Biografier og erindringsbøger


T050 Thoene, Bodie & Brock: 4/6. Det fjerde daggry. Lohse 2008. 13 t. 12 min. – Læst af Edel Holst Nielsen



Yüklə 0,93 Mb.
səhifə19/21
tarix11.06.2018
ölçüsü0,93 Mb.
#48215
1   ...   13   14   15   16   17   18   19   20   21

T050 Thoene, Bodie & Brock: 4/6. Det fjerde daggry. Lohse 2008. 13 t. 12 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Ingen i Judæa kan vide sig sikre under den gale Kong Herodes, som er fast besluttet på at fastholde magten – uanset omkostningerne. Pigen Maria fra Nazaret får et usædvanligt besøg hjemme i forældrenes stald. Det, som gæsten fortæller hende, vil få store konsekvenser for resten af hendes liv – og evighedsbetydning for alle, fra Judæa og til jordens yderste grænse. Men vil Josef – hendes forlovede – tro hende, eller må hun bære at miste ham nu? Læreren Onias arbejder i hemmelighed med tolkningen af de gamle profetier. Hvis nogen får at vide, hvilken betydningsfuld viden han har fået gennem dem, er ikke blot hans, men også hans elskede kone og barns liv, i stor fare.

I et rigt galleri af personer, hvoraf mange kendes fra Bibelen, udspiller der sig et gribende drama, hvor omsorg og kærlighed konstant møder nød og brutalitet. Historisk troværdighed tilføjer den mesterligt fortalte historie en særlig magi.

Nummeret findes ikke, da den ligger sammen med T049.


T051 Thoene, Bodie & Brock: 5/6. Det femte segl. Lohse 2010. 17 t. 17 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Den lille by Nazaret ligger langt fra Jerusalem. Men er nogen by langt nok væk til at være i sikkerhed for kong Herodes’ brutale magt?

Sladderen svirrer omkring det unge par Maria og Josef. Men der er for meget på spil for Josef til, at han kan fortælle sandheden. Han sværger at beskytte Maria og barnet med sit liv, men hvordan kan han forsvare hende mod forræderiets onde angreb?

Da profetinden Anna forudsiger Israels sande konges komme, lægger kong Herodes planer om at skaffe hende af vejen. På samme tid tumler en døende slave ind hos hyrden Zadok og hans kone Rakel i Betlehem. De spørger sig selv, om hendes ankomst er et tegn fra Gud, eller om det er en fælde, som er sat af den paranoide konge.

Mens Maria og Josef begiver sig ud på en besværlig rejse til Jerusalem, ser astronomen Melchior, en usædvanlig konstellation på stjernehimlen. Han er overbevist om, at noget vigtigt er under opsejling i Israel – noget, der vil ændre verden for bestandig.
T052 Thoene, Bodie og Brock: 6/6. Den sjette pagt. Lohse 2011. 13 t. 27 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

De er jævne hyrder og lever et spartansk liv. Men i deres uanselige landsby sker det største under af alle … og den mest forfærdelige udåd.

Indbyggerne i landsbyen Betlehem er jordnære folk, hvoraf mange arbejder som hyrder. En af dem – Zadok – og hans kone Rakel har fået uventede gæster i skikkelse af Maria, Josef og den nyfødte Jeshua, hvis fødsel blev varslet af en forunderlig konstellation af stjerner på himlen og kundgjort af engle ude på Betlehems marker.

Efter at have observeret stjernerne og studeret de gamle profetier er en gruppe astronomer og forskere blevet overbevist om, at den længe ventede Messias er blevet født. De har nu sat kursen mod Jerusalem og håber her at finde svaret på det mysterium, de har søgt efter i månedsvis.

Kong Herodes plages af natlige mareridt og frygten for, at nogen vil støde ham fra tronen. Han bliver mere og mere paranoid. Han giver sine soldater en ordre – mere makaber og ondskabsfuld end nogen havde forestillet sig. Denne nat skal soldaterne ride til Betlehem – landsbyen hvor templets offerdyr bliver opfostret …
T045 Thoene, Bodie & Brock: Modets skumring Bind 1 og 2. Lohse 1998. 18 t. 58 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Modets Skumring er én roman i to bind. Tidsmæssigt følger den efter Bodie Thoenes romanserie Zion-pagten, på seks bind, der foregår før Anden Verdenskrig. Den kan læses helt uafhængigt af Zion-pagten, men nogle af personerne går igen.

En eksplosiv fortælling fra de første dage i Anden Verdenskrig. Efter grundige historiske undersøgelser og med beskrivelser i præcise detaljer, har Thoenes fanget den skræk og den styrke, der prægede den mest forfærdelige periode i nyere tid. Thoenes fanger læseren med præcise og levende detaljer og en spændende handling. Her er alt, hvad vi er kommet til at forvente fra Thoenes – en detaljeret historisk sammenhæng, fængende action, en blandet flok af levende mennesker og romantiske forhold.
T042 Thoene, Bodie & Brock: Zions Håb 1/3. Vand til vin. Lohse 2003. 14 t. 8 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Markus er romersk centurion, udstationeret i Galilæa. Han må kæmpe hårdt mod politiske intriger og hensynsløse rivaler for at bevare sin stilling i det romerske magtapparat. Samtidig skal han holde styr på en lokalbefolkning, der hader Rom og konstant befinder sig på randen til oprør. Miriam, som har skandaliseret sig selv og hjemsøges af barndomsminder om sin mors død, søger fortvivlet efter kærlighed og efter en mening med sit liv. Da en mystisk profet begynder at udgøre en trussel mod sikkerheden i den romerske provins, bliver både Miriam og Markus viklet ind i et farligt og uigennemskueligt spil, der for altid vil ændre deres liv og verdens historie. Rygterne svirrer i Galilæa om en mystisk profet som er dukket op. Vi er tilbage på Jesus tid, hvor vi også møder Markus og andre kendt fra romertidens fortællinger.


T043 Thoene, Bodie & Brock: Zions Håb 2/3. Brød fra himlen. Lohse 2003. 13 t. 33 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

I Brød fra himlen fortsættes beretningen om den romerske centurion Markus og den unge jødiske enke Miriams problematiske kærlighedsforhold i en af romerrigets mest uregerlige provinser. Rygtet om den mystiske profet Jeshua og de mirakler, han gør, breder sig. Folk flokkes i tusindtal omkring ham, og de romerske myndigheder begynder at frygte for oprør. Da Jeshuas fætter bliver brutalt henrettet af en romersk lydkonge, tilspidses situationen, og Jeshua går en usikker skæbne i møde.

Nummeret T043 findes ikke, da den ligger sammen med T042.
T044 Thoene, Bodie & Brock: Zions Håb 3/3. Uskyldigt blod. Lohse 2004. 14 t. 12 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Uskyldigt blod er den tredje og sidste bind i serien Zions Håb, der følger den mystiske profet Jeshua, der udfører de mest fantastiske mirakler. Men hvem er Jeshua? Er han Messias? Nogle tvivler, men en hyrde fra Betlehem er overbevist. Tiden nærmer sig for jødernes årlige påskefejring i Jerusalem. Pontius Pilatus lader sig provokere af en uregerlig pøbel og anvender militær magt imod dem. Samtidig er Jeshua på vej mod byen, og han går en usikker fremtid i møde.


T054 Trolle, Lotte: Stedfortræder. Lohse 2005. 11 t. 23 min. – Læst af Knud Møller Kristensen.

To jødiske brødre, rabbineren og soldaten fra Jerusalem, møder som drenge Anna under en ferie hos deres onkel i Nordsjælland. De genser hende igen som voksne i forbindelse med onkelens dødsleje – og brødrene brydes tillige med den kurs, de hver især har sat sejlene efter.


U010 Ulstein, Knut Asbjørn: Det som ikke er stjålet eller brændt. Lohse 2007. 9 t. 7 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

I natten til den 18. juli år 64 brænder det i verdenshovedstaden Rom. Tusindvis af mennesker omkommer i flammehavet. Mens branden de følgende uger raser videre gennem bydel efter bydel, får Hardes Coelius, kejserens speculator, til opgave at finde brandstifterne. Men under den kejserlige jagt kastes speculatoren hurtigt ud i en ny og uofficiel sag med utilslørede drab og lyssky eksperimenter midt mellem Roms brandtomter.

Romanen har form som Coelius dagbog og har og fortæller om hans søgen efter sandheden.
V064 Vermeer, Jan: Tjener for den store general. LogosMedia 2011. 9 t. 45 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

En barsk og fængslende fortælling baseret på virkelige hændelser fra verdens mest lukkede land, Nordkorea. En realistisk roman om venskab og mod, forræderi og tilgivelse.

Bogen beskriver 19-årige Zhangs liv i Nordkorea, hvor familien splittes og hvor han må flygte til Kina, hvor han møder kristne, som udfordrer hans loyalitet over for fædrelandet, og Zhang må træffe en beslutning, der kan koste ham livet.

Broder Andreas, grundlæggeren af Åbne Døre skriver: Selvom bogen er tragisk, er den samtidig fuld af håb og beskriver, hvordan vores Herre arbejder i så mørkt et land.


V069 Wallace, Lewis: Ben Hur. Gyldendal 1919. 10 t. 13 min. – Læst af Bent Riber Jensen.

En fortælling fra Kristi tid.


V037 Wangerin, Walter: Paulus. Lohse 2007. 17 t. 58 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Apostelen Paulus, farisæeren, som i begyndelsen var en af den kristne kirkes mest nidkære forfølgere, men som efter en skelsættende omvendelsesoplevelse blev en af dens mest indflydelsesrige forsvarere. – Hvem var han?

Walter Wangerin tegner i denne roman et portræt af Paulus, som er gennemsyret ikke bare af en dybtgående og personlig forståelse af Paulus og hans budskab, men også af et udførligt kendskab til den romerske verden i al sin pragt og kompleksitet.

Historien om den stædige, charmerende og karismatiske Paulus fortælles veloplagt af nogle af dem, som stod ham nær, og som levede i hans verden. Udover Paulus møder vi bl.a. Priska, Jakob, Titus, Barnabas, Lukas, Seneca – personer, der i fortællingen træder frem som levende mennesker og giver et rigt perspektiv på en lang række af Det Nye Testamentes skrifter. Fortællingen tager os med tilbage til de første kristnes verden – en verden, hvor budskabet om Jesus skaber uro både blandt jøder og hedninger.


V023 Worm, Marie Laursen, red.: Ved siden af livet – og andre fortællinger. Lohse 2002. 3 t. 32 min. – Læst af Niels Zeuthen.

Denne femte årgang af Lohses novellesamlinger følger traditionen. Det er udelukkende ny skrevne danske fortællinger, noveller og digte. Flere af forfatterne er afholdte kendinge, men der dukker også spændende nye op.


Y005 Young, W. Paul: Hytten. Når tragedien møder evigheden. Boedal 2008. 9 t. 20 min. – Læst af Conni Kappelgaard.

Macks yngste datter, Missy, bliver bortført på en familieferie, og politiet finder tydelige tegn på, at hun er blevet brutalt myrdet i en forladt hytte i vildmarken. Fire år senere modtager den stadig sørgende far et besynderligt brev, måske fra Gud, der inviterer ham op til netop denne hytte.

Efter svære overvejelser beslutter Mack at tage af sted, og en vintereftermiddag begiver han sig tilbage til scenen for hans mest uhyggelige mareridt. Hvad der møder ham der, vil ændre ham for altid.

Hytten beskæftiger sig med det tidløse spørgsmål: Hvor er Gud i en verden, der er hjemsøgt af så ubeskrivelig en lidelse? Læsernes reaktion på romanen viser, at de overraskende svar, Mack finder, er i stand til at forandre menneskers liv. Måske er Gud anderledes end jeg havde troet.


BØRNEBØGER
A021 Andersen, Bodil: Hækkehuset uden lys. Lohse 1978. 3 t. 55 min. – Læst af Elisabeth Tøttrup.

Thomas og Klaus er to friske fyre, knyttet sammen i et ubrydeligt venskab, der opstår straks den dag Klaus som ny dreng kommer i den skole og i samme klasse som Thomas går.

Thomas holder meget af sine forældre, der også er hans gode kammerater, som tager del i alle hans sorger og glæder og leder hans vej frem i troen på Gud.

Klaus’ forældre er arbejdsløse, faren drikker, de tager sig ikke spor af Klaus. Klaus’ store ønske er, at han kan få sin far og mor til at blive som Thomas’ far og mor, og at de også kan komme til at tro på Gud.

Det vil Thomas hjælpe ham med. Det lykkes, men inden kommer drengene ud for mange mærkelige oplevelser, men det må du læse om i bogen.
A012 Andersen, Karen-Sophie: Himlen er orangefarvet. Lohse 1999. 2 t. 52 min. – Læst af Jonna Kristensen.

En roman for børn i alderen 10-14 år.

Bent bor alene med sin mor. Da hun bliver syg og må indlægges på hospitalet, sender hun ham på ferie hos hans bedsteforældre, som han aldrig før har mødt. Bents forventninger er ikke just store; men han kommer til at opleve en ferie, som han aldrig i sin vildeste fantasi havde kunnet forestille sig.
A013 Andersen, Karen-Sophie: To guldfugle i trafiklyset. Lohse 2000. 4 t. 29 min. – Læst af Jonna Kristensen.

Julie og Lærke er bedsteveninder. Lærkes mor drikker, og Lærke opdager at hun skal tvangsfjernes. Da det går op for den umodne og uselvstændige Julie, truer hendes verden med at bryde sammen. Men de to veninder er ikke alene. Deres pjattede klassekammerater, Frederik og Kristian, er til tjeneste, og Julie og Lærke henter også hjælp hos Bedste.


B042 Bering, Ole: Den gyldne sten. Lohse 2005. 3 t. 50 min. – Læst af Sonja Baagø.

Askeborg er under belejring. Sammen med vennerne Fro, Enti, Mino og Mina flygter Arlo ud af byen efter hjælp. Det bliver en lang og farefuld færd, hvor børnene gang på gang må erfare, at det er svært at kende forskel på ven og fjende. Hvis de skal klare opgaven, får de brug for hjælp. I de ældgamle bogruller står der noget om en befrier, som engang skulle komme. Men mon han findes, og vil han komme tids nok til at redde kong Rubi, som fjenden vil dræbe?


B041 Bering, Ole: Kom igen, Jakob. En roman for juniorer. Lohse 2001. 4 t. 26 min. – Læst af Jonna Kristensen.

Jakob går i syvende klasse. Han klarer sig godt på fodboldbanen og kender en sød pige; men da han bliver skadet går det galt for ham. Vil han komme fri af den kriminelle klike? Mister han sin kæreste? Får han et godt forhold til sin far? Kan han komme igen? Her er i bedste forstand tale om en bog for de 10 -12 årige, men der er også meget at hente for forældrene.


B235 Bladt, Robert: I samme båd. Lohse 1996. 4 t. 3 min. – Læst af Ingrid Løwe.

Syvende A skal på kanotur i Sverige. Morten, der lige er flyttet til byen, fortæller i denne roman om forberedelserne og om selve turen, der bliver ret dramatisk. Det kan være svært at komme ind i en ny klasse, men Malene hjælper ham på en ganske behagelig måde. En underholdende bog, skrevet for børn i alderen 10-14 år.


B072 Borgenvik, Gerd: 1/2 og 2/2 Gry og Bedstefar og det lillebitte hus. 1993. Gry og en lille ny 1994. Lohse 1993/1994. 4 t. 24 min. – Læst af Anette Oehlenschlæger.

Grys far er død, og mor vil ikke snakke om det. Men bedstefar forstår og hjælper ved at købe en kolonihave, som giver mange spændende oplevelser. Så kommer Gry i skole, og hun får en ny far, for mor bliver gift med familiens gode ven, Ole. Der kommer en lillebror. Det er jo spændende og alligevel ikke kun spændende. Det er godt, at bedstefar får styr på det hele. Bøger for børn i alderen 6-10 år.


C053 Collmar, Lars: Johannes Larssons fantastiske rejser. Lohse 1990. 5 t. 43 min. – Læst af Kirsten Due.

Den svenske dreng, Johannes Larsson, bliver træt af juletrængselen og går ind i en kirke, hvor han får øje på en stor julekrybbe. Han ser mest på et lille uldent lam, som en hyrde holder i favnen. Pludselig siger hyrden: ”Vil du klappe lammet”? Så er Johannes på sin første rejse i Bibelen.


E001 Ekberg, John Erik: Fri som fuglen. Junior 1999. 5 t. 10 min. – Læst af Ingrid Løwe.

Fra bibelhistorien kender vi den lille israelitiske slavepige, der blev Guds redskab til syreren Naamans helbredelse for spedalskhed. Hende møder vi i denne juniorroman, hvor hun kommer ud for dramatiske og lærerige oplevelser og gennem selveste profeten Elisa får Guds budskab om, at man først bliver virkelig fri, når man lærer at tilgive.


G012 Graham, Ruth Bell: I julenattens mørke. Lohse 1996. 1 t. 37 min. – Læst af Kirsten Due.

En julebog for børn. Drengen John er på tur i en bjergegn og bliver fanget i en snestorm. Han søger ly i en bjælkehytte, som hans bedstefar i sin tid har været med til at bygge. Konen, som bor der nu, tager sig af John, og mens de er spærret inde af snemasserne, fortæller hun julens historie for ham, helt fra skabelsens morgen til Påskedag.


G041 Grant, Myrna: 1/4. Ivan og hemmeligheden i kufferten. Lohse 1977. 2 t. 55 min. – Læst af Gerda Hansen.

Sammenhørende romaner for større børn, hvor man ved at følge drengen Ivan får meget at vide om de kristnes forhold i Sovjetunionen.


G042 Grant, Myrna: 2/4. Ivan og den dumdristige flugt.. Lohse 1977. 3 t. 8 min. – Læst af Gerda Hansen.

Nummeret G042 findes ikke, da den ligger sammen med G041.


G043 Grant, Myrna: 3/4. Ivan og den skjulte bibel.. Lohse 1979. 2 t. 24 min. – Læst af Annelise Henningsen.
G044 Grant, Myrna: 4/4. Ivan og stikkeren.. Lohse 1980. 1 t. 58 min. – Læst af Annelise Henningsen.

Nummeret G044 findes ikke, da den ligger sammen med G043.


J009 Jacobsen, Marius: Dreng på flugt. Frimodt 1974. 3 t. 2 min. – Læst af Gerda Gylling.

Kajs drengetid er én eneste lang kæde af flugtforsøg. Han prøver at flygte fra minderne om nogle få lykkelige barndomsår i et godt hjem, som desværre hurtigt gik i stykker. Mødet og venskabet med John og hans familie giver imidlertid Kajs liv en ny retning.


J015 Jakobsen, Egon: Tigerløbet. Lohse 1995. 3 t. 33 min. – Læst af Ingrid Løwe.

Ronnie og Jens kommer fra vidt forskellige familier, så indimellem har de svært ved at forstå hinanden. Men de bliver venner på sommerlejren, og det er godt, for de får virkelig brug for hinanden, da de kommer ud for drastiske begivenheder. En roman for større børn.


J119 John, Patricia M. St.: Min ven Buller. Junior 1988. 1 t. 10 min. – Læst af Esther Bech.

Peters venskab med hunden Buller hjælper ham til at forstå, hvad ”du er min” virkelig betyder. En fortælling for børn.


J108 John, Patricia M. St.: På jagt efter kilden. Junior 1989. 3 t. 6 min. – Læst af Anette Oehlenschlæger.

Den tiårige Frans har det svært hjemme, og det er en af grundene til, at han kommer med i en drengebande. Han er stolt, men nogle uhyggelige oplevelser åbner hans øjne for det negative i bandens aktiviteter. En tid kommer Frans i pleje hos en familie på landet gennem hvis livsstil, han møder det kristne budskab på en sund og naturlig måde, der både i åndelig og bogstavelig forstand, får ham til at gå på jagt efter kilden.


J110 John, Patricia M. St.: Regnbuehaven. Junior 1950. 5 t. 32 min. – Læst af Anette Oehlenschlæger.

En lille forkælet bypige bliver anbragt i en præstegård på landet blandt en søskendeflok af sunde, ukomplicerede piger og drenge. Den største oplevelse for den lille bypige er, da hun finder ud af at man bliver mest glad, når man som Jesus giver afkald på sit eget for at glæde andre.


J111 John, Patricia M. St.: Ruth og Filip. Skole- og Søndagsskole 1948. 5 t. 51 min. – Læst af Esther Bech.

De to søskende, Ruth og Filip, er meget forskellige. Ruth er vild og fuld af kunster, mens Filip er en stille, tænksom dreng. De elsker begge at færdes i naturen, og de oplever mange spændende ting. Den bedste oplevelse er, at de finder Den gode Hyrde. Bogen er skrevet for børn, og alle aldersklasser kan læse den med stort udbytte.


J123 Josephsson, Marianne: Rævene og den store skygge. Lohse 1986. 3 t. 59 min. – Læst af Esther Bech.

Et spændende, morsomt og alvorligt eventyr, som foregår i dyreriget og i virkeligheden skildrer kampen mellem Guds Ånd og de onde ånder.


K038 Knudsen, Anette Broberg: Tvillingerne fra Lindegården. Lohse 2001. 3 t. 42 min. – Læst af Kirsten Duch.

Tvillingerne ligner hinanden som to dråber vand, siger folk om Lise og Erna på Lindegården; men det passer ikke helt, hvis de selv skal sige det. Historierne foregår i 1930’erne og er en sammenhængende fortælling; men hvert kapitel kan også læses som en selvstændig historie.


L021 Lewis, Pauline: Det høje bjerg. Junior 1995. 2 t. 48 min. – Læst af Kirsten Due.

En roman for børn. Handlingen foregår på profeten Elias' tid.


L057 Lund, Norunn Myhre / Røine, Wenche Hoel: Fløjtespilleren. Lohse 1999. 1 t. 53 min. – Læst af Jonna Kristensen.

Marianne på ni år oplever at hendes bror, Jon Olav dør i en trafikulykke. Vi følger Marianne fra familien får den triste besked, og frem til begravelsen.


M030 Madsen, Mary: Ingen skal have ondt af mig. Unitas 1983. 2 t. 58 min. – Læst af Esther Bech.

En bog for større børn. Kirsten og Maja er veninder; men Maja må flytte fra byen, da hendes forældre bliver skilt. Pigerne bliver ulykkelige, men de er enige om at holde sammen. De vil aldrig have andre rigtig gode veninder. Men så kommer der nogle breve fra Maja, som får Kirsten til at føle sig svigtet, – indtil det går op for hende, at det kan lade sig gøre at have flere gode venner – både piger og drenge, og at det måske ikke er så godt at knytte sig for stærkt til et enkelt menneske.


M021 Marklund, Bengt: Sorte røvere og venner. Dansk Luthersk 1962. 4 t. 27 min. – Læst af Kirsten Due.

En roman om to svenske missionærbørns oplevelser hos deres forældre i Etiopien.


M112 Moen, Torhild: Kan du huske mig, mormor? Nye oplevelser med Vilja. Lohse 2012. 37 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Viljas mormor har Alzheimers, og Vilja er ked af det, fordi mormor bliver mere og mere syg. Til sidst kan mormor ikke længere huske, hvem Vilja er, og en varm sommerdag dør hun. Vilja er bange for, at begravelsen vil blive en trist tåredag. Men det bliver en god og farverig mindedag.

En varm børnebog om svære spørgsmål.
N041 Nielsen, Bente Graugaard: Solveig. Lohse 1996. 3 t. 53 min. – Læst af Kirsten Due.

En ærlig roman om sorg. Solveig og hendes familie går hver for sig med de mørke tanker, da kusine Lene bliver dræbt. Men de får lært at tale om det. De opdager at midt i det, der er svært, kan der være håb. En bog for børn på 10 – 14 år.


N016 Nørgaard, Henny: Peters påske. Korskær 1994. 47 min. – Læst af Kristence Søndergaard.

Peter er på påskeferie hos Onkel og Tante. Deres to børn, Jeppe og Karen, er gode at lege med. Onkel er præst, så ferien præges en del af det, der foregår i kirken. En dag de er ovre i kirken, bliver døren låst, så de ikke kan komme ud. En bog for børn i alderen 8-10 år.


R040 Rønne, Kurt W.: Rasmus og Tesfaye. Børne historie. Lohse 2004. 2 t. 52 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

”I kender måske ikke Rasmus, of I kender nok heller ikke Tesfaye. Men Rasmus og Tesfaye er 2 drenge. Som det nemt gættes af kvikke hoveder i nærheden, så er Rasmus en dansk dreng, og ganske almindelig, skulle jeg hilse og sige. Med Tesfaye er det lidt sværere – men han er en etiopier, men ellers næsten lige så normal som Rasmus.”


S049 Sangill, Bodil: Rolf og Rikke og koden på kortet. LogosMedia 2004. 3 t. 42 min. – Læst af Sonja Baagø.

En ørn har bygget rede i nærheden i skoven ikke langt fra Rolf og Rikkes bedsteforældre, og de bliver inviteret op til bedsteforældrene i påskeferien for at hjælpe med at passe på reden – for måske er der æg-røvere på spil…


S120 Schilling, Heidi: Den usynlige paraply. Junior 1991. 3 t. 21 min. – Læst af Kristence Søndergaard.

Egentlig hedder hun Grassiella; men alle kalder hende Robby. Hendes far hedder Roberto og er cirkusklovn. Han har gerne Robby med i sine numre, og Robby elsker det. Hun elsker også at gå på skattejagt i Bibelen sammen med far. Dette er en bog for børn fra ti år og opefter.


S051 Simonis, Margot: Modige Mik. Junior 1999. 3 t. 17 min. – Læst af Ingrid Løwe.

En roman for børn i alderen 8-12 år. Historien handler om ensomhed, vrede, venskaber, tilgivelse og tro på Gud.


S187 Stenlund, Josef: Ruinkuppet i Ur. Lohse 1985. 2 t. 48 min. – Læst af Esther Bech.

I ruinbyen Ur, langt ude i den arabiske ørken, har arkæologer gjort et gyldent fund med masser af kostbarheder fra Abrahams tid eller endnu tidligere. Drengene Frank og Tommy får lov til at tage del i de forbløffende oplevelser, hvor den ene ulideligt spændende begivenhed følger efter den anden. Bogen henvender sig især til børn i alderen 10-15 år.


Yüklə 0,93 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   13   14   15   16   17   18   19   20   21




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə