Problemer med fosfor

Lovgivning

Godkendelser jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, § 11 og § 12, er omfattet krav til fosforoverskuddet.

Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Der stilles krav til fosforoverskud på drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor.

Fosforklasse I	Fosforoverskuddet må max øges med 4 kg P/ha/år
Fosforklasse III	Fosforoverskuddet må ikke øges uanset fosfortal
Fosforklasse II	Fosforbalance på det pågældende udbringningsareal

Overordnede problemstillinger

• 
  Danske vandområder har i dag generelt en forringet vandkvalitet.
  
• 
  En af årsagerne til fosforproblemet i dansk husdyrproduktion er, at de enmavede dyr kun i begrænset omfang kan udnytte fytinsyre, den primære fosforforbindelse, i kornkerner såvel som i soja- og rapskager.
  
• 
  For kvæg skyldes ubalancen, at der i indkøbt foder er mere fosfor end det, der dækker dyrenes behov.
  

Løsningsmuligheder

• 
  Øget udbringningsareal
  
• 
  Mere effektiv fodring, herunder anvendelse af fytase
  
• 
  Ændre sædskifte med afgrøder med større fosforbortførelse
  

Fosfor – Problemer og Løsninger

Dette notat er udarbejdet med fokus på de problemstillinger, der vedrører fosforudledelsen fra stald og lager i forbindelse med husdyrbrug.

Arbejdet er delt op i følgende hovedpunkter:

• 
  Hvorfor er fosfor et problem
  
• 
  Hvad siger lovgivningen
  
• 
  Hvad siger vejledningen
  
• 
  Mulige løsninger
  
• 
  Interessenter
  
• 
  Relevante hjemmesider
  

Indledning

Der er i dette notat kun medtaget et udsnit af løsningsmuligheder, og der kan afhængigt af den konkrete sag være muligheder, der ikke er nævnt. Det er vigtigt at sikre, at man får synliggjort alle de løsningsmuligheder, der kan få indflydelse på bedriftens fremtidige udviklingsmuligheder, også dem, der rækker ud over minimumskravene. Det endelige mål er få skabt et beslutningsgrundlag, der er med til at sikre landmanden de bedste udviklingsperspektiver.

Hvorfor er fosfor et problem?

Danske vandområder har i dag generelt en forringet vandkvalitet, hvilket skyldes tilførsler af betydelige mængder næringsstoffer især gennem det sidste århundrede.

De fleste søers planteproduktion er begrænset af fosfor. En for stor tilførsel af fosfor betyder, at de fleste danske søer er grumsede og med en flora og fauna, der adskiller sig væsentligt fra søer i økologisk balance. En endog meget lille stigning i tilførslen af fosfor kan have afgørende betydning for mindre søer, som har et lavt næringsstofniveau. Det samme vil være tilfældet for søer, som ligger tæt på grænsen mellem den klarvandede og grumsede tilstand.

I marine områder, fjorde og kystvande, spiller både fosfor og kvælstof en vigtig rolle for produktionen af planteplankton. Fosfor kan være begrænsende for planteproduktionen i nogle fjorde og kystnære områder, især i den første del af vækstsæsonen. I de fleste kystvande er det imidlertid kvælstof, som er begrænsende for planteproduktionen og dermed bestemmende for miljøtilstanden i disse områder.

En af årsagerne til fosforproblemet i dansk husdyrproduktion er, at de enmavede dyr kun i begrænset omfang kan udnytte fytinsyre, den primære fosforforbindelse i kornkerner såvel som i soja- og rapskager. Tilsætning af mikrobielt fremstillet fytase har afhjulpet problemet, men fosfatfordøjeligheden har endnu ikke altid nået et niveau, der overflødiggør tilsætning af foderfosfat.

For kvæg skyldes ubalancen, at der i indkøbt foder er mere fosfor end det, der dækker dyrenes behov.

Husdyrenes udskillelse af næringsstoffer påvirker miljøet gennem tab til omgivelserne. Forskellige tekniske tiltag kan reducere tabene, men en reduktion af udskillelsen fra dyrene reducerer potentialet. Derfor er det afgørende at kunne maksimere næringsstofudnyttelsen i de forskellige produktioner gennem fodringen.

Hvad siger lovgivningen?

Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Der stilles krav til fosforoverskud på drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor.

Fosforklasser anvendes i IT-ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk som vejledning i forbindelse med regulering af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven og er udarbejdet ud fra tre forhold:

• 
  Lerjorde
  
• 
  Kortlægning af oplande til meget sårbare Natura 2000 områder
  
• 
  Lavbundsarealer med okkerklasse II eller derover
  

Definition af fosforklasser
Drænede lerjorder med fosfortal på 4-6	Fosforklasse I
Drænede lerjorder med fosfortal over 6	Fosforklasse III
Lavbundsarealer med okkerklasse II eller derover	Fosforklasse II

Fosforklasse I Drænede lerjorde som ligger inden for fosforkortets opland, og har fosfortal 4-6: fosforoverskuddet må max øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet bliver dog ikke større end harmonireglerne giver mulighed for. Kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt, hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen.

Fosforklasse II Drænede lavbundsarealer uden for okkerklasse 1 som ligger inden for fosforkortets opland: Fosforoverskuddet må ikke øges uanset fosfortal. Selvom fosforoverskuddet i før-situationen er negativt er der dog kun krav om fosforbalance i efter-situationen.

Fosforklasse III Drænede lerjorde som ligger inden for fosforkortets opland, og har fosfortal over 6: fosforbalance på det pågældende udbringningsareal.

Fosforklasse 0 De dele af de pågældende arealer, som ikke opfylder alle kriterierne for henholdsvis fosforklasserne 1,2 og 3: Ingen krav. Fosforoverskuddet bliver dog ikke større end harmonireglerne giver mulighed for.

Hvad siger vejledningen?

I vurdering af risiko for overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne indgår en vurdering af, hvorvidt arealerne er skrånende, er beliggende ned mod vandområder og arealernes fosforbelastning.

Fosforoverskud angiver gennem fortegn og størrelse, hvorvidt jordens fosforindhold stiger, nedbringes eller bevares uændret. Ved et fosfortal på over Pt 4, siges jorden at været mættet med fosfor, hvorved risikoen for at der sker en fosforudvaskning stiger.

I marker, hvor der findes makroporer, der når til drændybde, kan dræn være en effektiv transportvej for fosfor fra det fosforrige pløjelag til vandmiljøet.

I både før- og efter-situationen skal fosforbalancen beregnes ud fra hele det ansøgte areal, altså typisk arealet i efter-situationen. Nye arealer, som ikke indgår i før-situationen, indgår i beregningen af fosforbalancen i før-situationen udelukkende som en fraførsel fra afgrøderne. Med andre ord er beregningen udelukkende et udtryk for konsekvenserne af den ansøgte udvidelse/ændring af husdyrholdet, hvor anvendelsen af nye arealer er forudsat.

Som hovedregel kan anvendes, at der ofte sættes lighedstegn mellem vandområder, der er meget følsomme for nitratpåvirkning (se under nitrat), og vandområder der er overbelastet med fosfor.

Mulige løsninger

Neden for er skitseret nogle af løsningsmuligheder der findes, ved problemer med fosfor

Fosfor – overfladevand
Øget udbringningsareal	Indgår i beregningen af fosforoverskuddet	Anvendes på bedriftsniveau
Mere effektiv fodring, herunder anvendelsen af fytase	Effekten beregnes i forhold til fodereffektiviteten mht. fosfor. Det lavere fosforinput ved fodring giver lavere indhold i husdyrgødningen, hvilket indgår i fosforoverskuddet	Anvendes på bedriftsniveau for udvalgte dyretyper
Ændre sædskifte med afgrøder med større fosforbortførelse	Indgår i beregningen af fosforoverskuddet	Anvendes på bedriftsniveau

Øget udbringningsareal

Ved et øget udbringningsareal indgår arealerne i beregningen af fosforoverskuddet.

I både før og efter situationen skal fosforbalancen beregnes ud fra hele det ansøgte areal. Nye arealer, som ikke indgår i før-situationen, indgår i beregningen af fosforbalancen i før-situationen udelukkende som en fraførsel fra afgrøderne. Med andre ord er beregningen udelukkende et udtryk for konsekvenserne af den ansøgte udvidelse/ændring af husdyrholdet, hvor anvendelsen af nye arealer er forudsat.

Beregningen af fosforoverskuddet foretages på følgende måde:
Fosforoverskud beregnes som difference mellem input og output	Før-situationen	Efter-situationen
Input	Tilført fosfor med husdyrgødning	Tilført fosfor med husdyrgødning og affald (slam)
Output	Fraført fosfor med afgrøder	Fraført fosfor med afgrøder

Udskiftning udbringningsareal

Et alternativ til at få et øget udbringningsareal, er at udskifte den fosforfølsomme jord, med noget jord der er mindre fosforfølsomt.

Brug af fytase

Slagtesvin

Fosforindholdet kan reduceres ned til 3,9 gram pr foderenhed, svarende til ca. 20 kg fosfor pr ha, for en meromkostning på ca. 3 kr. pr gris. Meromkostningen skyldes, og at man ikke kan anvende solsikkeskrå og rapskage i blandingen, da fordøjeligheden af fosfor i solsikkeskrå og raps er lavere end i sojaskrå.

Nedenstående beregninger vedrører alene omkostninger ved krav til færdigfoders protein- og fosforindhold. I hjemmeblandet foder baseret på indkøbt tilskudsfoder er omkostningerne nogenlunde de samme, mens omkostningerne ved især fosforreduktion er mindre, hvis foderet er baseret på "blanding fra bunden" med alene korn og sojaskrå.

Omkostningerne forudsætter, at foderforbruget er lig med landsgennemsnittet i 2008/09 normtal for husdyrgødning.

Nedenstående tabel er fra Teknologirapporten Bilag 3.2.1, men opdateret af Per Tybirk, Landskonsulent, Svineproduktion, Foder- og miljørådgivning, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

1. Den billigste foderblanding medfører ca. 125 kg N ab lager og 24 kg fosfor pr 1,4 DE.

2. Det koster 2-3 kr. pr. gris at komme ned på ca. 20 kg fosfor pr. ha, hvis man alene minimerer på fosfor.

3. Det er muligt at komme ned på 115- 120 kg N for en meromkostning på 0 - 4 kr. pr. gris. Der mangler forsøgsgrundlag til et præcist tal.

4. Det er muligt at komme ned på både 120 kg N og 20 kg fosfor for en omkostning på 2 - 6 kr. pr. gris.

Søer og smågrise

For fosfor vurderes en reduktion i P tildeling på 11 % til søer i forhold til normtal 08/09 at kunne ske uden yderligere omkostninger, hvorimod en større reduktion (23 %) vil have omkostninger på 100- 200 kr. pr. DE. For smågrise er det muligt at reducere fosfor med 5-10 procent næsten uden meromkostning, mens reduktion af proteinindhold vil være urealistisk dyrt.

Hel eller delvis fjernelse af mineralsk fosfor

Kvæg

I Danmark er normerne for P-tildeling til malkekøer reduceret væsentligt de seneste år, og det kan ikke forventes, at de vil kunne reduceres yderligere foreløbigt. Imidlertid er der på mange brug forskel mellem det anvendte P-niveau og P-normen. Derfor kan de fleste kvægbrugere tilpasse sig normerne bedre ved at undlade eller reducere unødig brug af mineralsk P. Dette er dog allerede reduceret ide fleste foderblandinger.

Forskellen mellem det anvendte P-niveau og P-normen skyldes oftest, at det naturlige indhold af P i foderet overskrider dyrenes behov.

Nedenstående tabeller viser beregninger af fosforoverskud ved forskellige DE-beregninger samt ved reduktion af P til foderets naturlige indhold. De er udarbejdet i samarbejde med Ole Aaes, Landskonsulent, Dansk Kvæg, Produktion, Foderkæden, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

Tabel 1: P-overskud pr. ha ved 1,7, henholdsvis 2,3 DE/ha i en besætning med 1 ko og 1 årsopdræt pr. ko af tung race og normudskillelse af P (2008/09), med gældende DE beregninger, hvor en ko svarer til 1,18 DE og 1 årsopdræt til 0,35 DE.

Belægning	P ab dyr for 1 ko + 1 årsopdræt, Kg P/ ha	Bortførsel Kg P pr. ha	Overskud Kg P pr. ha
1,7 DE pr. ha 2,3 DE pr. ha	31 41	23 – 29 25 – 31*	2 – 8 10 - 16

* Større grovfoderandel i sædskifter med 2,3 DE/ha øger fraførslen af P.

Tabel 2: P-overskud pr. ha ved 1,7, henholdsvis 2,3 DE/ha i en besætning med 1 ko og 1 årsopdræt pr. ko af tung race og normudskillelse af P (2008/09), hvis DE-beregningen ændres, så en ko svarer til 1,33 DE og et årsopdræt til 0,45 DE.

Belægning	P ab dyr for 1 ko + 1 årsopdræt, Kg P/ ha	Bortførsel Kg P pr. ha	Overskud Kg P pr. ha
1,7 DE pr. ha 2,3 DE pr. ha	26 36	23 – 29 25 – 31*	-3 – 3 5 - 11

* Større grovfoderandel i sædskifter med 2,3 DE/ha øger fraførslen af P.

Tabel 3: P- overskud pr. ha ved 1,7, henholdsvis 2,3 DE/ha i en besætning med 1 ko og 1 årsopdræt pr. ko af tung race, efter reduktion af P til foderets naturlige indhold, ), hvis DE-beregningen ændres, så en ko svarer til 1,33 DE og et årsopdræt til 0,45 DE.

Belægning	P ab dyr for 1 ko + 1 årsopdræt, Kg P/ ha	Bortførsel Kg P pr. ha	Overskud Kg P pr. ha
1,7 DE pr. ha 2,3 DE pr. ha	24 33	23 – 29 25 – 31*	-5 – 1 2 - 8

* Større grovfoderandel i sædskifter med 2,3 DE/ha øger fraførslen af P.

Fordele og ulemper samt økonomi:

Økonomisk er det en fordel ikke at anvende mineralsk P, da det er et dyrt element, som yderligere er belagt med en afgift. Foderomkostningerne kan derfor falde. Der er ingen umiddelbare ulemper, hvis normerne er overholdt uden mineralsk P. Der er ingen størrelsesmæssige forhold, der gør sig gældende.

Reduktion af P ved valg af fodermidler

Køernes P-behov er lavere end det naturlige indhold i de fleste foderrationer. Det betyder, at der skal ændres på både markplan og kraftfoderanvendelse for at reducere P-indtaget til normerne. Det kan imidlertid lade sig gøre. Ved at bruge P-fattige fodermidler vil der kunne fjernes yderligere mellem 1,2 og 1,8 kg P pr. årsko i gødningen, når det mineralske P er fjernet. Det svarer til ca. 1 kg P pr. DE.

Fordele og ulemper:

Fordelen ved at kunne fodre dyrene på et minimum P-niveau er, at der lettere opnås P-balance ved en høj belægning. Ulemperne er, at det i mange tilfælde vil være uhensigtsmæssigt, fordi markplanen så er lagt fast, samtidig med at det ikke nødvendigvis giver den mest optimale fodersammensætning. Da majsensilage er et af de P-fattige fodermidler, vil meget majs give en reduceret P-udskillelse, men samtidig har majsen et stort P-behov i startgødning, hvorfor der muligvis ikke bliver en forbedret P-balance på bedriften. Ved indkøb af kraftfoder, vil der være en uhensigtsmæssig binding til kraftfodermidler med lavt P-indhold, og der vil måske kunne opstå mangelsituationer på proteinfattige fodermidler med lav P.

Økonomi:

Det kan være vanskeligt at sætte økonomi på, hvad et ændret fodervalg vil koste, idet priserne på kraftfoder varierer, men en af ulemperne er, at anvendelse af raps-produkter skal reduceres. I forhold til soyaskrå kan det give et dyrere foder, men også en nedgang i ydelse og især proteinprocent i mælken. Selv om det er vanskeligt at sætte generel økonomi på, bør muligheden for at komme under foderets naturlige indhold af P ikke tages i anvendelse uden en gennemgribende økonomisk udredning på det enkelte brug. Da der kun er behov for reduktion af P i gødningen ved høj belægning, er mulighederne også begrænset til ændring af indkøbt foder, fordi grovfodervalget ved høj belægning kan være vanskeligere at ændre på. Samtidig vil en reduktion af køernes P-udskillelse som følge af lavere P i grovfoderet også betyde en mindre fraførsel fra marken, hvorfor betydningen er minimal.

Interessenter:

I forhold til problemer med fosfor kan det være relevant, at have fokus på enkelte interessenter, der ikke indgår i den overordnede interessentanalyse, der bliver udarbejdet i forbindelse med miljøstrategien.

Det drejer sig særligt om:

• 
  Jordejere i nærheden. – Det kan være relevant, hvis der skal erhverves eller byttes jord.
  
• 
  Fagkonsulenter. – Det er vigtigt, at der er en fagkonsulent inden over problemstillingen, inden der tages nogen beslutninger omkring foder, da det kan have store konsekvenser for den fremtidige drift og økonomi.
  

Relevante hjemmesider:

Herunder er liste nogle relevante hjemmesider, hvor der kan findes mere information omkring håndtering af problemer med fosfor:

Miljøministeriet, Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Landbrug/Husdyrlov/

Udredningsrapport for teknologier

Landscenteret - LandbrugsInfo

Miljøgodkendelse m.v. - husdyrbrug

Fosfor

Kildehenvisning

Store dele af nærværende notat er taget direkte fra udredningen "Udredningsrapport for teknologier – med særligt henblik på miljøeffektive teknologier til husdyrproduktionen" der er udarbejdet på opdrag fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet.

Desuden er der citeret afsnit fra "Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen, Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug".

Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet.