Denne konflikt abc er tænkt som et redskab til foreningens tillidsrepræsentanter og skoledere om forskellige forhold, der gør sig gældende I tilfælde af en konflikt
Yüklə 74,99 Kb.
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- Aktivitetsplaner/opgaveoversigt - planlagte opgaver
- Fleks- eller skånejob
- Genoptagelse af arbejdet
- Konfliktstøtte
- Kurser
- Skolepædagoger
- Solidariske krav
- Tillidsrepræsentanternes opgaver og vilkår under konflikt
- Tjenestefrihed uden løn (se: Orlov)
Konflikt ABC OK-2013 Denne konflikt ABC er tænkt som et redskab til tillidsrepræsentanter, skoleledere og øvrige medlemmer om forskellige forhold, der gælder i forbindelse med en overenskomstkonflikt. ABC´en er udarbejdet på baggrund af Lærernes Centralorganisations (LC) konfliktvejledning samt de erfaringer, foreningen har gjort om hyppigt forekommende spørgsmål i forbindelse med tidligere konfliktberedskaber. LC´s konfliktvejledning kan ses på foreningens hjemmeside www.dlf.org. Konflikt ABC´en giver selvsagt ikke svar på alle de spørgsmål, der kan tænkes at dukke op før, under og efter en varslet konflikt, men den beskriver en række problemstillinger. Er der spørgsmål om lockout, boykot eller andet, som der ikke findes svar på i denne ABC, kan der rettes henvendelse til den lokale kreds. Medlemmer af Skolelederforeningen kan rette henvendelse til Skolelederforeningens sekretariat. Danmarks Lærerforening informerer løbende om konfliktforhold. Følg med på:
den tilhørende hjemmeside www.folkeskolen.dk Afgangsprøver Afviklingen af de skriftlige afgangsprøver på folkeskoler og frie skoler starter den 2. maj 2013 og afsluttes 16. maj 2013. Opgaver, der skal rettes af overenskomstansatte lærere, der er i konflikt, rettes først, når konflikten er afsluttet (se også: Strejkeramt arbejde). De mundtlige og praktiske prøver afvikles inden for tidsrummet den 3. juni 2013 til den 26. juni 2013. Hvis eksaminator eller censor er overenskomstansat og omfattet af konflikten, kan prøven ikke afvikles, før konflikten er afsluttet (se også: Strejkeramt arbejde). Aktivitetsplaner/opgaveoversigt - planlagte opgaverEn tjenestemand kan ikke pålægges at varetage opgaver, der normalt varetages af en overenskomstansat lærer eller børnehaveklasseleder, dvs. de opgaver, der er planlagt i aktivitetsplaner/opgaveoversigter for overenskomstansatte i konflikt. (Se: Strejkeramt arbejde). Anciennitet Når man er omfattet af en konflikt (strejke eller lockout), er ansættelsesforholdet formelt ophørt (suspenderet). Man optjener derfor hverken løn - eller ansættelsesanciennitet, så længe konflikten varer. Når konflikten ophører, genopstår ansættelsesforholdet med den anciennitet, som den pågældende havde før konflikten. Arbejdsledighed Medlemmer, der er arbejdsledige inden konfliktstarten, er som udgangspunkt ikke omfattet af konflikten. Jobcentre må ikke anvise ledige til det konfliktramte arbejde. Arbejdsledige medlemmer vil derfor fortsat kunne modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, med mindre de rammes af 65 % ` s reglen (se om 65 % `s reglen under: Lockout) Jobcentre og a-kasse får besked om, hvilke kommuner/regioner/arbejdspladser, der er omfattet af lockoutvarslet. Barselsorlov Se fleksibel barselsorlov. Bibeskæftigelse Har en ansat to eller flere fuldstændig uafhængige ansættelsesforhold, er der tale om bibeskæftigelse. Man er kun omfattet af konflikten i det ansættelsesforhold, hvor der er etableret konflikt. Boykot I forbindelse med varslet til lockout har arbejdsgiverne boykottet alle ledige stillinger på de pågældende overenskomsters område. Boykotten omfatter samtlige medlemmer af de organisationer, der er tilsluttet LC. Intet medlem må under boykotten søge eller lade sig ansætte i ledige stillinger, som er omfattet af de opsagte overenskomster for lærere m.fl. inden for LC` s (Lærernes Centralorganisations) områder. Konsekvenserne af boykotten er, at:
Tjenestemænd er ikke omfattet af boykotten. Hvis Forligsmanden udsætter en varslet konflikt, udsættes boykotten også. Du kan følge med i, hvad der sker vedr. boykot på foreningens hjemmeside. Deltidsansatte Konfliktende deltidsansatte vil kunne få konfliktstøtte fra foreningen (se: Konfliktstøtte). Efterløn For beskæftigede medlemmer af a-kassen, der samtidig er på fleksibel efterløn, skal der ske fradrag i efterlønnen, hvis medlemmet er omfattet af konflikt. Fradraget skal ske med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger, inden konfliktens påbegyndes. Et medlem kan få udstedt efterlønsbevis under en konflikt og kan også overgå til efterløn, men kan som udgangspunkt ikke få udbetalt efterlønnen, før konflikten er overstået. Ville medlemmet have dagpengeret i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, kan medlemmet i visse tilfælde få udbetalt efterlønnen. Det er eksempelvis tilfældet, hvor man inden konflikten har sagt op for at overgå til efterløn, og der ikke er årsagssammenhæng mellem konflikten og overgang til efterløn. Opstår der stort indtægtstab i forbindelse med udsættelse eller bortfald af retten til efterløn, kan medlemmet få konfliktstøtte fra foreningen – forudsat medlemskab af fraktion 1, 2 eller 3. (se også: Konfliktstøtte) Eksamen På visse områder, f.eks. social- og sundhedsskoler, afholdes løbende eksamener. Hvis eksaminator eller censor er omfattet af konflikten, kan eksamen ikke afvikles, før konflikten er afsluttet. Opgaver, som er planlagt rettet af konfliktramte undervisere, kan ikke rettes, før konflikten er afsluttet. (Se også: Strejkeramt arbejde). E-mail adresser Al kommunikation fra foreningen til medlemmerne sker elektronisk. Der benyttes de adresser, som medlemmerne har registreret på ”Min side” via www.dlf.org Det er vigtigt, at medlemmerne er registreret med en privat e-mailadresse, da arbejdsgiverne under en konflikt kan lukke ned for arbejdspladsrelaterede e-mails eks. intranet. Ferie (de 5 uger i Ferielovens forstand) Hvis der er aftalt og planlagt ferie til start før eller senest samtidig med, at konflikten påbegyndes, afholdes ferien som planlagt. Har man ret til løn under ferien, vil der også blive udbetalt normal løn. Skal man holde ferie med feriegodtgørelse, som er optjent hos en tidligere arbejdsgiver, bliver den udbetalt som normalt. Feriekortet skal dog ikke attesteres af arbejdsgiveren, men af socialforvaltningen i bopælskommunen. Man kan imidlertid ikke begynde ferie efter, at strejke eller lockout er iværksat. Dette gælder under alle omstændigheder, også selv om ferien tidligere er planlagt og aftalt med arbejdsgiveren. Der vil derfor heller ikke kunne udbetales løn eller feriegodtgørelse for den planlagte ferieperiode. Ferien skal derfor holdes efter konfliktens afslutning. Medlemmer, som er omfattet af konflikten, og som skal holde ferie helt eller delvis med feriedagpenge fra a-kassen, kan kun få udbetalt feriedagpengene, hvis ferien begynder inden konfliktens start. Hvis konflikten kommer til at forhindre afvikling af planlagt ferie, skal der fastsættes og varsles en ny periode for ferieafvikling. For restferie, der på grund af konflikt ikke kan varsles og afvikles inden 30. april, kan der i stedet udbetales feriegodtgørelse ved ferieårets udløb. Man optjener ret til ferie i lockoutperioden, men ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Foreningen forventer, at medlemmer, som er udtaget til konflikt, bakker op om konflikten og er aktive i forhold til tilrettelæggelse og afvikling af aktiviteter, der styrker sammenholdet og skaber opmærksomhed om konflikten og dens formål. Derfor kan medlemmer, som modtager konfliktstøtte, ikke afvikle eventuelle planlagte ferieaktiviteter i perioden. Foreningen dækker ikke et eventuelt økonomisk tab på grund af en mistet ferierejse (se Folkeskolen den 6. december 2012). Ferie (”den 6. ferieuge”) Feriedage fra den 6. ferieuge, der begynder før konflikten, skal ligesom afspadsering og omsorgsdage afbrydes ved konfliktens start. Feriedage fra ”den 6. ferieuge”, der skulle have været påbegyndt i konfliktperioden, kan ikke afholdes. Efter konflikten aftales det med arbejdsgiveren, hvornår de skal afholdes. Vær opmærksom på, at der kan være frister, der skal overholdes. Fleks- eller skånejobAnsatte i fleks- eller skånejob på overenskomsternes områder deltager i konflikten på lige fod med alle andre og kan få konfliktstøtte (se: Konfliktstøtte) Fleksibel barselsorlov Ansatte, som normalt får løn under fravær på grund af barsel, er ikke berettiget til løn, når de er omfattet af en arbejdskonflikt. I stedet udbetales der dagpenge fra Udbetaling Danmarks efter dagpengelovens regler. Dette gælder for ansatte, som har påbegyndt en barselsorlov før konflikten. Ifølge dagpengelovgivningen har moderen ret til dagpenge 4 uger før forventet fødsel. Efter flere overenskomster på LC´s område har ansatte imidlertid ret til at påbegynde barselsorlov med løn 8 uger før forventet fødsel. Er man på barselsorlov, når konflikten træder i kraft, skal der straks ved konfliktens start sendes anmodning til Udbetaling Danmark, for at få udbetalt dagpenge. I perioden fra den mulige orlovsstart (de første 4 uger af de 8 uger før barsel), hvor der ikke er ret til dagpenge efter dagpengelovgivningen, kan der gives konfliktstøtte (se: Konfliktstøtte). Fædre på fædreorlov, som har ret til dagpenge under fraværet, skal tilsvarende sendes anmodning til Udbetaling Danmark, for at få udbetalt dagpenge, hvis fædreorloven er påbegyndt, inden konflikten starter. Hvis der ved konfliktstart er påbegyndt afvikling af udskudt orlov eller delvis genoptagelse af arbejdet med tilsvarende forlængelse af orloven, skal der også anmodes om udbetaling af dagpenge hos Udbetaling Danmark. Hvis barsels- eller fædreorlov begynder efter konfliktens start, er der ikke ret til dagpenge. Der kan derfor ydes konfliktstøtte fra foreningen (se: Konfliktstøtte). Hvis medlemmer på dagpenge rammes af a-kassens 65 %- regel, vil medlemmerne få et beløb svarende til dagpenge fra foreningen (se om 65 % `s reglen under: Lockout) Efter konfliktens ophør er der igen ret til løn fra arbejdsgiveren for den resterende del af orlovsperioden. Det forudsætter dog, at arbejdsgiveren straks ved konfliktens ophør får besked om, at man er begyndt på barselsorlov. Der sker ikke forlængelse af barselsorlovsperioden med ret til løn eller af dagpengeperioden på grund af konflikten. Forligsinstitutionen Kommunernes Landsforening har i henhold til bestemmelserne i Forligsmandsloven givet meddelelse om lockoutvarslingen til Forligsinstitutionen. Forligsmanden forsøger normalt på møder med arbejdstager- og arbejdsgiverparterne at mægle til enighed om et mæglingsforslag. Hvis Forligsmanden vurderer, at der er udsigt til at opnå et resultat, kan den varslede konflikt udsættes i op til 14 dage. Der er desuden en mulighed for, at Forligsmanden kan beslutte at udsætte konflikten i op til yderligere 14 dage. Forudsætningen for dette er enten
Hvis Forligsinstitutionen udsætter en konflikt, træder den i kraft på 5. dagen efter udsættelsens udløb. Du kan følge med på www.dlf.org , hvordan det går med forhandlingerne. Fortrædigelsesklausul I LC´s hovedaftaler med arbejdsgiverparterne fremgår det, at ansatte uden unødigt ophold skal genoptage arbejdet på deres tjenestesteder, når konflikten er ophørt, og at der ikke må finde fortrædigelser sted i anledning af arbejdsstandsningen. Det betyder, at der i praksis er tale om en ”suspension” af ansættelsesforholdet under konflikten. Ansatte har som udgangspunkt både pligt og ret til at genindtræde i stillingen efter konflikten med alle de rettigheder, der var tale om før konflikten. (Se også: Genoptagelse af arbejdet). Fædreorlov Se fleksibel barselsorlov. Genoptagelse af arbejdetDet følger af hovedaftalerne mellem arbejdsgiverorganisationerne og LC, at den enkelte har ret til at genindtræde i sin hidtidige stilling efter afslutningen af en overenskomstmæssig konflikt. Konflikten ophører, når foreningens hovedstyrelse meddeler det. Alle konfliktende skal derfor umiddelbart herefter genoptage arbejdet på de arbejdssteder, hvor de var ansat ved konfliktens start. Hvis ikke det sker, kan retten til at genindtræde i din stilling fortabes dvs. du kan risikere at miste dit arbejde (se også: Sygdom og Fleksibel barselsorlov). Hjemsendelse af elever Det er foreningens opfattelse, at hvis konflikten medfører, at skolens tilsyn med eleverne ikke længere kan varetages på betryggende vis, må kommunen beslutte, at skolen i fornødent omfang skal hjemsende elever. Ikke-organiserede Da lockout er kollektive kampskridt med lønmodtagerorganisationen som den ene part, er ikke-organiserede ikke omfattet af strejke- og lockoutvarsel (se også: Konfliktbrud). Ikke-organiserede fortsætter derfor deres arbejde som vanligt. Ikke-organiserede er i dette tilfælde dem, der er ansat efter en LC-overenskomst, men som ikke er medlem af DLF.
Konflikten begynder fra arbejdstidens start på den dato, arbejdsgiverne har varslet, medmindre Forligsmanden har udsat konflikten (se: Forligsinstitutionen). Varsling og igangsættelse af en lockout er et organisationsanliggende. Det betyder, at de implicerede medlemmers deltagelse ikke er et spørgsmål om den enkeltes stillingtagen, den dag konflikten eventuelt bliver en realitet. I det konkrete tilfælde er det din arbejdsgiver, der har valgt at udelukke dig fra din arbejdsplads. De overenskomstansatte medlemmer, der deltager i lockouten, kan ikke pådrage sig et personligt tjenstligt ansvar for at følge foreningens anvisninger. Hvis arbejdsgiverparterne påstår, at de arbejdsretlige regler er overtrådt, er det foreningen, der vil blive søgt draget til ansvar i arbejdsretten. Kombinationsbeskæftigelse Ansatte, der som et led i deres hovedstilling (den oprindelige beskæftigelse) har indgået aftale om kombinationsbeskæftigelse og derfor har to arbejdsforhold (ansættelsesforhold), ophører i begge arbejdsforhold under konflikten. Kombinationsbeskæftigelsesaftalen er nemlig indgået som et led i ansættelsen i den overenskomststilling, som foreningen har varslet konflikt overfor. Hvis der derimod er tale om bibeskæftigelse, hvor denne er helt uafhængig af hovedbeskæftigelsen, er det kun ansættelsen i henhold til læreroverenskomsten, der er konfliktramt. Konfliktbrud Ikke-medlemmer, der påtager sig konfliktramt arbejde eller søger stillinger, der er omfattet af boykotten, risikerer, at de senere nægtes optagelse i foreningen. Arbejdsgiverne kan - som hovedregel - ikke ændre den eksisterende arbejdsfordeling eks. ved at lade tjenestemænd udføre arbejdet i stedet for de konfliktramte. Der er derfor grænser for, hvad tjenestemænd skal og må påtage sig under en lovlig konflikt (se også: Strejkeramt arbejde og Tilsyn). Konfliktkontingent Foreningen har en Særlig Fond, hvis formål er at sørge for, at medlemmerne ikke står uden penge i en konfliktsituation. Uanset i hvilken form en konfliktstøtte ydes, og uanset om en konfliktstøtte gives fuldt ud eller delvis, skal pengene altid betales tilbage Særlig Fond, så fonden reetableres til senere brug. Dette sker i form af et konfliktkontingent.
43.000 medlemmer får låneudbetaling på kr. 825,- pr. dag (4.500,- kr. – incl. renter). Særlig Fond fyldes helt op på 24. mdr. Lokalkredskontingentet er gennemsnitligt kr. 286,-.
Ovenstående er et eksempel. Bliver konflikten længere og ændres der på opfyldningen af Særlig Fond, så ser tallene naturligvis anderledes ud. For medlemmer, som er bevilget kontingentnedsættelse, opkræves dog kun halvt konfliktkontingent. Medlemmer, der fuldt ud er fritaget for kontingent, betaler ikke konfliktkontingent. Medlemmer, der går på pension i Særlig Fonds reetableringsperiode efter konflikten, skal fra deres pensioneringstidspunkt betale almindeligt pensionistkontingent. Konfliktkontingentet opkræves af DLF. KonfliktstøtteForeningen har en Særlig Fond, hvis formål er at sørge for, at medlemmerne ikke står uden penge i en konfliktsituation. Uanset i hvilken form en konfliktstøtte ydes, og uanset om en konfliktstøtte gives fuldt ud eller delvis, skal pengene altid betales til Særlig Fond, så fonden reetableres til senere brug. Dette sker i form af et konfliktkontingent. Foreningen stiller konfliktstøtte til rådighed for de medlemmer, som på grund af deltagelse i konflikten ikke får sædvanlig løn/ydelse fra arbejdsgiveren. Arbejdsgiverne på det offentlige område har alle valgt at lockoute i alt ca. 44.000 lærere og børnehaveklasseledere. Det er en helt usædvanlig situation. Foreningens hovedstyrelse har derfor besluttet, at der ikke kan gives fuld lønkompensation i denne situation. Konfliktstøtte stilles derfor til rådighed i form af et lån på kr. 18.150,-. Dette svarer til, at medlemmerne pr. arbejdsdag modtager 1500,-, men når der er tale om et lån, skal der imidlertid ikke betales skat af beløbet. Lånet ydes pr. måned pr. OK-ansat i konflikt - både til de fuldtidsansatte og de deltidsansatte, der er berettiget til det. Der gives ikke delvise lån eks. på halvdelen af beløbet. Arbejdsledige, som ikke vil kunne få dagpenge pga. 65 %` s reglen, vil få udbetalt konfliktstøtte med et beløb svarende til dagpenge (se: Lockout). Forudsætningen for at modtage konfliktstøtte er, at
NB. Medlemmet vælger selv, om vedkommende ønsker lånet. For at være sikker på at få udbetalt konfliktstøtte til tiden, skal de oplysningerne, som foreningen har bedt medlemmerne om at registrere, være foreningen i hænde senest på de datoer, som er nævnt i det materiale, der udsendes til det enkelte medlem, og som også kan ses på vores hjemmeside. De forudlønnede skal særlig være opmærksomme på at få indberettet hurtigt, da de kan blive trukket i løn allerede fra den dato, konflikten er varslet til altså 1. april 2013. Ansatte på barselsorlov modtager under konflikten dagpenge fra Udbetaling Danmark. For eventuelle perioder af barselsorloven, hvor der ikke er ret til dagpenge (de første 4 uger af de 8 uger før barsel), kan der ydes konfliktstøtte i form af lånet på kr. 18.150,- (Se også: Fleksibel barselsorlov). Sygemeldte ansatte, der er sygemeldte før konfliktens start, modtager under konflikten sygedagpenge fra bopælskommunen. Øvrige sygemeldte ansatte kan ydes konfliktstøtte (Se også: Sygdom) Timelønnede vikarer, der er tilmeldt Jobcentret, og som har haft løst timelønnet arbejde, kan på grund af konflikten ikke anvises arbejde. De kan modtage dagpenge ved ledighed via a-kassen, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge (Se også: Arbejdsledighed og Lockout). Timelønnede vikarer, der er tilmeldt Jobcentret, men ikke er berettiget til dagpenge ved ledighed, kan modtage et beløb svarende til dagpenge. Medlemmer i fraktion 5 (lærerstuderende) omfattes generelt ikke af mulighederne for konfliktstøtte. Dog tilbydes der konfliktlån til de medlemmer i fraktion 5, der har en lav beskæftigelsesgrad i en fast ansættelse indenfor foreningens organisationsområde og derfor er henført til kreds 183 (Lærerstuderendes Landskreds) og ikke til lokalkredsen. Konfliktlån tilbydes ikke til timelønnede ansatte medlemmer i fraktion 5. Konfliktstøtte i form af lån skal tilbagebetales (se: Konfliktkontingent). Konstituering Et medlem, der er konstitueret i en højere stilling, er ikke omfattet af konflikten, hvis den stilling vedkommende er konstitueret i, ikke ville være omfattet af konflikten ved ordinær besættelse. Hvis eks. en lærer er konstitueret som afdelingsleder, og lederne ikke er udtaget til konflikt, er vedkommende ikke omfattet af konflikten. KurserDeltager man på kurser, som er indregnet i arbejdstiden, er kursusvirksomheden også omfattet af konflikten. Det betyder, at der heller ikke udbetales løn fra arbejdsgiveren for kursusdeltagelsen. Ved kurser med eksamenskrav vil det efter konkret vurdering kunne aftales, at den pågældende deltager i og afslutter kurset (uden løn). Henvendelse om dette sker til kredsen. Der kan ydes konfliktstøtte. Lederbeføjelser Det er almindelig anerkendt, at arbejdsgiveren under en konflikt har en videre dispositionsret over ledere end over andet personale. Det er lederbeføjelserne i stillingen, der giver arbejdsgiveren denne mulighed og ikke det faktum, at den pågældende arbejder i henhold til arbejdstidsaftalen for ledere. At varsle og iværksætte en lockout i forbindelse med indgåelse af en ny overenskomst er et lovligt kampskridt. Skolelederne har derfor et særligt ansvar for at sikre, at de tilbageværende ansattes arbejdskraft (typisk tjenestemænd og ikke-medlemmer) ikke anvendes på en sådan måde, at konfliktens legale formål svækkes unødigt. Disse grupper må ikke udføre ”strejkeramt arbejde”( se: Strejkeramt arbejde og Tjenestemænd). Lejrskoler/skolerejser Overenskomstansatte, der er omfattet af konflikten, kan under konflikten ikke deltage i lejrskoler/skolerejser. Hvis lejrskolen/skolerejsen er påbegyndt før konfliktens start, skal den overenskomstansatte senest på tidspunktet for konfliktens start afbryde sin deltagelse i lejrskolen og rejse hjem. Skolen kan ikke pålægge en tjenestemand at deltage i lejrskolen i stedet for den overenskomstansatte. Lejrskolen kan heller ikke gennemføres ved hjælp af forældre eller andre, som deltager i stedet for de overenskomstansatte, der er i konflikt. Lockout Lockout er arbejdsgiverpartens modstykke til lønmodtagersidens arbejdsstandsning. Ved lockout forstås, at arbejdsgiveren varsler hjemsendelse af de overenskomstansatte medlemmer af DLF, uden at det er driftsmæssigt begrundet. Lockout skal varsles senest 4 uger før ikrafttræden. Lockouten kan som strejke omfatte fra udvalgte arbejdssteder op til at omfatte samtlige OK-ansatte. At være medlem af en fagforening er et privat anliggende. Ledelsen kan godt spørge en ansat, om vedkommende er medlem af fagforeningen og derfor omfattet af lockouten, men medlemmer har ikke pligt til at svare. Ledelsen må på anden måde finde frem til, hvem der er omfattet af konflikten eks. ved at bede ikke-konfliktende om at melde sig. Hvis mindst 65% af de medlemmer af a-kassen, der ikke modtager ydelser eller får supplerende dagpenge, bliver omfattet af en konflikt/lockout, kan INGEN medlemmer af a-kassen modtage dagpenge. De personer, der er medlem af Danmarks Lærerforening, kan i stedet få udbetalt konfliktstøtte. De personer, der kun er medlem af a-kassen (og altså ikke også af Danmarks Lærerforening), vil så ikke få dagpenge i konfliktperioden (se: Konfliktstøtte) Lærerstuderende i praktik Foreningen og Lærerstuderendes Landskreds er enige om, at lærerstuderende, som er i praktik på konfliktramte skoler, skal følge praktiklærerne. Hvis en praktiklærer er omfattet af konflikten, er den studerende det derfor også. Omvendt skal den studerende deltage i det normale praktikforløb på skolen, hvis praktiklæreren ikke er omfattet af konflikten. De lærerstuderende opfordres i øvrigt til at rette henvendelse til Lærerstuderendes Landskreds, hvis der opstår spørgsmål om deres stilling under konflikten. Mødeplaner/aktivitetsplaner Der kan ikke foretages ændringer inden for eller tilføjelser til de tjenestemandsansattes mødeplaner, som indebærer, at de i stedet pålægges opgaver, der skulle have været varetaget af de overenskomstansatte, der er i konflikt (se tjenestemænd). Omsorgsdage Der kan ikke afvikles omsorgsdage under en konflikt. Opsigelse Opsigelse, der er afgivet før konfliktens start, får virkning efter sin ordlyd. Hvis et medlem, der er omfattet af konflikten, ønsker at opsige sin stilling, mens konflikten er i gang, skal vedkommende forinden rette henvendelse til kredsen. Opsiger et medlem sin stilling og fratræder, efter at konflikten er gået gang, kan medlemmet ikke få dagpenge fra a-kassen, mens konflikten varer. Orlov (tjenestefrihed uden løn) Ansatte, som på tidspunktet, hvor konflikten træder i kraft, har orlov uden løn, er ikke omfattet af konflikten. Slutter orlovsperioden under konflikten, deltager man herefter i konflikten som alle andre, der er udtaget til konflikt. Fra det tidspunkt kan der udbetales konfliktstøtte. Orlov (tjenestefrihed med løn) Ansatte, der har orlov med løn, er omfattet af konflikten. Man kan ikke begynde en orlovsperiode med løn under konflikten. Indtræder konflikten, mens man har orlov, afbrydes orloven. Orlov - Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) Medlemmer, der før konflikten starter, er påbegyndt uddannelse under hel eller delvis orlov med SVU, kan fortsætte og afslutte uddannelsen med støtte. Udløber orloven under konflikten, vil medlemmer, der har fået hel eller delvis orlov som lønmodtagere, kunne modtage konfliktstøtte fra foreningen fra orlovsperiodens afslutning, hvis de er udtaget til konflikt. Medlemmer, som ved konfliktens start er optaget på, men endnu ikke har påbegyndt en bevilget uddannelse med SVU, kan ikke modtage SVU under konflikten. De kan modtage konfliktstøtte. Pension Der indbetales ikke pensionsbidrag fra arbejdsgiveren til Lærernes Pension eller til anden pensionsordning for den periode, konflikten varer. Pensionerede tjenestemænd Pensionerede tjenestemænd er ikke omfattet af overenskomsten. Pensionerede tjenestemænd, der er beskæftiget inden for de bortfaldne overenskomsters område, kan derfor ikke være omfattet af konflikten. Prøver (se: Afgangsprøver). Selvstyrende team (se: Strejkeramt arbejde). SkolepædagogerSkolepædagogerne skal under konflikten udføre deres normale arbejde, men de må på ingen måde modvirke eller underløbe virkningerne af øvrige ansattes konflikt. I Københavns Kommune, hvor organiseringen af pædagoger er anderledes, skal der tages kontakt til Københavns Lærerforening. BUPL forventes at udsende vejledning om, hvordan deres medlemmer skal forholde sig under en konflikt blandt overenskomstansatte lærere og børnehaveklasseledere. Solidariske kravI en konflikt er sammenhold, medlemsengagement og opbakning af største betydning. Hovedstyrelsen har truffet beslutning om, hvilke forventninger der forudsættes opfyldt i forbindelse med konflikt. Se nærmere i ”Folkeskolen”, der udkom 6. december 2012 samt på foreningens hjemmeside www.dlf.org Strejkeramt arbejde Det er ikke helt enkelt at definere, hvad “strejkeramt arbejde” er i forhold til tjenestemandsansattes tjenestepligter. I den arbejdsretlige litteratur eller i retspraksis er der ingen præcise angivelser på, hvor grænserne for, hvad tjenestemænd må tåle under lovlig konflikt, går. Det er foreningens opfattelse, at skolelederne ikke bør foretage omlægninger af tjenesten, hvis omlægningen alene tjener det formål at afsvække virkningen af konflikten. Udgangspunktet er, at der under en overenskomstmæssig konflikt ikke kan gives undervisning i de timer, der normalt ville blive varetaget af en overenskomstansat lærer/børnehaveklasseleder. Konflikten kan derfor ikke begrunde, at de tilbageværende tjenestemænd pålægges at varetage flere eller andre undervisningstimer end dem, de forud for konflikten er planlagt til at varetage. Andre ikke-undervisningsopgaver, der skulle have været varetaget af overenskomstansatte, der er i konflikt, kan heller ikke pålægges en tjenestemand.. Arbejdsintensiteten for tjenestemændene må ikke forøges systematisk på grund af den lovlige konflikt. Men det skal understreges, at skolens tilsynsforpligtelser i forhold til eleverne skal opfyldes fuldt ud under konflikten. Af den eneste tjenestemandsretsdom, der findes om tjenestemænds vægring overfor konfliktramt arbejde, kan det udledes, at netop den fortsatte varetagelse af “sikkerhedsfunktioner” tillægges stor betydning. Ovenstående gælder også, når ledelsen har uddelegeret arbejdstilrettelæggelsen til lærerteamet. Under en konflikt har de tilbageværende ansatte (typisk tjenestemændene) pligt til at efterkomme en tjenstlig ordre. Eneste undtagelse fra det er, hvis den tjenstlige ordre er klart ulovlig. Hvis en ansat får en tjenstlig ordre om at udføre arbejde, som efter den ansattes opfattelse strider mod de hovedsynspunkter, der er nævnt ovenfor, anbefaler foreningen, at vedkommende straks retter henvendelse til kredsen for at rådgivning om, hvordan man skal forholde sig. I mange tilfælde vil det være en god ide at anmode om at få den tjenstlige ordre skriftligt. Sygdom Sygemeldt før konflikten starter Overenskomstansatte, der normalt får løn under fravær pga. sygdom, mister retten til løn, når de er omfattet af en konflikt. Hvis sygdommen er opstået før eller senest ved konfliktens start, er der som udgangspunkt ret til sygedagpenge fra bopælskommunen. Man skal hurtigst muligt henvende sig til bopælskommunens dagpengekontor/jobcenter og anmode om et dagpengeskema til udbetaling af sygedagpenge.
Opstår sygdommen efter konfliktens start, er der ikke ret til hverken løn eller dagpenge fra bopælskommunen. Foreningen udbetaler konfliktstøtte. Konfliktende, der fortsat er syge, når konflikten ophører, skal omgående give arbejdsgiveren besked om dette. De vil så være berettiget til normal løn under den resterende del af sygdomsperioden. (Se også: Genoptagelse af arbejdet). Tillidsrepræsentanternes opgaver og vilkår under konfliktUnder en konflikt er tillidsrepræsentanten en central person, som står til rådighed for medlemmer og ledelse i forbindelse med problemer, der kan opstå før, under og efter konflikten. Tillidsrepræsentanten har også en central rolle i forhold til information om konfliktforløb og aktiviteter. Opgaverne er altså principielt de samme som under normale omstændigheder. Vilkårene for at udføre opgaven er derimod forskellige, afhængigt af om TR er til stede på arbejdspladsen eller ikke. 1) Hvis TR er tjenestemand kan TR fortsat samarbejde med ledelsen om løsningen af praktiske problemer, medvirke til at uoverensstemmelser løses med fredelige midler og varetage informations- og rådgivningsopgaver i forhold til medlemmerne. 2) Hvis TR er OK-ansat og TR-suppleanten er tjenestemand, deltager TR i konflikten som alle andre OK-ansatte. Når konflikten træder i kraft, betragtes også TR´s ansættelsesforhold som suspenderet. TR-suppleanten varetager under konflikten TR´s funktioner som nævnt oven for i forhold til medlemmerne på arbejdspladsen. 3) Hvis både TR og TR-suppleanten er OK-ansatte, har skolen ingen TR under konflikten. TR´s funktioner m.h.t. information om konflikten mv. må derfor varetages af den lokale kreds. Det anbefales, at der sammen med kredsen tages initiativ til, at der på hver skole udpeges en tjenestemand som kontaktperson. Tilsyn med elever Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at der etableres det fornødne tilsyn med eleverne på skolen. Skolens leder træffer de konkrete beslutninger om udøvelsen af tilsynet. Tilsyn med flere klasser eller tilsyn med en klasse samtidig med undervisning af en anden, kan under konflikten pålægges tjenestemænd i samme omfang, som det har været almindeligt på skolen inden konflikten. En systematisk intensivering af tilsynsarbejdet ved at lærere/børnehaveklassele dere pålægges tilsyn med flere klasser end hidtil kan dog ikke finde sted. Hvis tilsynet med eleverne ikke kan varetages forsvarligt, kan kommunen blive nødsaget til at træffe beslutning om hjemsendelse af elever. Timelønnede vikarer Hvis man har haft løst timelønnet arbejde (dag til dag) på skoler, der er omfattet af konflikten, kan man som udgangspunkt få dagpenge som fuldt ledig fra a-kassen. Timelønnede vikarer, der bliver omfattet af konflikten, men som ikke er medlem af a-kassen og derfor ikke kan få dagpenge ved ledighed, kan i stedet få udbetalt konfliktstøtte fra foreningen. Hvis man er ansat i et tidsbegrænset vikariat/stilling (fast skema) ved konfliktens start, vil foreningen udbetale konfliktstøtte. Når stilingen ophører, vil man som ledig kunne modtage dagpenge fra a-kassen– under forudsætning af, at man i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Tjenestefrihed uden løn (se: Orlov)TjenestemændArbejdsgiverne kan ikke varsle lockout for tjenestemandsansatte. De må derfor ikke deltage i arbejdsnedlæggelsen, men skal passe deres normale arbejde (se også: Strejkeramt arbejde). De medlemmer, som er holdt uden for konflikten, må være meget opmærksomme på, at de ikke medvirker til at svække strejkens legale formål. Medlemmer, der er omfattet af konflikten, må tilsvarende have forståelse for, at de tjenestemandsansatte ikke kan og må deltage i konflikten, og at de derfor er nødt til at passe det normale arbejde, herunder afholde ferie. De medlemmer, der er omfattet af konflikten, må ikke lægge hindringer i vejen herfor. Foreningen forventer, at de ikke-konfliktramte yder moralsk opbakning til dem, der er i konflikt ved at deltage i eventuelle møder og andre arrangementer, som afholdes uden for arbejdstiden. Der vil under konflikten blive taget initiativ til en række aktiviteter både lokalt og centralt. Foreningen forudsætter, jævnfør ovenstående, at medlemmerne deltager i disse aktiviteter (se også: Solidariske krav). Tjenstlige ordrer Tjenestemænd skal efterkomme en tjenstlig ordre fra skolelederen. De skal ikke på egen hånd træffe beslutning om at nægte at udføre arbejdet. Hvis det vurderes, at den tjenstlige ordre betyder, at man kommer til at udføre konfliktramt arbejde, skal tillidsrepræsentanten eller den lokale kreds hurtigst muligt informeres. Kun hvis det sker efter direkte pålæg fra Danmarks Lærerforening, må tjenestemænd nægte at efterkomme en tjenstlig ordre. Udmeldelse Med mindre retten til medlemskab af Danmarks Lærerforening er ophørt, er det ikke muligt at udmelde sig af foreningen, når der er varslet konflikt. Det fremgår af vedtægternes § 5, stk. 1. Udmeldelsesforbuddet gælder indtil hovedstyrelsen meddeler, at det ophører. Undervisningsassistenter Kontakt kredsen. Vikartimer Hvis en tjenestemand på sin mødeplan/i sin aktivitetsplan har fastlagt vikartimer, vil disse kunne anvendes på samme måde som før konflikten, det vil sige i forbindelse med sygdom eller andet fravær.
Danmarks Lærerforening www.dlf.org Redaktionen af denne Konflikt ABC er afsluttet 4. marts 2013. Yüklə 74,99 Kb. Dostları ilə paylaş:
| |||||||||||||||||||||||||||||||
