Risiko for kalium- og svovlmangel I økologisk sædskifter



Yüklə 17,09 Kb.
tarix02.03.2018
ölçüsü17,09 Kb.
#28699

Landsbladet – den faglige baggrund

Risiko for mangel på fosfor, kalium og svovl i økologisk sædskifter?

I modsætning til kvælstof, som kan fikseres fra luften ved hjælp af bælgplanternes rodknolde, må økologiske afgrøder primært dække deres behov for fosfor, kalium og svovl gennem plante-tilgængelige reserver i jorden og tilført husdyrgødning. Balancen imellem tilførsel og fraførsel af det enkelte næringsstof er afgørende, da underskud på balancen betyder tæring på jordens pulje. Dermed opstår på kortere eller længere sigt en mangelsituation.

Ved Danmarks JordbrugsForskning er der i en del år lavet undersøgelser af næringsstofbalancer for økologiske kvægbrug og i de senere år også for planteavlsbedrifter. Undersøgelserne har været rettet imod at kvantificere balancernes hovedposter dvs. tilførsler ved gødskning og vanding samt fraførsler i høstede afgrøder eller ved udvaskning. Overordnet har det vist sig, at fosformangel sandsynligvis først vil optræde på langt sigt, men at man til gengæld bør være opmærksom på både svovl- og kaliumforsyningen allerede nu.

Mindre svovl fra luften


I det seneste årti har der været stigende opmærksomhed på gødskning med svovl i det konventionelle landbrug. Tidligere, hvor nedfaldet af svovl fra atmosfæren var op imod 40 kg pr. ha, var det tilstrækkeligt til at dække planternes behov. En reduktion af forureningen fra afbrænding af olie og kul har sænket dette til under 10 kg pr. ha, og planterne har derfor i dag et reelt behov for supplerende tilførsel af svovl. En tilstrækkelig forsyning med svovl er vigtig, ikke alene for udbyttet, men også for kvaliteten af foder og brødhvede. Dette gælder naturligvis også under økologiske betingelser, hvor behovet dog er lidt mindre pga. et lavere udbytteniveau. Især bedrifter uden mulighed for vanding bør i fremtiden være opmærksomme på svovlforsyningen. Grundvand indeholder typisk 15 mg svovl pr. liter, hvilket svarer til, at 100 mm giver afgrøden en svovltilførsel på 15 kg svovl pr. ha. Under økologiske forhold vil dette typisk dække afgrødernes behov.

Husdyrgødning er en ringe svovlkilde. Selvom der typisk er 0,5 kg svovl pr. tons kvæggylle, så er det kun en meget lille andel af dette, som er tilgængeligt for afgrøderne.


Efterafgrøder fanger svovl

Udvaskning er en vigtig post på svovlbalancen. Sulfat, som er den plante-tilgængelige form af svovl, udvaskes meget let, og der er stor risiko for at miste svovl i løbet af efteråret og vinteren. Det har dog vist sig, at efterafgrøder kan være særdeles effektive til at forhindre ikke blot udvaskning af nitrat, men også udvaskning af sulfat. Dette gælder især de korsblomstrede arter som olieræddike, men også rajgræs, der efter nedmuldning om foråret igen frigiver svovlet. Efterafgrøder er således vigtige for at fastholde plante-tilgængeligt svovl i økologiske sædskifter og gøre det tilgængeligt for hovedafgrøden på det rette tidspunkt.

Umiddelbart ligner symptomer på svovl- og kvælstof-mangel hinanden. For at se forskel skal man have fat i enkeltplanter. Ved svovlmangel er det kun de yngre blade, som bliver meget lyse, i modsætning til kvælstofmangel, der først viser sig på de ældre blade.

Svovl kan tilføres i form af vinasse, som også bidrager til at dække afgrødernes behov for kalium.



Lavere kalital accepteres


Selvom der findes 25-50 tons kalium pr. hektar i pløjelaget, er disse store mængder dog ingen garanti mod kaliummangel. Det skyldes, at hovedparten af den store reserve af kalium er bundet på en form, som ikke er umiddelbart tilgængeligt for planterne. Jordtypen spiller en stor rolle for afgrødens forsyning med kalium. Da jordens indhold af kalium er tæt forbundet med jordens lerindhold, betyder det, at afgrøder på lerjorde har en større kaliumreserve at tære på end på sandjord.

I forsøg på Foulums lerblandede sandjord ses hvert forår symptomer på kaliummangel. Symptomerne - hvidlige pletter på bladrande af kløver og hvidlige spidser og bladrande på vårbyg – forsvinder typisk i løbet af et par uger og påvirker i mange tilfælde ikke høstudbyttet. Almindeligvis anbefales kalital over 7, men på lerblandet sandjord er der observeret kalital helt ned til 4 og på grovsandet jord helt ned til 2 uden reduktion i udbytterne. Årsagen er sandsynligvis afgrødernes evne til at udnytte kalium fra de sværere tilgængelige puljer i jorden, men deres følsomhed overfor lave kalital er dog meget forskellig. Især etablering af kløvergræs kan være hårdt ramt af lave kalital. Vores resultater tyder på, at man kan acceptere et kalital på de økologiske bedrifter, som ligger under den almindelige anbefaling, og at afgrødetyperne i højere grad skal inddrages i vurderingen af gødningsbehovet.



Forhistorien vigtig


Udvaskning af kalium varierer meget. På lerjorde er udvaskningen af kalium som regel begrænset, mens udvaskningen på sandjorde kan være betydelig. Det afhænger dog meget af forhistorien. Vi har f.eks. i Foulum-forsøget med de lave kalital ikke målt udvaskning selv ved tilførsel af store mængder kalium. Tilført kalium er i stedet blevet fastholdt i pløjelaget.

På kvægbrug opstår de negative K-balancer typisk på bedrifter med gylle, mens dybstrøelses-baserede systemer giver overskud på K-balancen pga. halmens høje kaliumindhold. På trods af, at en negativ K-balance og lave kalital på kort sigt ikke betragtes som noget problem, pånær for de meget lette jorde, så er reserverne ikke uendelige og man bør set over hele sædskiftet tilstræbe at fastholde mest muligt kalium for på længere sigt at opretholde jordens frugtbarhed.

Seniorforsker Jørgen Eriksen og forsker Margrethe Askegaard

Afdeling for Plantevækst og Jord, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum




Sædskifte

Såsæd

Udvaskning

Gødning

Vanding

Deposition

Høst

Kød

Næringsstofbalancer


Figur tekst:

Balancen mellem tilførsel og bortførsel af næringsstofferne afgør, om der på kort eller langt sigt bliver mangel på et næringsstof. En betydelig tilførsel af kalium og fosfor sker gennem husdyrgødning. Tilførsel af svovl sker især ved vanding og nedfald fra luften (deposition). En væsentlig bortførsel sker i den høstede afgrøde. Tab af svovl ved udvaskning kan være betydelig. På sandjordene kan også kalium udvaskes i større mængder.




Sædskifte

Såsæd

Udvaskning

Gødning

Vanding

Deposition

Høst

Kød

Næringsstofbalancer






Yüklə 17,09 Kb.

Dostları ilə paylaş:




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə