Pressemeddelelse



Yüklə 181,5 Kb.
tarix08.09.2018
ölçüsü181,5 Kb.
#67735











RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION





DA

7332/10 (Presse 55)

(OR. en)





PRESSEMEDDELELSE

3001. samling i Rådet



Transport, telekommunikation og energi

Bruxelles, den 11.-12. marts 2010






Formand José Blanco López
Spaniens minister for offentlige arbejder
Pedro Luis Marín Uribe
Spaniens statssekretær for energi










De vigtigste resultater af Rådets samling

Med hensyn til transport godkendte Rådet en generel indstilling vedrørende et udkast til direktiv om transportabelt trykbærende udstyr og et udkast til direktiv om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart.

Rådet gennemgik fremskridtene i anden etape af luftfartsforhandlingerne med USA.

Desuden vedtog Rådet uden debat førstebehandlingsholdninger med hensyn til forslag til forordninger om skibspassagerers og buspassagerers rettigheder.

Med hensyn til energi

- nåede Rådet til politisk enighed om forslaget til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union

- vedtog Rådet konklusioner om den strategiske energiteknologiplan (SET-Planen)

- fik Rådet forelagt Kommissionens meddelelse "EUROPA 2020" og udvekslede synspunkter om energispørgsmål på grundlag af denne meddelelse som forberedelse af sit bidrag til Det Europæiske Råd den 25.-26. marts.

Under frokosten drøftede ministrene Kommissionens arbejdsprogram for energi med den nye energikommissær Günther Oettinger.


INDHOLD1

DELTAGERE Error: Reference source not found

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

TransportabELT TRYKBÆRENDE UDSTYR Error: Reference source not found

LUFTFARTSSIKKERHEDSAFGIFTER Error: Reference source not found

UNDERSØGELSE OG FOREBYGGELSE AF FLYVEHAVARIER OG FLYVEHÆNDELSER INDEN FOR CIVIL LUFTFART Error: Reference source not found

ANDEN ETAPE AF LUFTFARTSFORHANDLINGERNE MED USA Error: Reference source not found

INDBERETNING OM INVESTERINGSPROJEKTER I ENERGIINFRASTRUKTUR Error: Reference source not found

INVESTERING I UDVIKLINGEN AF TEKNOLOGI MED LAV CO2-UDLEDNING (SET-PLANEN) - Rådets konklusioner Error: Reference source not found

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE DEN 25.-26. MARTS 2010: EN EUROPÆISK STRATEGI FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Error: Reference source not found

EVENTUELT Error: Reference source not found



ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

TRANSPORT

  • Førstebehandlingsholdninger om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og buspassagerers rettigheder* Error: Reference source not found

  • Kontrol med motorkøretøjer - Trafiksikkerhed - Udvalgsprocedure Error: Reference source not found

  • EU's holdning til Interbusaftalen Error: Reference source not found

  • Samarbejdsaftale om satellitnavigation mellem EU og Norge Error: Reference source not found

FORSKNING

  • Aftale mellem EU og Færøerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde Error: Reference source not found

EKSTERNE FORBINDELSER

  • Status for missionen "EUTM Somalia" - forhandlinger med Uganda Error: Reference source not found

  • Våbenkontrolaktiviteter i det vestlige Balkan Error: Reference source not found

MILJØ

  • CITES-konference om udryddelsestruede arter (marts 2010) Error: Reference source not found

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa Kommissionen var repræsenteret således:



Belgien:

Etienne SCHOUPPE Statssekretær for mobilitet under premierministeren

Paul MAGNETTE Klima- og energiminister

Bulgarien:

Alexander TSVETKOV Minister for transport, informationsteknologi og kommunikation

Trajtjo TRAJKOV Økonomi-, energi- og turismeminister

Den Tjekkiske Republik:

Gustáv SLAMEČKA Transportminister



Danmark:

Hans Christian SCHMIDT Transportminister

Lykke FRIIS Klima- og energiminister og minister for ligestilling

Tyskland:

Peter RAMSAUER Forbundsminister for transport, anlægsarbejder og byudvikling

Jochen HOMANN Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Teknologi

Estland:

Juhan PARTS Økonomi- og kommunikationsminister



Irland:

Eamon RYAN Minister for kommunikation, energi og naturressourcer



Grækenland:

Dimitris REPPAS Minister for infrastruktur, transport og netværker

Yannis MANIATIS Viceminister for energi

Spanien:

José BLANCO LÓPEZ Minister for infrastruktur og transport

Pedro Luis MARÍN URIBE Statssekretær for energi

Concepción GUTIÉRREZ DEL CASTILLO Statssekretær for transport, Ministeriet for Offentlige Arbejder



Frankrig:

Philippe LEGLISE-COSTA Stedfortrædende fast repræsentant



Italien:

Claudio SCAJOLA Minister for økonomisk udvikling



Cypern:

Constantinos CHRISTOFIDIS Attaché, den faste repræsentation



Letland:

Arturs BERGHOLCS Statssekretær, Transport- og Kommunikationsministeriet



Litauen:

Arvydas SEKMOKAS Energiminister

Rimvydas VASTAKAS Viceminister for transport og kommunikation

Luxembourg:

Claude WISELER Minister for bæredygtig udvikling og infrastruktur



Ungarn:

Lajos CSEPI Statssekretær, Transport-, Telekommunikations- og Energiministeriet



Malta:

George PULLICINO Minister for ressourcer og landdistriktspørgsmål



Nederlandene:

Camiel EURLINGS Minister for transport, offentlige arbejder og vandforvaltning



Østrig:

Doris BURES Forbundsminister for transport, innovation og teknologi

Reinhold MITTERLEHNER Forbundsminister for økonomi samt familie- og ungdomsspørgsmål

Polen:

Marcin KOROLEC Viceminister, Økonomiministeriet

Radosław STĘPIEŃ Viceminister, Infrastrukturministeriet

Portugal:

José Carlos ZORRINHO Statssekretær for energi og innovation



Rumænien:

Adriean VIDEANU Minister for økonomi, handel og erhvervsmiljø

Constantin DASCALU Statssekretær, Ministeriet for Transport og Infrastruktur

Slovenien:

Patrik VLAČIČ Transportminister



Slovakiet:

Milan MOJŠ Statssekretær, Ministeriet for Transport, Postvæsen og Telekommunikation

Luboš HALÁK Statssekretær, Økonomiministeriet

Finland:

Riina NEVAMÄKI Statssekretær, Erhvervsministeriet



Sverige:

Maud OLOFSSON Erhvervsminister, vicestatsminister

Åsa TORSTENSSON Infrastrukturminister

Det Forenede Kongerige:

Andy LEBRECHT Stedfortrædende fast repræsentant



Kommissionen:

Siim KALLAS Næstformand

Günther OETTINGER Medlem

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

TransportabELT TRYKBÆRENDE UDSTYR

Rådet nåede i afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning frem til en generel indstilling vedrørende et udkast til direktiv om transportabelt trykbærende udstyr (6856/10).

Spørgsmålet om de proceduremæssige bestemmelser om delegation af beføjelser til Kommissionen for gennemførelse af retsakter står imidlertid fortsat åbent og vil blive drøftet yderligere under forhandlingerne med Europa-Parlamentet om teksten.

Udkastet til lovgivning er en revision af direktiv 1999/36 om samme emne, som blev vedtaget for at forbedre sikkerheden under transport af dette udstyr og sikre fri bevægelighed herfor på det indre transportmarked. Teksten indeholder bestemmelser om de forskellige erhvervsdrivendes forpligtelser, udstyrets overensstemmelse og inspektions- og overvågningsorganerne og den gensidige anerkendelse heraf.

Formålet med revisionen er at ajourføre og strømline bestemmelserne i 1999-direktivet i lyset af nylige lovgivningsmæssige udviklinger i EU og internationalt, især direktiv 2008/68 om indlandstransport af farligt gods samt forordning 765/2008 og afgørelse 768/2008, som fastsætter de fælles rammer for markedsføring af produkter på EU's indre marked. Dette vil udelukke modstridende regler og forenkle rammerne, især med hensyn til procedurerne for overensstemmelsesvurdering, uden væsentligt at ændre det anvendelsesområde og de foranstaltninger, der er fastsat i det eksisterende direktiv.

Som følge af denne revision vil flere direktiver vedrørende trykbærende udstyr blive ophævet.

Kommissionen forelagde sit forslag i september 2009 (13566/09). Rådet agter at nå til enighed med Europa-Parlamentet hurtigt, således at de to institutioner kan vedtage teksten under førstebehandlingen.

LUFTFARTSSIKKERHEDSAFGIFTER

Rådet noterede sig en fremskridtsrapport om et forslag til et direktiv om fælles principper for opkrævning af sikkerhedsafgifter i EU's lufthavne (6439/10).

De foreslåede rammer er udformet således, at de garanterer ikke-diskrimination og gennemsigtighed, giver tilstrækkelig mulighed for samråd med hensyn til sikkerhedsafgifternes niveau og sikrer, at afgifterne er direkte forbundet med omkostningerne ved at yde luftfartssikkerhed. Endvidere bør der oprettes en uafhængig tilsynsmyndighed i hver medlemsstat for at sikre korrekt anvendelse af direktivet.

Situationen for dette forslag har ikke ændret sig meget siden sidste fremskridtsrapport, der blev forelagt Rådet på samlingen i december (jf. pressemeddelelse 17456/09). Rådet besluttede derfor at afvente Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning, der sandsynligvis vedtages i april 2010, og opfordrede sine forberedende organer til at genoptage behandlingen, så snart Europa-Parlamentet har stemt om forslaget.

Det nøglespørgsmål, som der er forskellige holdninger til, er fortsat den foreslåede lovgivnings anvendelsesområde. I henhold til Kommissionens oprindelige forslag finder direktivet anvendelse på alle EU-lufthavne. Flere medlemsstater går imidlertid ind for, at anvendelsesområdet kun skal omfatte lufthavne, hvis årlige passagertrafik overstiger en vis tærskel. Mens en tærskel på fem millioner passagerbevægelser vil være acceptabel for de fleste delegationer, foretrækker en række medlemsstater at medtage alle kommercielle lufthavne eller at sænke tærsklen. Som et kompromis foreslog det spanske formandskab en tærskel på to millioner passagerbevægelser, men dette forslag gik et flertal af medlemsstaterne imod, da de frygter, at en sænkning af tærsklen vil kunne medføre en stor administrativ byrde.

Bestemmelserne om konsekvensanalyse og omkostningssammenhæng samt en eventuel undtagelse fra pligten til at have en uafhængig tilsynsmyndighed er også spørgsmål, som fortsat er under drøftelse.

Kommissionen forelagde sit forslag i maj 2009 (9864/09) som svar på et tilsagn, som den gav Europa-Parlamentet i 2007 under de forhandlinger, der førte til vedtagelsen af rammeforordning 300/2008 om luftfartssikkerhed.

UNDERSØGELSE OG FOREBYGGELSE AF FLYVEHAVARIER OG FLYVEHÆNDELSER INDEN FOR CIVIL LUFTFART

Rådet nåede i afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning frem til en generel indstilling vedrørende et udkast til forordning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart (7085/10).

Det generelle formål med udkastet til forordning er at sikre, at sikkerhedsundersøgelser gennemføres hurtigt og på et højt kvalitetsniveau for at forebygge fremtidige flyvehavarier uden at fastslå skyld eller erstatningsansvar. Med henblik herpå omdannes det nuværende uformelle samarbejde mellem de nationale sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder til et europæisk netværk af den civile luftfarts sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder. Det således styrkede samarbejde vil blive suppleret med et sæt af obligatoriske bestemmelser om sikkerhedsundersøgelser.

Under drøftelsen af forordningsudkastet kunne de delegationer, som fortsat tog forbehold med hensyn til visse spørgsmål, frafalde deres forbehold. Nogle medlemsstater anførte imidlertid, at visse spørgsmål som f.eks. forholdet mellem sikkerhedsundersøgelser og retslige undersøgelser vil skulle drøftes yderligere under forhandlingerne med Europa-Parlamentet om teksten. Desuden mener Kommissionen, at undersøgelsespligten også bør omfatte alvorlige hændelser med mindre fly og agter at tage dette spørgsmål op under de kommende drøftelser med Europa-Parlamentet.

Med hensyn til tidsfristen for at stille listen over personer om bord på et luftfartøj til rådighed, når dette havarerer, var Rådet enigt om, at denne liste bør forelægges så hurtigt som muligt, men senest inden for to timer efter havariet, således at de pårørende til personer om bord kan informeres straks.

Det netværk, der skal etableres, vil bestå af cheferne for den civile luftfarts sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder eller repræsentanter for disse og vil blive ledet af et af medlemmerne i en mandatperiode på tre år. Formålet hermed er at bidrage til en bedre gennemførelse af EU-lovgivningen om undersøgelser inden for civil luftfart og en større undersøgelseskapacitet i hele EU. Samarbejdet gennem netværket omfatter udveksling af oplysninger, fremme af bedste praksis, ressourcedeling og ydelse af bistand. Netværket vil også lette samarbejdet med Kommissionen og Det Europæiske Luftfartsikkerhedsagentur (EASA). Det vil have en rådgivende og koordinerende rolle og vil ikke have status af et nyt EU-organ. Ansvaret for sikkerhedsundersøgelserne vil forblive hos de nationale myndigheder.

Med hensyn til gennemførelsen af sikkerhedsundersøgelser indeholder forordningsudkastet især følgende fælles krav:


  • ethvert flyvehavari skal undersøges af et uafhængigt organ, dvs. sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i den medlemsstat, hvor flyvehavariet fandt sted; der skal også foretages en sådan undersøgelse i tilfælde af en alvorlig flyvehændelse, hvori der er involveret luftfartøjer med en maksimalt tilladt startmasse på over 2250 kg

  • registreringsstaten, operatørens hjemstedsstat, konstruktionsstaten og fabrikationsstaten for det pågældende luftfartøj vil blive opfordret til at udpege akkrediterede repræsentanter med henblik på deltagelse i sikkerhedsundersøgelsen

  • Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) bør, når det er relevant, opfordres til at udpege en repræsentant, der kan deltage som rådgiver i undersøgelser under den ledende nationale myndigheds kontrol og myndighed

  • der skal sikres koordinering mellem sikkerhedsundersøgelser og eventuelle retlige undersøgelser, der er indledt parallelt hermed.

Teksten fastsætter sikkerhedsundersøgelsesinspektørernes rettigheder og forpligtelser og indeholder bestemmelser om beskyttelse af følsomme oplysninger og procedurer for opfølgning af sikkerhedsanbefalinger, der er udstedt som følge af undersøgelserne. Den indeholder også bestemmelser om bistand til ofre og deres familier.

Den foreslåede forordning er udformet således, at den ajourfører og moderniserer EU's eksisterende retlige rammer på dette område. Den erstatter direktiv 94/56, som lagde grundlaget for det europæiske undersøgelses- og forebyggelsessystem inden for civil luftfart.

Kommissionen forelagde sit forslag (15469/09) i oktober 2009.

ANDEN ETAPE AF LUFTFARTSFORHANDLINGERNE MED USA

Rådet blev af Kommissionen briefet om situationen i forhandlingerne om anden etape af luftfartsaftalen med USA, som skal videreudvikle "Open Skies"-aftalen mellem EU og USA, der blev undertegnet i 2007, og som har været anvendt midlertidigt siden marts 2008.

Den syvende og seneste runde af forhandlingerne fandt sted i Madrid den 15.-17. februar 2010. Rådet udtrykte tilfredshed med de betydelige fremskridt, der blev gjort under denne runde på områder som miljøbeskyttelse, arbejdsstandarder, konkurrenceregler og gensidig anerkendelse af reguleringsbeslutninger. Under forudgående runder var der allerede fundet et fælles grundlag, især med hensyn til luftfartssikkerhedsspørgsmål og aftalens forvaltning.

Rådet gentog, at det er vigtigt at nå frem til en ny transportaftale i 2010. Det noterede sig imidlertid, at der fortsat er visse hindringer, der skal overvindes. Ministrene understregede især betydningen af at åbne yderligere transatlantiske investeringsmuligheder for luftfartsindustrien. Rådet anmodede indtrængende Kommissionen om at fortsætte forhandlingerne.

Der skal afholdes en yderligere runde i forhandlingerne den 23.-25. marts i Bruxelles med det mål at nå til enighed om de udestående spørgsmål.

"Open Skies"-aftalen fra 2007 fastlagde en ramme for lovgivningsmæssigt samarbejde med USA og medførte nye kommercielle frihedsrettigheder for luftfartsselskaberne. Den gav imidlertid ikke fuld adgang til USA's indenrigsmarked. Den indeholdt derfor en køreplan for yderligere forhandlinger, der blev indledt i maj 2008.



INDBERETNING OM INVESTERINGSPROJEKTER I ENERGIINFRASTRUKTUR

Rådet nåede til politisk enighed om dette forslag (6687/10), som fastsætter ensartede rammer for medlemsstaternes indberetning af data og oplysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i sektorerne for olie, naturgas, elektricitet (herunder fra vedvarende kilder), biobrændsler og biobrændstoffer samt investeringsprojekter vedrørende opsamling og lagring af CO2. Flere og bedre data om planlagte investeringer vil bidrage til at tegne et klart og fuldstændigt billede af udviklingen af og behovene for energiinfrastruktur i EU og således gøre det muligt at forudse potentielle risici og foretage en bedre samordning mellem de pågældende medlemsstater og på fællesskabsplan.

Denne forordning udgør et vigtig led i EU's energipolitiske instrumenter, der tager hensyn til energistrukturens ændrede karakter inden for og uden for Fællesskabet, den stadig større tilstrømning af energi fra vedvarende energikilder fra et stigende antal producenter og tilbagevendende forsyningsproblemer, energiforsyningssikkerheden, gennemførelsen af det indre marked og overgangen til en økonomi med lavt CO2-udslip.

Indberetningen i henhold til denne forordning vil vedrøre projekter, hvor anlægsarbejdet er indledt, eller hvor der er truffet endelig beslutning om investering; medlemsstaterne kan endvidere indberette projekter, hvor anlægsarbejdet forventes påbegyndt inden for fem år eller som forventes nedlagt inden for tre år. Med hensyn til al eksisterende energiinfrastruktur, der er i drift, skal kun de samlede tal for den installerede produktions-, transmissions- og oplagringskapacitet indberettes. Kommissionen er ved at udarbejde et indberetningsskema, som vil blive forelagt på et senere tidspunkt.

Det nuværende forslag er en opfølgning af energihandlingsplanen for Europa 2007-20091 og den anden strategiske energiredegørelse2: Kommissionen og medlemsstaterne var blevet opfordret til at fastlægge de investeringer, der er nødvendige for at dække EU's strategiske behov i forbindelse med udbud af og efterspørgsel efter gas og el. Høring af Europa-Parlamentet var frivillig, men Rådet har medtaget af ændringer fra Europa-Parlamentet i teksten.

INVESTERING I UDVIKLINGEN AF TEKNOLOGI MED LAV CO2-UDLEDNING
(SET-PLANEN) - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner om den strategiske energiteknologiplan (SET-Planen) (6688/10 + 6688/10 COR 1) på grundlag af Kommissionens meddelelse "Investering i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning" (14230/09), der blev forelagt på samlingen i TTE-Rådet (energi) i december 2009.

SET-planen skal bidrage til at fremskynde udviklingen og en udbredt anvendelse af rene, bæredygtige og effektive energiteknologier og samtidig fremme EU's lederskab på de pågældende forsknings- og udviklingsområder samt EU's konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Disse teknologier skal også gøre det muligt at nå EU's ambitiøse energi- og klimamål for 2020 (mindst en firedobling af de globale investeringer i energirelateret FoU, navnlig på området vedvarende energi og energieffektivitet) samt indfri EU's intention om at gennemføre overgangen til en lav-CO2-økonomi senest i 2050.

Gennemførelsen af SET-planen er skredet godt frem: de europæiske industriinitiativer (EII)1 har udviklet deres teknologikøreplaner (2010-2020) og arbejder med etableringen af effektive europæiske programmer, den europæiske energiforskningsalliance (EERA) er rede til at iværksætte sine første forskningsaktiviteter, og initiativet om intelligente byer er ved at blive udviklet. Alle identificerede EII'er bør indledes senest i 2011 og de EII'er, der udviser modenhed og er omkostningseffektive, allerede i 2010.



FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE DEN 25.-26. MARTS 2010: EN EUROPÆISK STRATEGI FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

Ministrene fik af kommissær Günther Oettinger forelagt Kommissionens meddelelse "EUROPA 2020" (7110/10).

Et af de tre prioriterede områder i "EUROPA 2020" er fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi, hvilket omfatter gennemførelse af EU's klima-/energimål. Hvad energi angår er "Et ressourceeffektivt Europa" et af de flagskibsinitiativer, Kommissionen har fremsat, og det tager sigte på at adskille økonomisk vækst fra ressourceforbruget, herunder energiressourceforbruget, støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi, øge anvendelsen af vedvarende energikilder, modernisere transportsektoren og fremme energieffektivitet.

Meddelelsen blev godt modtaget af ministrene og udgjorde baggrunden for en udveksling af synspunkter inden for rammerne af de to spørgsmål, som formandskabet havde formuleret:

1. Hvordan kan den europæiske energipolitik og navnlig udviklingen af energiinfrastruktur - som fastsat i anden strategiske energiredegørelse - bidrage til stærkere økonomisk vækst og skabelse af flere job i Europa?

2. Hvordan kan TTE-Rådet (energi) i praksis bidrage til den europæiske strategi for vækst og beskæftigelse?

Ministrene fandt, at en energipolitik for Europa bør bygge på de tre søjler konkurrencedygtighed, forsyningssikkerhed og bæredygtighed. TTE-Rådet (energi) har en afgørende rolle med hensyn til aktivt at støtte Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Flere af aktionerne under flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa" stemmer allerede overens med Rådets prioriteter med hensyn til infrastruktur, navnlig gennemførelse af det indre marked, revision af handlingsplanen for energieffektivitet, investering i energieffektive bygninger, integrering af vedvarende energi i nettet (intelligente net og supernet) samt fremme af hybride biler og elbiler.

Investering i energiinfrastruktur hænger tæt sammen med energisikkerhed, og der bør derfor udformes en klar energisamarbejdspolitik med fuld brug af EU's finansielle instrumenter, således at der oprettes offentlig-private partnerskaber. Det indre marked bør også være et middel til at stille energi til overkommelige priser til rådighed for private og erhvervslivet.

Overgangen til en lavemissionsøkonomi kræver på den ene side betydelig FoU, og på den anden side vil de nye kvalifikationer og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for anvendelsen af vedvarende energi, fremme jobskabelse og omskoling, navnlig i små og mellemstore virksomheder og andre mindre organisationer over hele EU. Anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi vil så igen kræve uddannelse, et andet element i EU 2020-strategien.

Kommissionen vil skulle gennemføre disse politikker på konsekvent og nøje planlagt vis med fokus på initiativer med en klar europæisk merværdi både internt og eksternt, og gennemførelsen bør koncentreres om tre områder: fysisk kapital (infrastruktur), teknologisk kapital (vedvarende energi med lavt CO2-udslip) og menneskelig kapital (uddannelse).

På grundlag af debatten drog formandskabet konklusioner, som vil blive forelagt Det Europæiske Råd via Rådet for Almindelige Anliggender.



EVENTUELT

TRANSPORT

Konference om det fælles europæiske luftrum

Rådet noterede sig orienteringen fra formandskabet om resultaterne af den konference om det fælles europæiske luftrum, der blev holdt i Madrid den 25.-26. februar 2010. Konferencen, der var organiseret af det spanske formandskab og Kommissionen i fællesskab, samlede beslutningstagere og repræsentanter for luftfartssektoren for at drøfte køreplanen for gennemførelse af den anden lovgivningspakke under initiativet om det fælles europæiske luftrum.

I deres endelige konklusioner (6708/10) understregede konferencens deltagere betydningen af initiativets mål, dvs. at nedskære omkostningerne og reducere flytrafikkens miljøvirkninger, øge kapaciteten og yderligere forbedre sikkerheden. De understregede, at det for at nå disse mål især haster med at få øget præstationerne inden for lufttrafikstyring, med en bedre forvaltning, ibrugtagning af SESAR, den teknologiske grundpille i den europæiske lufttrafikstyring, samt passende social dialog og personaleuddannelse.

Uformelt transportministermøde

Det spanske formandskab briefede ministrene om resultatet af det uformelle transportministermøde i La Coruña den 12. februar 2010 (7118/10). Mødet var koncentreret om to hovedemner: mobilitet i byer, som formandskabet agter at forelægge et udkast til konklusioner om på næste samling i Rådet (transport) i juni og sikkerhed inden for civil luftfart, især spørgsmålet om kropsscannere, som kan være en af mulighederne inden for rammerne af en fælles EU-strategi på dette område. Kommissionen vil forelægge en rapport om brugen af nye teknologier inden for sikkerhedskontrol i april.



International Transport Forum

Den tyske delegation informerede Rådet om det kommende møde i International Transport Forum (ITF) i Leipzig den 26.-28. maj 2010 (6648/10). Transportministrene fra 52 ITF-medlemsstater vil med repræsentanter for videnskab og industri drøfte emnet "Transport and innovation - unleashing the potential".

Den cypriotiske delegation anførte, at Cypern, som endnu ikke er medlem af ITF, har anmodet om at få status som observatør ved de årlige ITF-møder.

ITF er en global platform for transport-, logistik- og mobilitetsspørgsmål inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Den tyske by Leipzig er udpeget til permanent årligt mødested.



Togulykken i Buizingen (Belgien)

Rådet noterede sig orienteringen fra Kommissionen og Belgien om den togulykke, der fandt sted i Buizingen (Belgien) den 15. februar 2010. Belgien anførte, at efterforskningen fortsætter for at fastlægge årsagerne til ulykken. I denne forbindelse fremhævede Kommissionen vigtigheden af en rettidig ibrugtagning af European Rail Traffic Management System (ERTMS).



TEN-T-ministerkonference

Rådet noterede sig orienteringen fra formandskabet og Kommissionen om den årlige ministerkonference om det transeuropæiske transportnet (TEN-T) (7288/10). Dette års konference, som organiseres af det spanske formandskab og Kommissionen i fællesskab i Zaragoza den 8.-9. juni, vil fokusere på de metoder, der skal anvendes ved udarbejdelsen af den fremtidige TEN-T-planlægnings- og gennemførelsesramme. Finansieringsstrategien og den eksterne dimension af Europas transportnet vil også blive drøftet.



Planlagte EU-foranstaltninger til fremme af elektrisk mobilitet

Formandskabet orienterede kort ministrene om resultaterne af debatten om elektriske køretøjer på det uformelle møde i Rådet for Konkurrenceevne i San Sebastián den 9. februar 2010 (7119/10). Det informerede dem også om resultatet af drøftelserne om dette emne på den ordinære samling i Rådet for Konkurrenceevne den 1.-2. marts i Bruxelles.

Flere medlemsstater har allerede iværksat foranstaltninger til fremme af e-køretøjer. I San Sebastián nåede ministrene til enighed om en samordnet indsats, især med hensyn til standardisering, støtte til forskning, tilskyndelsesforanstaltninger, opgradering af elproduktionskapaciteten og  koordinerin­gen. På Rådets samling den 1.-2. marts opfordrede ministrene Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan for rene og energieffektive køretøjer, herunder 100 %-elbiler og hybride plug-in køretøjer.

ENERGI


Uformelt energiministermøde

Formandskabet orienterede Rådet om resultatet af mødet i Sevilla den 15.-16. januar 2010 på grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i dokument 6689/10.



Internationale forbindelser på energiområdet mellem Rusland og Ukraine

Kommissær Günther Oettinger orienterede Rådet om situationen i forbindelserne mellem Rusland og Ukraine på energiområdet på grundlag af en orienterende note (6690/10).



Rapport om det indre gas- og elmarked (2009)

Kommissær Günther Oettinger forelagde Rådet Kommissionens årlige rapport om det indre gas- og elmarkeds funktion (7474/10) (sammenfattet i en orienterende note (6691/10).



Visegradlandenes topmøde om energisikkerhed

Den ungarske minister orienterede kort Rådet om resultatet af Visegradlandenes (Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Ungarn) topmøde om energisikkerhed, som blev holdt i Budapest den 24. februar 2010, på grundlag af en orienterende note (6954/10).



ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

TRANSPORT

Førstebehandlingsholdninger om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og buspassagerers rettigheder*

Rådet vedtog sine førstebehandlingsholdninger til to forslag til forordning, som har til formål at forbedre passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje (14849/09 + 6979/1/10 ADD 1 REV 1) og buspassagerers rettigheder (5218/10 + 6978/10 ADD 1). Det vedtog også de tilhørende rådsbegrundelser (14849/09 ADD 1 REV 1 og 5218/10 ADD 1). Holdningerne vil nu blive sendt til Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandling.

Begge forslag fastlægger regler, som er tilpasset til deres specifikke anvendelsesområde, om ikke-forskelsbehandling og bistand til handicappede eller personer med reduceret mobilitet. For så vidt angår alle kategorier af passagerer indeholder teksterne især bestemmelser om passagerers rettigheder i tilfælde af forsinkelser eller aflysninger, oplysninger, som passagererne skal have, og behandling af klager. Forslaget om buspassagerers rettigheder indeholder desuden bestemmelse om erstatning i tilfælde af død eller tilskadekomst samt bortkomst eller beskadigelse af bagage på grund af ulykker.

De to forslag indgår i en generel EU-politik, som skal sikre ligebehandling af passagerer uanset den valgte transportform og samtidig styrke passagerernes rettigheder med særlig vægt på ikke-forskelsbehandling af personer med handicap eller reduceret mobilitet. Der er allerede vedtaget en lignende lovgivning for passagerer, der rejser med fly eller tog.

Der blev opnået politisk enighed om forordningen om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje den 9. oktober 2009 og om forordningen om buspassagerers rettigheder den 17. december 2009.

Kontrol med motorkøretøjer - Trafiksikkerhed - Udvalgsprocedure

Rådet besluttede ikke at modsætte sig Kommissionens vedtagelse af et direktiv om tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 2009/40/EF med henblik på at forbedre den tekniske kontrol med motorkøretøjer i EU (5841/10 og 6286/10 ADD 1).



EU's holdning til Interbusaftalen

Rådet vedtog Den Europæiske Unions holdning med hensyn til administrationen af Interbusaftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus og de regler, der skal anvendes i den forbindelse (6087/10).

Holdningen omfatter tre elementer:


  • forretningsordenen for det fælles udvalg, der har til opgave at administrere aftalen, og som repræsenterer alle de kontraherende parter

  • tilpasning af listerne over de regler, der skal anvendes for at tage hensyn til ny EU-lovgivning, der er vedtaget siden aftalens ikrafttræden; disse regler vedrører de betingelser, der gælder for transportvirksomheder, som udfører personbefordring ad vej, de tekniske normer for busser (f.eks. teknisk kontrol, kontrolapparat, udstødningsgas) og bestemmelser på det sociale område

  • en henstilling om, at de kontraherende parter, der ikke er medlemmer af EU, anvender en teknisk rapport for busser for at lette kontrollen med anvendelsen af de tekniske normer, der er fastlagt i aftalen.

Disse elementer vil blive forelagt det fælles udvalg til vedtagelse.

Interbusaftalen trådte i kraft den 1. januar 2003. De kontraherende parter er EU, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Moldova, Montenegro og Tyrkiet. Dens vigtigste formål er at liberalisere personbefordringen. Det fælles udvalg, der har til opgave at gennemføre aftalen, mødes mindst én gang hvert femte år.



Samarbejdsaftale om satellitnavigation mellem EU og Norge

Rådet vedtog en beslutning om undertegnelse af en samarbejdsaftale om satellitnavigation mellem EU og Norge og om midlertidig anvendelse heraf. Formålet med aftalen er at fastlægge principperne for samarbejdet generelt og Norges rettigheder og forpligtelser på relevante områder, der ikke er omfattet af det gældende regelværk om Galileo.



FORSKNING

Aftale mellem EU og Færøerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde

Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af undertegnelse og midlertidig anvendelse af en aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Færøerne, der associerer dette land i EU's syvende rammeprogram for forskning 2007-2013 (5475/10).



EKSTERNE FORBINDELSER

Status for missionen "EUTM Somalia" - forhandlinger med Uganda

Rådet bemyndigede den højtstående repræsentant til med bistand fra Generalsekretariatet for Rådet at indlede forhandlinger i henhold til artikel 37 i TEU og artikel 218 i TEUF med henblik på at indgå en aftale mellem EU og Republikken Uganda om status for de EU-ledede styrker i Uganda.



Våbenkontrolaktiviteter i det vestlige Balkan

Rådet vedtog en afgørelse til støtte for de våbenkontrolaktiviteter i det vestlige Balkan, der udføres af styringsgruppen vedrørende kontrol med håndvåben og lette våben i Sydøsteuropa og Østeuropa. Denne afgørelse er fokuseret på destruktion af håndvåben og lette våben (SALW), forbedret lagerforvaltning samt indsamling og registrering af våben.



MILJØ

CITES-konference om udryddelsestruede arter (marts 2010)

Rådet vedtog EU's holdning til forslag, der er forelagt 15. konference mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), som skal finde sted i Doha i Qatar fra den 13. til den 25. marts 2010.

Afgørelsen har til formål at bevare biodiversiteten ved at begrænse den internationale handel med udryddelsestruede arter inden for rammerne af CITES. EU's holdning til de foreslåede ændringer af CITES er baseret på de pågældende arters bevaringsstatus. EU går ind for, at der sættes større fokus på effektiv håndhævelse af CITES-kontrollen for at begrænse krybskytteri og ulovlig handel.

EU er især bekymret over den ringe bevaringsstatus for atlantisk tun; EU støtter et forbud mod international handel for denne art, hvis en række betingelser er opfyldt, for at sikre en bæredygtig fremtid for fiskere, der berøres af de nye foranstaltninger.

EU er fortsat imod, at den kommercielle handel med elfenben genoptages, medmindre det kan sikres, at dette ikke vil medføre en stigning i antallet af ulovlige drab på elefanter. EU opfordrer alle stater, hvor der forekommer elefanter, til at samarbejde om at bevare og forvalte arten.

EU er desuden af den opfattelse, at klimaændringer og habitattab som følge af, at havisen smelter, er den største trussel for isbjørne. På baggrund heraf vil foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer som foreslået af EU i de igangværende internationale forhandlinger yde et væsentligt og mere passende bidrag til at begrænse nedgangen i bestanden.

EU foreslår, at en strengere kontrol med handelen med koraller træder i kraft med en forsinkelse på 18 måneder, hvor det vil overveje, hvordan de mulige følger for håndværkere i EU kan mindskes.


1 7224/07, Bilag I.

2 6692/09.

1 Det europæiske vindkraftinitiativ, det europæiske solenergiinitiativ, det europæiske elnetsinitiativ, det europæiske initiativ om bæredygtig bioenergi, det europæiske initiativ for CO2-opsamling, -transport og -oplagring, initiativet om bæredygtig nuklear fission og initiativet om brændselsceller og brint.

PRESSE

Rue de la Loi 175 B – 1048 BRUXELLES Tlf.: +32 (0)2 281 6083 / 6319 Fax: +32 (0)2 281 8026



press.office@consilium.europa.eu http://www.consilium.europa.eu/Newsroom

7332/10 (Presse 55)



DA

Yüklə 181,5 Kb.

Dostları ilə paylaş:




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə