Indledning



Yüklə 0,7 Mb.
səhifə1/18
tarix16.08.2018
ölçüsü0,7 Mb.
#63410
  1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   18

Titelblad

Dansk specialetitel: Brydningerne i SPD - En analyse af det tyske socialdemokratis vej fra revolutionært til reformistisk parti

English thesis title: The conflict in the SPD – An analysis of the German Social Democratic Party’s path from revolutionary to reformist party

Vejleder: Knud Knudsen

Normalt er specialeskrivning et ensomt enmandsfortagende. Det kan dog ikke siges om det foreliggende speciale, der er et resultat af et godt og frugtbart samarbejde mellem undertegnede. Netop gruppearbejdet mener vi, har givet os mulighed for sparring og udveksling af ideer, hvilket har givet grobund for nogle gode diskussioner. Derudover har det givet os muligheden for virkelig at gå i dybden med et emne, som vi virkelig interesserer os for, idet specialets omfang kan blive mere ekstensivt.

Vi ønsker også i denne forbindelse at takke vores vejleder, Knud Knudsen, for godt samarbejde, og for at han har gjort sig selv til rådighed, hvis der har været tvivlsspørgsmål.

Forsidebillede: Philipp Scheidemann der proklamerer republikken foran masserne.

______________________________ ________________________________

Rasmus K. Mikkelsen 20032350 Mads G. Lorenzen 20031539



Ansvarsopdeling:

Rasmus: Kap. 5.1, kap. 6.3-6.4, kap. 7.3-7.4

Mads: Kap. 5.2-5.5, kap. 6.1-6.2, kap. 7.1-7.2

Fælles: Kap. 1-4, kap. 5.1 samt kap. 8-10


Indholdsfortegnelse


Indholdsfortegnelse 2

Kap 1. Indledning 5

Kap. 2 Problemformulering 7

2.2 Emneafgrænsning 9

Kap. 3 Specialets metode 12

3.1 Specialets struktur og de metodiske overvejelser 12

3.2 Specialets teoretiske fundament 13

Kap. 5 Socialismens teoretiske forståelsesramme 22

5.1 Marxismen 22

5.1.1 Den historiske materialisme 23

5.1.2 Dialektikken 25

5.1.3 De økonomiske forhold i samfundet (merværditeorien og profitraten). 27

5.1.4 Sammenbrudsteorien og den proletariske revolution 29

5.2 Den ortodokse marxisme 31



5.2.1 Karl Kautskys videreudvikling af den ortodokse marxisme 35

5.3 Reformismen 38



5.3.1 Reformismen som begreb 39

5.4 Bernsteins revisionisme 40



5.4.1 Præsentation af Bernstein 40

5.4.2 Den historiske materialisme og revisionismen 41

5.4.3 Dialektik og revisionisme 42

5.4.4 Revisionismens syn på den økonomiske udvikling (arbejdsværdilæren og merværditeorien) 43

5.4.5 Revisionismen og revolutionsteorien 45

5.4.6 Revisionismen og socialdemokratiets opgaver og strategi 46

5.5 Rosa Luxemburg 47



5.5.1 Præsentation af Luxemburg 48

5.5.1 Socialreform eller revolution 49

5.5.3 Massestrejker 50

5.5.4 Luxemburgs syn på proletariatets fremtidige opgaver (Spartakus) 52

Kap. 6 SPDs historiske udvikling 53

6.1 Forhistorien 53

6.1.1 Dannelsen af et masseparti 53

6.1.2 Gothaprogrammet 55

6.1.3 Anti-Dühring 58

6.1.4 Socialistlovene 59

6.1.5 Opsummering 62

6.2 Et revolutionært program og revisionismedebat 62



6.2.1 Ophævelsen af socialistlovene 63

6.2.2 Frem til Erfurt 65

6.2.3 Erfurtprogrammet 68

6.2.4 Reformismens opkomst 72

6.2.5 Fremgang for arbejderbevægelsen og højkonjunktur i samfundet 76

6.2.6 Eduard Bernstein og Revisionismens indtog i partiet 77

6.2.7 Revisionismedebatten 78

6.2.8 Kritikken fra venstrefløjen 82

6.2.9 Stuttgartkongressen 84

6.2.10 Afgørelsen ved Hannover 86

6.2.11 Opsummering 87

6.3 De øgede modsætninger mellem reform og revolution 87



6.3.1 Frem mod Jenakongressen 88

6.3.2 Massestrejkedebatten ved Jenakongressen 89

6.3.3 Fagforeningerne slår igen 91

6.3.4 Katastrofevalget i 1907 91

6.3.5 Udviklingen frem til 1910 93

6.3.6 Massestrejkedebatten bryder ud igen 96

6.3.7 Imperialismedebat og parlamentarisk samarbejde 98

6.3.8 Opsummering 101

6.4 Krig og revolution 101



6.4.1 Debatten om krigsbevillingerne - krigen bryder ud 102

6.4.2 USPD gruppen tager form 104

6.4.3 Spartakus og USPD dannes 106

6.4.4 Krigens afslutning og fredsaftalen i Versailles 112

6.4.5 Den 9. november - Revolution i Tyskland 113

6.4.6 Revolutionen breder sig 114

6.4.7 KPD dannes 117

6.4.8 Januaropstanden 118

6.4.9 Weimar udråbes 118

6.4.10 Opsummering 119

Kap. 7 Diskussion af skiftet i SPDs politik 120

7.1 Analyse af de omstændigheder hvorunder partiet blev skabt 120

7.2 Erfurtprogram, reformisme, revisionismedebat og indflydelsen på splittelsen i partiet 124

7.3 Fagforeninger, massestrejker og partiets afradikalisering 133

7.4 Analyse af krigen og revolutionen 148

Kap. 8 Konklusion 163

Kap. 9 Litteraturliste 166

9.1 Bøger 166

9.2 Artikler 168



Kap. 10 Summary in English 169

Kap 1. Indledning


Emnet for dette speciale er det tyske socialdemokrati SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands), hvor vores hovedfokus vil ligge på perioden 1890-1919. Vores fokus vil specielt være rettet imod partiets politiske ideer, hvor vi ønsker at undersøge, hvordan disse ideer har gennemgået en udvikling fra i 1890 at have været udpræget revolutionære, som de oprindeligt blev formuleret i bl.a. Det Kommunistiske Manifest af Karl Marx og Friedrich Engels i forbindelse med revolutionen i 1848, til de mere moderate ikke-revolutionære tanker, som slog igennem i SPD omkring 1. Verdenskrig. Vi finder altså vores undren i at se på, hvilke drivkræfter og hvilken historisk udvikling, som ligger bag denne transformation af det politiske program.

Op igennem 1850’erne lå den socialistiske udvikling forholdsvis stille i Det Tyske Forbund, da mange tyske socialistiske revolutionære teoretikere var i eksil. Man skal op til 1860’erne, før der opstod flere mindre arbejderpartier, bl.a. ADAV (Allgemeiner Deutscher Arbeiterverein), som blev oprettet i maj 1863 af Ferdinand Lassalle, og Sächsische Volkspartei, som blev oprettet af Wilhelm Liebknecht og August Bebel i 1867, et parti der senere (i 1869) kom til at danne grundlag for SDAP (Sozialdemokratische Arbeiterpartei Deutschlands). I 1875 blev ADAV og SDAP slået sammen til et socialistisk parti under navnet SAPD (Sozialistische Arbeiterpartei Deutschlands), et parti som senere skiftede navn til SPD. Fra 1878 og frem til 1890, lå arbejderbevægelsen i Tyskland forholdsvis stille efter at rigskansler Otto von Bismarck indførte socialistlovene, hvilket medførte, at socialistisk agitation og socialistiske foreninger blev gjort ulovlig. Efter legaliseringen af SPD fik partiet i de følgende år en kraftig forøgelse af medlemstallet, hvilket kulminerede i en vælgertilslutning på 34,8 procent i 1912.1 I denne periode begyndte der også at spredes ideer blandt medlemmer af SPD om, at den revolutionære vej ikke var den nødvendige. Denne ikke-revolutionære tankegang manifesterede sig i kraft af Eduard Bernsteins teorier og den følgende revisionistdebat i 1890’erne. Bernsteins teorier blev kraftigt fordømt af partiledelsen, og bl.a. formand Bebel og teoretikerne Rosa Luxemburg og Karl Kautsky tog kraftigt afstand fra Bernsteins ideer. Det kom sågar til en officiel afstemning om partiets fremtidige teoretiske tilhørsforhold på partikongressen i 1899, hvor det blev vedtaget, stadig at fastholde den marxistiske revolutionære linje i partiet. Bernstein udgjorde således i denne periode højrefløjen i SPD, da han stod som repræsentant for de mere moderate ideer. Den uro, som revisionistdebatten medførte, kom til at kendetegne SPD helt op til begyndelsen på 1. Verdenskrig i 1914, hvor det kom til et konkret brud med de traditionelle marxistiske værdier, idet SPD’s partiledelse besluttede sig for at støtte tysk deltagelse i krigen. Denne beslutning førte til konflikter internt i partiet, hvilket efterhånden resulterede i splittelse af partiet, som betød, at flere fremtrædende partimedlemmer bl.a. Luxemburg og Karl Liebknecht blev ekskluderet og i stedet dannede Spartakusforbundet, der i 1918 udviklede sig til kommunistpartiet KPD (Kommunistische Partei Deutschlands). Også Bernstein forlod partiet i denne periode i protest mod partiets fortsatte støtte til krigen, og han dannede sammen med andre prominente socialister, herunder bl.a. Hugo Haase, Georg Ledebour og Karl Kautsky, partiet USPD (Unabhängige Sozialdemokratische Partei Deutschlands). Under de revolutionære opstande i Tyskland i 1918-1919 gik Spartakus/KPD aktivt ind og støttede revolutionen, som de håbede ville udvikle sig på linje med den russiske revolution, mens SPD derimod forhandlede med hærledelsen om støtte til en regering ledet af SPD. Tyskland var i denne periode styret af en række råd, og en delstat proklamerede endda sig selv som selvstændig i en kortere periode (Münchens Sovjetiske Republik). SPDs rigskansler, Friedrich Ebert, slog i samarbejde med hærledelsen og de såkaldte Freikorps, der bestod af hjemvendte og afskedigede soldater, hårdt ned på de socialistiske opstande, da de var bange for, at disse opstande skulle medføre en trussel mod regeringen; en handling, der blev mødt med stor kritik fra medlemmer af både USPD og KPD. Freikorpsene fik tilladelse til at slå opstandene ned med alle midler, hvilket resulterede i tilfangetagelsen og henrettelsen af revolutionens ledende skikkelser, bl.a. Luxemburg og Liebknecht, hvilket reelt betød enden på revolutionen i Tyskland.

Yüklə 0,7 Mb.

Dostları ilə paylaş:
  1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   18




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə