Idrætsforeninger og social kapital

5.4 Vertikale netværk

Helt konkret refererer forbindende social kapital til de relationer, der eksisterer mellem individer og grupper i det civile samfund og de statslige aktører. (Torpe, 2007:206) I forbindelse med dette speciale, drejer det sig derfor om de relationer Herning Brydeklub indgår i, som forbinder klubben med aktører i den offentlige eller private sektor.

I forhold til at vurdere hvorvidt der er mulighed for dannelse af forbindende social kapital, vil jeg fokusere på samarbejdet mellem foreningen, og de aktører der ligger uden for det civile samfund.

Dette gøres ud fra hvorvidt samarbejdet er foregået, og hvorvidt det danner grobund for mere samarbejde. Hertil knyttes en række indikatorer, som er beskrevet i skemaet nedenfor.

Tabel 11: Kriterier og indikatorer for ’Vertikale netværk’

	Kriterier	Indikatorer
Vertikale netværk	Velfungerende samarbejde	Gensidig tillid. Konsensus/konflikt om arbejdet.
	Institutionalisering af forbindelserne. Er der grobund for fremtidigt samarbejde.	Generelle/ formelle relationer. Kontaktmønster – mere/mindre efter begivenheden.

Til forskel fra analysen af de horisontale samarbejder, vil jeg her bruge kriterierne til analyse af hver enkelt af de forbindende netværk, foreningen indgår i. Fordelen er, at idet der er tale om mange forskellige netværksforbindelser, kan alle vurderes enkeltvis.

Afsnittet er opbygget således at de vigtigste forbindelser er nævnt først. Der vil ikke være tale om en gennemgang, som i de foregående afsnit, hvor den endelige kodning, altså indikatorerne, udgør opdelingen i afsnit. Derimod vil indikatorerne blive inddraget i det omfang, de hjælper til at sige noget om relationen.

5.4.1 Forbindelsen til Danmarks Brydeforbund

”Herning kommune har været så meget inde hele vejen, og vist at de ville det her. De ville godt være værter for det her, de ville godt mere end bare at smide nogle penge efter det. Og det tror jeg var meget afgørende for brydeforbundet. Samtidig med var det vigtigt for dem, at kombinere det med at de havde en stærk klub i det område.” Mads Bang Aaen

Forbindelsen til det nationale brydeforbund, er en lidt mærkelig størrelse i forhold til forbindende netværk. Forbundet havde i forbindelse med arrangering og afholdelse af VM i Brydning en fuldtidsansat medarbejder, nemlig Mads Bang Aaen. Formand og Sportschef var begge lokale fra Herning området og deres arbejdskraft var frivillig. Samtidig er Danmarks Brydeforbund en national organisation, hvilket gør forbindelsen vertikal. Man kan altså tale om en vertikal forbindelse der udspringer af i det civile samfund.

Når et VM i Brydning kommer til Danmark er det det nationale forbund der er ansøgeren. Derfor var det Danmarks Brydeforbund der blev tildelt VM, men placeringen af det i Herning, skete i høj grad på grund af Herning Kommune og Herning Brydeklub. I undersøgelsen af de forbindende netværk, er det disse tre parter, Danmarks Brydeforbund, Herning Kommune og Herning Brydeklub som står som de centrale parter, hvilket er illustreret i ovenstående citat.

I forhold til de opstillede kriterier og indikatorer er der følgende overvejelser der gør sig gældende. Der er ingen tvivl om at forbindelsen mellem Herning Brydeklub og Danmarks Brydeforbund er stærk. Der er sammenfald mellem medlemmer af klubben og forbundet. Som citatet viser, er der tale om tre parter, der er hovedkræfterne bag arrangering og afholdelse af VM i Brydning. To af dem netop Herning Brydeklub og Danmarks brydeforbund. Selvom der også er tale om et samarbejde præget af personlige bånd, er det svært at forestille sig andet end at samarbejdet også ville foregå uden.

Ifølge de opstillede indikatorer tyder det altså på at samarbejdet mellem Herning Brydeklub og Danmarks Brydeforbund, vil kunne danne grundlag for mere samarbejde.

Som Figur 4 viser, var samarbejdet centreret omkring de personer der organiserede VM i Brydning. Og derfor var det kontakter der var præget af personlige bånd. Især samarbejdet mellem Mads Bang Aaen og Elo Christensen, og i forbindelse med frivillige også Henrik Pajbjerg. Følgende afsnit vil jeg se nærmere på samarbejdet med kommunen.

5.4.2 Forbindelsen til Herning kommune

”Klubben har jo fået et tæt forhold til kommunen, langt tættere end tidligere. Vi havde jo kontakt på daglig basis med chefen for vores afdeling. Så det er øget.” Henrik Pajbjerg

Citatet illustrerer at VM i brydning har betydet et tættere forhold til kommunen. Der er dog flere indikatorer, der peger mod en tæt forbindelse. Det vil jeg komme ind på i det følgende.

Herning Brydeklubs tilknytning til styregruppen foregik gennem Henrik Pajbjerg, der var inkluderet i alle beslutninger der havde at gøre med frivillige eller afviklingen af VM. I det daglige var det primært Mads Bang Aaen og Elo Christensen, som Henrik Pajbjerg arbejdede sammen med. Under selve VM var Jørgen Krogh som Kultur og Fritidschef i Herning Kommune også meget involveret.

5.4.2.1 Fælles fodslag

”Vi var enige. Vi var så meget sammen at vi var enige om hvordan det skulle køre og alle vidste det. Og så kørte vi det simpelthen.” Henrik Pajbjerg

På spørgsmål om hvorvidt der fandtes nedskrevne planer eller drejebøger over planlægningen af VM i Brydning, svarer Elo Christensen, Mads Bang Aaen og Henrik Pajbjerg alle at – der ikke er noget på skrift¹⁶. Som ovenstående citat beskriver ’så var man enige, og så kørte man det’. Henrik Pajbjerg giver i følgende citat en del af forklaringen på, hvordan det kunne lade sig gøre.

”Vi var jo sammen. Vi startede til VM i 2006 i Kina. Der rejste vi ud alle sammen. Mads (Bang Aaen)var ikke ansat på det tidspunkt, men kommunen, messecenteret og forbundet også var jeg med fra klubben. For at se hvordan det spændte af i Kina med Verdensmesterskabet. Og det var nok mest, ”How not to do”, men det kan også være udmærket. (…)Det gør noget rent socialt, at få et godt forhold til hinanden. Vi havde det faktisk rigtigt godt. Det tror jeg man skal tænke over, hvis man skulle gøre sådan noget igen. Og starte tidligt med de folk der skal involveres, inden de egentlig skal i gang med at lave alverden, og få et eller andet socialt netværk. Hvis man synes de er idioter alle sammen, så kan det jo godt være lidt anstrengende når man skal være sammen i tre år. Specielt når det spidser til de sidste 14 dage tre uger fx, der er det rart at have noget socialt goodwill og løbe på, så man ikke lige farer i flint overfor hinanden. Det er ret vigtigt faktisk.” Henrik Pajbjerg

Der er flere interessante aspekter i ovenstående. Jeg hæfter mig ved tre af dem. For det første det sociale, at der parterne imellem opbygges en relation over tid, som der kan trækkes på. For det andet at som Henrik Pajbjerg beskriver, man ser – ”How not to do”. Hvilket vil sige der udvikles en fælles forståelse af, hvordan arrangementet skal være, når det afholdes i Herning. Over tid udvikles dette til en fælles plan for arrangementet. For det tredje, i forhold til forbindende social kapital. De relationer der skabes her, er så tillidsfulde, at det ikke er nødvendigt at lave specifikke planer for hvordan de forskellige dele af arrangementet skal køre. - Det aftaler man, også gør man det.

Det er bemærkelsesværdigt at netop det personlige forhold, der hersker mellem parterne, og her i særdeleshed mellem Herning kommune og repræsentanten for Herning Brydeklub, Henrik Pajbjerg, er så godt. Netop den tætte personlige relation, smører samarbejdet, som Putnam kunne have formuleret det. At samarbejdet ikke er mere formaliseret utrykker samtidig stor tillid mellem parterne. Dette rejser spørgsmålet, om et mere formaliseret samarbejde havde ført til et bedre samarbejde? Dette er ikke muligt at svare på ud fra denne undersøgelse. Hvis tanken, inspireret af Putnam, om at generel tillid er bedre end den personbundne, kan samarbejdet her ikke leve op til det ideal. Samarbejdet om VM i Brydning, kan måske nærmere betegnes som et skridt på vejen, idet succesen var så stor. Det ansporer måske til nyt samarbejde om andre begivenheder.

Følgende skema viser hvordan forbindende social kapital, er operationaliseret i dette speciale. Samarbejdet mellem Herning Brydeklub og Herning kommune placerer sig i kategorien personbunden og tillidsfuldt.

Tabel 12:Typologi over samarbejdet med Herning Kommune.

	Tillidsfuldt	Ikke tillidsfuldt
Formaliseret samarbejde	Karakteriseret af tillid mellem de samarbejdende parter. Samtidig er samarbejdet et udtryk for en ”procedure” i forhold til samarbejde mellem kommunen og en lokal forening.	Karakteriseret af mistillid mellem de samarbejdende parter. Samtidig er samarbejdet et udtryk for en ”procedure” i forhold til samarbejde mellem kommunen og en lokal forening
Personbundet samarbejde	Karakteriseret af tillid mellem de samarbejdende parter. Samtidig er samarbejdet personbundet, i forhold til samarbejde mellem kommunen og en lokal forening	Karakteriseret af mistillid mellem de samarbejdende parter. mistilliden personbundet, i forhold til samarbejde mellem kommunen og en lokalforening

I forhold til et fremtidsperspektiv, peger følgende citat på, at forholdet mellem Herning Kommune og Herning Brydeklub, er blevet tættere.

”(…) i forhold til kommunen har vi fået nogen vi kender. Hvis jeg skal snakke med nogen på kommunen, så går jeg bare derop. Det gjorde jeg ikke før, så skulle vi bede om et møde og så vente lidt. Nu er jeg på fornavn med hele kulturafdelingen.” Henrik Pajbjerg

I forhold til institutionalisering af samarbejdet, ser det ud til at vejen er banet. Succeskriteriet fremover, må være om de gode relationer Henrik Pajbjerg har opbygget til kommunen, er institutionaliseret i en sådan grad, at de også vil komme en fremtidig formand til gode.

5.4.3 Relationer udenfor styregruppen

Der viste sig naturligt nok, en klar forskel på relationerne til de tætte samarbejdspartnere i styregruppen, og resten af de relationer, der opstod som følge af VM i Brydning. I forhold til analysen af disse relationer, er det stadig de kriterier og indikatorer, der blev opstillet i teorikapitlet som er gældende. Dog vil der være områder hvor det ikke er relevant at behandle alle indikatorer. I forhold til de stærke personlige relationer, der blev dannet i styregruppen, er der nærmere tale om løsere forbindelser, hvor Herning Brydeklub, gennem VM i Brydning, formår at gøre positivt opmærksom på sig selv.

5.4.3.1 Forholdet til Medierne

”Halvandet år før VM i Brydning havde vi (Henrik Pajbjerg og medlemmer fra styregruppen)et møde med folkebladet. Her fortalte vi hvordan vi ville kontakte dem, hvornår de ville få hvilken information osv. Og så hvor mange tilskuere der ville være, og at det ikke ville være nogen fiasko hvis der kun kom 500(tilskuere). Så vidste vi, at når nu der kom 3000 så var det en kæmpe succes. Og da vi havde solgt mere end de 500 billetter vi havde budgetteret med, så var det allerede en succes, - vi havde jo fordoblet forsalget. Vi havde 4 -5 succeshistorier til avisen allerede inden vi kom i gang, også kom der endnu flere igen, også var det bare en kæmpe succes. Og det har det været lige siden. Der har ikke været en dårlig røst i pressen overhovedet.” Henrik Pajbjerg

I forhold til medierne er der altså benyttet en klar strategi. Ved at underspille forventningerne var det nemmere at gøre VM i Brydning til en succes i pressens optik. Da de første succeshistorier var skrevet, var maskineriet sat i gang. Man kan altså tale om en positiv spiral. Desuden er tilgangen til pressen præget af en viden om, hvad der skal til for at skabe en positiv historie om klubben i medierne. Ud over den umiddelbare tættere relation til den lokale presse, kan der også spores et uddannelsesmæssigt perspektiv for klubben, i at have været medarrangør på VM i Brydning.

”Altså for Herning Brydeklub har VM i Brydning betydet, at de har fået langt bedre netværk til lokalmedierne (…) De fået en helt anden indgangsvinkel til mange af de partnere de har arbejdet sammen med i hele processen.” Mads Bang Aaen

Mads Bang Aaen beskriver det meget godt med udtrykket en ny indgangsvinkel. I øverste citat eksemplificeret med tilskuerantallet, er det lykkedes, at få pressen til at tage en positiv vinkel i forhold til VM i Brydning og i forhold til klubben. Noget Klubben også lever højt på efterfølgende.

De forhold at Brydeklubben indgår i en række positive historier, samtidig med at der efterfølgende er fulgt op på historierne, med endnu flere positive historier, tyder på et forhold til pressen, der er i høj grad hjulpet på vej af VM i brydning. Det er tvivlsomt om Herning Brydeklub, kan opretholde dette niveau af pressedækning, men der er ikke tvivl om at klubbens muligheder for at blive dækket af pressen, er steget efter VM i Brydning.

5.4.3.2 Forholdet til lokale skoler

”Jeg plejer at sige til de mere forkromede taler til generalforsamlinger og sådan, at vi har et sted mellem 500 og 1000 børn der prøver brydning om året. Og det er gennem skole og fritidsforeninger, åbent hus ude i sportscentret og sådan nogle ting.” Henrik Pajbjerg

Brydeklubben har altså stærke forbindelser i forhold til de lokale skoler, hvor de hvert år forsøger at få skolebørn til at starte til brydning. I forbindelse med VM i Brydning havde breddekonsulenten fra Danmarks Brydeforbund, kontakt til lokalområdets skoler. Henrik Pajbjerg forklarer.

” (…) lokalt havde vi breddekonsulenten fra forbundet. Han tog ud på skolerne, - vi havde et projekt hvor skoleklasserne kunne vælge et land. De skulle lave noget om fx Afghanistan og Turkmenistan – gamle Sovjet republikker, lande fra hele verden. Så valgte de et land og lavede et projekt. Det blev hængt op ude i forhallen.(ved VM i Brydning) (…) Der var breddekonsulenten rundt på ca. 25 skoler, og fortælle om brydning. Så der har vi fået kontakt til brydere, men også til lærere.” Henrik Pajbjerg

VM i Brydning bruges altså som en anledning til at udbrede brydesporten i lokalsamfundet. Oveni får eleverne måske også et tilhørsforhold til begivenheden. Igen er der tale om at Herning Brydeklub gør positivt opmærksom på sig selv, igennem en relation ny relation, der måske giver mulighed for flere medlemmer på sigt.

5.4.3.3 Integrationsprojekt

”Vi havde også et integrationsprojekt, hvor vi havde en skole hvor vi havde 12 brydere med ude og bryde. En dag ude hvor de trænede og havde en konkurrence, og så var der finale inde i selve hallen. Der var også nogen som ikke havde gået til brydning overhovedet. De havde bare prøvet nogle få greb. Så kom de op inden finalen, mens der var propfyldt i hallen. Der var altså 4000 mennesker... Der lavede de så deres finalekamp deroppe. Og for satan da. Lille Muhammed, han var ikke til at få ned fra podiet igen, med guldmedalje og det hele. (haha)” Henrik Pajbjerg

Henrik Pajbjerg fortsætter omkring de kontakter, der skabes i forbindelse med sådanne projekter:

”Bare det at man kender dem (…) Der er en del lande, hvor der kommer flygtninge fra, hvor brydning er nationalsport. At vi (Herning Brydeklub) så allerede lige når vi har kontakt til dem første gang siger - hvis i har nogle sønner, der kunne interessere sig for brydning... Så de også har fornemmelsen af at vi er klar til at modtage dem (…)” Henrik Pajbjerg

Her er så at sige tale om en åben invitation, hvor der gøres opmærksom på at Herning Brydeklub findes, og at de gerne vil have medlemmer blandt de deltagende i integrationsprojektet. Som nævnt i afsnit ’6.1 Åbenhed’, er der måske nærmere tale om relation der er brugbar i Putnams forståelse af social kapital.

5.4.3.1 Resten af styregruppen

Herning Brydeklubs relation til resten af styregruppen gik gennem Henrik Pajbjerg. Der er tale om relationer til:

Herning Messecenter – Der var med hele vejen, fra ”studieturen” til VM i Brydning i Kina. Messecenter Herning var primært involveret omkring det økonomiske og det praktiske. I forhold til Henrik Pajbjerg, var det primært i forhold til det praktiske, hvilket vil sige selve afviklingen.

Sport Event Danmark – Var involveret i form af Souchef Hanne Sejer. Her var det primært Mads Bang Aaen, der nød godt af ekspertise i forhold til aftaler om medie rettigheder og lignende. Noget som Henrik Pajbjerg ikke var involveret i. Sport Event Danmark ydede også et direkte økonomisk tilskud.

I forhold til disse to er der tale om professionelle aktører, der bidrager på baggrund af deres erfaring indenfor området. Sport Event Danmark med konkret event erfaring. Messecenter Herning med praktisk erfaring indenfor afholdelse af events, her fx arbejde med lyd, lys, billetsalg og lignende.

5.4.5 Opsummering

I dette afsnit vil jeg kort opsummere på de forbindende netværk. Målet var at undersøge hvor tæt samarbejdet var, og om det kunne bidrage til mere samarbejde på sigt.

Meget af arbejdet med arrangering og afholdelse af VM i brydning koncentrerede sig om medlemmerne af styregruppen og Henrik Pajbjerg. Disse relationer var meget tætte, idet samarbejdet omkring VM i Brydning var foregået over flere år, med den samme kreds af personer.

De relationer som er opbygget ud over styregruppen, kan karakteriseres som løsere, og mindre personbundne, idet de mere generelt er bundet til klubben end til Henrik Pajbjerg. Til flere af de løsere forbindelser, er det relevant at spørge hvorvidt de passer ind under forbindende social kapital.

Herudover er der mere eller mindre personlige kontakter til Sport Event Danmark, Messecenter Herning og medierne. Forholdet til disse kontakter er mere instrumentelt end de andre, da er forretningspartnere i forhold til afvikling af begivenheden og gode historier. Dog er der positive oplevelser forbundet med det samarbejde der var, hvilket betyder det kan gentages.