Kommunikation I Krise

5.2Dataindsamling

Når man arbejder med kommunikation, er det nødvendigt at definere hvilke handlinger man opfatter som kommunikation. Både Benoit og Coombs arbejder med klassiske definitioner af kommunikation, der primært fokuserer på det talte eller skrevne ord. Johansen(2004) arbejder derimod med en antagelse om at næsten alle handlinger er kommunikation, således at det ikke kun er det, der er blevet skrevet, men også aktørernes handlinger i situationen, der skal betragtes som kommunikation. Dette speciale baseres på idéen om, at det ikke kun er hvad, der bliver sagt, men også hvordan, der handles i en situation, der skal anses for at være kommunikation. Af tids og ressource hensyn er det dog nødvendigt at begrænse hvilke kilder, der tages med i undersøgelsen. De kilder, der arbejdes med er derfor kommunikation, der er foregået gennem medier, i artikler og pressemeddelelser, og interview, der fokuserer på informanternes oplevelser af dette.

I forbindelse med dataindsamlingen har jeg således foretaget en række Infomedia søgninger. I forhold til Serritslev-sagen har jeg søgt på følgende nøgleord:

• 
  Brønderslev (-sagen)
  
• 
  Serritslev (-sagen)
  
• 
  Lene Hansen (Borgmester i Brønderslev kommune)
  
• 
  Mette Krogh Jacobsen (kommunikationsleder i Brønderslev kommune)
  
• 
  Inge Gorm Andersen (Sagsbehandler og faglig leder i Brønderslev kommune, medvirkede i DR dokumentaren ”Børnene fra Brønderslev”)
  
• 
  ”Børnene fra Brønderslev” (Titel på DR dokumentar)
  

Desuden har søgningen været afgrænset til tidsperioder omkring markante begivenheder i sagen:

• 
  26.2.2010 – 26.3.2010 (En måned efter første nævnelse af Serritslev-sagen)
  
• 
  1.06.2010 – 1.07.2010 (Domsafsigelsen over forældrene i Serritslev-sagen, og første visning af DR dokumentaren)
  

Disse søgninger gav 4.341 artikler. Mange af disse er enslydende og bærer præg af, at være gengivelser af Ritzau telegrammer om sagen. Det fremgår af artiklerne, at det er de færreste medier, der udsender medarbejdere til at undersøge sagen. Dette er primært overladt til de største mediehuse, BT og Ekstra Bladet.

I forbindelse med Mou-sagen, hvor jeg fokuserer på et senere tidspunkt i kriseforløbet har jeg søgt på disse nøgleord:

• 
  Mou (-sagen)
  
• 
  BDO-revision (kommunernes revision, der stod for undersøgelsen)
  
• 
  Tvangsfjernelse
  

Her har jeg valgt at afgrænse søgningen til en periode omkring offentliggørelsen af den rapport jeg arbejder med, hvilket er juni 2009.

Disse artikler har jeg arbejdet med kvalitativt. Det vil sige, at jeg har søgt efter ord og vendinger i dem, som man kan betragte som tegn på de forskellige kommunikationsstrategier, der er beskrevet i afsnit 4.5. Dette kommer jeg nærmere ind på i afsnit 5.4, dataanalyse, hvor jeg nærmere beskriver, hvordan jeg har arbejdet med de indsamlede data.

For nærmere at belyse problemstillingen er der udført en række semi-strukturerede interview med kommunikationsmedarbejdere i de fem udvalgte kommuner. Denne metodiske tilgang er valgt, da den gør det muligt at afdække information om hvordan kommunikationsmedarbejderne oplever deres hverdag og hvordan de håndterer kommunikative kriser. Netop dette er interessant for undersøgelsen, da jeg søger at afdække hvordan kommunerne kan kommunikere effektivt gennem medierne.

Det semi-strukturerede interview er en metode, der giver mulighed for følge informanterne i uventede retninger, samtidigt med at interviewet kan styres gennem forudbestemte temaer. Til forskel fra det strukturerede interview, hvor alle spørgsmål er forberedt inden interviewets start, søger man med det semistrukturerede interview kvalitative data. Informantens rolle er at give beskrivelser af sin hverdag og sine handlinger, gerne relateret til specifikke situationer. I forberedelsen af interviewguiden er der et større fokus på temaer end egentlige spørgsmål, da metoden lægger op til en åbenhed overfor nye fænomener. Denne åbenhed giver intervieweren mulighed for at følge op på uventede informationer, der kan vise sig at være af interesse for undersøgelsen (Kvale, 2010).

Af ressource hensyn har jeg valgt at begrænse interviewene til et interview i hver kommune. Dette valgt har jeg truffet, da det var et ønske at inddrage en række kommuner, der arbejder forskelligt med kommunikation. En anden strategi kunne have været at fokusere på en kommune, og udføre interview med forskellige medarbejdere i denne. Denne strategi kunne have givet større viden om den enkelte kommunes arbejde med kommunikation, men intet om hvordan kommuner med andre forudsætninger arbejder med kriser. Jeg har desuden valgt, at interviewe kommunikationsmedarbejdere, hvilket er dem, der arbejder med kommunens daglige kommunikation, både internt og eksternt. Dette betyder, at jeg nødvendigvis har talt med dem, som udtaler sig i medierne, og risikerer at blive belejret af pressen under en mediestorm. Til gengæld er de informanter jeg interviewer eksperter i kommunikation, qua deres uddannelser og erfaring. Dette betyder, at informanterne er i stand til at reflektere over deres svar i forhold til teoretiske begreber, da de arbejder med disse i deres hverdag.

Jeg har desuden valgt at inkludere kvantitative data fra Frandsen og Johansens rapport ”Hvor godt forberedte er de”. Rapporten baseres på spørgeskema undersøgelser foretaget i 2003. Undersøgelsen sigter mod at relatere teori indenfor krisekommunikationsfeltet til det danske samfund. På denne måde er der en sammenhæng med det formål, der ligger til grund for dette speciale – at undersøge hvordan krisekommunikationsteorier relaterer til det danske samfund. I Frandsen og Johansens undersøgelse indgår dog også private virksomheder og større dele af den offentlige sektor, end det har været muligt at inddrage i denne undersøgelse. Rapporten er udgivet for Center for Virksomhedskommunikation på Handelsskolen i Aarhus. På grund af dette, og den klare beskrivelse af undersøgelsens formål og tilgang, der indgår i rapporten betragter jeg disse data som valide og anvender dem derfor til at illustrere dele af undersøgelsen, hvor jeg ikke har haft mulighed for selv at indsamle data.

Jeg har valgt at anvende flere datakilder, da jeg anser dette for vigtigt i forhold til undersøgelsens interne validitet. På trods af de gode muligheder for at indhente informationer gennem kvalitative interview, vil disse informationer altid være farvet af informantens egen fortolkning af en situation. På den anden side kan et studie, der er baseret på ren tekstanalyse ikke på samme måde fortælle om informanternes motivation bag forskellige handlinger, eller hvad, der ligger bag disse. Ved på denne måde at kombinere datakilderne får jeg mulighed for både at analysere, hvad der rent faktisk bliver gjort i krisesituationer, samtidigt med at jeg har mulighed for at forholde teorierne til den måde, informanter betragter kriser og deres udvikling. (Yin, 2009 og Bryman, 2008)