Idrætsforeninger og social kapital

5.7 Kontekst nødvendig

Kapitel 5 viser altså at Herning Brydeklub har spillet en stor rolle i at binde lokalsamfundet sammen via netværk. Måden netværkene var i brug, var overordnet i tråd med de fire områder udvundet fra teorien. Altså ’Åbenhed’, ’Samarbejde’, ’Frivillighed’ og ’Vertikale netværk’, dermed er delkonklusionen at Herning Brydeklub har spillet en stor rolle i forbindelse med at skabe brobyggende og forbindende social kapital.

Kan dette speciale dermed forstås som et argument for at inddrage en lokal forening ved internationale sportsbegivenheder? Både ja og nej. De rigtige betingelser skal nemlig være til stede for at begge parter kan nyde godt af samarbejdet. I det følgende kapitel vil jeg undersøge betydningen af at have en lokal forankring ved internationale sportsbegivenheder.

6 Lokalt samarbejde omkring sportsbegivenheder

”Så kommer der en ufo og lander ude i Ballerup, i overført forstand. Så simpelt er det selvfølgelig ikke. (…) Men dybest set, så var de lokale foreninger indenfor kampsport ikke engageret i det derude. Det var faktisk dem inde i København der lavede det.” Henrik Brandt

I nedenstående billede er problemstillingen sat på spidsen. Billedet er illustrativt i forhold til manglende sammenhæng mellem offentlige investeringer og lokalområder.

Billedet viser sydafrikanske børn der spiller fodbold. I baggrunden ses det nyopførte stadion Soccercity. (Kilde: The Daily Telegraphs hjemmeside)

Det indledende citat er omkring VM i Taekwondo, der blev afholdt i Ballerup. Som beskrevet fungerer denne case som sammenligning til VM i Brydning, idet det er to vidt forskellige tilgange til at arrangere og afholde sportsbegivenheder af den størrelse. Som beskrevet var VM i Brydning med forankret lokalt, mens VM i Taekwondo ikke var forankret lokalt.

Da sportsbegivenheder i denne størrelsesorden ofte er meget støttet med mange offentlige midler, kan der opstå en manglende sammenhæng mellem de offentlige investeringer og lokal områderne. VM i Taekwondo er et eksempel på dette.

På trods af at jeg i kapitel 6 konkluderede at VM i Brydning i Herning var med til at vedligeholde og til en hvis grad udbygge netværkskapitalen i Herning området, kan man sætte spørgsmål ved den pris dette kom med. En stor sportsbegivenhed giver ikke altid store økonomiske gevinster, og som jeg vil vise senere, er det ikke altid at lokale foreninger og nationale forbund nyder godt de store arrangementer.

Dette kapitel vil indeholde en generel redegørelse for hvordan den aktuelle situation er for sports begivenheder i Danmark. Derefter vil jeg ud fra analysen komme med et bud på hvad foreninger kan bidrage i forhold til store sportsbegivenheder som netop VM i Brydning. Dette vil udmunde i en anbefaling til, hvordan man kan tage udgangspunkt i en lokal forening, og kan afholde både sports begivenheder der styrker netværket i et lokalt samfund.

6.1 Sportsbegivenheder og foreninger

I 2007 udarbejdede kulturministeriet en handlingsplan for at tiltrække store sportsbegivenheder til Danmark. Handlingsplanen var en udmøntning af regeringsgrundlaget fra 2005, hvor netop udarbejdelse af en handlingsplan var indskrevet. (Kulturministeriet 2007)

På forsiden af handlingsplanen er visionen for handlingsplanen indskrevet. Den lyder således:

”Danmark skal være scenen for store verdensbegivenheder inden for idræt. Internationale idrætsbegivenheder vækker begejstring og interesse for idræt i det danske samfund og kan virke som løftestang for fællesskab, sundhed, beskæftigelse, integration og for den nationale stolthed. Samtidig kan store begivenheder medføre flere turismeindtægter, styrke landets internationale synlighed og øge kendskabet til Danmark.” (Kulturministeriet 2007)

Altså skal internationale idrætsbegivenheder fungere som løftestang for fællesskab, sundhed, beskæftigelse, integration og den nationale stolthed. Derefter nævnes det økonomiske aspekt, øget turisme, og hvad der sandsynligvis kommer før turismen, nemlig international synlighed og kendskab til Danmark.

I handlingsplanen er det ikke beskrevet hvordan denne løftestang helt præcist fungerer. Og på hvilke niveauer der er tale om begreber som fx fællesskab og integration.

Denne del af kapitel 7 er delt i tre dele. For det første beskrives handlingsplanen. Derpå den negative betydning den kan have for idrætsorganisationerne i Danmark. Sidste del er et bud på hvordan der netop kan arrangeres internationale sportsbegivenheder, der tager udgangspunkt i lokalt, og dermed på det niveau netop kan være løftestang for de to eksempler, fællesskab og integration.

6.1.1 Handlingsplanen

Handlingsplanen indeholdte 14 konkrete initiativer fordelt på fire områder. For det første skulle der skabes et grundlag, både organisatorisk og økonomisk. For det andet skulle idrætsfaciliteterne udbygges. For det tredje skulle de danske idrætsudøvere op på et internationalt niveau, mens de danske idrætsledere, for det fjerde, skulle opkvalificeres og udbygge deres netværk internationalt. Handlingsplanen blev finansieret af kulturministeriet, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund. Følgende faktaboks viser fordelingen.

Faktaboks 3.

Økonomisk ramme for finansiering af handlingsplanen
Mio. kr. 2008 2009 2010 2011
Merudgifter til handlingsplan 65,0 65,0 65,0 65,0
- organisatorisk og økonomisk grundlag 35,0 35,0 35,0 35,0
- idrætsfaciliteter på internationalt niveau 20,0 20,0 20,0 20,0
- idrætsudøvere på internationalt niveau 10,0 10,0 10,0 10,0
- idrætsledere på internationalt niveau – – – –
Finansiering af handlingsplan 65,0 65,0 65,0 65,0
Kulturministeriet 50,0 45,0 45,0 45,0
DIF og Lokale- og Anlægsfonden 15,0 20,0 20,0 20,0

Kilde: Kulturministeriet 2007

Beløbet til det organisatoriske og økonomiske grundlag fordeles af Sport Event Denmark, daværende Idrætsfonden Danmark. Beløbet til idrætsfaciliteter på internationalt niveau fordeles af Elitefacilitetsudvalget¹⁷, mens Team Danmark fordeler beløbet til idrætsudøvere på internationalt niveau.

Netop pointen med det ’det organisatoriske og økonomiske grundlag’ er, at de nationale idrætsforbund kan afholde sportsbegivenheder med underskudgaranti.

6.1.2 Bagsiden af medaljen

Sport Event Danmarks bevillingsråderum, steg fra ca. 10 mio. kr. i 2007 til ca. 35 mio. kr. i 2008 (Kulturministeriet, 2007). Ifølge Henrik Brandt, Direktør i idrættens analyseinstitut, har denne store satsning og de mange penge, medvirket til at forbundene har svært ved at afslå muligheden for at profilere sin sport gennem et stort mesterskab i Danmark. Dermed bliver de store begivenheder ’trukket ned over hovedet’ på forbund, der måske ikke har ressourcerne til at løfte opgaven. Følgende citat illustrerer dette.

”Der ligger et pres på. Nu har vi fået pengene, nu skal vi også levere. (…) Hvis vi går tilbage til Team Danmark og Taekwondo og Brydning ikke. Nu har man pludselig muligheden for at få det. Nu kan de (Sport Event Denmark) pludselig gå ud og sige, - nu kan vi godt give jer den sikkerhed i forbundet. Nu går vi ind sammen og byder på det. I skal ikke tænke på pengene. (…) Så er det jo svært at sige nej, når man pludselig har muligheden.” Henrik Brandt

Henrik Brandt eksemplificerer dette med arrangeringen af VM i Taekwondo, i følgende citat:

”(…)taekwondo forbundet er selvfølgelig med, men de har ikke power til at være dem der driver det. Men de kan selvfølgelig ikke sige nej, når nu der står nogle flinke mennesker (Sport Event Denmark) der vil hjælpe dem. Det betyder at de får arrangementet. Sidste år havde man regnet med, at der skulle bygges multiarena i København. (…) Og det vil så sige - tillykke København, i har fået arrangementet, men hvor skal i holde det henne? Så blev de nødt til at holde det ude i Ballerup. Så kommer der en ufo og lander ude i Ballerup, i overført forstand. Så simpelt er det selvfølgelig ikke. (…) Men dybest set, så var de lokale foreninger indenfor kampsport ikke engageret i det derude. Det var faktisk dem inde i København der lavede det.” Henrik Brandt

Det var oprindeligt planen at VM i Taekwondo skulle holdes i en multiarena i København. Da det Danske Taekwondo Forbund fik VM i Taekwondo var byggeriet planlagt, men ikke påbegyndt. Da multiarenaen ikke blev opført, faldt valget på Ballerup Super arena. Den lokale taekwondoklub i Ballerup havde intet med dette at gøre. Altså netop et eksempel på en begivenhed der bliver arrangeret uden den lokale klub, eller lokalområdet har nævneværdig part i det.

Henrik Brandt peger også på at Taekwondo forbundet måske ikke havde tilstrækkeligt ’power’ til at drive arrangementet. En pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund bekræfter at dette er et problem. Specialforbundene, altså de nationale forbund indenfor hver sportsgren, har nok at gøre med at udvikle ’idrætsudøvere på internationalt niveau’, og har derfor ikke ressourcer til også at søge og arrangere store sportsbegivenheder. Følgende citat stammer fra omtalte pressemeddelelse, og er en udtalelse fra Danmarks Idrætsforbunds formand Niels Nygaard.

”(…) vores specialforbund i de kommende år vil have nok at gøre med at fokusere på deres kernevirksomhed og ikke vil have mentalt og økonomisk overskud til at arrangere store internationale begivenheder. Disse begivenheder vil i øvrigt heller ikke have nogen appel til et dansk publikum, hvis der på lidt længere sigt ikke er danske eliteudøvere, der kan begå sig i den skrappe internationale konkurrence. Skal vi derfor prioritere mellem eliteudøvernes forhold og de store begivenheder, ja så er vi ikke i tvivl om, at udøvernes vilkår her og nu er vigtigst. Vi håber derfor i DIF, at kulturministeren vil indgå i en konstruktiv forhandling om at nedjustere ambitionsniveauet for Sport Event Denmark i bestræbelserne på at fastholde ambitionsniveauet for eliteidrætten i øvrigt.” (Danmarks Idrætsforbunds hjemmeside)

Det store fokus på at afholde store sportsbegivenheder går altså ud over klubbernes og forbundenes kernevirksomhed, som netop er det sportslige.

Det sidste punkt jeg vil tage fat i, er det økonomiske aspekt. Adspurgt til de interesser Herning Kommune havde i at få VM i Brydning til Herning svarer Sport Event koordinator i Herning kommune, Elo Christensen, at bybranding og turismeomsætning var de primære grunde til at få VM til byen.

”(…) Kommunens interesse er selvfølgelig umiddelbart bybranding. Altså få byen nævnt, og vist at man kan varetage den slags opgaver. Og så kan man sige at det er en af grundende til at kommunen vælger at putte en del penge i det.(…) Man kan håbe på at det giver noget turisme omsætning på lang sigt, og det er så den umiddelbare grund til det. Det næste det er så bare det at afholde det, og at have gæster i byen, giver også en masse omsætning i byen. Og har faktisk vist sig i Sport Event Denmarks effektmåling, at der havde været turistomsætning for noget der ligner 16,5 million, i den periode det har kørt. Så der er selvfølgelig også nogle økonomiske interesser for byen i at have det. Udover branding.” Elo Christensen

Elo Christensen nævner Sport Event Denmarks effekt analyse, hvor Herning har fået en turisme omsætning under VM på 16,5 mio. kr. Overfor dette tal skal holdes de ca. 11 mio. kr. fra offentlige aktører¹⁸ der blev investeret i det. (Sport Event Danmarks hjemmeside) Til sammenligning blev der samlet investeret 5,8 mio. kr. fra offentlige aktører¹⁹ i VM i Idrætsgymnastik i Århus. Den samlede turisme omsætning var her på 41 mio. kr. (Sport Event Denmarks hjemmeside) Bemærkelsesværdigt er det at VM i Idrætsgymnastik blev arrangeret og afholdt i Århus i 2006, altså før regeringens handlingsplan trådte i kraft i 2007.

”(…) fordi der kom det pres på, dels med faciliteter og branding og alle de penge der bliver tilført området, så er det ikke er efterspørgselsstyret på samme måde. Det er ikke i samme grad styret af, at der i en idrætsgren er nogle ildsjæle der bare vil arrangere et arrangement, de vil bare have det op og stå. (…) Eller omvendt at det arrangement vil vi have, fordi vi kan tjene penge på det. Der er efterspørgsel på det, tv vil betale for det, tilskuerne vil betale for det. Den (efterspørgslen) er lidt trængt i baggrunden, for nu har vi en handlingsplan, nu skal vi bare have præsteret at trække noget til. Nogen gange så betyder det, at efterspørgslen ikke så stor.” Henrik Brandt

Henrik Brandt peger her på at sportsbegivenheder ofte ikke er drevet af efterspørgsel, enten fra ildsjæle i forbund eller klubber, eller fra investorer der kan se mulighed for at tjene penge på det. Derimod er arrangeringen drevet af en stor offentlig investering, der presser forbundenes ressourcer. At legitimere de store offentlige investeringer med en samfundsøkonomisk effekt, syntes derfor ikke længere så relevant²⁰.²¹

Dette ved arrangørerne af sportsbegivenhederne. Derfor er man også begyndt at fokusere på andre områder sportsbegivenhederne kan hjælpe til at skabe i lokalområderne.

”(…)de(arrangører af sportsbegivenheder) er nødt til at sige - hvad er det så det giver, for vi vil jo gerne have events alligevel. Så er det nogle andre ting. Så er det stolthed, netværk og kompetencer der bliver bygget op ved at arrangere begivenheden sammen. Og det har jo også sin berettigelse, det er bare lidt sværere at måle på direkte, med en effekt analyse. Og det er måske også en lidt anden dagsorden man skal holde, når man har arrangementerne. Så er det også et spørgsmål om at sige, hvordan sikrer vi så, at det får den effekt overfor børnene, eller overfor de etniske grupper der går op i brydning, hvordan engagerer vi dem?” Henrik Brandt

Som nævnt i kapitel 6, var der et integrationsprojekt tilknyttet VM i Brydning, og man forsøgte aktivt at komme ud i venskabsforeninger til de lande der har traditioner indenfor brydning. Hvilket netop gjorde at Herning Brydeklub kom ud til nogle nye grupper, de ikke havde haft kontakt til før. Her altså et eksempel på hvordan en sportsbegivenhed blev anledning for en forening til række ud og inkludere lokalområdet. I det følgende vil jeg se på hvordan dette kan gøres yderligere.

6.1.2 Inddragelse af lokalområdet

Terry Stevens fra det walisiske konsulentfirma Stevens & Associates, har specialiseret sig i turisme og fritidsindustrien. Stevens efterlyser mere differentiering i projekter omkring idrætsfaciliteter sådan man ikke specialiserer sig på samme områder. Han opfordrer til et bedre samspil med den lokale kultur og lokalsamfundet. (Idrættens Analyseinstituts hjemmeside)

Til spørgsmålet om hvad man kan gøre for at for netop at inddrage lokalområdet yderligere, peger Henrik Brandt særligt på to områder. For det første skal man tage udgangspunkt i lokalområdet, og undersøge hvad man er god til i netop det område. Som eksempel nævner han Københavns ’Bike city’ projekt²².

”I København har de det koncept der hedder ’Bike City’, hvor de har VM i cykling. (…) Og de prøver at koble det folkelige med. F.eks. afholder UCI en kæmpe cykelkongres i København, for Danmark er sådan et land, man rejser til, for at se hvorfor alle cykler. Det er jo ikke noget, vi selv tænker over, men man ser det bare ikke andre steder.” Henrik Brandt

I Bike City projektet tager man altså noget København er kendt for og arrangerer begivenheder ud fra det. Henrik Brandt peger også på andre events, som måske ikke har den samme synlighed som verdensmesterskaber og europamesterskaber, men som der muligvis er lignende potentialer i, i form af turismeomsætning, branding og lokalt sammenhold.

”I Herning kommune har man en kæmpe årlig tilbagevendende event i Vildbjerg Cup. Alle holder sommerferie i den uge for at hjælpe til, og der er mange besøgende. Og man kunne forestille sig, at den kunne bliver internationalt endnu større, f.eks. 500 hold mere, hvis man nu brugte 5 mio. i markedsføring. Infrastrukturen er nemlig i orden…” Henrik Brandt

Henrik Brandt foreslår altså også, at man satser på breddeturneringer. Her tages udgangspunkt Vildbjerg Cup som til forskel fra VM i Brydning i Herning er en tilbagevendende event. Hvis synspunktet om, at det nærmere er andre effekter end økonomi der skal legitimere afholdelsen af sport events, fastholdes, er dette måske en bedre ide end mere eliteorienterede events. Kendetegnende for dansk idræt er vel netop også den store breddeorientering. Herudover er der to andre aspekter i spil. For det første at begivenheden er tilbagevendende, og for det andet at det giver mulighed for at en event der inddrager mange af de mindre foreninger og byer i kommunen.