Sikker sex er ikke altid nemt

Sikker sex er ikke altid nemt

AIDS-Linien kan være med til at afklare hvorfor

Af Lene Byriel

Det lille hjørnekontor er møbleret med to små skriveborde, to behagelige, højryggede kontorstole og to hvide telefoner. Herfra besvares tusinder af spørgsmål om hiv/aids og sikker sex.

Anders Dahl har dagens første vagt sammen med en af de andre rådgivere. Han er en af de få, lønnede medarbejdere – langt størstedelen af rådgiverne er frivillige, som uddannes i at rådgive per telefon.
- AIDS-Linien, det er Anders…
Stemmen i den anden ende af røret tilhører en ung fyr, der lige har fået at vide, at han er hiv-positiv. Han er i tvivl om, hvorvidt han skal fortælle det til sin familie eller ej. Anders Dahl kan ikke give fyren nogen facitliste for, hvad der vil fungere bedst. Men han kan få ham til at fortælle om de overvejelser, han har gjort sig for og imod at være åben om sin sygdom.

Anders Dahl lytter til fyrens argumenter for og imod og fornemmer, at han helst vil begynde med at fortælle det til en bror, der er tæt på. Inden samtalen afsluttes efter en god halv time, opfordrer Anders Dahl ham til at ringe igen, hvis han har brug for det.

Med en gul overstregningstusch markerer han en række oplysninger på et skema, der bruges til at føre statistik over blandt andet samtalernes varighed, indhold og karakter. I 2001 fik AIDS-Linien 9.405 opkald. Det er et fald i forhold til antallet sidste år (11.670), hvilket til dels skyldes, at flere og flere bruger internettet til at søge oplysninger på.
- Og så er det sandsynligvis også ved at slå igennem, at aids ikke længere er på dagsordenen. Der kører ikke nogen store kampagner mere, og det, der står i aviserne, handler jo mest om tredje verden. Det får mange til at tro, at det nok ikke er et problem i Danmark længere, og ”er der ikke også noget med en medicin, som gør, at folk ikke rigtig bliver syge?” – sådan tror jeg, det er i manges bevidsthed, siger Anders Dahl.

Hvorfor gik det galt?

Kvinden, der ringer ind, har været grundigt til fest forrige weekend. Så meget, at alle de fornuftige intentioner om sikker sex blev glemt. Er hun mon blevet smittet med ”noget”?
Ud fra kvindens oplysninger vurderer Anders Dahl, at hendes risiko for at være blevet smittet med hiv har været meget lille. Hun plages mest af dårlig samvittighed og har svært ved at forstå, hvorfor hun glemte alle sine principper om at bruge kondom med en ny partner. Hvad var det, der gik galt?
- Heteroseksuelle er tilsyneladende ikke blevet bedre til at dyrke sikker sex trods femten års kampagner. Det kan vi se på baggrund af udviklingen af klamydiatilfælde. Kampagnerne har til gengæld gjort, at kondomer er blevet stuerene, man kan købe dem ved supermarkedets kasse, og det er et enormt skridt. Det næste skridt bliver så, at de også skal bruges. Folk har fået at vide, at det der med kondomer bare er nemt, men i virkeligheden kan det være svært for mange at bruge dem konsekvent. Når det så kikser for dem, tænker de ”Jeg er også en idiot.” Derfor skal vi på AIDS-Linien blive bedre til at snakke med folk om vanskelighederne ved at dyrke sikker sex.
Anders Dahl erkender, at det godt kan være svært:

- Det kan jo meget let få en moraliserende tone. Folk ved jo godt, at de har kikset, så det er en hårfin balance. Folk vil meget gerne snakke om det, men det er os, der skal sætte det på dagsordenen. Og der har vi en fuldstændig unik mulighed, fordi de hos os kan være anonyme. Og gennem den dialog, vi har med dem, kan vi hjælpe dem til at ændre adfærd.

Ekskæreste med klamydia

Telefonen ringer igen. En dreng vil vide noget om smitteveje. Han har læst om ”blod til blod” – hvad er det. Da Anders Dahl har forklaret ham det, kommer samtalen gradvist til at handle om det, han egentlig ringede for at få svar på, men ikke lige turde sige i starten: Hvordan finder man ud af, om man har klamydia – det har hans ekskæreste nemlig fået.
- Jeg tror, de unge får meget at vide i skolerne om hiv og aids. Der er i hvert fald mange som siger, at nu gider de ikke høre mere om det, så i en eller anden forstand bliver de overfodret på en måde, der ikke er specielt anvendelig for dem. De regner ikke med, at det er sandsynligt, at de bliver smittet med hiv. De er bange for at blive uønsket gravide eller at blive smittet med andre seksuelt overførbare sygdomme. Og derfor vil vi gerne satse mere på at rådgive bredt om alle de seksuelt overførbare sygdomme – ikke kun i forhold til de unge, men også i forhold til den voksne befolkning. Hvis det blev mere kendt, at man også kan søge råd om ”de almindelige kønssygdomme” på AIDS-Linien, er jeg sikker på, at det ville være med til at nedbringe antallet af smittede med for eksempel klamydia, siger Anders Dahl.

• 
  Den gennemsnitlige samtale varede i gennemsnit 8 minutter og 32 sekunder
  
• 
  76,2 % af opkaldene var fra mænd eller kvinder mellem 20 og 45 år.
  
• 
  Langt størstedelen af opkaldene – 87,2 % - kom fra ”almenbefolkningen”
  
• 
  AIDS-Linien, der administreres af Foreningen Sex & Samfund, har seks lønnede og ca. 50 frivillige medarbejdere.
  
• 
  AIDS-Linien har ”verdensrekord” i at fastholde de frivillige som rådgivere – en frivillig er i gennemsnit seks år på AIDS-Linien.