Som Proband er valgt disse 5 søskende, Børn af Ane nr


ANE NR.10. JØRGEN NIELSEN FRØKJÆR



Yüklə 1,75 Mb.
səhifə4/29
tarix11.06.2018
ölçüsü1,75 Mb.
#48213
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   29

ANE NR.10.

JØRGEN NIELSEN FRØKJÆR.

født: ca. 1748 i Frøkjær i Elling sogn

død.: 19 03 1830 i Bangsbostrand Flade sogn

begr: 28 03 1830 i Flade 82.år gammel

Jørgen er søn af: NIELS NIELSEN SMED og hustru

JOHANNE MICHELSDATTER i Frøkjær Elling

Jørgen er ligesom Faderen Smed i Elling Sogn.

Han bliver gift den: 20 10 1770 og var Trolovet 12 08 1770 med:


ANE NR.11.

BIRTHE LARSDATTER.

født; 11 11 1746 Kl.7 Morgen i Raabjerg sogn

død.: 14 05 1828 i Bangsbostrand i Flade sogn.

begr. 21 05 1828 i Flade 82.år gammel.

Birthe er døbt som datter af: LAURS NIELSEN og hustru

MARGRETHE LARSDATTER af Raabjerg.


Faddere ved Birthes Dåb:Søren Larsen i Vorbjerg i Raabjerg

Mikkel Mortensens Søns Hustru

Karen Pedersdatter der bar Barnet

Jens Nielsens Datter i Trøjborg

Mette Jensdatter

Jens Hansens datter i Raabjerg Maren Jensdatter.

Birthe tjente i Elling Præstegaard da hun blev gift med Jørgen og som Forlovere for dem Var.Hr.Todberg og Niels Smed Frøkjær.

Jørgen var Smed og Husmand i Strandby i Elling sogn, han var en farverig Person som ikke vilde finde sig i at blive underkuet af Godsejerne, hvilket ses i forskellige Retssager i Horns og Vennebjerg s Herreds Rets protokoller, men dette medfører senere, en hel del ulemper for ham.

Han bliver Fængslet og i 1801 sidder han i Fladstrand Fæstning som Arrestant,og hans hustru Birthe og børn er flyt­tet til Nørtved og er bosidende hos Jørgens Søster og Svoger Christen Jensen Nørtved som for øvrigt ligesom Jørgen var arresteret og kom sammen med andre Ellingboere til Viborg Manufaktura og Tugthus.

Fortsat. Jørgen og Birthes Børn:

10 1.: NIELS JØRGENSEN født: 1772

10 2.: LARS JØRGENSEN født; 1774.

10 3.: MARGRETHE JØRGENSDATT. født: 1776

10 4.: ANNE JØRGENSDATTER født: 1778.

10 5.: KRISTINE JØRGENSDATTER født: 1781

10 6.: ANDERS JØRGENSEN født: 1783.

ANE NR. 5.: MAREN JØRGENSDATTER født: 11 06 1786

alle er døbt i Elling Kirke.
Nu til vor urolige Ane, Stranbyboerne var ikke forbrydere i almindelig forstand det de havde lavet af "Ulovligheder" vilde ikke almindeligvis være strafbart, men under visse forhold kan det gå op i en "Spids" så det må gå rettens vej.

Dog er der en enkelt sag der nok ikke skulde være gjort.

Det begyndte med at ejeren af Godset "Odden" vilde have Strandbyfolkene til at transportere brokorn fra Elliggaard til Odden.(brokornet var en form for vejskat som var pålignet beboerne til brug for-, og til vedligeholdelse af broen over Varbro Aa ved Bindslev i Vendsyssel) Ellingboerne under le­delse af Jørgen Frøkjær var ikke umiddelbar villige til dette Arbejde de henholdt sig til at de ikke var Fæstere under Odden og ikke kunne dirigeres til sådan et Arbejde, sagen trak i langdrag og Jørgen rejste til København for at få foretræde hos " det Danske Kanseli," men det ender med at bønderne taber sagen og må køre kornet til Odden.

Under denne sag var det Jørgen der var den ordførende og da sagen slutter ja så kommer han til at stå alene og forarmet dette vil han rette op på så han sejler over til Hirsholmene og plyndrer Kirkeblokken for dens indhold, dette er det rene tyveri og må naturligvis straffes derfor. men sammen med andre beboere i Elling sogn har de også været på Hirsholmene og bjærget nogle brædder der var drevet ind på Stranden det var såkaldte pibestaver,(man brugte dem til at lave Tønder af). disse tyverier starter en større eftersøgning,hvor man vil undersøge gamle tyverier, og her få fat på en større Tyvebande. man går tilbage til året 1787 her starter sagerne. .

Første sag er den før omtalte sag med kørsel af Korn til "Odden" som Stranbyboerne nægter at køre med. og som følge heraf bliver Jørgen Frøkjær så forarmet at han griber til tyveri af Kirkebøssen på Hirsholmene Kirke og stjæler pibesta­verne. ved retssagen besvarede Jørgen Frøkjær forsvarerens spørgsmål ,således at hvad angik pengene fra Hirsholmene Kirkeblok,da tog han dem i sin store nød og trang , som han befandt sig i på grund af en proces han havde med Pors Munk til Odden, som han var lovet understøttelse i af adskil­lige Elling sognemænd, som dog lod ham ene i stikken,da de mærkede hvad vej sagen gik nemlig imod dem.

Pengene var udtaget mellem St. Hansdag 1787 og til 9 Februar 1788, og efter Kirkeværgen på Hirsholmene skulde der være 3 hundrede og nogle og tyve Rigsdalere i blokken samt nogle Sølvknapper (det var mange penge, mon ikke det har været stærkt overdrevet af Degn og Kirkeværge).


Jørgen bliver nu fængslet og sidder i Fæstningen i Fladstrand i mellemtiden dukker der en ny sag frem, der var i 1782 blevet stjålet nogle planker fra Frantz Übersax af Fladstrand de var på stranden på Hirsholmene der var 5 tylter sct Pet­ersborg planker,de var opbjærget fra et østen for øen strandet skib, men her fandt man ikke synderen og det var ikke Jørgen Frøkjær. i 1778 Strander ved Jerup et tysk skib fra Stettin ført af Skipper Christopher Cootz, Skibet stødte ved middagstid på grund, men på grund af brådsøer kunne Skipper og besætning ikke komme i land før næste dags formiddag, Skibets agterende blev slået i stykker og det der var i kahytten det være sig proviant. Klæder, sejl og kister mm. Blev skyllet bort, det ilanddrevne blev imidlertid stjålet af kystbeboerne og andre tilløbne personer der var nogle der fik dunke med hollandsk genever og dritler med smør samt klæderne,det blev imidlertid fundet det meste af det . men der var et stort Skibsanker der var blevet fjernet og Strandfogeden havde undersøgt hvor det nu var blevet af, han havde fulgt nogle hjulspor en halv mils vej forbi Knasborg Å forbi Jerup samt til Nielstrup i Elling sogn her blev sporet forvildet og borte,, der blev søgt i Holmen og andre steder også i "Nørtved", hvor han talte med manden Chresten Jensen Nørtved, men han var ganske uvidende om dette strandtyveri., Strandfogeden og hans Mænd havde dog lagt mærke til at

Chresten Nørtveds vogn tilsyneladende lige var blevet brugt og Chresten Nørtveds blå vest var på det ene ærme snavset af rust endvidere havde de set at et Bæsterne der havde gået for vognen med Ankeret,nemlig det venstre viste spor af at være fremskoet ,hvilket det af Chresten Jensen Nørtveds der stod for ploven også var.

Ved et retsmøde bekender både Jørgen Frøkjær og Chresten Nørtved tyveriet af Ankeret det var kørt til Nørtved og begra­vet i Laden, forsvareren bedyrede at det var almindeligt at Kystbeboerne tog hvad der var af strandingsgods og det blev normalt ikke betegnet som tyveri.

Der var også en sag om et lille Anker,det var et skib der Strandede ved Elling strand, her fortalte Jørgen Frøkjær at han af skipperen havde fået lov til at tage ankeret hvis han fjernede det uden skipperens vidende og at han skulle have det for at have repareret skipperens Ur, ankeret var senere solgt i Sæby. det var mange sager der dukkede op og retssagerne trak ud i flere år, men de mest implicerede af personerne blev dømt ved Horns og Vennebjergs Herredsret og senere ved Viborg Landsting.

Chresten Jensen med flere kom til at afsone i Viborg Manufaktura og Tugthus, men Jørgen Frøkjær blev sendt til København og afsonede her i Bremerholm Det senere Gammelholm og derefter Nyholm, og er Flådens leje i København, i Politiprotokollen for København er omtalt en sag med en Kvinde der smugler visse ting ind i Bremerholm til Jørgen Frøkjær.

Hvor mange år Jørgen Nielsen Frøkjær blev idømt har det været umuligt at opspore, men ved Folketællingen i Elling sogn 1801 var han stadig fængslet. men da på Fæstningen i Frederikshavn.

Jørgen Frøkjær og Birthes Børn, hvor bliver de af.?

Niels Jørgensen: I lægdsrullen 1789 i Lægd 260. her nævnes det at han opholder sig i København og ikke har været hjemme i 3 a 4 år. I 1795 oplyses det at han er død på Øen Haianna i Spanien, han har været forhyret på et Amerikansk Skib der gik ned. Militærmyndighederne har fået oplysninger om hans dødelige afgang.

Ved Sessionen i 1809 er han ført i Lægsrullen da det står: ey kan beviises at han er død og står under Amtets Reclamation ,og det ey vides hvor han er.



Lars Jørgensen: Intet findes om ham.

Margrethe Jørgensdatter: Intet findes om hende.

Anne Jørgensdatter: Hun er Viet i Elling Kirke den 27 12 1799 med en Murersvend fra Aalborg Johannes Cortz, de flytter til Aalborg og ved folketællingen 1801 er de bosiddende i Hiel­merstald 446 her står han til alder 25.år og hun til alder 23.år De havde 2 børn. Lars Christian Johansen og Johan Frederik.

Søren Jørgensen: han er ikke med i Oversigten, han var døbt i Elling Kirke den 21 01 1781 og døde spæd begravet 11 02 1781.

Kirstine Jørgensdatter: Hun er Viet i Elling Kirke den 16 07­1802 med Hans August Rohreder, Hvor de bliver af er ikke fundet,de er ikke bosat i Elling sogn.

Andreas Jørgensen : Han bliver Viet i Mosbjerg Kirke den 4 10-­1806 med Maren Larsdatter af Råbjerg sogn Andreas nedsætter sig som Tømmermand og Husmand i Rosenhuset i Måstrup by i Mosbjerg sogn, de får kun en Søn. Lars Christian Andreasen.

Maren Jørgensdatter vor Ane nr. 17 se hos,hende. Det ser ud til at Børnene er Flygtet hjemmefra, mon det skyltes at deres fader blev betragtet som Forbryder? eller er det bare en tilfældighed?.
LANDSRETTEN I VIBORG SAG NR.2.1792.

UDI SAGEN.



CONTRA ARRESTANTERNE JØRGEN NIELSEN FRØKJÆR M.Fl.

KJENDES SAALEDES:

Af de under denne sag actionerede Personer befandtes Deliqen­ten Jørgen Nielsen Frøkjær ved hans egen frivillige og omstæn­dige Bekiendelse som med mange omstændigheder ere oplyst og bestyrket overbevist at have begaaet adskillige grove misger­ninger,saasom:

Kierke røverie,da han i Efteraaret 1788 en Søndag Eftermid­dag ved højlys dag gik ind i Hiersholmes Kirke og med hjælp af et Huge Jern og Ditrik aabnede den derværende Kierke Bloch og deraf udtog de derværende Penge og Banco Sedler som ere for­klaret at beløbe sig til 323 Rigsdaler 1 Mark 3 Skilling samt nogle Sølvknapper,hvis Verdi ikke under sagen har været oplyst Item tvende Penge beviser som Deliqventen derefter haver op­ brændt.

Har han Natten mellem 17 og 18 September 1778 tillige med de 2 Arrestanter

Michel Frøkjær og Christen Nørtved på Asdal Forstrand ved Aalbæch bortstjålet et Skibsanker ungefær 4 Skip­pund vægt og 60 Rigsdalers Værdi.

Har han ligeledes paa hirsholmene i foraaret 1782 Bortstjå­let en del Planker af Verdi 25.Rigsdaler.

Har han ogsaa bemægtiget sig et lidet Skibs anker fra en ved Strandby strandet Norsk Skipper,som er Taxeret for 6. Rigsdaler.

Forøges disse hans Misgerninger ved hans under Horns og Vennebjergs Herreds ting den 15 Februar 1779 aflagte urigtige Eed bemeldte Store Skibsanker betræffende.

Dernæst befindes de tvende Arrestantere Michel Frøkjær og Christen Jensen Nørtved begge at have gjordt sig delagtige med Jørgen Nielsen Frøkjær udi det ham begaaede Store Anker Tyveri da de begge har været ham behjælpelige at ophente og nedgrave samme og delet udbyttet med ham,ligesom og Arrestanten Christen Himmerrig har gjordt sig Skyldig som medvider udi bemeldte Tyveri,da han efter sin husbond Christen Jensen Nørtveds befaling har kørt det stjaalne Anker fra Stranden, hjulpet at nedgrave samme udi Christen Jensens Nørtveds Lade, men dog lagt Dølgsmaal derpå. Hvad derimod angaar den Meen Ed hvorfor Mich­el Frøkjær og Christen Himmerrig under denne sag ved hjemtinget er bleven Acioneret og Dømt , da finder denne Ret ikke al Lovens 1.B. 13 Cap.9.Art.paa denne retteligen og billighed kan anven­des ,naar betragtes at de vare virkelig paagieldende Parter i denne sag hvorom de breve fordrede til Vidnesbyrds aflæggelse sad at de derfor med deres Eedelige Forklarings afgivelse enten maatte lægge Dølgsmaal pas Sandheden eller Sværge sig selv sag paa. Foruden Forbemeldte 4 Arrestanter er endvidere under denne sag bleven Inddraget unge Christen Ydegaard i Strandby og Søren Christensen i Nørtved fordi de skal have været Jørgen Frøkjær behjæpelig at bortføre det af ham Stjaalne Lille Skibs Anker fra Strandby Strand. Men det er ikke under sagen blevet Oplyst at disse 2 Personer har haft noget kendskab om ,at Ankeret var stiaalet eller haft ringeste videre deel i dette Tyveri ,hvorfor de ved Hjemtings Dommen rettelig ere frikendte. Jacob Olesen i Stranby er og Saggiven fordi han har været Jørgen og Michel Frøkjær behjælpelig at udføre i sin Baad ved Nattetide det forhen stjaalne Store Skibs Anker til Skipper Holms Fartøj ,som laa i Holms havn ,men det er paa ingen maade bevist at han enten har haft Videnskab derom ,eller været del­agtig udi Tyveriet , som han derfor billigen er bleven Frikendt. Ligeledes er bemeldte Unge Christen Ydegaard ,Halte Jacob Madsen og Niels Tvilling i Strandby ,samt Christen Nielsen af Apholmen bleven Sagsgiven fordi de ved Nattetide med Jørgen Frøkjær ha­ver sejlet over til Hirsholmene og derfra bragt de forbemeldte af den sidste Stiaalne Fyrre Planker til Stranby . Vel synes disse Mænd s forhold noget mistænkelig , og det kunne troes at de maat­te gitre sig nogen slutning om Jørgen Frøkjærs ulovlige fore­tagende ,men det er dog ikke bevist at bem. Mænd har været enten Impliceret med Jørgen Frøkjær i nogen Tyv

de derved har tænkt at befordre noget saadant men allene at de for simpel betaling har været leiede at gøre Reisen til Hirsholmen med Jørgen Frøkjær uden at denne sidste har kunnet paasige om de havde haft nogen videre fordel deraf ,hvorfor det ansees at de dem ved Hiemtingsdommen tilpligtigede Mulkter kan forsone den af dem begaaede uforsigtighed. Fremdeles er hr. Niels Mollerup til Ellinggaard sagsgiven fordi han har set de af Jørgen Frøkjær stiaalne Fyrreplanker paa bemeldte Jørgen Frøkjærs loft og fordulgt samme . Denne Omstændighed er af ham saavel Skriftelig til Frantz übersax i Fladstrand som under hans aflagte Vidnesbyrd i Sagen bleven tilstået ,men han har for Retten opgivet de rimelige og antagelige Aarsager hvorfor han ikke har kunnet opkaste sig til Angiver i denne sag, dels fordi han ikke havde lovlige Vidner desangående og at Planker­ne antageligen kunne blive bortført inden lovlig Ransagning kun­ne ske og dels da han frygtede for Jørgen Frøkjær s Voldsomhed hvilket sidste dette Menneskes slette handlinger saavel som Hr. Proust Schierup og Lieutnant Wichmans Attester under sagen giver god Grund til .Hvorimod bemeldte Mollerup saasnart Jørgen Frøkjær var Arresteret ,og sat i den Stand han ej kunde Skade, har straxen bekiendtgjordt hvad han vidste om Sagen og derved været en Virken­de Aarsag til at bemeldte Jørgen Frøkjær og medimpliceredes onde Handlinger blevet opdagede. Bemeldte Niels Mollerups Forhold kan derfor i saa maade Undskyl­des saa at Underdommerne har haft nogen Grund til at Friekiende ham for videre Straf end den han ere idømt for hans Ustændige ? Skrivemaade ,allerhelst der ikke findes det ringeste Spor til at han i nogen madder har Stadet i Sådan forbindelse med Jørgen Frøkjær at han skulle have andre Aarsager end meldt til at dølge med ham. Dog finder denne Ret ikke beføjet ganske at Fritage Niels Mollerup for Ansvar i denne tilfælde i betragt­ning af at han ved en bedre foranstaltning , som han havde burdet besørge,siden han ved übersaxes Overtalelse havde påtaget sig at gøre Undersøgningen om Planketyverierne (tilføjet i Margen kunne have foranlediget misgerningernes betimelige opdagelse og Paatale). Endelig har Actor ved denne Ret Proc.Konnerup indstævnet Thomas Christense Scharenvad af Strandby og paastaaet dom over ham fordi han skulde have været deelagtig udi det Store Skibs Ankers Tyveri. Men ligsom ved Underretten hverken har været Stæv­net eller er blevet Dømt saa findes ikke heller nogen Lovlig Grund til at han under sagen burde inddrages.

Efter foranførte denne Sag s Beskaffenhed bliver derfor hermed

KIENDT FOR RET.:

at den indstævnete Dom afsagt paa Horns Vennebjerg Herreds Ret den 12 Decemb. 1791 forsaavidt Jørgen Nielsen Frøkjær item. Saggivne unge Christen Ydegaard og Søren Christensen i Nørtved ,Jacob Ollesen,halte Jacob Madsen og Niels Tvilling i Strandby samt Chresten Nielsen i Apholmen betræffer bør ialt ved Magt at Stande. Arrestanten Michel Nielsen Frøkjær og Christen Nørtved ,bør for deres i samfund og forening med Jørgen Frøkjær begangne Tyverie i følge Forordning af 20 Februar 1789,Arbejde i Viborg Tugthus i 2 Aar , samt tilligemed Jørgen Frøkjær erstatte og beta­le det Stjaalne Ankers Værdi med 60 Rigsdaler. Christen Christensen Himmerrig som medvider i sidstnævnte Tyveri bør ligeledes i følge allerhøjeste bememeldt Forordning Arbej­de i Viborg Tugthus i 4.Maaneder ,ligesom han med de øvrige Arrestanter ,Jørgen og Michel Frøkjær samt Chresten Nørtved bør Erstatte og Betale alle paa deris Arrest Forfølgning og videre medgaaende Omkostninger som forsaavidt ikke af dem kan Erstat­tes bør udredes af vedkommende Amt efter Øvrighedens videre

, og nyder Skarpretteren for Execution paa Jørgen Nielsen Frøkjær ialt l9.Rigsdaler. Saggivne Niels Mollerup bør foruden den ham ved Hjemtings Dom idømte Mulkter endvidere for hans Uforsigtige Omgang i denne Sag betale til Elling Sogns Fattige 10 Rigsdaler samt i følge deraf til Domhuset straks 1 Rigsdaler. Endelig bør indstævnte Thomas Christensen Scharnvad af Strandby for Actors Tiltale i denne Sag frie at være. Og saaledes bør den indstævnte hiemtings Dom dels forandret være
at Ansee.

Gierulf Brøns. Hoff W.Leth.


Ved at undersøge Viborg Tugthuses Fangeprotokol fra Årene 1790 til 1795, så får vi oplyst følgende om vore omtalte Ellingboere: Fange Nr. 1426 / 327(Det er henholdsvis det gamle nummer og det nye nummer, ( der er blevet reguleret og forandret numre i perioden.) Michel Nielsen Frøkjær (sidder for) tyveri dømt ved Vendsyssel og Landstinget 28 04 1792. 41 år. har fået 2 År. Fri at være den: 29 04 1794.

Fange nr. 1427/328. Christen Nørtved samme tekst som ovenfor 44.år har fået 2.år. fri at være 29 04 1794. Fange Nr. 1428/329. Christen Christensen Himmerig samme tekst har fået 4 Måneder 43.år. han er løsladt med pas og skudsmålsbog

Det viser os at Jørgen Frøkjær ikke er at finde i Viborg Tugt­hus, men hvor sidder han

så ? det er nu undersøgt, men i første omgang i følge Domsreferatet så fristes man til at tro at han er blevet halshugget, jo for Skarpretteren får betaling vedrørende Jørgen Frøkjær, men det er nu ikke tilfældet det er sikkert en afgift der skal udredes for at lønne Skarpretteren . Jørgen Nielsen Frøkjær lever i bedste velgående i Bangsbostrand hvor han dør 1830 og han bliver begravet på Flade Kirkegaard den:28 03 1830 82.år gammel. Men hvor bliver han så Indsat som fange ? Før Domsafsigelsen i Landstinget i Viborg må der have været nogle afhøringer af de tiltalte,det fremgår jo egentlig af referatet af Dommen eller som det rettelig hedder i Fagsprog "Dommens Premisser" referat af disse afhøringer har det ikke været muligt for mig at finde frem til.

Dommen viser os at det er svært at være almuen i denne periode når vi får lidt at vide om Mollerups udtalelser, så falder han her sine Fæstere i ryggen for selv at klare frisag, han har al­deles ikke været bange for Jørgen Frøkjær som han har fortalt retten, nej han har selv været meget Impliceret i sagen ,og ef­ter de udtalelser vi i øvrigt har om Jørgen Frøkjærs opførsel så har der ikke været andet end godt at sige om ham,men han var så uheldig at han var "klogere" end de andre og de lod ham stå ene da det ikke gik som de havde håbet.
En Slægtsforsker på besøg på Rigsarkivet har fundet efterfølgende Brevveksling og Forhør , som yderligere giver os oplysninger om Jørgen:s fangenskab.
No.4 i Julio 1803

Fra kommandantskabet

I Kjøbenhavns Fæstning

Pro Memoria

Da jeg af et i Stokhuset afholdet Forhør,som hermed i Udskrift tilstilles det høje Kollegie. erfarer at den uærlige Slave Jørgen Nielsen Frøkjær med hjælp af hans Bekjendt-skaber og Forbindelser med Folk her i Staden,Ideligen gaar andre Slaver tilhaande i deres Forbrydelser og befordrer Desertions Komplotter blandt dem. Og følgelig er et meget farligen Menneske her i Slaveriet ind han vilde være paa et andet sted hvor han, saa meget muligt var længere fra sine Bjekendtskaber,saa har jeg troet mig beføjet til,ærbødigst at fortælle det høj Kollegie om ikke bemeldte Slave Jørgen Nielsen Frøkjær kunde afleveres til Kronborg eller en anden Fæstning.

Kjøbenhavn den 29de Juni 1803.

Falbo,

Ad No4 i Julia 1803



Udskrift af Kjøbenhavns Garnisons Justits Protokol.

Kjøbenhavn den 27de Januar 1803.

Efter Hr. Overkommandant General Major v Falbos Befaling i hans Højvelbaaren-heds Fraværelse blev i Dag afholdt Garnisons Forhør i Stokhuset underForsæde af Hr. Kaptain v Høling af Norske Regiment over Slaven Jørgen Nielsen Frøkjær som efter enfra Stokhusforvalteren Arnesen Inskommen Raport af 24de d.m. har stiftet et Komplotog villet desertere ud af Stokhusetm.m..- Rapporten blev paategnet og tagen til Protokollen.

Lydende saaledes:

" Underdanigst Rapport "

En Slave ved Navn Jørgen Nielsen Frøkjær saa adskilligr gange tilforn har villet desertere fra Stokhuset, ha nu paa nye stiftet en Komplot og villet desertere ud af Stokhuset, hvortil han skulle have hjælp udefra. Men da jeg ikke rigtig kan komme efter den rette sammenhæng, saa er min undedanig Begjæring at Deres Højvelbaarenhed maatte bahafge, i den anlednibg at lade afhøre nogle Slaver som derom ved Besked, Slaven Jørgen Nielsen Frøkjær har jeg indtil videre sat under Arrest

Stokhuset den 24de Juni 1803

H. Arnesen.

.

Til Højvelbaarne Hr. General Major og Kommandant v. Falbo.



Uærlig Slave Jacob Pedersen blev indladt og forklarede følgende:

For omtrent 14 Dage siden en aften klokken omtrent 9 da Slave Jørhen Nielsen Frøkjær sad ved Vinduet i Slavestuen, og Depenenten ved siden af ham Ytrede Frøkjær for Deponenten at det ikke var vanskeligt at Desertere gjennem Vinduet og Deponenten indlod paa Skrømt i videre Samtale med ham derom.

Men derpaa fortæller Frøkjær Deponenten en anden Maade hvorpaa han, Frøkjær fælles med Slaven Andreas Løwe vilde undvige, Frøkjær havde nemlig forfærdiget en Nøgle til Vandhuset, og til den Ende havde han haft Laasen til samme, som hænger paa Væggen udenfor Slavehuset, inde hos sig og filet.

Videre havde han efter hans Fortælling, udskaaret et stykke af Hullet i det raae Vandhus, saa at han kunde krybe derigennem, men det udskaarne Stykke havde han indsat saa det ikke skulde mærkes. Til Porten til Gaden havde Frøkjær ligeledes forfærdiget en Nøgle. Løwe var den der gik ham tilhaande i hvad der behøvedes til Fortsættets Udførelse. Straks efter denne Samtale var foregaaet mellem Deponenten og Frøkjær indfandt sig en Under- Officer af H.K.H. Kronprinsens Regiment som som talede med Frøkjær, og da Under Officeren var bortgaaet sagde Frøkjær at bemeldte Under Officer skulle være med at fuldføre Undvigelsen. Han skullde nemlig en af følgende Dage komme paa Vagt i Stokhuset, og ifald han ikke skulde blive Kommanderet dertil skulde han købe en anden Under- Officer til at bytte Vagt med sig, hvortil Frøkjær havde forsynet ham med Penge.. Men havde end yderligere bestemt at give 5 Rd. Til de Skildvagter der maatte faa vagt i Stokhus-gaarden den Nat da Desertationen skulde gaa for sig , saa at disse Skildvagter skulde gaa dem tilhaande. Endnu tilføjer Deponenten at han har set hos Frøkjær , trykte passer saavelsom et skrevet Dokument, hvilket sidste Deponente kunde læse.

Saa har og Deponenten seet i Frøkjærs Værge (ejendele ) et rundt Stykke Bly i hvilket var stukket et Signet efter Kronprinsens Regiments Segl , og Frøkjær satte hermed Segl paa de anmeldte Passer, hvortil Deponenten tændte ham et Lys .

En Formiddag for nogen tid siden kom en Seddel til Frøkjær fra en Mand i Byen ved Navn Casper Dinesen , som skal bo i Fiolstræde og er løsladt Slave , hvorved Frøkjær blev underrettet om den anmeldte Under- Officer af Kronprinsens Regiment hvilket Navn Deponenten ikke ved, ikke holdt sit Løvte , da det ellers var bestemt at Desertationen skulde være ivæksat om aftenen samme Dag da sedlen indløb.

Da Frøkjær havde set Sedlen beklagede han sig for Deponenten og Ytrede at have givet bemeldte Under- Officer foruden 26 Rigsdaler atter 10 Rd.

Den anmeldte Casper Dinesen som efter Frøkjær Sigende forvarede Penge for ham og staar i Forbindelse med ham, skulde efter aftale møde Frøkjær på Gaden med en Kåvej (Frakke) naar han Frøkjær, var kommen ud af Stokhuset . Endelig tillægger jeg at han lovede paa Skrømt at være Frøkjær behjælpelig i hvad han kunde men Deponenten uførte ham blot og meldte efterhaanden, alting til Stokhusforvalteren Arnesen uagte at Frøkjær Frøkjær havde lovet Deponenten Belønning..

Denne Deponent blev indtil videre dimmiteret. Dog føend han udtraadte anmærkede han endnu at naaar nogen af Slaverne behøver et eller andet Redskab for at udføre ulovlige Foretagender, plejer Frøkjær sædvanligvis at skaffe den samme da han er meget behændig til at kunne forfærdige mangfoldige Ting .

For nogen tid side havde nogle hvoriblandt ogsaa Frøkjær, gjort et Hul i Muren i Slavehuset for at undvige,og degang forfærdigede Frøkjær en stige hvoraf Komplottet skulde betjene sig og hvilket Deponenten selv saa, Deuagtet mødte Frøkjær den gang med bestikkelser med Penge at forandre den der vidste Besked om habs Delagtighed i komplottet for at undgaa tiltale . Deponenten paastaar at saalænge Frøkjær forbliver i Stokhuset vil allehaande ulovlige Handlinger blive befordret af ham, blandt Slaverne,dels ved Desertion og dels ved andre tilfælde.

Naar Tyverier begaas er han sædvanligvis den man henvender sig til for at faa Kosterne forvarede og andvendt. Da han Frøkjær har Bekendtskaber i Byen der.

Forvalter Arnesen lod tilføje at Slaven Jacob Pedersen harbetimeligen meldt alting, men denformalie Undersøgelse er bleven udsat indtil Deponenten havde søgt nærmere Oplysninger.

Uærlige Slave Peder Michelsen fremstod derpaa og aflagde Forklaring. I Hensende til den af Frøkjær og Løwe intenderede Desertion ved Deponente intet videre end at han seet ham have Vanddhuslaasen inde hos sig og at han har filet , seel at Løwe ve slig Lejlighed har siddet hos ham. Videre har Deponenten seet nogle Papirer som Frøkjær og Løwe har haft mellem sig, samt at de fælles med en Under-Officer af Hans Kongelige Højhed Kronprinsens Regiment har haft noget Maskepi med hinanden. En Morgenstund for nogen tid siden meget tidligt blev Deponenten var at Frøkjær var opstaaet og saa ud af Vinduet , men Deponente vidste ej hans Hesigt da han derimod siden efter harsluttet at man den Nat ej har faaet den Intenderte Desertion udført efter Aftale. I øvrigt har deponenten inge videre Kendskab haft om hvad Frøkjær med flere har forsat sig . Videre tilføjede Deponenten at han selv og Slaven Jørgen Ladsen og Jens Pedersen hvilke alle var laasede til "Skubberen " undveg sammen for omkring 6 aar siden, og da havde Jørgen Frøkjær forsynet dem med det fornødne til at gøre sig løse fra "Skubberen med (Skubberen en slags vogn )

Deponenten fik en Nøgle af ham,hvorved han Deponenten , oplukkede Laaset.

En anden gang Deponenten undveg alene, have Frøkjær forsynet ham med Uhrfjeder til en Sau, for dermed at afsauge sine Jern Deponenten ved meget vel at Frøkjær er enhver behjælpelig af Slaverne naar de er i begreb med at begaa eller have Begaaet en eller anden ulovlig Handling,Frøkjær har til den Ende Bekjendtskaber i Byen.

En forhen værende Slave ved Navn Casper Dinesen har meget Maskepi med Frøkjær , og efter hvad Deponenten har hørt, skulde bemeldte Dinesen have ved den sidste Frøkjærs intenderede Desertion mødt ham paa Gaden med Klæder eller baaret ham bort. En gang Deponenten brød ud gennem Væggen i Slavehuset havde Frøkjær, som dengang havde Tilladelse at gaa ud i Byen forskaffet Deponenten baade Kjole og Støvler.

Derpaa fremstod Ærlig Slave Andreas Løwe som forklarede at fra den første dag da Deponenten komind i Slaveriet har Jørgen Frøkjær stedse søgt at at blive fortrolig med Deponenten, og gav Deponenten til den ende nu og da nogle Penge, Frøkjær anmodede Deponenten tillige om at gaa ham tilhaande med et og andet som var forudset til Desertion , og forslag om Deponenten ikke kunde formaa en eller anden Under- officer som maatte komme paa Vagt i Stokhuset, til at være ham; Frøkjær; Behjælpelig at undvige . Da deponenten mækede , og tilligefik Løfte om at det deved nille blive Penge at Fortjene , bildte han Frøkjær ind at vilde gaa ham tilhaande .Deponenten talede altsaa med en Under- Officer ved Navn Hermann af H.K.H. Kronprinsens Regiment, som undertiden kom ind til Deponenten i Stiokhuset , efterdi Deponenten selv har staaet i bemeldte Regiment, og denne Under-Office lovede, ogsaa paa Skrømt at vilde hjælpe Frøkjær , for at faa nogle Penge af ham. Hermann bragte derefter til Deponenten 2 Ark til Permission-Passer, tilligemed et do som var brugt og forsynet med segl under. Da Frøkjær havde faaet disse Passer gav han Hermann nogle Penge, men hvor mange ved Deponenten ikke, Deponeneten ved i øvrigt at den Aftale var gjort mellem Hermann og Frøkjær , at førsnævnte skulde en Aften komme ind i Stokhusvagten og forblivehos den vagthavende Under- Officer om Natten for at befordre Desertionen.. Deponenten har nok seet at Frøkjær har haft Laasen til Vandhuset inde hos sig, og filet paa noget, ligesom og Deponenten ved af hans sSigende at han vilde bryde gennem Hullet i Vandhuset, og at han til den Ende havde udskaaret et stykke Træ for at komme derigennem.

Deponenten havde aldeles ikke den Hensigtat Desertere med Frøkjær, og Deponenten svor ej heller at Under-Officeren Hermann havde anden Hensigt end at lokke nogle Penge fra Frøkjær. Endnu tillægger Deponenten at en Person ved Navn David Larsen har villet skaffe Frøkjær Klæder.

At Frøkjær har forfærdiget noget Signet af Bly er Deponenten ubekendt , Førend han aftræder tilføjede han, at de anmeldte Blanketter tillige med et Brev fra Hermann blev af Deponenten opbrændte. Om Frøkjær har været i Besiddelse af flere Papirer er Deponenten ubekendt.

Forhøret fortsætter men udskrift har ikke været til rådighed

Deponenten = den Person der afgiver forklaring i Retten.


Yüklə 1,75 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   29




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə