Referat af det 60. møde BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed



Yüklə 221 Kb.
tarix19.07.2018
ölçüsü221 Kb.
#57253
növüReferat




Referat af det 60. møde BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed

Torsdag

27. marts 2014

Sted: Socialpædagogernes Landsforening, Brolæggerstræde 9, 1211 København K

Tid: 10:00 - 14:00




Rådsmedlemmer Organisationer

X Preben Meier Pedersen KL

X Inger Bolwinkel FOA - Fag og Arbejde

X Laura Thors Calana Danske Regioner

0 Dorthe Steenberg Dansk Sygeplejeråd

X Birgit Tamberg Andersen Dansk Psykolog Forening

0Ghita Kjær Danske Regioner

0 Jane Ravn Danske Regioner

X Olaf Christensen FOA - Fag og Arbejde

XTorben Klitmøller Hollmann FOA - Fag og Arbejde

X Holger Pedersen Kost og Ernæringsforbundet

0 Rudy Larsen FOA - Fag og Arbejde

X Per Baunsgaard BUPL

X Tine Maj Holm Socialpædagogerne

0 Bettina Ruben Danske Fysioterapeuter

Suppleanter

O Malene Vestergaard Sørensen Danske Regioner

0 Katrine Norbo Jakobsen KL

0 Betina Halbech Dansk Sygeplejeråd

0 Ebba Henker Dansk Psykolog Forening

0 Sannie Jørgensen Danske Fysioterapeuter

0 Berit Wolmer Danske Regioner

0 Henrik Hansen 3F

X Charlotte Bredal FOA - Fag og Arbejde

0Morten Seerup Kost- & Ernæringsforbundet

0Troels Godt Mathisen BUPL

0Alice Skovbjerg Præsteforeningen.

0 Laura Olsen Socialpædagogerne
Sekretariatet

X Charlotte Albæk

X Marianne Storm

X Terese Thomsen

X Lise Keller
X = Tilstede, 0 = Ikke tilstede

Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt.

Formanden bød velkommen til Torben Klitmøller Hollmann fra FOA Fag og Arbejde, som er nyt medlem i rådet.
Pkt. 2. Godkendelse af referat 59. møde, 22. oktober 2013

Referatet blev godkendt uden bemærkninger


Pkt. 3.1 Projektoversigt

Projektleder for Muskel- og skeletprogrammet gjorde opmærksom på, at arbejdet med opdatering af pjecen ”Arbejde i brugerens hjem” er gået i gang i styregruppen Muskel og Skelet.


Rådet besluttede:


  • At tage projektoversigten til efterretning. Sekretariatet sætter de nye projekter ind i oversigten til næste møde

I forhold til temadag om Psykisk APV den 21. maj, hvor tilmeldingen måtte lukkes hurtigt p.g.a. den store interesse, vurderer styregruppen, hvordan behovet kan honoreres fx med et ekstra møde for dem, som får afslag.


Pkt. 3.2 Orientering om Rehabilitering og Relationel Koordinering
Rådet besluttede:

  • At tage orienteringen til efterretning

Der er allerede mere end 1.850 personer, som har set animationen. Rådet opfordres til at skabe PR om animationen, og rådet mente, at fremover kan animationer være velegnede til at formidle budskaber i forhold til andre emner, fx MSB, støj og konflikter.


Pkt. 3.3 Orientering om MSB-indsatsen
Rådet besluttede:

  • At tage orienteringen til efterretning og ser frem til at blive orienteret om projektet senere

Pkt. 3.4 Forandringsprocesser og psykisk arbejdsmiljø

Rådet bemærkede:

Rådet drøftede forskellige formuleringer og fandt at det var væsentligt at være bevidste om den sprogbrug, vi anvender. Også fordi målgruppen ikke kun er MED, men også den menige medarbejder. På s. 6 i oplægget til Arbejdsmiljoweb.dk er det således ikke “den hårde aftale”, som skal formidles. Det er den bagvedliggende tankegang i aftalen. I stedet for det forhandlingsorienterede ”aftale” kan der anvendes et ord som ”afklare”. I forhold til spørgsmålene til MED kan det være hensigtsmæssigt at afklare, hvor kort eller hvor lang tid forandringen forventes at tage. Hvad er tidshorisonten, og hvornår er arbejdspladsen i hus med forandringsprocessen? Side 6 ændres formuleringen til: ”Gode forandringer inddrager medarbejdere og behandles i MED og AMO”. I teksten skal der ligeledes tages højde for, at der er forskellige rammeaftaler vedrørende MED. På side 2 ændres ”grundvilkår” til ”Et væsentligt vilkår”. I det hele taget skal vi søge at undgå at skrive ”skal”, fordi vi lægger op til samarbejdet om arbejdsmiljøet.

Generelt skal vi ikke bruge eksemplerne fra arbejdspladserne til at tegne et skønmaleri. Der er også minusser i de fleste forandringsprocesser. Det er inspiration, vi giver, og ikke vurderinger af de samlede konkrete forandringsprocesser i de enkelte eksempler. Vi skal beskrive vores strategi ved at fremhæve delprocesserne i eksemplerne, så vi ikke risikerer at fremstå generaliserende.

Rådet kom herudover med forskellige forslag om en række konkrete arbejdspladser, som kunne egne sig til at være cases i materialet bl.a. ombygning på Rigshospitalet.

Den primære målgruppe i formidlingsarbejdet vil være forvaltnings- og område MED, og ikke HovedMED.
4. Godkendelse af årsregnskab 2013

Rådet besluttede:


  • At godkende årsregnskabet for 2013

  • At anvende de 104.795 kr. i videreførte tilskudsmidler fra 2013 til at opdatere publikationen ”Om natten bliver her stille”. Der er en del ny viden om støj, som skal integreres

Yderligere aktiviteter vedr. støj kan tænkes ind i budgettet for 2015 og den aktivitetsformulering, der vil foregå i arbejdet med Aktivitetsplan for 2015 på det kommende rådsmøde den 3. juni. Særligt ønsker rådet at overveje sin indsats i forhold til andre målgrupper med særlige udfordringer i forhold til støj, herunder bl.a. børnepsykiatrien.

Pkt. 5. Godkendelse af årsberetninger

Rådet besluttede:

  • At godkende redegørelsen om Rådets aktiviteter 2013-1014 til Arbejdstilsynet

Der er desuden udarbejdet og layoutet en kortere version af redegørelsen, hvori der også kort beskrives, hvilke aktiviteter rådet gennemfører i 2014. Denne redegørelse kan rådet anvende mere generelt over for beslutningstagere i det politiske system og på organisationsniveau. Formænd og Næstformænd i BAR SoSus organisationer samt Rådets medlemmer vil få tilsendt årspublikationen i fysisk form og opfordres til at distribuere den i elektronisk form – link udsendes senere.

Pkt. 6. Folkemøde Bornholm

Rådet besluttede:

  • At tage orienteringen til efterretning

Rådet bemærkede:

Rådet kommenterede kort oplægget vedrørende de planlagte events om arbejdsmiljø. Disse kommentarer tages med videre i samarbejdet med de andre arbejdsmiljøaktører, hvor der er nedsat en fælles programgruppe. Input til eventen om psykisk arbejdsmiljø anvendes til at kvalificere Sekretariatets oplæg til den fælles BAR event om psykisk arbejdsmiljø.


Pkt. 7. Fælles BAR evaluering

Rådet besluttede:


  • At tage orienteringen til efterretning


Pkt. 8 Eventuelt og gensidig orientering
Pkt. 8.1 Arbejdsmiljøkonferencen 2014

Sekretariatet har besluttet kun at deltage i styregruppe for AM2014 og ikke i programudvalget.


Rådet besluttede:


  • At tage orienteringen til efterretning


Pkt. 8.2 Sidste nyt om Web-statistik
Rådet besluttede:


  • At tage orienteringen til efterretning

Oplæg om Grib ind - godt kollegaskab uden mobning

v. Lisbeth Windeballe Rasmussen, afdelingsleder i Kerteminde rehabiliteringsteam.

Lisbeth Windeballe fortalte om rehabiliteringsteamets deltagelse i afprøvning af værktøjet ”Grib ind godt kollegaskab uden mobning”.



Projektleder informerede om, at styregruppen den 10. april skal drøfte den samlede evaluering og godkende forslag til et revideret værktøj og en kampagneplan for 2014 og 2015. Kampagneplanen præsenteres for rådet på det kommende rådsmøde den 3. juni.




Yüklə 221 Kb.

Dostları ilə paylaş:




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə