et menneske betragter verden på, dets tanker om verden og dets livsfilosofi. At kende sit modersmål hjælper en til at kende sig selv, at være stolt af sit sprog hjælper en til at være stolt af sig selv”⁵⁰
Sproget – altså beherskelsen af modersmålet - har stor betydning for identitetsdannelsen, da det er ved sprogets hjælp barnet starter opbygningen af en personlig identitet, dvs. ”det er mig” og ”det er mit”.⁵¹ Den lovgivende magt fjernede i 2002 kommunernes forpligtigelse til at tilbyde de tosprogede børn modersmålsundervisning. Undersøgelser har vist betydningen og nødvendigheden af denne undervisning til de tosprogede børn. Ved folkeskolens afgangseksamen bedømmes alle eleverne på samme vilkår, for mig at se uden at være ligestillet i forudsætningerne, det betyder en reel chanceulighed eleverne imellem.⁵²

Analyse af gruppeinterview

Som tidligere nævnt vil jeg undersøge og afdække elevernes kulturforståelse, deres syn på identitet og deres historiebevidsthed. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i et gruppeinterview med de tre repræsentativt udvalgte elever. Mit forskningsfokus, interviewspørgsmålene, de udvalgte elevudsagn som bruges i analysen og en transskribering af interviewet kan ses i opgavens bilag. I transskriberingen er de udvalgte elevudsagn markeret med rødt.

Elev J:

Han har en kulturforståelse som læner sig op af det beskrivende kulturbegreb. For elev J er kultur en statisk og uforanderlig størrelse. I hans beskrivelse af reglerne i hans eget hjem og reglerne i en arabisk familie, fremgår det tydeligt, at han ser ”vi” og ”dem”.

Han har en blandet forståelse af sin identitet. For ham består identitet af to ting, - det man har inderst inde og det fysiske ydre. Han fortæller, at en person altid vil være den samme inderst inde, og i den forståelse er identitet ikke noget foranderligt. Det hænger ikke sammen med den første udtalelse, hvor han fortæller, at identitet også indeholder udseendet, som til hver en tid kan forandres. Han beskriver sig selv som en udstående dreng⁵³ - ham der går for sig selv. Denne tilbagetrukkethed finder jeg hænger meget godt sammen med hans identitetsforståelse. Identitet skabes, - jf. Giddens - i sociale arenaer, og indgår man ikke i nogle sådanne, tvinges og opfordres man heller ikke til at udvikle forskellige identiteter.
Han er uden tvivl i besiddelse af historiebevidsthed. Han viser forståelse for den udvikling som er startet i Libyen. Han viser med de forskellige udtalelser, at han har forståelse for, at fortiden kan bruges i nutiden for ikke at begå de samme fejl i fremtiden. Jeg tolker, at han gør brug af sin historiebevidsthed, da han kan koble fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Han har forståelse for, at historiske momenter findes, hvor de kan findes, men om han har forståelse for, hvorfor de findes er uklart.
Elev T:

Elev T har forståelse for, at et land og en familie kan have hver sin kultur. Samtidig har hun forståelse for, at kulturen også bærer præg af traditioner. Hun viser en smule tvivl omkring mad og sprog som kultur. Hun fortæller, at de tokulturelle kan lære noget af danskerne omkring frihed. Jeg tolker det som om, hun mener en friere børneopdragelse generelt. Jeg anser hende for at have et komplekst kulturbegreb, da hun har forståelse for forskellige kulturer forskellige steder, og samtid taler hun om, at de tokulturelle kan lære noget, dvs. en forandring og udvikling af en given kultur.

Hun forklarer, at personlighed og det enkelte menneskes følelser er en del af identiteten. Hun beskriver sine forskellige identiteter, idet hun fortæller, at hun har en måde at være på når hun er sammen med vennerne, og en anden når hun er hjemme ved familien. Hun anser det at være dansk som en del af hendes identitet, men har samtidig indblik i, at en del af hendes identitet også er tamilsk. Hun har uden tvivl, og gør brug af flere forskellige identiteter.
Hun argumenterer for, at hun skal lære historie i skolen, fordi hun skal lære om fortiden, så hun kan bruge fortiden til at tolke nutiden. Hun er meget bevidst om, at hun som menneske er historieskabt, og hun har samtidig indsigt i, at hun er en del af historien, dvs. har mulighed for at være historieskabende. Hun har en god sammenhængsforståelse for, at nutiden hænger sammen med fortiden. Hun konstaterer, at historien altid vil være til, og at vi som mennesker skaber historie hele tiden.
Elev M:

Elev M beskriver, at kultur er forskellig fra familie til familie, men stedet hvor man bor, og hvem man er sammen med også har betydning. Hun gør for mig at se, brug af det komplekse kulturbegreb, idet hendes udsagn viser, at kultur for hende er noget foranderligt og bevægeligt.

Hun er født og opvokset i Danmark og føler sig dansk. Hun argumenter for den identitet ved at fortælle, at hun har danske venner og hun går i en dansk skole. Hun gør brug af flere identiteter, idet hun senere i interviewet fortæller, at hun føler sig mere tyrkisk når hun er på ferie i Tyrkiet. Hun beskriver også, at hun kan forandre sig personligt både indvendigt og udvendigt, alt efter hvem hun omgås.
Hun beskriver historie som noget brugbart i nutiden, hvis man fx skal på rejse er det godt at vide noget om fortiden. Hun kobler også fint fortiden med fremtiden, da hun beskriver hvordan fortiden kan bruges som fundament for ikke at begå de samme fejl igen. Jeg vurderer, at hun som de to andre elever gør brug af sin historiebevidsthed.


KC (undertegnede):

Efter transskribering af gruppeinterviewet er jeg blevet opmærksom på nogle væsentlige ting omkring min spørgeteknik, min lærerrolle og min ubevidste fastholdelse af roller.

For det første begår jeg den klassiske fejl med at stille flere spørgsmål oven i hinanden, før eleverne får mulighed for at svare. Det betyder, at der kan opstå en risiko for, at lægge eleverne ord i munden, eller de får svaret på noget helt andet end det der var hensigten.
Jeg betragter mig selv som et rummeligt og anerkendende menneske. En nærlæsning af mine spørgsmål i interviewet giver derfor stof til eftertanke. Jeg må desværre indse, at jeg ubevidst kommer til at skabe og måske fastholde eleverne i rollerne: ”vi” og ”dem”. Jeg tænker, at det komplekse kulturbegreb er i tråd med mit menneskesyn og min professionelle lærerrolle. Det betyder for mig, at jeg fremadrettet må have en refleksiv og velovervejet tilgang til min lærerrolle og min praksis, for på den baggrund, at kunne indgå ligeværdigt i kulturmødet i den multikulturelle folkeskole.