Kandidatafhandling



Yüklə 182,43 Kb.
səhifə5/17
tarix31.08.2018
ölçüsü182,43 Kb.
#65947
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   17

2.3 Delkonklusion


For at finde ud af hvordan ophavsretten regulerer området for sampling, har jeg i dette kapitel introduceret afhandlingens juridiske ramme samt analyseret det økonomiske rationale bag ophavsretten. Som det fremgår af de forrige afsnit, er der en række begreber og bestemmelser, der er centrale for at klarlægge de ophavsretslige aspekter ved sampling af musik uden samtykke. Disse begreber er afgørende, når man foretager en lighedsbedømmelse for at konstatere, om der er tale om en krænkende brug af et lydklip. Ved lighedsbedømmelsen kan man skelne mellem kopi/plagiat, bearbejdelse og fri benyttelse.

Kopiering/plagiering finder sted, når ligheden er så indlysende, at der lige så godt kunne være tale om det samme værk. Der er altså tale om væsentlig identitet mellem værkerne. Ved fildeling sker en kopiering af et værk, her er ligheden fuldstændig. Hvis mindre ændringer har fundet sted, og disse ændringer har karakter af mekaniske ændringer, hvilke ikke er skabt ved en personlig skabende indsats, er der tale om plagiering.

Bearbejdelse er tilfælde, hvor værkerne ikke er identiske, og en personligt skabende indsats har fundet sted. Et remix af en andens værk er et eksempel på en omarbejdelse af et eksisterende værk, altså en bearbejdelse. Bestemmelsen gør også plads til på andre måde bearbejdet værker”, hvilket indebærer sampling. Bearbejderens ret til at udnytte sit værk afhænger af ophavsmanden til det originale værks accept. Der kræves således samtykke, før en kommerciel udnyttelse af bearbejdelsen kan finde sted. Ydermere kræves der tilladelse fra indehaveren af producentrettighederne til at bruge en given indspilning til bearbejdelse.

En nødvendighed, for at der er tale om et værk eller en bearbejdelse, er, at de lever op til originalitetskravet.



Fri benyttelse finder sted, hvis ophavsretten til originalværket er udløbet, eller det stykke der samples ikke lever op til originalitetskravet, der vil her være tale om fri benyttelse af en andens værk. Det kan fx være enkelte akkorder eller enkelte trommeslag. Omfanget af samplet har her interesse, da et lydklip på få sekunder kræver meget originalitet, for at det kan genkendes. Jo flere sekunder der samples, jo højere er genkendelsesfaktoren, og jo lavere er originalitetskravet. Hvis samplet er af blot et par sekunders varighed, og det derfor ikke lever op til originalitetskravet, eller hvis det er bearbejdet i en sådan grad, at det ikke længere er identificerbart, er der tale om fri benyttelse i overensstemmelse med § 4 stk. 2 og dermed et nyt og selvstændigt værk. Dette er altid tilfældet i henhold til kompositionen - altså ophavsmandens § 1 rettigheder. Indehaveren af producentrettighederne skal principielt altid give samtykke til brugen af den oprindelige indspilning til bearbejdelse eller lignende, uanset længden og graden af bearbejdelsen – eftersom § 66 beskytter enhver eftergørelse uanset indholdet af indspilningen.

Ophavsretsloven hjemler således en bredere beskyttelse til indehaveren af rettighederne til indspilningen, end hvad indehaveren af rettighederne til kompositionen får. Hvilket er ulogisk ud fra de grundlæggende betragtninger om incitament og om at fremme kulturen, da den kreative indsats hovedsageligt vil komme fra ophavsmanden og ikke fra indehaveren af producentrettighederne. Hvis fri benyttelse kun kan påberåbes mod skaberen af værket, hvorimod producenten bag indspilningen kan modsige sig det, modsvarer det den grundlæggende ide bag ophavsretten om kulturel fremgang. Da skaberen af kompositionen er nødsaget til at acceptere en begrænsning af sine rettigheder bør dette medføre, at indehaverne af producentrettighederne – som naborettighed – må følge samme begrænsninger.

Sampleren skal søge samtykke, både hos de der er indehaver af rettighederne til kompositionen efter § 1 (oftest komponisten selv eller dennes forlag) samt de der ejer retten til indspilningerne i overensstemmelse med § 66 (oftest et pladeselskab). Hvis sampleren arbejder med mange samples med flere forskellige rettighedshavere kan dette blive et stort puslespil. I nogle tilfælde vil det være umuligt for sampleren at opspore samtlige indehavere af rettighederne, hvilket kan være en af grundene til at der vælges at sample uden samtykke. Det står kunsterne frit for selv at genindspille det, de ønsker at sample, for på den måde at komme uden om producentbeskyttelsen. Dette er muligt, da § 66, stk. 1 ikke hjemler nogen efterligningsbeskyttelse.89

Bearbejdelser vil i mange tilfælde fremme kendskabet til den oprindelige ophavsmand. Det er derfor naturligt at påstå, at ophavsretten bør være stærkest ved direkte udnyttelse af et beskyttet værk – fx direkte kopiering, som er tilfældet ved fildeling – mens beskyttelsesbehovet ud fra en økonomisk betragtning ikke bør være så stærkt ved en bearbejdelse af et beskyttet værk, som ved fx sampling og remix af musik. Specielt ved sampling vil de to værker sjældent være konkurrerende, da de sjældent fungerer som substitutter. At producenten altid skal give tilladelse til bearbejdelser, fremstår derfor som en unødvendig streng regel.

Princippet om de minimis non curat lex åbner op for en bagatelagtig eller atypisk anvendelse, der ikke kræver samtykke, hvilket også gælder for producentrettighederne. Ved et meget kort sample, vil der ikke være tale om et atypisk brug, men der kan være tale om bagatelagtig anvendelse; hvis det anskues ud fra, hvor meget der er lånt fra ophavsmanden, og ikke ud fra hvordan det benyttes og loopes i det nye værk. Hvis det kan godtgøres, at der er et væsentligt marked for selv det korte lydklip, kan det ikke være bagatelagtigt ud fra en økonomisk betragtning.

I helt specifikke situationer vil man i teorien kunne benytte et sample som et musikcitat. Da det er en undtagelse til hovedreglerne i ophavsretten, kræves der ingen tilladelser. Da mange krav skal være opfyldt, virker den situation meget urealistisk i forbindelse med en udgivelse af et værk indeholdende et sample. Et musikcitat virker mere tænkeligt som en spontan indskydelses i en live fremførelse for at henvise til en kollegas arbejde.




Yüklə 182,43 Kb.

Dostları ilə paylaş:
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   17




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə