Standardisering som forudsætning for elektronisk patientjournal Kirsten Bredegaard Informatikafdelingen I Hovedstadens Sygehusfællesskab Hvem er jeg?



Yüklə 445 b.
tarix05.03.2018
ölçüsü445 b.
#30381


Standardisering som forudsætning for elektronisk patientjournal Kirsten Bredegaard Informatikafdelingen i Hovedstadens Sygehusfællesskab


Hvem er jeg?

  • Kandidat fra RUC i 1987 – cand.mag. i samfundsfag og datalogi

  • 7 år i privat firma

  • 4 år i Rigshospitalets informatikafdeling

  • 4 år i Sundhedsstyrelsens kontor for sundhedsinformatik

  • nu – faglig koordinator - brugermoduler/applikationsplatform og integrationsplatform



Den kliniske arbejdsplads i H:S

  • Rigshospitalet, Hvidovre, Bispebjerg, Amager, Frederiksberg, Sankt Hans

  • It-strategi : www.hosp.dk

  • Et forandringsprojekt

  • 12.000 brugere

  • 1,1 mia kr – finansieret gennem effektiviseringer og rationaliseringer



EPJ udbredelse i dag forventet dækning af antal senge i 2003

  • 1. Generation

    • Vejle amt (50%), Viborg amt (75%)
  • 2. Generation

    • Århus amt (15%), Ringkøbing amt (5%), Ribe amt (30%), Sønderjyllands amt (-), H:S (9%)
  • På vej

    • Fyns amt (20%), Københavns amt (-), Nordjyllands amt (10%), Roskilde amt (15%)
  • Afventer

    • Frederiksborg amt (10%), Vestsjællands amt (3%), Storstrøms amt (0%), Bornholms amt (0%)


Standardisering – fordele og ulemper

  • Organisatorisk

    • Sundhedsfaglig standardisering
  • Teknisk

    • Komponentbaseret standardisering – applikationsplatform
    • Servicebaseret arkitektur – standardisering af tilgang til data
    • Integration – standardisering af meddelelsesbaseret og databasemæssig integration


Organisatorisk standardisering

  • Eller indhold er vigtigere end form

    • Teknisk standardisering : udvekslingsformater, protokoller, transaktionsstyring etc.etc.
    • Voksende erkendelse af nødvendighed af semantisk standardisering


Mål for elektronisk patientjournal

  • Forbedret høj kvalitet i diagnostik, behandling og pleje :

    • Sammenhængende patientforløb på tværs af enheder og hospitaler i H:S
    • Forøget patientsikkerhed
    • Rationelle arbejdsgange
    • Støtte medarbejdernes daglige arbejdssituationer


Sammenhængende patientforløb

  • Fælles basisjournal på tværs af:

    • Sektorer
    • Hospitaler
    • Specialer
    • Faggrupper


Forøget patientsikkerhed

  • Fælles journal – adgang til data

  • Data fødes ved kilden – indtastes af det sundhedsfaglige personale

  • Øjeblikkelig tilgængelighed – indtastes når data opstår

  • Udstrakt brug af beslutningsstøtte – bygger på ’best practise’, konstant kvalitetsmåling og -udvikling



Rationelle arbejdsgange

  • Data indtastes kun én gang – og genbruges hvor det er muligt

  • Data registreres af den person der mest rationelt udfører arbejdsgangen – ingen faggruppe ejer data

  • Fokus på planlægning og optimering – ingen spildtid, ingen ventetid…





Fælles IT-systemer kræver standardisering og formalisering

  • terminologi og begreber

  • arbejdsgange

  • retningslinjer

  • politikker

  • arbejdsdeling

  • ansvarsfordeling





H:S Begrebsrådets opgave

  • beslutte forslag til definitioner af sundhedsfaglige og administrative begreber og anbefalede termer ud fra indstillinger fra:

    • IT-projektgrupper
    • akkrediteringsgrupper
    • sundhedsfaglige råd og komiteer
    • nationale standardiseringstiltag (primært Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen) og Sundhedsvæsenets begrebsråd


Sundhedsstyrelsens Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal

  • - tværfaglig

  • - problemorienteret

  • - forløbsorienteret



Klinisk proces - overordnet

  • Fire fundamentale informationselementer





Klinisk proces - overordnet



Standard patient forløb

  • Hvad er et standardforløb?

    • specialespecifikt
    • fælles elementer
  • Formål

    • beslutningsstøtte
    • registreringsstøtte
    • sammenlignelighed ved kvalitetsudvikling










Standardisering af arbejdsdeling og ansvar?

  • Nødvendigt med centrale retningslinjer for at bryde uhensigtsmæssige mønstre

  • Men i vidt omfang overladt til det lokale skøn

  • Roller fremfor personer med specifik uddannelse



Sundhedsfaglig standardisering - fordele og ulemper

  • Fordele:

    • Ens kvalitet i behandlingen : samme målepunkter for kvalitet
    • Større mobilitet hos personalet – mindre undervisningsbyrde
    • Bedre udnyttelse af ressourcer – mindre ventetid, større kapacitet – når der kan analyseres på tværs
  • Ulemper:

    • Længere implementeringstid – konsensus tager tid!
    • Monofagligheden forsvinder? – mindre omsorg og pleje?
    • Mindre selvstændig tankevirksomhed?
    • Mere kontrol af personalet?
    • Mere usikkerhed hos personalet?


Teknisk standardisering

  • Arkitektur

  • Komponenter

  • Data

  • Database - services

  • Meddelelser











Forudsætninger integration









Integration via meddelelser - udvekslingsstandarder

  • Bygger på internationale standarder

  • Syntaks : Edifact, XML, HL7

  • Data pakkes ind – transporteres – pakkes ud

    • Præsenteres
    • Lægges ind i egen database


Teknisk standardisering – fordele og ulemper

  • Fordele – flere valgmuligheder, billigere løsninger:

    • Stiller kunden mere frit hvad angår leverandør – kan vælge det bedste
    • Lettere at udskifte når teknologien forbedres – bedre sikring af investeringer
    • Potentielt genbrug af komponenter – man betaler ikke to gange
    • Lettere at drifte og vedligeholde – ens snitflader – lettere at skaffe personale, mindre afhængighed
    • Udveksling af information mulig på tværs af installationer
    • Information kan præsenteres i rette kontekst
  • Ulemper:

    • Ansvar for den samlede løsning og arkitektur ligger hos kunden
    • Vanskeligt at afgøre fejl og uhensigtsmæssigheder




Yüklə 445 b.

Dostları ilə paylaş:




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə