Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
39 
hvorledes vore bedste mænd ser på sagen; men jeg kunne fristes til at tro, at ligesom 
der er stik modsatte anskuelser herhjemme mand (og mand) imellem, ligeså tror jeg 
og(så), det vil være mellem vores spidser, og på den måde kan det vel siges, at det er 
godt, at alt offentlig er bunden, det ville kun forøge stridene. Jeg ved ikke, om du 
husker den aften i Stavnsbo
12
, jeg hævdede, at hvis tyskerne forstod deres sager, var 
lidt klogere, så ville de vinde forrang i Nordslesvig, at da både Peder og Nohns for op, 
hvor jeg dog kunne tænke, at krigen kunne gøre nogen tysk? Nu forleden stod der i 
Hejmdal, at N. Nissen var kørt sammen med hertug Ernst Gynther i hans bil fra 
Frankrig, da de skulle møde i Landdagen, det kunne Christiane ikke forstå, at han 
ville, at han ikke sagde nej tak, men så sagde Nohns: ”Han er naturligvis tysk nu, det 
er det hele ved at blive”. Jeg har fået ret, om langt fra så vidt som Nohns siger, ikke 
tysk, men det bliver N. N. og doktor Thomsen eller min egen lille person aldrig, men 
ser med lidt forståelse og prøver ikke at være alt for ensidig. NB: Dr. Thomsen har 
fået jernkorset. 
Angående mig selv, og jeg tror dog, der er mange, der har det sådan, så står jeg så 
mærkelig dobbelt i denne tid, jeg kunne finde på at kalde det neutralt. Vel har 
tyskerne hundset og hånet os danske i Nordslesvig så tit og kan ikke lade være med at 
gøre det endnu, og jeg ville med største glæde se Hahn
13
 (og) Straherz og mange flere 
komme nedenunder engang, men alligevel kan jeg ikke ønske, at Tyskland, det tyske 
folk, de tyske bønder, som jeg lærte at kende som soldat i Hannover, den tyske 
arbejder, som jeg lærte (at kende) i Kiel, det rige land ved Rhinen, nej ikke kan jeg 
ønske det den samme skæbne som Belgien og Frankrig. Ej heller kan jeg ønske ondt 
over de tyske soldater i fronten, bortset fra vore egne, som står der, kan jeg ikke andet 
end føle, at de andre, som står der, den menige tyske soldat, han står mig nærmere end 
både franskmænd og russere, er det at være tysk, ja, så må de kalde mig det, så længe 
de vil. 
På den anden side kan man ikke andet end harmes over slænget herhjemme, og gjaldt 
det dem på, da var jeg med. Et par eksempler: 
Forleden dag stod i Hejmdal taget efter en Flensborg blad en skrivelse fra generalen 
for 18 division. 18 division 84.86.85.31 regiment har særlig slesvigere. I skrivelsen 
                                                        
12
 navnet på farens aftægtshus 
13
 J. H. Hahn var amtsdommer i Nordborg og ivrig for at fortyske den sønderjyske 
befolkning 

---

 
40 
stod der sådan noget lignende, at han generalen herved offentlig ville udtale, at de 
slesvigske regimenter havde udmærket sig i kampene, udholdt de største anstrengelser 
og savn på de lange marcher i Frankrig, han var stolt af at føre sådanne folk. Det var 
jo vore regimenter 9 armékor, som gik igennem Belgien og var nær inde på Paris og 
så måtte gå tilbage igen, hvorved de led de frygteligste tab, og mange blev taget til 
fange. Et par dage efter stod der i Preuspost, at nordslesvigerne løb over og lod sig 
frivillig tage til fange.  
Et eksempel til: 
Militæret, der lå i Skærbæk, Toftlund osv., er vist nok blot for at skifte kvarter flyttet 
nærmere på grænsen (der er kommet en 20 mand her til sognet, og grænsen er igen 
bleven stærkere spærret). Jeg talte forleden med en soldat ude syd fra Tønderegnen. 
Jeg spurgte, hvad det nu skulle betyde. ”Jo,” sagde han, ”Nordslesvig er fuld af 
danske spioner, kunne vi blot få et par af dem kapret, så skulle resten nok holde sig 
rolig.” Jeg tænkte, Nordslesvig er ikke fuld af danske spioner. Jeg kan ikke tænke mig 
en; men Nordslesvig er fuld af tyske spioner, der gør alt for at gøre fortræd, fang dem 
og klyng dem op, og vi ville få ro. – 
Ja Tinne, jeg kan ikke lade være andet, end at jeg håber på gode tider for vort lille 
kære land; men jeg forstår det næsten alligevel ikke, for går tyskerne sejrrig ud af 
kampen, da skal du se, hvordan de vil klare sig og hovere; man mærker det straks, 
man kommer til Arnum. Der er ligegodt noget storhedsiv(er) over dem, man mærker 
det knap så meget nu, da de er lidt i knibe, men kommer der engang efterretning om 
en stor sejr fra vestfronten, ja så skal I se, så slår det ud i lys lue igen. Så jeg ved ikke, 
hvad der er bedst at ønske; men man har lov at håbe, at de bedste elementer i det tyske 
folk må komme ovenpå, og at det efter al den nød, sorg og elendighed må skabes 
noget godt, må stå et ungt frit Tyskland frem, som og må se, at det har noget at gøre 
godt, som fædrene har gjort ilde – 
Fætter Jens har jeg ikke talt med i længe, vi ville sidste søndag have været til kirke i 
Seem og derfra til Høm, men så kom grænsespærringen, og det blev ikke til noget. 
Søren fik jeg brev fra i forgårs, han mente næsten at komme hjem til jer, og om han er 
kommet, ved jeg endnu ikke. Peder, Tor og Mariane skulle i dag til Fæsted, men Tor 
skulle jo først afvente, om Søren kom. Det ville være rart, om Søren kunne kommet 
hjem engang, mens han endnu lå i Slesvig, der er altid nu til vinteren en hel del ved 

---

 
41 
ejendommen, som han kunne sige til om, det er ikke altid så let, når manden fejler.  – 
Peder Kjær
14
 og Mads Smidt ligger endnu i Slesvig, men venter stadig, der kan 
komme bud, de skal age på. Jeppe Smidt er i Rendsborg på vagtkommando. 
Ellers tror jeg ingen nyheder, der er hverken herhjemme fra eller fra krigen. 
Nå, det blev en lang epistel, og det er ikke i hvert fjerding år jeg skriver et brev. Nu 
må du undskylde , for jeg har haft travlt, det er kommet lige ud og vrimler 
selvfølgelig af fejl, og jeg gider ikke gå det igennem, så du får det, som det er. 
Mange hilsner fra os alle,  
vi har det rigtig godt over hele linjen  
Hans  
Mandag. 
Søren kom ikke hjem i går, i stedet for Søren kom der bud efter Ville, han skal stille i 
morgen tirsdag i Flensborg og rejser i aften, det er jo ikke godt med Margrethes 
humør. Hermed et lille udklip af Flensborg Avis, som jeg tænker kan interessere dig. 
Det er vel nok noget nær dit syn på sagen og til dels også min.  
V. h. H 
 
 
                                                        
14
 Man fulgte med i skæbnen for de indkaldte, som var fra sognet eller 
bekendtskabskredsen 

---