Videnskabelige gennembrud og teknolo-giske landvindinger 1851-1914

Viby Gymnasium & HF AT-synopsis 26/03-2010

________________________________________________________________________________

Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914

~Massernes psykologi~

Fagkombination:

Dansk A, Psykologi C

Problemformulering:

Med udgangspunkt i Gustave Le Bons teori omkring massernes psykologi, vil det blive undersøgt, hvorledes disse psykologiske aspekter gør sig gældende i Lexi Alexanders film, Hooligans. Foruden dette, vil det blive analyseret i hvilket omfang, at fiktions- og faktionskoder spiller ind i skildringen af hovedpersonen og miljøet i filmen. Endeligt vil Gustave Le Bons teori blive perspektiveret til dele af historien efter dens offentliggørelse, endogså dens gyldighed og anseelse i dag.

Problemstillinger:

1. 
   Hvad var grobunden for socialpsykologi i al almindelighed i slutningen a 1800-tallet, og hvilke forudsætninger havde Gustave Le Bons for at skrive om det?
   
2. 
   Hvad er Gustave Le Bons teorier omkring massernes psykologi?
   
3. 
   Hvilken udvikling gennemgår Matthew Buckner i Lexi Alexanders film, Hooligans - og hvilke mediefaglige teknikker bruges til at skildre denne udvikling såvel som filmen og dens miljø helt generelt?
   
4. 
   På hvilken måde ses Gustave Le Bons teorier i Hooligans?
   
5. 
   Hvilket helhedsindtryk efterlader Lexi Alexander med Hooligans, og hvilke budskaber kommer til udtryk i filmen?
   
6. 
   På hvilken måde har Gustave Le Bons teorier været brugbare siden han offentliggjorde dem, og på hvilken måde er de gældende og brugbare i dag?
   

Diskussion af materiale, teorier og metoder:

I min behandling af emnet "Massernes psykologi" har jeg valgt at tage udgangspunkt i Gustave Le Bons videnskabelige gennembrud om netop massernes psykologi. Denne skildring af masserne og deres handlemønstre står stadig tilbage som en af de vigtigste grundpiller i socialpsykologien. Dernæst har jeg valgt at analysere Lexi Alexanders film, Hooligans, hvori netop mange af de socialpsykologiske aspekter, som Gustave Le Bon skildrer, optræder. Filmen i sig selv er en seriøs skildring af et ellers lukket miljø i den engelske undergrundsverden inden for fodbold.

Rent metodisk har jeg, ud fra et psykologisk udgangspunkt, uddraget de vigtigste pointer i Gustave Le Bons værk. Værket omhandler netop masserne, og heri ligger den samfundsfaglige metode implicit; at være i stand til at udtrykke sig om gruppers strukturer, bevæggrunde og opfattelser. Foruden dette har jeg, via statistikker, brugt den samfundsfaglige kvantitative metode til at understrege befolkningstilvæksten og urbaniseringsraten i perioden omkring slutningen af 1800-tallet.

I henhold til den humanistiske del, har jeg brugt den hermeneutiske metode, hvor jeg i takt med min forøget viden inden for socialpsykologien, har fået en ny forståelse for forskellige aspekter af filmen. Foruden dette, har jeg set filmen fra nye perspektiver for hver gentagelse - dette har bl.a. åbnet op for ny symbolsk tolkning og forståelse. Rent analytisk er der igennem en mediefaglig analyse - primært med fokus på fiktions- og faktionskoder - uddraget en fortolkning af værket som en helhed.

Delkonklussion/analyse:

1. Hvad var grobunden for socialpsykologi i al almindelighed i slutningen af 1800-tallet, og hvilke forudsætninger havde Gustave Le Bons for at skrive om den?

Igennem 1800-tallet sker der en række radikale ændringer rundt om i verden:

• 
  Befolkningstilvækst: Europa fra 208 mio. i 1850 til 296 mio. i 1900. Stigning på 42%.
  
• 
  Urbanisering: Push and pull effekter. Effektivisering af landbruget - mængden af hænder falder. Industrialiseringen i byerne giver arbejdspladser.
  

London gik fra ca. 900.000 indbyggere i 1880 til 4,7 mio. indbyggere i 1900.

• 
  Psykologi kommer på dagsordenen i Europa og USA.
  

Disse forudsætninger giver tilsammen grobund for socialpsykologi idet, at mange mennesker nu er samlet i byerne. Folk bor tættere og omgås generelt langt flere mennesker end førhen. Desuden opstår der større klasseskel mellem arbejderne og kapitalisterne, hvilket giver anledning til grupperinger.
Gustave Le Bon benytter sig i mange tilfælde af sin intuition igennem Massernes Psykologi. Han har flere belæg for at kunne gøre dette:

• 
  Gustave Le Bons store livserfaring og mange observationer igennem sine utallige rejser.
  
• 
  Hans gentagende historiske eksempler igennem bogen, hvori hans teorier passer perfekt.
  
• 
  At Gustave Le Bons intuitioner optræder i hypotetisk karakter, som han var velvidende om, at forskere senere kunne be- eller afkræfte. Da de fleste af hans tanker og teorier stadig står ved magt i dag - og altså ikke er blevet afkræftet - så er hans teorier ligeså videnskabelige af karakter som eksempelvis Isaac Newtons lov om tyngdekraften.
  

2. Hvad er Gustave Le Bons teorier omkring massernes psykologi?

En komplet redegørelse for Gustave Le Bons teorier ville fylde flere hundrede sider, men helt overordnede centrerer teorierne sig om følgende:

• 
  En psykologisk masse: Under bestemte omstændigheder - og kun under disse - danner der sig en sjæl baseret på karaktertræk, som både de enkelte individer besidder, men også på karaktertræk, som de enkelte individer ellers ikke besidder.
  
• 
  Omstændighederne er afgørende: En samling af mennesker udgør ikke en psykologisk masse nødvendigvis. Der skal noget til at pirre dem, og gøre dem til denne masse.
  
• 
  Bevidst personlighed forsvinder. Ubevidst personlighed dominerer under suggererende påvirkning. En masse kan aldrig handle intelligent: Den handler kun ud fra fælles forudsætninger, hvilket betyder middelmådighed.
  
• 
  Massen er et skridt nedad civilisationsstien: Spontan, voldelig, brutal, begejstret og heroisk.
  
• 
  Individet besidder evnen til at reflektere og tænke før handling; det gør massen ikke.
  
• 
  Massens meninger dannes ud fra normer, ulogiske associationer, store ord og billeder.
  

Derudover påvirkes massen som regel af en leder, der i mange tilfælde er drivkraften i massens identitet. Det er en handlingens mand frem for en tankens mand. En sådan leder formår at bruge de faktorer, der påvirker massen. Lederen tilføjer troen, og netop troen er nok for massen, da den ikke tænker over eventuelle konsekvenser.

Freud: Massen er bundet til lederen eller til et fælles ønske - ligesom de enkeltes individers binding til sin far.
3. Hvilken udvikling gennemgår Matthew Buckner i Lexi Alexanders film, Hooligans - og hvilke mediefaglige teknikker bruges til at skildre denne udvikling såvel som filmen og dens miljø helt generelt?

Matthew Buckner gennemgår en række udviklinger igennem filmen. Alt fra de mindre til de mere identitetsskabende:

• 
  Han er smidt uretfærdigt ud af Harvard University → kommer til London. Her møder han Pete, som først ikke vil have noget med ham at gøre. Matt fremstår svagt, filmes fra fugleperspektiv.
  
• 
  Matt bliver introduceret til fodboldmiljøet på pubben, som er tilholdsstedet igennem det meste af filmen. Matt står ude på wc'et og kigger sig i spejlet. Der går en revne igennem spejlet, det symboliserer, at en del af ham er ved at blive opslugt i massen. Hele kulturen pirrer ham. Næste gang han er ude på wc'et står han foran det andet spejl, hvor der ikke er nogen revne. På det tidspunkt er han et fuldgyldigt medlem af massen/"firmaet."
  
• 
  Under Matts første kampscene ser man ham falde til jorden i slowmotion. Det bruges til at fange den udvikling, der sker i ham i dette øjeblik. Hans blik ændrer sig og fra da af dedikerer han sig fuldt ud til GSE.
  
• 
  De eneste tidspunkter herefter, med undtagelse af slutningen, hvor Matt ikke agerer som en del af gruppen er, når han er sammen med Shannon og delvist sin far. I slutningen kommer Matt til den erkendelse, at GSE har sine styrker, men også sine svagheder. Han har her ændret sig, og da han får sin hævn over Jeremy Van Holden, så filmes han nu fra frøperspektiv.
  
• 
  Generelt bruges der ufatteligt mange fiktionskoder igennem filmen. Der skabes identifikation med karaktererne igennem utallige nærbilleder. Der bruges også montageklipning i alle slåskampe såvel som i de få klip man ser fra fodboldkampe. Der sættes altså symbolsk lighedstegn mellem vold og fodbold; præcis som GSE også opfatter det.
  

4. På hvilken måde ses Gustave Le Bons teorier i Hooligans?

Der er især tre faktorer, hvor man kan sætte lighedstegn mellem Gustave Le Bons teorier om massepsykose og Hooligans.

• 
  GSE er massen, der handler med det fælles mål at opnå prestige, at smadre de andre "firmaer" og at stå fast ved sin tro på, at West Ham er den eneste rigtige fodboldklub.
  

De handler i overensstemmelse med næsten alle Gustave Le Bons punkter om massens handlingsmønstre: Voldeligt, spontant, hypnotiseret, snæversynet, overbevist om egen rigtighed og mindre intelligent end massens enkelte medlemmer.

• 
  Måden hvorpå massetankerne opstår i "firmaerne": Ét individ oplever en hændelse. Individet husker nu ikke længere på selve hændelsen, men på billedet og følelserne, som hændelsen fremkalder. Tommy Hatcher - lederen af Millwalls "firma" boss i filmen: Hans søn dør, hvilket fremkalder had. Han husker, hvem der var leder af den anden gruppe (Steve). Billedet af lederen kædes sammen med hadet og på den måde handles ud fra dette had til Steve.
  
• 
  Lederen af GSE: Pete passer perfekt på Gustave Le Bons karakterisering af lederen. En handlingens mand med de højeste principper. Han sætter på mange måder dagsordenen.
  

5. Hvilket helhedsindtryk efterlader Lexi Alexander med Hooligans, og hvilke budskaber kommer til udtryk i filmen?

Helhedsindtrykket af Hooligans er et barsk undergrundsmiljø med vold som hverdag. Filmen er skræmmende, da det er ellers velfungerende mennesker, der på et splitsekund ændrer identitet fra pilot, skolelærer eller mekaniker til voldsmand af ustyrlig karakter. Der er ingen tvivl om, at Lexi Alexander har lavet filmen med den tanke, at han vil åbne folks øjne op for, at det ikke er udskud, som "firmaerne" inkludere, men hverdagens mennesker, som vi alle lever omkring. Derudover viser Matts udvikling også, at alle kan blive inddraget i denne gruppe; at selv intelligente studerende fra de fineste universiteter, på kampdage, kan slå andre mennesker til blods.

Filmen rummer også en række budskaber:

• 
  Hierarki, prestige, trangen efter adrenalinkick og følelsen af at høre til.
  
• 
  Kritik af overklassens uretfærdige fordele.
  
• 
  Kritik af hooliganismens konsekvenser og dets manglende evne til selvreflektering.
  

Grundlæggende kan budskabet dog opsummeres i Matts sidste voice-over: "Pete Dunham's life taught me that there's a time to stand your ground. His death taught me there's a time to walk away."
6. På hvilken måde har Gustave Le Bons teorier været brugbare siden han offentliggjorde dem, og på hvilken måde er de gældende og brugbare i dag?

Massernes psykologi kan nævnes i utallige episoder og fænomener siden 1895. To eksempler er:

• 
  Fascisme og nazismen: Dets ledere og deres styring af masserne. Hitler eksempelvis var exceptionel god til at bruge store ord som magt og velstand således, at tyskerne blev en masse, der stod sammen mod alle andre; forblændet af disse ord.
  
• 
  Hooliganisme som fænomen opstod i 1960'erne, og Lexi Alexanders film giver et godt billede af, hvordan hooliganisme hænger sammen med teorierne omkring massernes psykologi.
  

I dag argumenterer mange socialpsykologer for, at Gustave Le Bons teorier stadig er gældende. Teorierne er blevet udviklet, og grupper er blevet kategoriseret i stort omfang, men ikke desto mindre er der ikke mange nyere teorier og undersøgelser, der taler direkte imod Gustave Le Bons teorier. I dag diskuteres det bl.a. i hvilket omfang eksempelvis juryer bør have indflydelse på domsafsigelser, da de i voteringen indgår som en masse, hvor det kan frygtes, at de bliver påvirket af den i gruppen, der udviser de bedste lederevner - herunder evner til at påvirke de andre i juryen.
Perspektivering til andre AT-forløb:

Der har ikke som udgangspunkt været nogle oplagte AT-forløb, som kan perspektiveres til denne opgave. Dog arbejdede jeg i AT6 med filmen "Into the Wild", hvori hovedpersonen også gennemgår en radikal udvikling. Han går fra universitetsstudent med topkarakterer til vildmarksmand uden kontakt til familie eller venner. Denne transformation kan på sin vis relateres til Matts udvikling i Hooligans. Desuden omhandlede AT6 også det senmoderne samfund, som netop fokuserer meget på individet i forskellige grupper. Netop dette kan relateres til socialpsykologiens grundsten; Massernes Psykologi.

Konklusion:

Gustave Le Bons psykologiske teorier omkring masserne gør sig i høj grad gældende i Lexi Alexanders film, Hooligans. Hele GSE er et ideal på en masse, i henhold til massernes psykologi. Derudover passer Pete perfekt ind i rollen som lederen for massen, idet han styrer massen efter de faktorer, som Gustave Le Bon beskriver, at man kan påvirke en masse med. Hele denne socialpsykologiske fremstilling sker især via fiktionskoder, der bruges til at gøre personerne og gruppen identificerbar. De faktionskoder, der bliver brugt er for at skabe realisme og troværdighed i filmen.

Konkluderende kan man tilføje, at de teorier af Gustave Le Bon, som netop indgår i filmen, stadig er gældende i dag. Ydermere har disse teorier været udgangspunkt for en lang række socialpsykologiske teorier og undersøgelser, som er lavet efter Massernes Psykologi anno 1895.
Litteraturliste:

Bøger:

Bon, Gustave Le: Massernes psykologi. Helikon, 2005.

Føge, Peter og Bonnie Hegner: Primus. Systime, 2009.

Gade, Hans-Kurt, et al.: Europas Vej. Munksgaard, 1996.

Grubb, Ulrik, et al.: Overblik - Verdenshistorien i korte træk. Gyldendal, 2006.

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje. Systime, 2009.

Olsen, Ole Andkjær, et al.: Fokus på Freud. Hans Reitzels Forlag, 2006.
Film:

Alexander, Lexi: Hooligans. Nordisk Film, 2005.

Websites:

Green Street Hooligans Script - Dialogue Transcript.

http://www.script-o-rama.com/movie_scripts/g/green-street-hooligans-script-transcript.html

Besøgt d. 25/03-2010.

________________________________________________________________________________

Janus Krøjgård Psykologi/Dansk /5