Kontemplativ erfaring, naturvidenskab og dialog



Yüklə 440,45 Kb.
səhifə16/16
tarix11.06.2018
ölçüsü440,45 Kb.
#48210
1   ...   8   9   10   11   12   13   14   15   16

7Abstract


Contemplative experience, Science and Dialogue

- A historical-philosophical Investigation of a meeting between Science and Tibetan Buddhism with reflections on the possibility of the inclusion of Contemplation as a subject in Theory of Science by using aspects of phenomenology.

This dissertation discusses the implications of an interdisciplinary and cross cultural dialogue. It is hypothesised that similarities exist between science and contemplative practices. In order to qualify this hypothesis a definite dialogue between parties that could be characterised as representatives of two very different cultures of knowledge has been examined.

Since 1987 the Mind and Life Institute has arranged dialogues between Tibetan Buddhism represented by Dalai Lama and representatives from the cognitive sciences. The interdisciplinary aspect of the dialogue regards the challenge of making a sound discussion between cognitive science on one side and theory and practice of mediation on the other. In the introduction to the dissertation the cross cultural aspect is dealt with by introducing hermeneutic in general and cross cultural hermeneutic in particular. These are being related to contemplative practice by introducing a model based on Buddhist meditation that divides cognition and phenomena into three levels of subtlety, namely ‘gross’, ‘subtle’ and ‘very subtle’ corresponding respectively to the three types of mediation: Samatha, Vipasyana and Dzogchen. Dialogue is introduced as the main dynamics of hermeneutic and meditation.

In order to discover the main philosophical and scientific issues that are exposed by the Mind and Life dialogue the first two Mind and Life meetings are analyzed. Validation of contemplative insights and subtle levels of consciousness was a returning issue that science found hard to accept. In the effort to make a scientific paradigm that can produce research results a concept of 1.person experience with reference to Husserl’s phenomenology is developed resulting in Francisco Varela’s Neurophenomenology. The resulting research is briefly mentioned in the dissertation.

Inspired by the Mind and Life meetings the last part of the dissertation reflects on the possibility of discussing similar subjects as an interdisciplinary project at the University of Århus. An example of a theoretical model that could be useful as a framework to facilitate the dialogue between science and contemplative traditions among the participants in the project is Ken Wilber’s article ‘Eye to Eye’. It is suggested that a project is made in Århus inspired by Neurophenomenology but added a hermeneutical-cultural dimension which, in the Mind and Life dialogue, is considered weak. It is mentioned, that the European tradition has contained numerous Christian contemplative traditions and that Christian contemplative traditions are still alive outside protestant theology.

Buddhism sees the manifest world as an emergent property of very subtle consciousness and science sees consciousness as an emergent property of firing neurons, but none the less evaluating the dialogues and the resulting research of the Mind and Life Institute it seems that contemplative traditions and science have something in common regarding method and empirical evidence although the worldviews of the respective parties in other aspects are extremely different.



1 ”In fact, the separation between the scientists and nonscientists [humaniora] is much less bridgeable among the young than it was even thirty years ago. Thirty years ago the cultures had long ceased to speak to each other: but at least they managed a kind of frozen smile across the gulf. Now the politeness has gone, and they just make faces.” (Snow 1964 p.17f)

2 www.mindandlife.org

3 Gadamer 2004 p.9ff; Heidegger 2002 §69 p.409, p.412f; Horkheimer et al 2001

4 Der står f.eks. ikke noget om de typiske problemer, der er forbundet med tværkulturel hermeneutik i de grundbøger i videnskabsteori, der flittigt bruges på de danske universiteter: ’Humanistisk videnskabsteori’ (Collin et al. 1995), og ’Politikens Introduktion til Moderne Filosofi og Videnskabsteori’ (Føllesdal et al. 1992) og ’Universitet og Videnskab’ (Fink et al. 2003).

5 Eksempler på hermeneutisk tværkulturel filosofi: Kyotoskolen Se f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Kyoto_School; Dilworth 1989; Garsdal 2003

6 Ifølge Buddhismen genfødes man så længe man ikke har nået fuld oplysning, og denne cykliske eksistens er smertefuld. (Radhakrishnan 1989 p.278f)

7 Swami Janakananda (Janakananda 1999, www.yoga.dk) er dansker, og mødte i slutningen af 60’erne yogien Swami Satyananda (www.satyananda.net,), som har lavet et yogasystem i forlængelse af den vediske tradition (www.yogavision.net/yv/traditions/tantra.htm) og han er grundlægger af ’International Yoga Fellowship Movement’ og ’Bihar School of Yoga’. Information om traditionen og dens institutioner (ashram, universitet osv): www.yogavision.net.

8 Se Harvey 2002 p.269f; Bertelsen 1999; Wilber 2000 p.33; Dalai Lama 2004

9 Sogyal Rinpoche fortæller hvordan hans lærer rent praktisk udførte ’pointing out instruction’. (Sogyal 1998 p.41ff)

10 Med ’fænomen’ menes her de 5 Khandhas, hvis nuancering er overflødig her. De to andre fænomenkendetegn ud over forandring (anicca) er lidelse (dukkha) og ikke-selv (anatta); (Radhakrishnan 1989 p.273f); (Harvey 2002 p.50).

11 Der er 4 hovedskoler indenfor den tibetanske Buddhisme: Nyingmapa, som regnes for den ældste; Kagyupa, med den reinkarnerende ’Karmapa’, som åndelig leder; Sakyapa, som har været politisk dominerende indtil den fjerde skole Gelugpa med d. 5. Dalai Lama omkring 1400 e.kr. sikrede sig den politiske magt i Tibet. (Smart 2000 p.64f). Disse skoler har stor udveksling, og det er præstigefuldt at have trænet og lært i så mange skoler som muligt, selvom der er individuelle forskelle i deres respektive praksiser og læsning af den Buddhistiske kanon. Gelukpatraditionen læser således Nagarjuna i Prāsangika-Mādhyamikaudlægningen. (Chandrakirti 2002; Harvey 2002 p.95ff)

12 Det skolastiske begreb ’entitet’ bruges her som betegnende en tings væsen; noget værende; en genstand, et fænomen. (Lübcke 1995 p.112)

13 Garfield gør opmærksom på, at Prāsangika-tolkningen lægger særlig vægt på denne indledende dedikation og specielt det, at betegnelserne er negative. (Garfield 1995 p100f, se også Harvey 2002 p.106f).

14 Romertallet i [skarp parentes] angiver det kapitel, hvori verset optræder i Nagarjunas tekst.

15 4. meditation i ‘Meditationer over den første filosofi’ (Descartes 2002 p.107ff)

16 Biografier over alle der har berøring med Mind and Life Institute, findes på forsiden af: www.mindandlife.org. I gennemgangen af Mind and Life dialogerne introduceres perifere personer ikke, men kan altså findes på hjemmesiden.

17 www.mindandlife.org/history.html

18 Tibetansk munk, som kom til USA efter Kinas invasion af Tibet i 1959. Han etablerer Naropa University (www.naropa.edu). Taget fra www.naropa.edu/history.html: “With the founding of Naropa University in 1974, he realized his vision of creating a university that would combine contemplative studies with traditional Western scholastic and artistic disciplines”.

19 ‘The New Physics & Cosmology’ (www.mindandlife.org/conf97.html); ‘Epistemological Questions in Quantum Physics and Eastern Contemplative Sciences’ (http://www.mindandlife.org/conf98.html); ‘Mind and Life X: The Nature of Matter, The Nature of Life’ (http://www.mindandlife.org/conf02.html)

20 Francisco Varela skrev I 1993 sammen med Evan Thompson og Eleanor Rosch ‘The embodied Mind’ (Varela et al. 2000) hvor de anvendte Meleau Ponty og Nagarjuna til at dekonstruere de to ekstreme poler: den selveksisterende verden og den indre selveksisterende symbolske verden, som førte til paradigmet ’the enactive approach’, som opfattede kognitivime og konnektionisme som konventionelle modeller i Nagarjuna’sk forstand. Således forsøger de at åbne kognitionsvidenskaben fra dens eksklusive tænkning på niveau ’a’ i figur 1, således at polernes egentlige grundløse og ikke-selveksisterende status er medtænkt i kognitionsvidenskabelige rammer.

21 www.mindandlife.org/books.pubs_section.html

22 www.investigatingthemind.org

23 At Mahāyāna kalder Hīnayāna ’den lille båd’ er jo en kommentar om, at man kun sørger for sig selv, da der ikke er plads til andre i båden. (Harvey p.92). Et andet eksempel på en sådan retorik: Både Prāsangika-Mādhyamika og Yogācāra er tilhængere af Nagarjuna, Yogācāra mener at Prāsangika-Mādhyamika er nihilister mens Prāsangika-Mādhyamika mener, at Yogācāra er ’substantialister’ (Harvey p.106). Eksempler på hvor denne holdning skinner gennem Dalai Lamas retorik i Mind and Life dialogerne kan ses her: Hayward et al 2001 p.41f, 47, 157f, 195, 201, 219 og Varela 1997 p.112, 117, 123, 165f, 176.

24 Abhidharma er 3. del af de 3 dele som de oprindelige Buddhistiske tekster, Tripitaka som betyder 3 kurve, er opdelt i, og denne 3. del er samlingen er tekster omhandlende filosofiske og psykologiske emner. (Harvey 2002 p.322)

25 Se også Eysenck et al 2004, p.489 og Bechtel et al p.197ff

26 Da teksten netop er en begrebsafklaring mellem tibetansk og engelsk, bliver alle de engelske ord brugt, da det giver et mere præcist indtryk af pointerne, end en oversættelse ville kunne give.

27 Der er forskel på Abhidharmas rig pa og vajrayānas Dzogchen ’rigpa’. Kontekstforskel. (Goleman 2003a p.96)

28 Paliordet ’Metta’ oversættes til ’Loving-kindness’ indenfor Theravāda buddhisme, som svarer til mahāyānas ’compassion’, som på sanskrit hedder ’ Karuna’.

29 Ligesom det kun er visse udgaver af kristendommen, der har en tyngende udlægning af arvesynden, er dette meget tydeligt tibetansk buddhisme, og også indenfor buddhismen findes der mange forskellige udlægninger af hvordan sindets fundamentale natur forholder sig til den menneskelige eksistens. I Pure land’ buddhisme, som hovedsageligt opstod i Kina og Japan, er det ikke i kraft af menneskets natur, at man kan blive oplyst, men i kraft af den himmelske Amida Buddha (Amitābha), som man tilbeder. (Harvey 2002 p.129f)

30 Dalia Lama henvender sig til Ven. Kusalacitto for at høre om Theravāda buddhismen har et lignende begreb, der radikalt gælder begge veje, og han bekræfter at karuna og metta – kaldt ’loving-kindness’ - netop har disse egneskaber.

31 Journal of Consciousness Studies (www.imprint.co.uk/jcs.html) ‘Special Issues on the Hard Problems’ (www.imprint.co.uk/hardprob.html). ‘The Hard Problem’ er hvorledes man laver en forbindelse mellem det fænomenologiske og det neurologiske neiveau.

32 Som f.eks. den nyligt afdøde Francis Crick, nobelpristager der sammen med James D. Watson opdagede DNA’s biokemiske struktur. Crick forsøgte at løse bevidsthedsproblemet ved at lave en klassisk neurologisk model for visuel bevidsthed, for ad den vej at løse mere komplekse problemer om bevidstheden. Således skriver Crick med sin kollega Christof Koch artiklen ‘The Problem of Consciousness’ i en specialudgave af Scientific American (www.sciam.com) om bevidsthedens forhold til neurologien: “most neuroscientists now believe that all aspects of mind, including its most puzzling attribute—consciousness or awareness—are likely to be explainable in a more materialistic way as the behavior of large sets of interacting neurons.” (Crick et al 1997). I et interview med Christof Koch i juli udgaven 2005 af Scientific American MIND (www.sciammind.com) står der: ”As one of the world’s leaders in the field, the California Institute of Technology neuroscientist believes that consciousness is distinctly physical, that it can be described by existing neurological theories, and that he is on the way to figuring it out. […] The key to finding an answer, Koch says, is to trace the activity of neurons – the ‘neural correlates’ – of the simplest type of consciousness, which is the awareness of something we see. […] Koch draws this faith in part form history, where biology’s Big Problems have so often been unravelled with a focus on simple systems. (Dobbs 2005)

33 Tibetansk buddhistisk praksis, der stort set er identisk med Dzogchen (Harvey 2002 p.268)

34 Kapitlet ”The Buddhist tradition of Samatha – Methods for refining and examining consciousness” (Varela 2002 p.175)

35 Det er først og fremmest argumenterne i materialet, der bliver diskuteret med, men teksterne er ikke tilfældigt valgt. Der er søgt efter de mest ’typiske’ tekster indenfor de respektive videnskabelige discipliner på de danske universiteter. Hvis man karakteriserer en disciplin, en videnskultur eller et paradigme i kraft af disse ’typiske tekster’, skaber man en idealtype (inspireret af Max Weber (Andersen et al 2001 p.91)), som siger noget om paradigmet, men som er et idealiseret billede, som man arbejder med og som kan bruges til at sammenligne med andre paradigmer. Paradigmeparametre vil variere mere eller mindre blandt medlemmerne af en videnskultur, og de parametre der varierer mindst afspejler sig i det videnskabsteoretiske grundlag. Således søges udtalelser, der henviser til, hvad det i deres selvforståelse vil sige at arbejde videnskabeligt, som er karakteriseret af deres videnskabsteoretiske grundlag.

36 Internetboghandlen Amazon.co.uk har en sorteringsmetodes, der hedder ’Most popular’, og d. 7. april 2005 kom Eysenck & Keane’s ’Cognitive Psychology’ frem som den mest populære, hvis man søgte på ordet ’psychology’. Københavns universitet bruger denne bog til at undervise i faget ”Kognitions- og indlæringspsykologi” (www.morten.munchow.net/speciale/KU_KognIndl.doc)

37 På Psykologisk institut på Københavns universitet kan man på deres hjemmeside læse følgende: ”Institut for Psykologi har siden sin etablering som et universitetsinstitut været placeret under Det filosofiske Fakultet, der siden hen kom til at hedde Det humanistiske Fakultet. Dette tilhørsforhold har siden begyndelsen af 1980'erne været genstand for diskussion, hvilket i 2002 førte til, at instituttet anmodede om at blive overført til Det samfundsvidenskabelige Fakultet, som faget opfatter sig mere beslægtet med.” (www.psy.ku.dk/Administration/Organisation/udviklingsplan.htm, kursivering tilføjet). Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, blev oprettet i 1968 og er en del af Det samfundsvidenskabelige Fakultet, hvortil også hører fagene Jura, Økonomi og Statskundskab. (http://www.psy.au.dk/ompi/introduktion.html)

38 Billeder, der umiddelbart ligner en flade med tilfældigt farvede prikker overalt, men ved fokus bag billedet fremstår pludselig for forsøgspersonen et 3D-objekt, som man kan træne sig i hurtigt at få øje på.

39 Kontrolgruppen blev instrueret i at træne dette på klassisk Buddhistisk vis ved at tage udgangspunkt i konkrete nære forhold, f.eks. til forældre, venner, kærester osv., og mærke de varme følelser dette medfører under meditationen. Disse følelser kan evt. forstærkes ved at man forestiller sig dem i en vanskelig situation og derved mærker, hvorledes man spontant har lyst til at hjælpe dem. Disse følelser skal bibeholdes mens man skifter objektet ud fra at være nære forhold til mindre differentieret objekt, nemlig alle væsner (sentient beings). Se Harvey 2002 p.209f og Thrangu 2000 p.13.

40 Se: Davidson 1992, Davidson 1999 og Urry 2004

41 www.aula.au.dk/index.php?category=TEOTEO

42 www.teol.ku.dk/ast/default.asp?hovedramme=http%3A%2F%2Fwww.teol.ku.dk%2Fast%2Flitteraturvejledning2002.htm

43 www.chartreux.org/en/frame.html

44 www2.teo.au.dk/internet/marb_vismedarbejder.asp?marb_id=103

45 Se også Stubberup 2004, www.wie.org/christianity, www.inathos.gr/athos/en, www.chartreux.org/en/frame.html

46 www.kenwilber.com

47 www.integralinstitute.org/approach.html

48 Italiensk filosof og teolog. Efter studier ved universitetet i Paris indtrådte Bonaventura i 1243 i franciskanerordenen.

49 Tysk teolog, født i Sachsen, men senere drog han til Paris og blev optaget i Skt. Victor-klosteret. Han tilhørte den augustinske tradition, men var også påvirket af Dionysios Areopagitten.

50 Wilber er opmærksom på moderne sociologiske og strukturalistiske samt buddhismens kritik af erkendelse af uafhængige og selveksisterende genstande. Subjekt og objekt konstituerer gensidigt hinanden i erkendelsen.

51 Da Wilber er tilhænger af Nagarjunas tomhedsanalyse, skal man ved ’afsløring af data’ ikke forstå det som et selveksisterende subjekt, der ’opdager’ selveksisterende objekter, der bare ligger og venter på at blive opdaget/afsløret. Den afslørende procedure bibringer data, der på den ene side ikke er selveksisterende, men på den anden side heller ikke er ren bevidsthedsprojektion. De er betinget samopståede. Dette skal man have in mente hver gang ’afsløring’ bliver brugt i denne tekst.

52 www.psy.au.dk/ompi/ukklausb.html, Hans projekter er beskrevet her: http://mit.psy.au.dk/rococo/

53 www.imprint.co.uk/books/trust_1.html

54 Mind and Life tolken Alan Wallace har skrevet to bøger: ‘The Taboo of Subjectivity’ (Wallace 2000) og ‘Balancing the Mind’ (Wallace 2005). Kristen kontemplativ praksis nævnes på to sider i Wallace 2000 (p. 101-102) og 3 steder i Wallace 2005 (p.58-61, 84, 300-301) For begge bøger gælder det groft sagt, at emnet hovedsageligt er videnskabsteoretisk og forfølger den vestlige psykologis behandling af bevidsthedsspørgsmålet, og som eksempel på kristen kontemplativ praksis nævnes flere steder Augustin (Wallace 2000 p.102 og Wallace 2005 p.58f), som ganske rigtigt kan siges at have nogle mystiske oplevelser, men at identificere kristen kontemplativ tradition med Augustin er for tyndt. (Garsdal 2004, Haaning 1993).


Yüklə 440,45 Kb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   8   9   10   11   12   13   14   15   16




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə