Indholdsfortegnelse

Karina Christensen Studienummer 7260140 VIA University College, Silkeborg

Historiebevidsthed og identitet

i en multikulturel skole

- teori og virkelighed

Indholdsfortegnelse

Problemformulering 3

Metode, analysens relevans og valg af teoretikere 3

Identifikation af data 4

Brændgårdskolen 5

8. klasse & historielæreren 6

Tre repræsentativt udvalgte elever 7

Kulturbegrebet 8

Det beskrivende kulturbegreb 8

Det komplekse kulturbegreb 9

Kultur og lærerens praksis 10

Folkeskolen som integrationsinstans 10

Integration eller assimilation 12

Historiefagets formål 13

Historiebevidsthed 14

Historiefagets opgaver og udfordringer 16

Identitetsdannelse 17

Identitetsdannelse og tokulturel opvækst 18

Sprogets betydning for identitetsdannelsen 19

Analyse af gruppeinterview 19

Refleksioner på baggrund af Tip en 18´er 22

Sammenfatning af analysen 23

Skolens og historieundervisningens daglige virkelighed 25

Konklusion 27

Litteraturliste 30

Bilag 1: PT´s årsplan og mål for emnet ”Folk og fædreland” 32

Bilag 2: Multiple choice test – Tip en 18´er 33

Bilag 3: Forskningsfokus, forsknings og interviewspørgsmål 35

Bilag 4: Udvalgte elevudsagn 36

Bilag 5: Transskribering af gruppeinterview 39

Indledning

Det danske samfund er et multietnisk samfund, hvor forskellige kulturer, sprog og religioner mødes. Jeg blev i forbindelse med 1. og 2. års praktikken opmærksom på antallet af tokulturelle elever i folkeskolen, idet Brændgårdskolen i Herning, har en elevsammensætning, hvor antallet af tokulturelle elever udgør 47 %.
Et tokulturelt barns livsverden¹ befinder sig, på lige fod med et etnisk dansk barn, i et spændingsfelt mellem fortid, nutid og fremtid. De tokulturelle børn befinder sig i kulturmødet, hvor krav og forventninger til børnene fra samfund, skole og forældre kan være forskellige. Disse børn skal på lige fod med etnisk danske børn udvikles, dannes til hele mennesker, og duelige borgere til gavn for vores fælles folkestyre. En af vejene i denne dannelsesproces går som bekendt gennem skolefaget historie.
I formålet for faget historie står skrevet: ”Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie” og ”Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet”.² I undervisningsvejledningen til historiefaget findes forklaring på, hvad der skal forstås ved historisk bevidsthed og identitet. Men intetsteds findes en forklaring eller uddybning af, hvad der skal forstås ved begrebet kultur, ej heller hvad der gør sig særligt gældende for dansk kultur. Men noget særligt ved dansk kultur må da gøre sig gældende, når man fra Undervisningsministeriets side vælger, at indskrive det i formålet for historiefaget?
Historiekanon kritiseres af bl.a. Bernard Eric Jensen for at være et politisk redskab, hvor: ”Kanonen afspejler det uddannelsespolitiske projekt, den nuværende regering har sammen med sit parlamentariske grundlag. Det handler om at genoplive det dansk-nationale folkefællesskab”. Set i det lys argumenterer han for, at historiekanonen er et politisk våben som bruges i den identitetspolitiske konflikt.³
I ovenstående ser jeg tydeligt to dilemmaer. Det ene dilemma består i, at historiefaget på den ene side blevet pålagt, at gøre alle elever uanset etnicitet, fortrolige med dansk kultur, men på den anden side er begrebet kultur ikke undersøgt og klart defineret.
Det andet dilemma viser sig ved, at formålet med historieundervisningen på den ene side er, at styrke eleverne historiske bevidsthed og identitet, men på den anden side er der indført en historiekanon, hvor der kan argumenteres for, at undervisningen skal agere platform for genoplivning et dansk-nationalt folkefællesskab.

Det leder mig frem til følgende problemformulering:

Problemformulering

Hvilke opgaver og udfordringer har skolen - og særligt historiefaget - i forhold til at opfylde folkeskolens målsætning om, at styrke elevernes identitet og historiske bevidsthed uanset elevens kulturelle baggrund?

Metode, analysens relevans og valg af teoretikere

Jf. folkeskolens og historiefagets formål skal både skolen og historieundervisningen have fokus på dansk kultur, det som nævnt uden en klar definition af, hvad der skal forstås ved kultur. Derfor finder jeg det nødvendigt for min kommende profession som lærer, at få klarlagt begrebets indhold. En sådan klarlæggelse kan danne grundlag for min læreridentitet, som uden tvivl indeholder mit eget syn på og brug af kultur. Det vil også give mig professionel kompetence til, at træffe et bevidst valg om, hvilken måde jeg vil indgå i samfundets og skolens kulturmøde.
Jeg tillader mig at udvælge Iben Jensens (IJ) teori om det beskrivende og det komplekse kulturbegreb. Jeg er klar over den fare der kan være i, at snævre mit syn ind, men alting handler om tilvalg og fravalg. IJ er magister i kultursociologi, har en ph.d. og er lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har udgivet bøgerne: ”Grundbog i kulturforståelse” og ”Interkulturel kommunikation i komplekse samfund”, begge bøger er baseret på 3 store undersøgelser. På baggrund af hendes arbejde betragter jeg hendes teori som kompetent og brugbar, og jeg mener derved, at teorien har vægt og tyngde nok til at stå alene.
Udover kultur er identitet også et væsentligt begreb i folkeskolens og historiefagets formål. Derfor vil jeg se nærmere på identitetsbegrebet, og identitetens betydning for det hele og kompetente menneske. Til det arbejde vil jeg benytte Anthony Giddens teori om identitetsdannelse som en social konstruktion. Dertil vil jeg supplere med Birgitte Rahbeks betragtninger om, hvad der er særligt vigtigt, at have for øje i forhold til identitet og tokulturelle børn.
Foruden begreberne kultur og identitet, indgår også begrebet historisk bevidsthed i formålet for historiefaget. Derfor finder jeg det relevant, at klarlægge hvad der skal forstås ved historisk bevidsthed, og hvilken betydning denne kompetence har for identitetsdannelsen. Til det arbejde vil jeg benytte mig af den meget anerkendte Bernard Eric Jensen (BEJ), som er lektor i historie og historiedidaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Et er teori - noget andet er virkelighed! Og virkelighedens samfund og skole er multikulturel. Derfor finder jeg det interessant, og særdeles brugbart i min kommende profession, at undersøge og afdække elevernes kulturbegreb, deres syn på egen identitet og deres historiebevidsthed.
Jeg er bekendt med den nye bog ”At gøre kultur i skolen. Interkulturel praksis i historieundervisning” ⁴ som udkom i forsommeren 2010. Jeg har efter gennemlæsning af bogen fravalgt dens indhold i denne opgave, da den efter min mening er for bredtfavnende. Forfatterne kommer vidt omkring i bogen, men desværre får forfatterne aldrig samlet trådene sammen, og bogen står derfor nu, som en gang forvirret snak i min optik. For mig bliver bogens indhold aldrig konkret nok til, at det bliver brugbart i praksis. Derved bliver bogen uinteressant for mig og min kommende profession.