Kandidatafhandling

3.3 Ikke-økonomisk skade

Godtgørelse for ikke-økonomisk skade vil ofte beregnes sammen med erstatning og markedsforstyrrelse under en erstatningspost, da disse er svære at dokumentere størrelsen af.¹⁰⁴

Med ordlyden af § 83 stk. 3 sigter denne hovedsageligt efter droit moral krænkelser. Altså de ideelle rettigheder fra § 3. Da sampling uden samtykke ofte vil krænke navneangivelsesretten i § 3 stk. 1, vil godtgørelse for en sådan krænkelse ofte være aktuel.

Man har i svensk ret også givet godtgørelse i forbindelse med respektretten i § 3 stk. 2, ved ulovlige bootlegoptagelser i en så dårlig kvalitet, at det var skadeligt i ideel henseende for ophavsmændene.¹⁰⁵ Respektretten kan altså komme på tale i sager om pirateri; det er mere tvivlsomt om sampling af musik kan være en respektretskrænkelse. I 1965 anså man omskrivningen af Johan Svendsens klassiske nummer Venetiansk Serenade som så ”forvrængende”, at der var tale om en respektretskrænkelse.¹⁰⁶ I dag vil et sample alene ikke kunne medføre en respektretskrænkelse. Det må dog antages, at hvis en kunster bliver placeret et sted af unægtelig dårligere kvalitet, gennem en andens bearbejdelse vil det kunne skade den kunstneriske anseelse, den oprindelige ophavsmand har opbygget og dermed være en mulig respektretskrænkelse.

3.4 Øvrig samfundsøkonomiske rationale for erstatning

Udover den forurettedes tabte fortjeneste samt krænkerens uberettigede fortjeneste, sker der ved en krænkelse også skade på incitamentseffekten, da ophavsmandens indtjeningsmulighed mindskes. Erstatning skal derfor også tjene som genoprettelse af incitamentseffekten.¹⁰⁷ Fuld genoprettelse af incitamentseffekten sker dog kun, hvis alle krænkelser identificeres og rent faktisk resulterer i udbetaling af et kompensationsbeløb. Ved sampling af andres værker må det antages, at der ofte forekommer krænkelser, der ikke resulterer i erstatning, på trods af at de retlige betingelser herfor er opfyldt. Dette kalder Thomas Riis for håndhævelsesfejl. På områder, hvor håndhævelsesfejl ofte er forekomne, mener han, at de krænkelser, der rent faktisk bliver opdaget og sanktioneret, burde give et højere kompensationsbeløb for herved at sikre den fornødne præventive effekt. Han sætter det sågar på formel.¹⁰⁸ Da erstatningsudmålingen ofte er skønsmæssigt vurderet, kunne dette være et moment i erstatningsudmålingen.

3.5 Delkonklusion

I dette kapitel har jeg undersøgt, hvordan ophavsretten regulerer området for erstatning og godtgørelse samt undersøgt, hvordan dette udmåles. Derudover har jeg analyseret på, hvordan dette kan komme til udtryk i sager angående ulovlig sampling af musik.

Vederlagsreglen sikrer den krænkede en minimumsgodtgørelse, der svarer til, hvad en hypotetisk aftale ville indbringe. Faren ved sådanne hypotetiske aftaler er, at hvis der ikke er klare sædvaner og licensaftaler på området, kan det i praksis ende i usikre skøn. I en sample-situation kan man netop aftale sig til alt - KODA har ikke faste minimums/maksimums rettighedsandele – det kan derfor være svært at gætte på, hvad en hypotetisk aftale ville ende ud i. KODA’s pro rata temporis beregninger ved sampling-situationer kunne fungere som en tommelfingerregel på området.

Rettighedshaveren har også ret til erstatning for yderligere skade. Den tabte fortjeneste deles ofte op i afsætningstabet og tab som følge af markedsforstyrrelse. Afsætningstabet er et udtryk for tabet nu og her, og markedsforstyrrelsen omfatter et forventet fremtidigt tab. Krænkerens fortjeneste indgår også i erstatningsudmålingen. Hvis man skal foretage en udregning af disse poster, kræver det, at der er konkurrenceforhold mellem de to produkter. I en sampling-situation kan man ikke sætte lighedstegn mellem krænkerens fortjeneste og rettighedshavers tab, da de to værker sjældent vil være substituerende. Der er derfor stor fare for, at domstolene vil ende i et usikkert skøn. Dobbelt-op reglen var et forsøg på at lave en hovedregel for, hvordan erstatningen kunne udmåles i visse sager i forbindelse med internettet, hvor erstatningen er vanskelig at gøre op. I virkeligheden var det bare et meget usikkert skøn. Højesteret har med dommen vedrørende Direct Connect fravalgt sådanne generelle skøn ud fra vederlagets størrelse.

I sampling-situationer er det meget sandsynligt, at der vil forekomme krænkelser af ideel karakter. Da man her taler om ikke-økonomisk skade, er det en konkret vurdering af, hvor meget rettighedshavers renommé har lidt skade. Da denne post er vanskelig at gøre op, beregnes det ofte sammen med erstatning og markedsforstyrrelse under én erstatningspost.

Kapitel 4 – Djuma Soundsystem

Herhjemme har sampling-problematikken levet et stille liv uden domstolenes indgriben. De fleste sager er blevet afgjort ved indbyrdes aftaler eller forlig. I fremtiden vil dette måske ændre sig. Sidste år faldt den første danske dom om sampling uden samtykke i Københavns Byret. Dommen er efterfølgende anket til landsretten.

De sagsøgte valgte selv at procedere uden en advokat ved deres side. Det faktum, at det er en byretsafgørelse, og at de sagsøgte var selvmødere, mindsker dommens præjudikatsværdi. Landsrettens afgørelse ligger langt ude i fremtiden – efter denne afhandling er afleveret – derfor er denne dom det bedste bud på gældende dansk retspraksis på nuværende tidspunkt.

Djuma Soundsystem-dommen - afsagt den 26. september 2011 sag nr. BS 26B 716/2009¹⁰⁹

Sagen omhandler bandet Djuma Soundsystem,¹¹⁰ der i deres elektronisk producerede nummer fra 2003 ”Les Djinns” samplede 10 sekunder fra Atilla Engins dansk/tyrkisk fusionsjazz nummer ”Turkish Showbiz” fra 1986. Komponistrettighederne til Turkish Showbiz er delt 50/50 mellem PMP Music og Atilla Engin. Per Meistrup Production Co. ejer masterrettighederne - altså producentrettighederne som musikforlag.

De 10 sekunder blev i den originale udgave af ”Les Djinns” loopet i alt 2 minutter og 6 sekunder - ud af nummerets 6 minutter og 30 sekunders varighed.¹¹¹ Efterfølgende indgik nummeret i ca. 13-14 remix og blev især populært, da den anerkendte musiker ”Trentemøller” udgav et remix af Les Djinns i 2006.¹¹²

De sagsøgte udgav i 2003 Les Djinns via af deres pladeselskab EMI. Værket blev anmeldt til KODA og blev registreret med de sagsøgte som komponister og tekstforfattere.¹¹³ Ved anmeldelsen blev hverken Turkish Showbiz, Atilla eller Per Meistrup nævnt. Djuma har erkendt, at de ved udgivelsen af Les Djinns i 2003 har samplet guitarsoloen fra Turkish Showbiz uden tilladelse.¹¹⁴ De forsøgte senere på mere eller mindre fordækt vis at få efterfølgende samtykke. Det findes af retten ikke godtgjort, at hverken Atilla Engin eller Per Meistrup skulle have givet en senere tilladelse til samplingen.¹¹⁵

Sagen handlede blandt andet om, hvorvidt de sagsøgte havde krænket sagsøgerens rettigheder ved at bruge kompositionen samt den originale lydoptagelse til ”Turkish Showbiz” til fremstillingen og udgivelsen af værket ”Les Djinns”, og hvorledes vederlag, erstatning og godtgørelse skal opgøres.¹¹⁶

Der er her tale om en klokkeklar sampling-sag. Djuma har samplet fra Turkish Showbiz uden samtykke. Atilla Engin og PMP music ejer hver halvdelen af § 1-rettighederne, og Per Meistrup Productions Co. ejer samtlige producentrettigheder efter § 66. Djuma erkendte at have samplet fra værket Turkish Showbiz uden tilladelse fra rettighedshaverne samt gjort denne tilgængelig for almenheden ved spredning og offentlig fremførelse. Byretten finder, at dette er en krænkelse af sagsøgernes rettigheder jf. ophavsretsloven §§ 2, 3 og 66. Der var ikke grundlag for, at de sagsøgte havde overtrådt markedsføringslovens § 1.¹¹⁷

Medlemmerne af Djuma Soundsystem tilpligtes på det grundlag at betale et rimeligt vederlag samt erstatning for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført, samt en godtgørelse for ikke økonomisk skade.