Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig
Yüklə 2,33 Mb. Pdf görüntüsü
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- * Peder Hansen Smidt
- * Dorthea Smidt
- * Søren Hansen Smidt
| 1 Forord Danmark var ikke krigsførende under første verdenskrig, landet var neutralt. Men dette gjaldt ikke for de danskere, som siden 1864 havde været indlemmet i det tyske rige. Mange dansksindede flygtede til Danmark og USA for at undgå krigstjeneste, men tusinder af sønderjyder blev indkaldt til tysk krigstjeneste. Mange blev skadede eller skudt både på vest- og østfronten. På hjemmefronten kæmpede kvinder og gamle og børn for at få hverdagslivet til hænge sammen. Få hjem i Sønderjylland gik ram forbi. Betegnelsen Sønderjylland var forbudt, så de brugte i stedet det tyske Nordslesvig. Ud over sorg og savn efter deres mænd eller fædre eller brødre eller kærester prægedes hjemmene af beslaglæggelser, varemangel, indkvartering, dyrtid, mangel på arbejdskraft og frygt for næste budskab fra fronten eller fra familiemedlemmer eller fra den tyske stats næste runde med indkaldelser. Tiderne var tunge, tankerne var tunge, og pligten til at gå i krig og slå ihjel især for en stat, som ikke var ens egen, var tung. Søren Hansen Smidt var en af dem, som fik den tunge skæbne at dø på slagmarken. Ordet ”tung” går igen og igen i de mange breve, som er bevaret i min families gemmer omkring Sørens død. Både i hans egne og i hans families breve vendte man igen og igen tilbage til håbet om fred og om at undgå krigens grufulde mordredskaber. Brevene udveksledes mellem hjemstavnen i Sønderjylland, Tyskland, østfronten i Polen og Rusland og vestfronten i Tyskland og Frankrig. De giver hverdags-billeder af livet ved og bag fronten og af dagliglivet i Sønderjylland under første verdenskrig. De vidner om tidens dybt forankrede kristne livssyn, men også om vanskelighederne med at finde en mening i krigens rædsler. Brevene og tilhørende materiale findes på Museum Sønderjylland i Sønderborg, men er ordnet kronologisk og skrevet af så godt, som jeg har formået. Til tider er brevene vanskelige at læse, fordi de er sjusket skrevet, eller blækket er blegnet, eller ord mangler eller er streget over. Jeg har tilstræbt at skrive på moderne dansk af hensyn til læsbarheden, f.eks. har jeg undladt at skrive navneord med stort. Men jeg har 2 samtidig forsøgt at bevare brevskrivernes sønderjyske sprogtone, som kan minde om talesprog og kun har et køn, f.eks. ”en hus”, ligesom t`et i biord og tillægsord ofte mangler. Hvor jeg har fundet det nødvendigt at tilføje noget, er det skrevet i kursiv. Mariane Blume Aarhus februar 2016 3 Indhold side Forord 1 Indhold 2 ”En alvorlig stund” 3 Søren Hansen Smidts familie 4 Mindeblad 5 Testamente 7 Dagbog 8 Brevveksling under Sørens krigstjeneste 23 Breve omkring Sørens død 132 Efter Sørens død 139 4 Hejmdal søndag den 2. august 1914 5 Søren Hansen Smidts familie Søren Hansen Smidt var søn af Vilhelm Smidt (1842 – 1918) og Maren Smidt, født Nørgård (1846 – 1907), Spandetgård. De fik 10 børn: * Hans Andreasen Smidt, født 1873, gift 1900 med Elise Olsen, kaldt Lise, forpagter af den gamle præstegård i Spandet 1900 – 1917. Hans havde været indkaldt i den tyske hær tidligere. Han overtog sin bror Sørens gård i Arnum efter dennes død. * Peder Hansen Smidt, født 1875, død 2 år gammel af hjernebetændelse * Mariane Smidt, født 1877, ugift, død 1950, blev kaldt Ane. Hun førte hus for sin far efter morens død først på Spandetgård, derefter i farens aftægtshus og senere for sin søster Methine * dødfødt drengebarn * Peder Hansen Smidt, født 1879, gift 1913 med Karen Smidt, født Thøstesen, fra Fæsted. De overtog Spandetgård efter Vilhelm Smidt, som flyttede i aftægtshus tæt på gården. Peder Smidt blev indkaldt i 1916, men undgik tysk militærtjeneste ved at foregive svær sygdom i knæet. * Dorthea Smidt, født 1881, død 1883 så vidt vides af en mavesygdom * Methine Johanne Smidt, født 1883, død i 1960. Hun boede og arbejdede i flere år i Tyskland og tog sin gartneruddannelse dér. Hun oprettede og drev senere et gartneri i Spandet fra sin fars aftægtshus og -grund. Hun blev kaldt Tinne. * Søren Hansen Smidt, født 1885, købte i 1912 en gård i Arnum, ugift, dræbtes 1915 på vestfronten * Vilhelm Blume Schmidt, kaldt Ville, født 1887, gift 1911 med Margrethe Schmidt, født Hansen. Hun kaldtes Grethe. De oprettede og drev købmandsbutik og senere brugsforening i Spandet. Han blev indkaldt 1914 og sendtes til østfronten, kom hjem 1918 uskadt, men med psykiske mén. * dødfødt pigebarn Spandetgård Yüklə 2,33 Mb. Dostları ilə paylaş:
|