Kandidatafhandling

1.1 Problemformulering

Jeg vil fastlægge gældende ret omkring sampling af musik uden samtykke.

Byretsdommen om Djuma Soundsystem - der blev dømt for lovstridigt at have samplet omkring 10 sekunder fra en andens værk - fik meget omtale, dommen blev i pressen fremstillet som urimelig. Jeg vil i afhandlingen tydeliggøre retstillingen i forbindelse med musikere, der benytter sekvenser fra andres værker uden samtykke for at benytte det i deres egen musikproduktion. Jeg vil derudover påvise, at det resultat, byretten nåede frem til, på sin vis er det rigtige resultat, men erstatningsudmålingen er fejlagtigt udregnet og skønnet. Jeg vil ydermere undersøge, om begrænsningen af sampling strider mod målene bag ophavsretsloven om kulturel fremgang.

I den forbindelse vil jeg beskrive og analysere det lovgivningsmæssige grundlag i Danmark samt det økonomiske rationale bag de bestemmelser, der begrænser brugen af sampling. Da nordisk domspraksis på området er yderst sparsom, vil udenlandsk domspraksis også blive analyseret.

Herunder vil jeg besvare følgende spørgsmål:

• 
  Hvordan regulerer ophavsretten dette område? herunder hvordan erstatning og godtgørelse udmåles.
  
• 
  Hvad kan man udlede af byretsdommen om Djuma Soundsystem?
  
• 
  Kan fremmed ret bidrage til at klarlægge retstillingen?
  
• 
  Retfærdiggør det økonomiske og kulturelle rationale bag bestemmelserne begrænsningen af sampling?
  

1.2 Afgrænsning

Da formålet er at belyse dansk ret, vil retstillingen primært blive gennemgået ud fra dansk ret. Internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, vil ikke blive behandlet. Her i blandt TRIPS og Berner-konventionen. EU-Traktaten og de inkorporerede direktiver vil blive inddraget, hvor tekst eller kommentarer ved implementeringen kan bidrage til forståelsen af den danske retstilling.

Kun udvalgte bestemmelser i ophavsretsloven er behandlet: disse har relevans for afklaringen af det pågældende område. Markedsføringsloven og general klausulen om ”god markedsførings skik” vil blive nævnt, men ikke ydereligere behandlet.

Gennem afhandlingen vil den oprindelige ophavsmand til et værk blive benævnt ”ophavsmanden”; ophavsmanden til værket indeholdende et sample vil blive kaldt ”sampleren”.

1.3 Teori og metode

Til at afklare, hvad der er gældende ret, vil jeg primært anvende en traditionel retsdogmatisk fremgangsmåde da gældende ret beskrives. Afhandlingen vil udover de retsdogmatiske analyser tillige indeholde retspolitiske aspekter. Opgaven vil være teoretisk, idet der gennemgås teori og drages praktiske paralleller samt inddrages udenlandsk retspraksis.

Til den økonomiske vinkel benyttes teorier fra retsøkonomien. Denne del har ligesom den juridiske del fokus på samfundet. Der vil derfor være fokus på, hvilke samfundsøkonomiske hensyn der ønskes fremmet ved bestemmelser, der har relevans for sampling, og om dette er berigtiget.

Problemstillingen er ikke begrænset af nationale barrierer; musik er tilgængeligt og produceres i hele verden, med internettet flyttes det over landegrænser. Dermed har resten af verden potentielt de samme problemer vedrørende sampling. Det er derfor relevant at betragte fremmede ret. Formålet er ikke at foretage en komparativ analyse. Det er i stedet ud fra forudsætningen om ”lighed i resultater”. Denne tankegang antager, at sammenlignelige lande i økonomi og struktur ofte vil opnå samme resultater ved juridiske problemstillinger.⁹ Amerikansk retspraksis bliver også inddraget. Da de er en førende nation inden for musikbranchen, har de haft adskillige sager vedrørende sampling, det er derfor naturligt at betragte deres resultater.

Litteraturen, der anvendes i opgaven, vil udover den almindelige juridiske litteratur som lærebogen¹⁰ og lovkommentaren¹¹ være love, lovmotiver/forarbejder samt en lang række publikationer og artikler skrevet af juridiske forfattere - der er fundet gennem litteratursøgning på statsbiblioteket samt det samfundsvidenskabelige fakultetsbibliotek. Derudover benyttes informationer fra internettet, så som www.KODA.dk. Samtlige værker, der refereres til, kan findes (og sammenlignes) ved en søgning på www.youtube.com.

1.4 Musikalske begreber

På et musikteknisk område som dette, er det vigtigt at have visse musikalske begreber for øje, så disse ikke forveksles eller misforstås. I det følgende bliver begreberne remix, sampling og looping uddybet.

1.4.1 Remix – arrangement

Et remix er et arrangement af en andens værk og kaldes derfor i musikbranchen ofte blot et arrangement. Der er her tale om en fuldstændig bearbejdelse af et eksisterende musikværk.
Morten Rosenmeier definerer et arrangement således:

”når nogen har taget et stykke musik og foretaget sig et eller andet med det, sådan så det virker anderledes, end det gjorde før, men dog ikke så meget anderledes, at man ikke stadig kan høre, at det er den samme musik”.¹²

Denne afhandling fokuserer på sampling, men problemstillingerne vil ofte være de samme ved et remix uden samtykke som ved et sample uden samtykke. De behandles dog forskelligt i musikbranchen og giver adgang til forskellige rettighedsandele, det er derfor vigtigt at kende til begge begreber så de ikke forveksles.

1.4.2 Sampling

Sampling går kort fortalt ud på at kopiere en bid af en lydproduktion, hvorefter man benytter kopien i eget værk.

Sampling har sin oprindelse fra en relativt lavteknologisk fremgangsmåde, der opstod i 1980’erne. Her lavede man ved hjælp af to pladespillere breakbeats, dvs. sammensatte musikalske bidder fra to vinylplader på to forskellige pladespillere til en sammenhængende rytme. Ved hjælp af to eksemplarer af den samme plade placeret på to forskellige pladespillere kan man forlænge disse breaks så længe, man har lyst til ved blot at flytte pickuppen tilbage på den ene pladespiller, mens den anden spiller.¹³ Hvilket er ideelt for breakdancers, og med dette startede den subkultur, der i dag er kendt som hiphoppen. Kort efter begyndte man at optage ved hjælp af et digitalt apparat kaldet samplingsynthesizer - altså en direkte kopiering af den del man gerne ville anvende igen og igen.

1.4.3 Looping

Den bid man kopierer gentages (loopes) typisk igennem nummeret og bruges som ét lydspor ud af mange. Dette kaldes looping. Looping blev især populært inden for hiphop- og rapgenren i starten af 1990’erne, hvor man i stedet for en trommeslager brugte samplingsynthesizeren til at optage (sample) en lille del - blot en enkelt trommetakt eller to - hvorefter man bad apparatet gentage optagelsen igen og igen. Dette resulterer i, at det på indspilningen lyder, som om der bliver udført et trommebeat af en trommeslager. Herefter kunne de indspille et andet spor med deres stemmer og lægge det ovenpå.¹⁴

Slut 1980’ernes og 1990’ernes hiphoppere fandt hurtigt ud af, at de kunne spare tid, penge og en masse anstrengelser ved at låne fra deres forgængere. Især soul-, funk-, gospel- og R&B-klassikerne var ekstremt populært materiale blandt hiphoppere, der ofte lånte fra disse genrer uden at cleare deres rettigheder, det blev nærmest en del af hiphop-kulturen.¹⁵ En sport - som den amerikanske hiphop-gruppe Public Enemy udtrykker det i deres nummer ”Caught, Can We Get A Witness?” fra 1988:

“Caught, now in court ‘cause I stole a beat

This is a sampling sport

…

They said that I stole this

Can I get a witness?”

I dag foregår processen digitalt ved hjælp af en computer med tilhørende sampling software.¹⁶ Sampling er i dag ikke kun et hiphop-fænomen, det er et værktøj alle genre - men især elektronisk produceret musik - er dybt afhængige af.