Efter at have været på turné vender Ulvehøjen på mandag tilbage til en udsolgt forestilling på Limfjordsteatret med flotte anmeldelser I bagagen også fra Sebastian selv. Teatret er desuden klar med to ekstraforestillinger I januar



Yüklə 14,02 Kb.
tarix03.11.2018
ölçüsü14,02 Kb.
#77779

Ekstra-ekstra forestilling med Ulvehøjen

Efter at have været på turné vender Ulvehøjen på mandag tilbage til en udsolgt forestilling på Limfjordsteatret med flotte anmeldelser i bagagen - også fra Sebastian selv. Teatret er desuden klar med to ekstraforestillinger i januar

Teaterkoncerten Ulvehøjen vender på mandag 20. november tilbage til et fyldt Limfjordsteater. Efter urpremieren i oktober, drog forestillingen, der er baseret på Sebastians album af samme navn fra 1977, af sted på turné og vender nu hjem for en kort bemærkning.

Ulvehøjen blev flot modtaget af de lokale medier, Nordjyske og Limfjord Update, der begge gav fem stjerner og har fået yderligere gode anmeldelser på turnéen.

Det landsdækkende, webbaserede magasin ISCENE, betegner forestillingen som ”Dragende. Overbevisende. Cool.” og kvitterer med fem stjerner. Kulturmagasinet Fine Spind giver fire stjerner og skriver beskriver et ”unikt lydunivers.” Sebastian selv var inde at opleve Ulvehøjen i Næstved, og beskrev det i en efterfølgende mail som en ”udsøgt positiv oplevelse (…) Sublimt papirstyndt og musikalsk muskuløst. Fremragende Lasse og stærkt spillende orkester”.

Mandagens forestilling er for længst udsolgt. Det sammen gælder for ekstraforestillingen fredag 5. januar. Derfor har Limfjordsteatret nu arrangeret en ekstra-ekstra forestilling lørdag 6. januar kl. 17 – foruden en lukket forestilling 8. januar.

Limfjordsteatrets leder, Gitta Malling, er naturligt nok glad for den store interesse.

- Det er ikke tit, vi har en egenforestilling, der spiller hele otte gange her i vores egen teatersal i samme sæson – og hvor alle de offentlige forestillinger har været udsolgt. Det er en helt fantastisk opbakning, siger Gitta Malling, og fortæller, at også Randers Egnsteater måtte arrangere en ekstraforestilling.

- Sebastians album viste sig at være en kultplade i Randers og omegn, så billetterne var revet væk i løbet af den første uge, de var til salg – og så skyndte de sig at arrangere en ekstra forestilling, siger Gitta Malling.

Efter jul skal Ulvehøjen på endnu en tourné, hvor den blandt andet skal spille i en længere periode i Teater V i Valby.

Forslag til billedtekster:



Limfjordsteatret har længe haft udsolgt til forestillingen Ulvehøjen 20. november, derfor er der arrangeret yderligere to ekstra-forestillinger til januar. Foto: Lars Horn, Baghuset

Da selv ekstra-forestillingen fredag 5. januar er udsolgt, har Limfjordsteatret netop besluttet at arrangere endnu en forestilling lørdag 6. januar kl. 17. Foto: Lars Horn, Baghuset
Yüklə 14,02 Kb.

Dostları ilə paylaş:




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə