Kandidatafhandling


Kapitel 2 – Ophavsretten i Danmark



Yüklə 182,43 Kb.
səhifə3/17
tarix31.08.2018
ölçüsü182,43 Kb.
#65947
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   17

Kapitel 2 – Ophavsretten i Danmark


Ophavsretten beskæftiger sig med rettigheder over litteratur og kunst - herunder musikværker. Den sikrer bl.a. ophavsmanden en gevinst ved værker, der kan masseudnyttes ved omverdenens kendskab. Ophavsrettens udvikling har derfor altid været forbundet med den teknologiske udvikling og de tekniske udnyttelsesmuligheder.17

Af lovmotiverne til ophavsretsloven af 1995, fremgår det, at den beskyttelse, der gives gennem ophavsretten, er en afvejning af forskellige hensyn. Reguleringen har to sider for velfærdssamfundet. På den ene side skal ophavsmanden og andre have deres individuelle rettigheder tilgodeset. Dette begrundes i at ophavsmanden skal belønnes for sit arbejde, som giver incitament til ny produktion og ny udbredelse af værker, hvilket er i samfundets interesse.18

Den anden side er hensynet til brugerne af værkerne. Det er i samfundets interesse, at ophavsretten ikke må være så stærk at der lægges urimelige begrænsninger for at disponere over allerede eksisterende værker.19 Det er altså en balancegang mellem eneretten og undtagelserne til denne. Det er to modstridende hensyn, der har forskellig tidshorisont, da allerede skabte værker viser sig på kort sigt, hvor incitament til produktion viser sig på længere sigt.20

Med to modsatrettede hensyn er det nødvendigt at have klare linjer for, hvad man må, og hvad man ikke må. Dette skal ske ved hjælp af ophavsretten. Lovmotiverne skriver således:

Derfor må man i ophavsretten søge at indkredse de tilfælde, hvor andre uden nævneværdig skade for rettighedshaverne på forskellig måde frit bør kunne tilegne sig eller nyttiggøre frugten af deres arbejde og, for så vidt dette ikke er tilfældet, anvise løsningsmuligheder med hensyn til den praktiske rettighedsklaring.”21

Denne ordlyd er interessant, når det kommer til sampling. Dette betyder, at i tilfælde hvor der fx lånes et sample fra et værk, der ikke er til nævneværdig skade for rettighedshaverne, burde sampleren frit kunne tilegne sig frugten af det arbejde. Men hvis dette ikke er tilfældet, skal der anvises løsningsmuligheder omkring rettighedsklaring. Det er derfor interessant, om der ved sampling sker nævneværdig skade for rettighedshaveren, samt mellem hvilke parter rettighedsklaringen skal foregå.22


2.1 Økonomisk perspektiv på ophavsretten


Målet for den velfærdsøkonomiske teori er at opnå den optimale samfundsmæssige velfærd. Dette er tilfældet, når det på produktionssiden ikke er muligt at få større output ved at allokere ressourcer på en anden måde, og på forbrugersiden er det ikke muligt at allokere ressourcer på en anden måde, uden mindst én af forbrugerne bliver dårligere stillet. Denne situation siges at være Pareto-optimal.23

Det økonomiske rationale bag immaterialretligheder er kort fortalt at lokke med en eneret, der vil skabe højere profit i forhold til fuldkommen konkurrence. Det er de højere profitter, der skal skabe incitament til at udøve de kreative aktiviteter. Det er derimod også en kendsgerning, at den højere pris og det lavere salg som følge heraf fører til et velfærdstab, da forbrugernes adgang til værkerne mindskes. Ved en eneret bevæger man sig derfor væk fra Pareto-optimalitet. Ophavsrettens funktion er derfor at skabe den optimale balance mellem de statiske værker på kort sigt og det dynamiske incitament til produktion af flere værker på langt sigt.24

Det er det overordnende økonomiske rationale, når man taler immaterialret. En sammenligning af markedsformer forudsætter, at de to produkter er perfekte substitutter, der skal altså være tale om identiske værker som fx en kopi ved fildeling.25 Når man har med sampling at gøre, vil en sådan antagelse ikke give mening, da de to produkter netop aldrig er identiske. En sammenligning af markedsformerne er meget interessant, når det angår immaterialretligheder generelt, men ikke så relevant hvis man skal sammenligne det samplede værk med det originale værk – da disse ikke er kopier og sjældent vil lyde ens.

2.1.1 Konkurrence


I det moderne digitale samfund er det svært at forhindre andre i at bruge sit værk, idet alle kan få adgang til værket via internettet, og én persons brug af værket forhindrer ikke andre i også at bruge det. I sådanne tilfælde, hvor immaterielle aktiver er værdifulde, men nemt kan kopieres eller bearbejdes af andre, vil dette blive udnyttet. Det betyder, at den væsentlige investering, der ligger bag værket, ikke kan indhentes ved salg, hvis forbrugerne har gratis eller billigere adgang til det. Det virker dog usandsynligt, at ophavsmandens salg bliver lavere, hvis et kort stykke er samplet i en andens værk. Det er her nødvendigt at skelne mellem to situationer, en situation hvor de to produkter er konkurrerende og en situation, hvor de ikke er konkurrerende. Hvis de to produkter kan substituere hinanden, vil der være et konkurrenceforhold mellem produkterne, da forbrugeren vælger det ene frem for det andet. Det vil betyde, at priserne falder, værdien af musikværket falder, og incitamenterne vil derfor blive reduceret. I den modsatte situation, hvor produkterne ikke konkurrerer, vil salget af det ene produkt ikke påvirke salget af det andet produkt negativt, og det vil ikke sænke efterspørgslen til det oprindelige værk.

Spørgsmålet er således, om ophavsmandens værk og samplerens værk er substituerende. Da musik i dag er meget nuanceret, kan man ikke blot konkludere, at de to værker er musik og derfor dækker samme behov. En persons lyst til at høre jazz-musik bliver fx ikke tilfredsstillet ved at lytte til heavy metal. Det afhænger derfor af, hvor meget der er samplet, og hvordan det er samplet. I praksis vil der sjældent være et konkurrenceforhold mellem originalværket og værket indeholdende et sample. Det samplede vil typisk blive placeret i en anden genre og bliver bearbejdet i en grad, så man ikke hører det ene som substitution for det andet. Eksempelvis benytter hiphop genren ofte samples fra soul- og gospel-genren. Derudover vil et sample ofte være af begrænset varighed og udgør et lydspor ud af mange, både i ophavsmandens værk og i samplerens værk, der skal derfor mere end blot et sample til at få de to numre til at lyde ens.

Markedsføring af musik, der indeholder samples, vil derfor typisk ikke skade omsætningen af originalværket, måske nærmere tværtimod. I en sample- eller remix-situation vil bearbejdelsen nærmere give brugeren incitament til at lytte til det oprindelige værk.26 Det giver en forhøjet genkendelsesværdi, der kan styrke salget af det oprindelige værk. Et sample vil derfor typisk ikke være i strid med den beskyttelsesinteresse, der ligger bag de ophavsretlige regler, da der ikke sker nævneværdig skade for ophavsmanden.

På trods af at ophavsmanden og sampleren ikke er i direkte konkurrence, opstår der alligevel et ”free rider” problem, der muligvis mindsker ophavsmandens incitament til at producere nye værker. En free rider er en, der nyder fordelene af et produkt uden at betale for det.27 Sampleren benytter ophavsmandens værk uden aftale herom og dermed uden betaling til ophavsmanden for samplerens brug af værket. Han optræder derfor som en free rider. Derudover kan ophavsmanden - da han frembragte værket - have haft en forventning om at kunne opnå en ekstra indtjening ved sampling og bearbejdelser, og på den måde kan det indgå i den oprindelige incitamentsbetragtning.28

Værdien af et musikværk kan deles i to kategorier: 1) salg af produktet i sig selv og 2) efterfølgende brug. I den første kategori indgår al salg af musikværket, dette gælder både cd’er, downloads, koncerter, værdi gennem radiostationer, tv-stationer, restauranter osv. Den anden kategori indeholder værdi der skabes af andres bearbejdelse ved fx sampling, remix eller ved anvendelse af lydklip til en video på youtube. Ved et musikværk er det hovedsageligt i den første kategori værdien opstår. Det har derfor meget lille effekt på ophavsmandens incitamenter til at skabe musikværker, at der kan opstå indtjening fra efterfølgende brug af værket. Ydermere er det usandsynligt, at den gennemsnitlige musiker tænker i disse fremtidige økonomiske baner allerede ved skabelse af et musikværk, da man sjældent ved, om det, man sidder og arbejder med, bliver et sælgende hit. En konklusion Landes er enig i, han mener, at det oftest vil være uforudsigeligt, om et værk bliver brugt af senere ophavsmænd, der ønsker at skabe et nyt værk.29 Det betyder, at manglende licens kun har lille, hvis overhovedet nogen, betydning for ophavsmandens incitamenter. Landes udtrykker det således:

To be sure, deeming a productive use of fair use may result in lost licensing revenues to the author of the copied work, but this loss does not affect the incentive to create the work since the prospect of such revenues was largely unanticipated at the time the work was created”30

Det er derfor ikke hensynet til konkurrencen imellem de to produkter, der medfører, at den oprindelige ophavsmands incitamenter skal beskyttes i en sådan grad at man ikke kan anvende samples i nye værker.


Yüklə 182,43 Kb.

Dostları ilə paylaş:
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   17




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə