Idrætsforeninger og social kapital

2.2 Social kapital

Social Kapital er efterhånden blevet defineret en del gange i løbet af det 20. århundrede. Blandt andre kan nævnes Hanifan, Jane Jacobs og sociologen Pierre Bourdieu (Putnam, 2000:19). Senest er det dog James S. Coleman og senere Putnam, der anvender begrebet social kapital til at indfange den kollektive vilje og evne til at arbejde sammen om fælles løsninger (Torpe, 2009:11). Dette speciale tager udgangspunkt i Putnams teori, og derfor er det Putnams definition af social kapital, dette afsnit indledes med. I Putnams ”Making Democracy Work” defineres social kapital som:

”Features of social organization, such as trust, norms, and networks, that can improve the efficiency of society by facilitating coordinated actions” (Putnam, 1993:167).

Grundkomponenterne i social kapital er altså netværk, tillid og normer.

Når definitionen oversættes, kan man tale om sociale organisationer/foreninger, hvori det er interaktionen imellem mennesker, der tillægges betydning. Det er de netværk interaktionen foregår i, der skaber tillid og normer, som så tilsammen forøger kapaciteten for kollektive handlinger og forfølgelsen af fælles interesser⁴. (Putnam, 1993:167) På den måde kan netværket forstås som forudsætningen for, at tillid og normer kan opstå. Netværket er det konkrete og handlingsbaserede, mens tillid og normer opstår ved brug af netværket, og kan i den forbindelse beskrives som holdningsbaserede. (Gundelach og Torpe, 1997:19)

Netværk skaber tillid ved at individer indgår i forbindelse med hinanden, jo mere interaktion mellem individer, jo mere tillid vil der blive skabt imellem dem (Rosenmeier 2007:27). Putnam skelner mellem to former for tillid. Der er den personbundne, altså den direkte tillid til en enkelt person, det kalder Putnam for ”Bonding social kapital”. Tilliden kan også være mere abstrakt og nærmere bundet til andre personer generelt, det er også kaldet social tillid.⁵ Denne form for tillid kalder Putnam for ”Bridging social kapital”. (Svendsen, 2007:172)

I sociale netværk skabes også normer, den vigtigste er, hvad Putnam kalder “norms of generalized reciprocity”, som kan oversættes til ”generaliserede reciprocitets normer”, hvor reciprocitet igen kan oversættes til gensidighed. (Putnam, 1993:171-172) Med generel gensidighed menes et slags bytteforhold, hvor man ved en investering i fælles bedste, måske ikke opnår noget nu, men opnår en gengældelse på et senere tidspunkt. Putnam beskriver selv reciprocitet som noget, der kan kaldes alturisme over kort tid, men egeninteresse over lang tid (Putnam, 1993:171-172). Dette er lig den oplyste egeninteresse Touqueville taler om. Den oplyste egeninteresse fremkommer, når man indser, at det kan være en fordel at ofre noget på kort sigt for at vinde noget på længere sigt. (Torpe, 2007:202) På samfundsmæssigt plan betyder generaliseret tillid fx en større vilje til at betale skat og udføre samfundsopgaver, fordi der er en stærk forventning om, s at man selv bliver hjulpet, når der er brug for det (Rosenmeier, 2007:28). Der kan altså i forbindelse med gensidighedsnormer tales om villigheden til at indgå i samarbejde med andre om fælles løsninger, selvom man umiddelbart er mest tilbøjelig til at gå egne veje.

2.3 Foreningen og social kapital

I sin undersøgelse af social kapital i ”Making Democracy Work” operationaliserer Putnam social kapital som deltagelse i netværk båret af frivilligt engagement. Frivillige foreninger, herunder idrætsforeninger er eksempler på sådanne netværk. (Putnam, 1993:173)⁶. I en idrætsforening mødes mennesker omkring en fællesaktivitet, og indgår dermed i ansigt til ansigt relation med hinanden. Dette er i modsætning til fx politisk orienterede organisationer med mange passive medlemmer (Wollebæk og Selle 2002:47). Det er en vigtig pointe, at det er relationer, der skabes langs samfundets horisontale linjer, altså fra neden og lokalt. Putnam er netop meget orienteret mod netværksdannelsen horisontalt og herunder, under hvilke vilkår netværk, der sætter mennesker i forbindelse med hinanden og dermed hjælper til samarbejde, bliver skabt.

I artiklen ”Foreninger og social Kapital i Danmark” udleder Lars Torpe to funktioner af foreningslivet i forhold til social kapital. For det første er der, hvad han kalder en direkte funktion, hvor foreningerne binder forskellige dele af samfundet sammen og derigennem skaber et større samarbejde. Den anden funktion kalder han kaldes en indirekte funktion. Det vil sige en funktion, hvor foreningerne bidrager til at skabe de holdningsmæssige forudsætninger for at samarbejde. (Torpe, 2009:12) Den direkte funktion henviser til netværksdelen af social kapital, mens den indirekte funktion henviser til de holdningsbaserede komponenter – tillid og normer.

Som følge af afgrænsningen i indledningen, er det foreningens sammenbindende funktion, altså funktionen som netværksskaber, der undersøges i dette speciale. Helt konkret er det, hvordan foreningens netværk bidrager til at skabe et større samarbejde.

Afgrænsningen fra de indirekte og holdningsmæssige forudsætninger, betyder ikke, at de ikke godtages som en ligeså vigtig del af lokalt samarbejde, det antages blot, at disse holdningsmæssige forudsætninger er skabt i andre sammenhænge. Hvilket er i tråd med antagelser omkring sammenhængen mellem frivillig deltagelse i foreningerne og udvikling af social tillid⁷(Torpe, 2009:15).

2.3.1 Forbindende social kapital

Når Putnams social kapital teori sættes i relation til nordiske forhold er vertikale samarbejdsforbindelser fraværende. I Putnams Italien studie understreges værdien af horisontale bånd, idet de ikke er knyttet til magtstrukturer, der fører enten paternalisme eller klientisme med sig. (Wollebæk og Selle, 2002:47) Traditionen for samarbejde mellem fx kommune og forening viser dog, at et givtigt samarbejde sagtens kan opstå mellem private og offentlige aktører. Forbindende social kapital er et udtryk for den sociale kapital, der udvikler sig mellem det private og det offentlige. (Torpe, 2007) Her kan sondres mellem forbindende social kapital, der foregår mellem grupper og organisationer i det civile samfund, og den forbindende sociale kapital, der opstår mellem grupper og organisationer og staten (Torpe, 2009:14).

2.3.2 Foreningen som netværksskaber

I undersøgelsen af den sociale kapital er det som nævnt netværket, der er i fokus. Og her netop foreningens rolle i, at skabe netværksforbindelser som kan udmønte sig i lokalt samarbejde både horisontalt og vertikalt. I det følgende vil jeg komme nærmere ind på, hvad der forstås med netværk i dette speciale.

I Putnams bog fra 2000 beskrives, hvordan både formelle og uformelle netværk kan bidrage til at skabe social kapital. (Putnam, 2000) For at idrætsforeningen kan fungere som sammenbinder, må den have en hvis relation til andre netværk. Uformelle netværk vil derfor blive inddraget i det omfang, der på en eller anden måde findes en relation til idrætsforeningen. I forbindelse med relationen til offentlige institutioner forstås netværk i dette speciale, som relationer til både offentligt ansatte enkeltpersoner eller hele institutioner, og både formelle og personlige relationer.

Dette er udgangspunktet for, hvordan foreningens netværk vil blive brugt i den videre analyse. Konkret menes der med foreningens netværk: Alle de personer, som har været i kontakt med foreningen, enten offentlige eller private, formelle medlemmer eller uformelle relationer fx i form af tidligere medlemmer, kontakter indenfor pågældende sportsgren, forældre, børn, venner eller andre med relation til nuværende medlemmer⁸.