Reviderede kliniske stan guidelines stan historik

Reviderede kliniske STAN guidelines

STAN historik

• Tidligere kliniske rekommandationer udviklet for over 10 år siden

• Hovedsageligt baseret på Roséns forskning
• I sammenarbejde mellem KG Rosén og gruppen omkring det svenske studie
• Disse guidelines benyttet under det svenske studie

STAN historik

• 3 randomiserede studier har vist:

• Nedsat frekvens af interventioner
• Tendens til færre børn med met. Acidose
• Mindsket behov for FBS

• (Westgate ’92, Amer-Wåhlin ’01, Ojala ’06)

Brugererfaringer

• Opdaget faldgruber, begrænsninger og brugerfejl:

• 12 casereports fra Svenske Socialstyrelse(2/12 FN)
• 2 artikler BJOG MAR ’07: Westerhuis(1/3? FN)
• 1 artikel BJOG OKT ’07: Doria(Ca. 1% FN)
• (Norén, Palmgren, hhv. 1 og 0,5 % FN)

• Hovedproblem

• Klinisk retningslinier ikke fulgt
• Fejltolket CTG
• Manglende Certificering

Revision af kliniske rekommandationer

• Oprettet ekspertgrupper i Nordiske lande, inkl. fælles Nordisk samt en fælles europæisk

• Nye reviderede STAN kort
• Revideret kliniske rekommandationer for at reducere brugerfejl og tvetydighed samt reducere risikoen for adverse outcome (BJOG OKT ’07 commentary: Amer-Wahlin)

Revision af kliniske rekommandationer/guidelines

• Danske STAN reference-gruppe etableret i efteråret 2006

• 1 læge og 1 jordemoder fra hvert fødested som anvender STAN

• Styregruppe etableret foråret 2007

• 3 læger og 2 jordemødre

• Opgaver til varetagelse:

• Tekniske-, kliniske- og uddannelsesmæssige problematikker
• Kvalitetssikring, rådgivning

Største problem i fosterovervågning stadig vedvarende og nøjagtig/præcis CTG tolkning idet uddannelse og træning ikke opretholdes

• Største problem i fosterovervågning stadig vedvarende og nøjagtig/præcis CTG tolkning idet uddannelse og træning ikke opretholdes

• Obs på simplificering af kliniske guidelines

Decelerationer / bradycardi

• < 80slag/min < 1 min = ukomplicerede variable – hører med til normalt CTG med mindre der er flere hvor slagtabet er > 60 I såfald bliver CTG afvigende

• < 80 slag/min > 1 min = komplicerede variable - gør CTG patologisk hvis der er flere

• < 80 slag/min > 2 min = forlænget deceleration = kort bradycardiepisode gør CTG afvigende (typisk vena cava dyk)

• < 80 slag/min > 3 min bestående bradycardi gør CTG patologisk

STAN check liste – før STAN sættes på:

• GA ≥36 uger

• Vandafgang

• Indikation for skalpelektrode

• Ingen kontraindikation mod skalpelektrode

• Påbegynd STAN registreringen så tidligt som muligt i udvidelsesperioden,det er for sent at påsætte STAN i aktiv presseperiode, da barnets ressourcer kan være opbrugt

STAN checkliste –ved starten af ST-analysen:

• Klassificer CTG

• Check for reaktivitet i forbindelse med påsætning af skalp elektrode – overvej indikation for skalp-pH

• Kontroller at Ekg er normalt ikke maternelt eller abnormt

• Kontroller at signalkvaliteten er i orden

• Check i loggen at basislinie T/QRS bliver fastsat

• Sørg for god ve- registrering

Skærpede omstændigheder - de 7 punkter

• Hvis STAN sættes på patologisk CTG og der er tvivl om fosterets ressourcer tages udgangs skalp-pH

• Hvis der er tvivl om CTG tolkningen, skal tvivlen komme fosteret til gode evt tages skalp- pH

• Man bør være ekstra opmærksom hvis T/QRS kvoten er høj (>0,25) allerede ved registreringens start

• Forværring fra et patologisk CTG mønster til et andet patologisk CTG mønster men normalt ST kan vær et faresigal og ekstra opmærksomhed er påkrævet

Skærpede omstændigheder- de 7 punkter

• Manglende accelerationer er ikke nødvendigvis et asfyksitegn men kan skyldes neurologisk skade hos fosteret

• Klinikken er altid det vigtigste. Ved infektion øges fostrets følsomhed for iltmangel, fostret kan gå “i hi” og vi ser ingen event. Det anbefales at tærskelen for intervention sænkes i sådanne situationer

• Vær altid opmærksom på signalkvaliteten: 10 krydser på 10 min og max 4 min uden krydser