Idrætsforeninger og social kapital


Lokalforeningens betydning



Yüklə 440,69 Kb.
səhifə19/24
tarix20.09.2018
ölçüsü440,69 Kb.
#69628
1   ...   16   17   18   19   20   21   22   23   24

6.2 Lokalforeningens betydning


I dette afsnit vil jeg undersøge hvordan den lokale Herning Brydeklub bidrog til afholdelsen af VM i Brydning i Herning. Undersøgelsen bygger på analysen i kapitel 6. Til at illustrere hvilken forskel den lokale klub gjorde, i forhold til en begivenhed der ikke var forankret lokalt, inddrages den anden udvalgte case VM i Taekwondo.

På baggrund af analysen i kapitel 6, er der særligt to områder hvor Herning Brydeklub viste sig at gøre en forskel i forhold til afholdelsen af sportsbegivenhederne. I de to følgende underafsnit vil jeg beskrive disse to områder.


6.2.1 Et rekrutterings netværk


I og med det var muligt at få så mange frivillige, som det var tilfældet ved VM i Brydning, vidner om et stort netværkspotentiale i forhold til det antal medlemmer, foreningen har. I modsætning til afholdelsen af VM i Brydning arbejdede man i forbindelse med VM i Taekwondo ikke sammen med en lokal klub. Derimod søgte man at rekruttere frivillige fra alle landets Taekwondo klubber. Følgende to citater er udtalelser fra henholdsvis Mads Bang Aaen fra Dansk Brydeforbund og Torben Sachmann fra Dansk Taekwondo forbund.

Vi havde folk nok. Hvor vi skulle bruge 250 var vi 270- 275 frivillige faktisk, og vi kunne godt have været 320 frivillige” Mads Bang Aaen

(…) hvis man kun skulle tage en klub. Det er ikke nok til at løfte sådan et arrangement. Vi havde jo et krav på en 250 – 300 (frivillige). (…)Det kan man overhovedet ikke løfte, i størrelse på Taekwondo klubber.” og ”Jeg vil skyde på at vi har været 200 hjælpere igennem. (…) Under selve stævnet har der vel været en 100 – 150 i gang inklusiv OC og komite medlemmer osv. Så vi kørte på absolut minimum af hvad stævnet kunne holde.” Torben Sachmann

Torben Sachmann mener ikke, at en lokal Taekwondo klub kan løfte det antal frivillige der skal til for, at afholde en begivenhed hvor der er brug for 250 – 300 frivillige. Kontrasten er derfor markant i forhold til VM i Brydning, hvor Mads Bang Aaen udtaler sig om det antal frivillige det lykkedes at skaffe her. Der er flere faktorer i spil når det gælder rekruttering af frivillige, og der kan ikke på den baggrund konkluderes, at et samarbejde med en lokal klub automatisk betyder et stort antal frivillige.

Måden de frivillige bliver rekrutteret på, og det syn man har på dem, er ikke uvæsentligt. I rekrutteringen af frivillige til VM i Brydning gjorde arrangørerne meget ud af, at gøre det at være frivillig til en oplevelse. Man kan her tale om en decideret strategi.

De to følgende citater er igen udtalelser fra henholdsvis Mads Bang Aaen fra Dansk Brydeforbund og Torben Sachmann fra Dansk Taekwondo forbund.


I perioden op til, skulle vi gøre det endnu mere interessant. Gøre sådan at de ikke var i tvivl om at de selv ville være frivillige. Så det ikke var frivillige man tvang til at være det. Men at denne begivenhed skal vi bare være med til, fordi det bliver fedt, det bliver stort og det er noget vi vil snakke om i Herning Brydeklub de næste 30 år.” Mads Bang Aaen, VM i Brydning i Herning.

Vi har hvert fald gjort et nummer ud af at sige, - nu er der så og så mange klubber der har meldt sig. Hvorfor er der ikke nogen derfra? Så trykke på dem på den negative måde. Også lige sige - prøv at høre, kan det virkelig passe, at nogle af vores største klubber ikke kommer med noget?” Torben Sachmann, VM i Taekwondo i Ballerup.

Citatet illustrerer to vidt forskellige tilgange til det at rekruttere frivillige. Til VM i Brydning var det vigtigt at gøre det at være frivillig, til noget de frivillige ikke ville undvære, mens det VM i Taekwondo nærmere var et spørgsmål om klubbernes forpligtelse til at hjælpe med et antal frivillige.

De to faktorer, jeg fremhæver her, leder frem til, at der i selv små foreninger, som i Herning Brydeklubs tilfælde kun har 126 medlemmer alt i alt, findes et stort rekrutterings potentiale. Ud af de 126 medlemmer lykkedes det at finde ca.275 frivillige til at hjælpe til ved VM i Brydning. Måden man rekrutterer de frivillige på, er ikke underordnet. Ved VM i Brydning i Herning havde man held og dygtighed til udnytte det netværk foreningen havde i form af medlemmer, og i form af relationer disse medlemmer havde.

Ved at bruge Herning Brydeklubs netværk som udgangspunkt, havde man altså et allerede eksisterende netværk, en effektiv rekrutteringsstrategi kunne rettes mod.

6.2.2 Organisering af arbejdet


En anden fordel i at rekruttere frivillige fra den lokale brydeklub eller lokal området er, at kendskabet til de frivillige er meget større. Dette beskrives i afsnit ’6.2 Samarbejde’. Her fandt jeg at Henrik Pajbjerg gennem Herning Brydeklub, havde kendskab til så mange af de frivillige, at han kunne placere dem i rigtigt i forhold til deres kompetencer. Viden om de frivillige betød, at han kunne uddelegere store ansvarsområder til de frivillige. Derved blev de frivilliges kompetencer udnyttet bedst muligt, men det havde også den effekt at de frivillige fik større ansvarsfølelse overfor opgaven. Blandt andet eksemplificeret ved de selvstyrende ’teams’ eller arbejdsgrupper der løste de forskellige opgaver ved VM i Brydning.

Følgende citater er udtalelser fra henholdsvis Elo Christensen Sport Event Koordinator i Herning Kommune og Torben Sachmann fra Dansk Taekwondo forbund.



Jeg vil sige at Henrik Pajbjerg, brydeklubbens formand, kender sine folk ret godt, han vidste lige præcis hvem han skulle gå ud og spørge på de enkelte poster (…). Og der havde han helt styr på det, og havde set rigtigt med de folk der var. Så derfor gled det faktisk rimeligt problemfrit under selve VM i Brydning.Elo Christensen

Problematikken var at første dag, der manglede man 25 (frivillige), som ikke kom. Så man måtte lige rykke sammen og revurdere det hele. Også få flyttet folk rundt så det fungerede.” Torben Sachmann

Elo Christensen pointerer at afholdelsen gik rimeligt problemfrit under VM i Brydning, som følge af at ansvar og opgaver var uddelegeret, og blev taget hånd om i selvstyrende grupper. I forhold til VM i Taekwondo, kan det have betydet at de frivillige ikke samme ansvarsfølelse overfor opgaven. Her illustreret ved at der manglede 25 frivillige den første dag.

Yüklə 440,69 Kb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   16   17   18   19   20   21   22   23   24




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə