Ravnkel:
Ravnkel er søn af Halfred, der kom til Island som første generations indvandrer. Da de kom til Island, var han femten år og var allerede der ”en lovende og dygtig mand” (s. 1, afsnit 1, linje 3).
”Ravnkel bygger sig så en gård tæt ved Fljótsdalsfjeldsletten og kalder den Adelból. Ravnkel blev gift med Odbjørg, en datter af Skjoldulf fra Laxådalen. De fik to sønner; den ældste hed Tore og den yngste Asbjørn”. (s. 1, kap. 2, linje 28)
”Han respekterede kun i ringe grad hans medmenneskers rettigheder” (s. 1, afsnit 2, linje 35). ”Mod sine egne mænd var han medgørlig og venlig” (s.1, afsnit 2, linje 37). ”Ravnkel var ofte indblandet i tvekamp og betalte aldrig bøder til nogen, hvad de så end stillede op” (s. 1, afsnit 2, linje 38).
”Der var ingen gud, Ravnkel elskede højere end Frøj, og ham gav han halvpart i alle de bedste dyr, han ejede” (s. 1, afsnit 2, linje 32). Såsom hans hest frøjfaxe- hans elskede hest, derfor fik han også navnet Frøjsgode.
Han er en ”helt” i sagaernes øjne. Holder sit ord, og er i besiddelse af de vigtige egenskaber en rigtig mand skulle have i den tid. Han var handledygtigt, snarrådig og havde vilje.
Ravnkel er også en mand, der holder sit ord, selvom det tager følge af konsekvenser, han ikke bryder sig om. Han er ærlig, siger tingene ligeud. siger f.eks. han ikke brød sig om, at slå Ejnar ihjel, men at det skulle gøres, da han skulle holde sit ord.
Ravkel er en mand, der går en meget op i magt og ære. Samtidig har ravnkel en vis empati for andre. (kap. 7 linje 22) i dette afsnit, fortæller Ravnkel Torbjørn, hvordan han har det med drabet på Ejnar. Her vises det både, at han er ærlig og har en vis grad indlevelse i Torbjørn.
Ravkel bæger nag og er hævngerrig, da han selv efter mange år efter Sam har overtaget hans gård, vil have hævn og vinde goderne tilbage (s. 16, kap. 19 linje 2)
Redegør for hele sagaens komposition ved hjælp af nedenstående typiske sagastruktur: