Nturlig Ret. På grundlag af ækvivalent kompensation

NATURLIG RET

PÅ GRUNDLAG AF

ÆKVIVALENT KOMPENSATION

___________________

EN MORAL- OG RETSFILOSOFISK UNDERSØGELSE

AF
SEVERIN CHRISTENSEN

(originaludgave 1907)

www.grundskyld.dk
Efter originaludgaven 1907

ved

Per Møller Andersen

www.grundskyld.dk

INDHOLD

FØRSTE KAPITEL

Retfærdighed.

To opfattelser af det retfærdiges væsen. – το δίχαιον og beslægtede begreber. – Suum cuique, en universel tanke. – Tendensen til kvalitativ og kvantitativ kompensation har dybe rødder i den ubevidste, orga­niske natur. – Regenerationen i plante- og dyreverdenen. – Hos højere dyr bøder nervesystem og hjerne på vævenes ringere regenerationsevne. – Hævnens forudsætninger og dens rolle; den fjendtlige kompensation. – Den fredelige kompensation; handelens betydning for retfærdighedsideen, –Definition at det retfærdige. – Gengæld, etymologisk. – Er retfærdighed et apriorisk eller et legalt-afledet begreb? – Eksempel (Totemismen) på hvorledes samlivets praksis skaber gengældsformer. – Etymologien af ud­trykket "ret" og beslægtede ord samt af deres korrelater. – Lader ret­færdighedsprincippet sig logisk begrunde? – Gængse forvekslinger af det retfærdige med det legale, med det hensigtsmæssige, med lige fordeling og humanitet, med forpligtelse.

ANDET KAPITEL

Om skyld.

Den lovede kompensation. – Etymologi af "pligt" forskellige forfatteres opfattelse af dette begreb. – Vanskeligheder ved at anvende det i moralfilosofien; mere adækvat som centralt etisk begreb for udtrykket "skyld". – Skyld, etymologisk. – Hvorledes opstår erkendelsen (eller følelsen) af skyld? – Teorier byggede på undersøgelser og refleksioner angående præhistoriske forhold. – Hobbes' anskuelser om oprindelsen til obligation; kritik af hans teori om alles krig mod alle. – Hvilken social organisation har været den primære, familien eller andre sammenslutninger? – To forskellige drivfjedre til social organisation. – Han­delens faser. – Kreditsystemet. – Kontrakten. – Realkredit og personal kredit. – Hvorledes kan det forklares, at selvpålagte bånd overhovedet respekteres? – Udredning af beslutningens psykologi er ikke tilstrækkelig til at forklare skyldfølelsen; den er væsensforskellig fra følelsen af afhæn­gighed såvel af andre som af sig selv. – Er respekten for kompensations­retten medfødt eller tillært, sammensat eller usammensat? – I hvad ud­strækning kan erfaringen fastslå et princip som fundamentalt samlivsvilkår? Mere end en almindelig begrundelse kan ikke nås. – Skyldbegrebets indhold. Hvad or lovet? ("Løfter" til sig selv, kvasikontrakter, ubestemmelige kontrakter, løfter aflagte under mekanisk tvang, under kompulsiv tvang, reservatio mentalis, fejltagelser, svig, tilbagekaldelse). – Gaver. – Skyldighedsberegninger. – Den etiske forholdslov. – Gælder sætningen "im­possibilium nulla est obligatio" på det moralske område? – Vurderin­gen af ikke-materielle værdier. – Overfor hvem gælder forpligtelsen, og hvem angår overhovedet det uetiske overgreb? – Hvem er etisk ansvar­lig? – Striden mellem determinisme og indeterminisme er de etiske grundproblemer uvedkommende, – Tilregnelighed i juridisk forstand, et praktisk, social-politisk begreb; "partiel tilregnelighed". – Etisk tilregnelighed. –Uberettigede anvendelser af begrebet skyld.
TREDJE KAPITEL.

Moralsystemernes videnskabelighed.

Er det et rigtigt princip at betale sin skyld? – Hvad vil rigtighed sige; gives der noget almenrigtigt? – Det etiske grundprincip kan kun påberåbe sig hypotetisk rigtighed. – Er skyldighedsprincippet det eneste rigtige princip at lægge til grund for moralen? – Definition af det etiske. Hovedfordringen til et videnskabeligt etisk princip er, at det udtrykker et empirisk fastslået rigtigt middel til et alment formål. – Gives der talrige slige principper, og som Buckle påstår, af evig uforanderlig karakter, eller har den historiske skole ret? Begge overser noget væsentligt. – Kort antydning af de krav, der må stilles til videnskabelige etiske systemer. – Gruppering af etiske systemer. Hovedafdeling A: gruppen a, de, der til formål væsentlig har ego (med hedonistisk målestok), – gruppen b, (samme formål med energistisk målestok); kritik af en af gruppens moderne tilhængere (Friedrich Paulsen). – Gruppen c, altruisme med lyst som målestok; kritik af velfærdsmora1en, specielt af Høffdings etik. – Gruppen d, altruisme med energistisk målestok (perfektionisme, evolutionisme, bio­logisk etik); indvendinger mod denne retning. – Hovedafdeling B: de på indre kriterier hvilende systemer (den apriorisk-intuitive etik); Kroman: "Begrebet det etiske"; Starcke: "Etikkens teoretiske grundlag".
FJERDE KAPITEL.

Ækvivalensetikken.

Til dennes fortrin hører, at der er påviselig kausalsammenhæng mellem formål og handleprincipper. – Den historiske analyse som hjælpe­middel for denne påvisning. – Er den slående lighed mellem distante folkeslags sociale erfaringer at forklare ved imitation? – Gengældstanken hos Jøderne. –. Kristendommens forsøg på at forvanske den (til invers kompensation) løber mod en mur og taber sig i kompromis. – Spredte eksempler på gengældsrettcn hos forskellige folkeslag. – Endnu et fortrin ved ækvivalensetikken er, at den viser hen til et almenbetydningsfuldt formål. – I hvad udstrækning kan det etiske formåls almene karakter fastslås? – Det kan med grund opstilles som et formål, der har rapport til alles interesse, men ikke som et højeste livsprincip for alle. – Hvorvidt kan "fornuftigheden" af etisk contra uetisk levevis diskuteres? – Berettigelsen af moralpædagogik.
FEMTE KAPITEL

Motiver til etisk handlen.

Betinges handlingens etiske karakter af motivets art? – Praktiske krav dikterer os at koncentrere vurderingen etisk-uetisk om det tilsig­tede objektive mål og til at resignere med hensyn til motivudforskningen. – Adskillige moralfilosoffer gør et bestemt motiv til afgørende betingelse for handlingens etiske karakter. – Hobbes, Cumberland, Hume, A. Smith er eksempler herpå. – Etiske eller uetiske motiver kan kun optræde som formålsmotiver. – Egenkærlighed som etisk motiv; to anskuelser herom: enten at den ikke er mulig som etisk motiv, eller at den er det eneste mulige motiv (Helvetius). – Har altruismen eneret som etisk motiv? Gives der motiver, som står i intimere forhold til handlingens etiske karakter end andre? – Samvittighed. Forskellige definitioner med vidt forskelligt indhold. – Er samvittigheden andet end en forkrøblet overlevering af en i arten opstået dom? (Paul Rée: Die Entstehung des Gewissens). – Samvit­tighedshandlinger (stricte); psykiske forudsætninger for sådanne. – Instinktet i samvittigheden.
SJETTE KAPITEL

Moralens område.

Kort definition af det moralske. – Er der trang til nye systemer? – Hvilke krav må der stilles til en videnskabelig moralfilosofi? – Hvorvidt man ved videnskabelige begrebsdannelser skal føle sig slavebunden af sprogbrugen eller lægge vægton på naturlig afgrænsning. – N. Bangs bestemmelse af moralbegrebet. – Kritik af dette begreb, gående ud på, at det ikke refererer sig til noget almenvigtigt formål, ikke er håndterligt, ikke fuldtud konsekvent og ikke fyldestgørende omfatter alle etiske pro­blemer. – For begrebsbestemmelsens skyld er omtalen af Kants system (ligesom af Bangs) opsat til dette sted. – I pligtbegrebets bestemmelse og i fastsættelsen af det som væsentligt for moralen vil den Kant'ske moral­filosofi have sit blivende værd. – Svagere står den, når det gælder mora­lens begrundelse og dens praktiske anvendelse. – Pligtbegrebet er over­hovedet ikke sufficient til at dække det etiske. Hverken pligt (stricte) eller skyld er primære etiske begreber. – Begrebet "berettiget eje" er logisk om end ikke historisk, don primære etiske forestilling, hvorpå alle andre bygger. Uden at besidde begrebet "etisk ret til eje" er det umuligt at give svar på hvad overgreb vil sige.
SYVENDE KAPITEL.

Deduktioner (Speciel etik).

Positiv angivelse af ækvivalensetikkens indhold. – Do umoralske handlinger falder i to hovedgrupper. 1) negative (undladelser eller for­sømmelser) og 2) positive (overgreb). – Har man pligt til aktivt at hævde sin ret? – Virkelige og tilsyneladende pligtkollisioner. – Sætningen "hensigten helliger midlet" trænger til fortolkning. – De specielle regler i de fleste etikker er ikke strengt logiske deduktioner. – At levere en syste­matisk fremstilling af den specielle etik falder udenfor dette arbejdes plan. Derimod gennemgås et bestemt paradigma udførligere for at vise, hvorledes opgaven formentlig bør opfattes. – Hertil vælges nogle af de problemer, der knytter sig til ægteskabet. – Ægteskabet må betragtes under synsvink­len: ubestemmelige kontrakter. – Hovedsynspunktet er: hvad kan betrag­tes som udtrykkelig eller stiltiende lovet, og overfor hvem gælder forpligtelserne? – Af moralske emner, der sædvanlig udførligt diskuteres i etiske lærebøger, fremhæves problemerne om konsangvine forbindelser, om mono­gami contra polygami, om løse eller faste forbindelser. – Skilsmisser. – Mandens souverænitet. – ægtefællernes ejendomsforhold.
OTTENDE EAPITEL.

Rettens og statsmagtens forhold til ævivalensprincippet.

Retten er de i en stat gældende tvangsnormer. – Er denne defini­tion udtømmende? – Enkelte juristers forsøg på at tildele retten en etisk opgave. – Gives der et konstant fællestræk i rettens indhold? – Selv om det findes, karakteriserer det ikke lovgivningen i dens helhed. – Forskellige lovgivningssynspunkter. – Ækvivalensprincippet lader sig ikke totalt udelukke fra retsgebetet. – Kampen mellem de forskellige indfly­delser på lovgivningen belyst gennem retshistorien. – Bogstavelig jus talionis afløses af værdierstatning. – Indskydelsen af en mægler. – Stats­magten som temporær og som permanent institution. – Erstatning og bøde. – Fredløshed som middel til at indskrænke blodhævn. – Fredus til kongen. – Statsmagten indskrænker aktivt selvtægten. – Den går mere direkte løs på forbryderen, skelner mellem culpa og dolus. – Legemsstraffe, motiverne til deres indførelse. – Når kan man begynde at tale om straf? – Gængse straffeteoriers ensidighed. – Er straf simpelthen gen­gældelse? – Straffens udvikling går i retning af det bevidst opportune, bort fra hensynet retfærdig-uretfærdig. – Dette fremgår af de moderne pædagogiske, "humane", individualiserende straffemetoder. – Ligeså af tendensen til mere og mere at overse den krænkedes ret. – Hvorvidt denne tendens har udsigt til at blive enerådende i straffen, så at ækvivaliensprincippet helt går ud af spillet. – Definition af straffen. – Alene kriminalstatistikken er vejledende for overvejelsen af mulige ændringer i straffelovgivningen, alle andre hensyn er vildledende. – Begrebet forbrydelse.
NIENDE KAPITEL.

Rettens og statsmagtens forhold til ækvivalensprincippet.

(Fortsat).

Statsmagt contra societas. – Statsmagtens oprindelse, ikke ved social kontrakt men ved organisk differentiation mellem herskende og beherskede. – Hvorledes afføder magt ret? – Hvorvidt man skylder retssætningerne ubetinget lydighed? – Spiller statsmagtens form i så hense­ende nogen rolle, eller den omstændighed, at man selv har taget aktiv del i retssætningernes tilblivelse? – Kan en betragtning af statens kredit- og debetside føre til det resultat, at vi skylder staten ubetinget lydighed? – Individ contra stat. – Problemet i "Kriton". – Retsfølelse. – Jus naturale i historien, specielt i romerretten. – De to hoved­elementer i rettens væsen. – Folkeretten. – To ikke tilbørligt sondrede retninger i den positive lovgivning: 1) arbitrære lovbestemmelser med subjektive formål og 2) konstante, universelle, normgivende lovbestemmelser, der går ud på at regulere almene sociale interesser. – Etisk kritik af lovgivning og politik. – Legal og etisk ejendomsret. – Retten til eje som etikkens basis.

TIENDE KAPITEL.

Fremskridt i moral og lovgivning.

Fremskridt i ekstensitet og intensitet. – Moralpædagogikkens opga­ver. – Kan der som helhed påvises etisk fremgang gennem historien? Troen på fremtidig etisk fuldkommenhed. – Bedømmelsen af bestemte historiske epokers moralske standpunkt. – Eksempel, hentet fra panteret­tens historie, på etisk fremgang indenfor et begrænset tidsrum.