Idrætsforeninger og social kapital

7 Konklusion

Specialets udgangspunkt var en undren over, hvilken rolle idrætsforeningen har i at skabe samarbejde i et lokalsamfund på baggrund af netværk. Motivationen bag denne undren var tidligere forskning i idrætsforeningernes betydning og omfang, og Robert Putnams ideer om hvordan netværk i det civile samfund hjælper til at løse kollektive opgaver.

Specialets teoretiske udgangspunkt var i Putnams tre forudsætninger for at skabe social kapital. Desuden blev Putnams teori suppleret med teori om forbindende social kapital. Til hvert af de fire områder, ’Åbenhed’, ’Samarbejde’, ’Frivillighed’ og ’Vertikale netværk’, blev knyttet to kriterier og en række indikatorer. Indikatorernes funktion var at vurdere, hvorvidt kriterierne blev overholdt. Analysen og de tre kriteriers holdbarhed danner således en hoveddelen af besvarelsen af specialets problemstilling.

7.1 Brobyggende social kapital

I dette afsnit vil Putnams tre kriterier i forbindelse med skabelsen af brobyggende social kapital blive gennemgået.

7.1.1 Åbenhed

Putnams første kriterium i forbindelse med skabelsen af brobyggende social kapital, er at foreningen skan være inkluderende i forhold til egne medlemmer og sin omverden. Dette blev operationaliseret gennem to kriterier, et der henvendte sig indadtil og et der henvendte sig udadtil. Til første kriterium var tre indikatorer der alle pegede på et stort omfang af inklusion fra arrangørside.

Fra arrangørside blev der gjort rigtigt meget for at skabe rum for socialt samvær. Det var både før og under VM i Brydning. De mange sociale arrangementer gav mulighed for at de frivillige kunne blive inddraget i fællesskabet i klubben og særligt i fællesskabet omkring VM i Brydning. På den baggrund må Herning Brydeklub siges at være meget inkluderende i aktiviteter i og omkring VM i Brydning.

Ud fra indikatorerne må det vurderes, at Herning Brydeklub har været inkluderende i mindre grad udadtil. Der findes kun et eksempel på nyt samarbejde, og et eksempel på en ny kontakt. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved betydningen. Dette kan muligvis skyldtes den store succes, med at mobilisere frivillige blandt egne medlemmer og igennem deres netværk.

7.1.2 Samarbejde

Putnams andet kriterium for vedligeholdelse elle udbygning af social kapital, er en horisontal struktur i samarbejdet. Dette blev operationaliseret i form af to kriterier hvor et omhandlede værdsættelsen af den frivillige arbejdskraft i forhold til at løse opgaver. Andet kriterium omhandlede ligeværdighed i samarbejdet imellem de frivillige.

De tre indikatorer pegede samstemmigt på, at den frivillige arbejdskraft blev værdsat i høj grad. De tre indikatorer viste sig indbyrdes forbundne idet informationen omkring de frivillige muliggjorde, at arrangørerne havde viden og tillid til at udele opgaverne i ansvarsområder. Dette havde igen betydning for andet kriterium.

Netop fordelingen af ansvar og opgaver betød, at de frivillige skulle løse opgaver i fællesskab. Her var samarbejdet præget af gensidig afhængighed og samarbejde ansigt til ansigt. Hvilket igen betyder, at indikatorerne blev bekræftet.

7.1.3 Frivillighed

Putnams tredje kriterium er at samarbejdet foregår på frivillig basis. Her blev arrangørernes orientering mod frivillighed undersøgt. Igen blev dette undersøgt ud fra to kriterier. Det første hvorvidt det blev gjort til en positiv begivenhed at være frivillig. Det andet omhandlede hvorvidt man forsøgte at fastholde de frivillige i foreningen.

I rekrutteringen af de frivillige blev der lagt stor vægt på, at gøre det til en begivenhed der næsten ikke var mulig at afslå at være frivillig til. Desuden lagde man fra arrangørernes side også stor vægt på, at der var åbenlyse fordel ved at være frivillig, som følge af de sociale arrangementer der blev afholdt i forbindelse med arrangementer inden og under VM.

Efter VM er der både afholdt frivilligfest og sendt julekort ud til de frivillige. Netop for at sætte pris på det arbejde, de frivillige har lagt i arrangementet. Sådan at Herning Brydeklub ville kunne nyde godt af arrangementet fremover. I forhold til de opstillede kriterier og indikatorer må det konkluderes, at der fra arrangørernes side er gjort meget for at det skulle være en god oplevelse at være frivillig til VM i Brydning.

7.2 Brobyggende social kapital samlet

Foreningen synes at spille en afgørende rolle i forbindelse med at vedligeholde brobyggende social kapital. Empirien bekræftede i alle tilfælde de indikatorer, der blev opstillet i forbindelse med teorien. Her kan der særligt peges på de mange sociale arrangementer, der på en gang fungerede som et incitament for at deltage i VM i Brydning som frivillig, men også fungerede som stærkt inkluderende i forhold til fællesskabet.

Med hensyn til at udbygge den brobyggende sociale kapital, synes foreningen ikke at have været opsøgende udadtil i særligt omfang. Langt de fleste frivillige blev rekrutteret gennem foreningens netværk. der var dog eksempler på samarbejder, der på sigt vil kunne betyde en øget medlemstilgang, og dermed udbyggelse af de brobyggende netværk.

I forhold til brobyggende social kapital, har Herning Brydeklub altså fået styrket netværk igennem afholdelsen af VM I Brydning.

7.2 Vertikale netværk

De vertikale netværk Herning brydeklub indgik i, i forbindelse med VM i Brydning blev undersøgt ud fra teori omkring forbindende social kapital. Her blev der opstillet kriterier vedrørende hvor velfungerende samarbejdet var, og hvorvidt det blev institutionaliseret, således det gav grobund for videre samarbejde.

I forhold til første kriterium blev der fundet meget tætte relationer til Herning Kommunes repræsentanter. Først og fremmest i forholdet mellem kommunen og Henrik Pajbjerg. Ligeledes var der tætte personbundne relationer mellem Henrik Pajbjerg og Danmarks Brydeforbund. I forhold til indikatorerne, gik de på graden af konsensus og tillid i samarbejdet. I begge tilfælde var dette til stede i høj grad. I forhold til institutionalisering af relationerne kan det indvendes, at relationerne er meget personbundne og dermed muligvis nærmere bundet til Henrik Pajbjerg end til Herning Brydeklub generelt.

Det viste sig, at de tætteste samarbejdsrelationer vertikalt netop var personbundne og præget af meget tillid. I forbindelse med andre forbindende relationer var relationerne løsere, men mere formelle. I forbindelse med analysen af netop nogle af disse relationer blev der peget på, at de muligvis bedre beskrives under brobyggende netværk. Dette kræver dog en definition brobyggende social kapital, der også inkluderer offentlige institutioner. Det var særligt i forbindelse med relationer til de lokale skoler, dette kunne være relevant.

Foreningen syntes at spille en afgørende rolle i forbindelse med at vedligeholde og udbygge forbindende social kapital. Der viste sig stor forskel på forbindelserne. De stærkeste forbindelser var til de to samarbejdspartnere Dansk Brydeforbund og Herning Kommune. Her var forholdet til kommunen blevet meget tættere. Her levede alle indikatorer op til de opstillede kriterier.

Ifølge kriterier og indikatorer kan det konkluderes at Herning Brydeklub, og dermed klubbens medlemmer, har både vedligeholdt og udbygget forbindende social kapital, og dermed skabt grobund for mere samarbejde mellem klubben og både offentlige og kommercielle aktører.