Efterkommere af Jens Christense

#4176 Født 1778, Ringkøbing Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt, Døbt 10 Nov 1778, Ringkøbing Kirke

(A2888), (Datter af Valentin Beyer #4746 og Kirstine Delfine Daviersdatter #6406 ) )

Citadel sogn, Sokkelund herred. Københavns amt. 1712-89. Opslag 188. Pag. 369Dåben er noteret i:Citadellet Friederichshavns Slotts=Kirches Døbe=Protocoll.d 29 Augusti (1774) lod Præsten i Citadellet Friderichshaun Christian Bastholm og hands Hustrue Ingeborg Foss Rosenstand Goische, en Søn døbe og kalde Hans. Fadderne vare Frue Kriegsraadinde Bastholm, Jomfrue Henrietta Rosenstand, Professor Abraham Kall, Capitaine Rikkers, Magister Wöldike og (ikke forstået, red.) Rente=Cammeret Jens Jacob

Bastholm.(Iver Gaarden)Ifølge C. Klitgaard:Hans Bastholm, født 21. August 1774 København Citadel, død

14.Juni 1856 Frederiksberg. Privat immatrikuleret 1789, cand. theol. 1793, arvede 1792/1793 818

Rigsdaler efter Morbroderen og 1797 800 Rigsdaler efter Faderen. Blev 1793 immatrikuleret i Göttingen og

1795 i Kiel, 1796 i Paris og ca..1797 i Leipzig, blev samme Aar Kateket og 1799 residerende Kapellan til Slagelse Set. Mikkel og Sognepræst i Hejninge; 1801 Sognepræst til Set. Peder i Slagelse, 1810 Ridder af

Dannebrog og 1840 Dannebrogsmand. 1815 - 1836 Redaktør af »Vestsjællands Avis«, 1846 Afsked og'

1847 bosat paa Frederiksberg.Gift kongelig Tilladelse 6. September 1799 i Horsens med Anna Jakobine

Beyer, født Ringkøbing 10. November 1778, død 17. September 1859 paa Frederiksberg, Datter af Vejermester og ForligeIseskommissær Valentin Beyer og Kirstine de Fine Montagne. Ingen Børn.Illustreret dansk Litteraturhistorie III:Kort efter denne Forhandling begyndte i 1833 den saakaldte Slagelsefejde imellem endel Præster, Lærere og Lægfolk i Slagelse og Omegn, under hvilken Præsten Hans Bastholm, Søn af den bekjendte Konfessionarius, og Rektor Quistgaard vare de vigtigste Ordførere for Rationalismen og Præsten Peter Andreas Fenger dens betydeligste Modstander. Her som under Forhandlingerne i Hovedstaden var det Rationalismens Modstandere, der bar Sejren hjem, og da Mynster i 1834 besteg

Sjællands Bispestol, var Rationalismen at betragte som væsentlig overvunden, og det blev nu andre Spørgsmaal, der beskjæftigede de Theologer, som deltog i de litteraire Forhandlinger. Modsætningen mellem Mynster og Grundtvig brød snart ud i direkte Polemik, medens den fra Tydskland indtrængende Hegelianisme fremkaldte en theologisk Spekulation, som i Søren Kierkegaard fandt en Modstander, hvis rige, men ensidige Forfattervirksomhed tilsidst endte med de voldsomste Angreb paa Folkekirken og dens bestaaende Orden.Historisk Tidsskrift Bind 9, Række 7 (1910 - 1919):Et meget vigtigt supplement til forståelse af Christian Bastholm har dr. Neiiendam siden offentliggjort i Bastholmske Familiepapirer. Bidrag til det attende Århundredes Oplysning. Kbhvn. 1924, der foruden indledning og noter dels indeholder en brevveksling mellem Chr. Bastholm og hans søn Hans Bastholm (1801- 1846 sognepræst ved St. Peders kirke i Slagelse), dels andre privatbreve fra Hans Bastholm og endelig uddrag af dennes dagbog. Udgivelsesmåden lader sig ikke efterprøve, da brevene er i privateje, men der er gennem denne bog meddelt en del interessant stof, især til belysning af Chr. Bastholms rent menneskelige personlighed, som just ikke derved kommer til at virke imponerende. Ganske ynkelig er sønnen, ubetydelig af evner, forskruet i sit følelsesliv og uden fasthed i sin personlighed, sikkert en typisk skikkelse for mange kredse i det 18. århundredes slutning. Med årene fik han vel noget mere holdning.

III Peter Rosenstand Bastholm #5758 Født 24 Nov 1775, Sanct Olai Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Døbt 05 Dec 1777, Sct. Olai kirke, Helsingør (A2234), Død 1782, Sanct Olai Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Begr.04 Sep 1782, Helligaands Kirke København (A1935),

Helsingør, Sanct Olai sogn. Lynge-Kronborg herred. Frederiksborg amt. 1762-1798. Opslag 150. Pag.

293Ved dåben:Fredag Den 5te December (1777). Høyærværdige og Høylærde Hr: Magister Christian Bastholm Doctor Theologiæ og Sogne Præst til Ste Olai Kirke og hans Frue Velbyrdige Fru Ingeborg Foss fød Rosenstand Goiske, deres Søn Peder=Rosenstand=Bastholm fød Mandags Aften den 24de Nov: Døbt ovenmeldte Dato, og i Daaben blev kaldet Peder=Rosenstand; Fru Professorinde

Sophie=Lovise=Charlotte Baden fød Klenou bar ham til daaben og Jomfru Bollette Nage stod hos; Mands Fadderne vare Hr: Christian Magnus=Olrich (Virkely? red.) Cammer Raad, Raadmand og Hospitals

Forstander, Hr: Bertel Biønsen Cancellie Raad Byefoged og vice Raadmand, Hr: Gerhard=Joachim von Deurs (Virkely? red.) Raadmand og Byeskriver og Hr: Philip Rosenstand Goiche Studiosus Barnets Morbroder.København, Helligaands sogn, Sokkelund herred. 1757-1813. Opslag 95. Fol. 94 nr. 2Ved begravelsen:D: 4 Septembris Onsdag M. (1782) - Peder Rosenstand Bastholm, Doct: og Hof-Prædikant Bastholms Søn, gammel 4 5/6 Aar, fra Hyskenstræde; død af Kopper. Begr: paa Nordre Kirkegaard. (Iver Gaarden)

4. 
   Karen Ingeborg Bastholm #5759 Født 10 Aug 1793, København, Døbt 11 Sep 1793, Christiansborg
   

Slots Kirke (A2286), Død 06 Maj 1873, København, (~ Christian Ludvig Thorlacius #5760 Født 1787,

Død 19 Jan 1825, )

København, Hof og Slot. Sokkelund herred. Københavns amt. 1777-1828. Opslag 79. Pag. 155Ved

dåben:Anno 1793 den 11t September lod Kongl: Confessionarius Hr Doctor Theologiæ Christian Bastholm og Frue Margarethe Kirstine fød Rothe døbe deres Datter af Hr Doctor Kofod i Christiansborg Slots Kirke og blev kaldet: Karen Ingeborg, Fadderne vare: Kammerherre Baron Knuht, Etatsraad Rothe, Assessor Rothe, Kammerjunker Oldenborg, Renteskriver Bastholm og Professor Wöldicke, Frue Geheimeraadinde

Moltke holdt Barnet over Daaben og Frøken Bastholm holdt Christenhuen; Barnet var føde den 10de Augusti om Morgenen Kl. 3.(Iver Gaarden)

4. 
   Tyge Bastholm #5761 Født 13 Jan 1795, København, Døbt Hjemmedøbt, Død 28 Jan 1795, Gammel
   

Strand, København, Begr.02 Feb 1795, Assistens Kirkegaard, København,

Hjemmedåb ikke fundet registreret i Sanct Nicolai sogns kirkebog, red.København, Sanct Nicolai.

Sokkelund herred. 1767-97. Opslag 357. Pag. 680Ved begravelsen:Dr: s: D: (1795 D: 2 Febr:)

Confessionarius Bastholms Afg: Søn 14 Dage gl: Død d: 28 Janv: begraven paa Ass: Kirkeg: fra gammel Strand No: 14.(Iver Bastholm

17. Christian Coucheron #5410 Født 1735, Oppland Fylke, Norge, Døbt 08 Maj 1735, Toten Kirke, Død 1811, Kjærsgaard, Tornby Sogn, Vennebjerg Herred. Hjørring Amt (A2918), (~ 17 Dec 1784, Bindslev Kirke, Horns

Herred, Hjørring Amt (A795), Anna Hansdatter Eifler #6448 Født 1746, Odden Hovedgaard, Mygdal Sogn,

Vennebjerg Herred (A1349), Døbt 14 Dec 1846, Mygdal Kirke, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt (A198), (Datter af Hans Eifler #6467 og Margrethe Pallesdatter Kjærulf #6468 ) )

Toten. Oppland fylke. Norge. 1734-51. Fol. 21Ved dåben:Døbt (4. søndag efter påske: 8. maj 1735, red.) Herm:

Fred: Coucherons Drb: Christian. Fad: Otthe Hans: Hans (? red.) Anna Marie Grundt Madme. Karen Storm: Madselle Sopie Grundt. Mod: Nafn Giertru (Hans? red.)Mod: introd d: 12 Juni . (Iver Gaarden) Børn :

I Herman Fredrich Christiansen Chouceron #6449 Født 1786, Lille Nygaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Døbt 28 Maj 1786, Serritslev Kirke, Børglum Herred, Hjørring Amt (A1134),

29. II Ingeborg Christiansdatter Chouceron #6450 Født 1787, Lille Nygaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt,

3. 
   Dødfødt Drengebarn #6454 Født 02 Feb 1789, Maarup Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Begr.08 Feb 1789, Maarup Kirkegaard,
   
4. 
   Hans Eifler Christiansen Chouceron #6451 Født 28 Nov 1790, Maarup Sogn, Vennebjerg Herred,
   

Hjørring Amt, Døbt 23 Jan 1791, Maarup Kirke, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt (A608), (~ Mette Marie

Knudsdatter #6469 (Datter af Knud Pedersen #6470 og Maren Christensdatter #6471 ) )

18. Peter Christian Abildgaard #5742 Født 22 Dec 1740, Ulfeldts Plads, Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, Døbt 25

Dec 1740, Trinitatis Kirke, København (A2057), Død 21 Jan 1801, Konf.06 Apr 1755, Job: Forstander for

Veterinærskolen i København 1773-1801, (~ Magrete Christine Jagenreyter #5752 Født

1738, )

Ved dåben:Anno 1740. d: 26 Decembr: havde Studiosus Søren Abelgaard paa Uldfeldts Plads og Anne Margrethe Bastholm deres Barn til Daaben kaldet Peter Christian. Madame Brosen bar det, Jomfrue Qvast holdt Huen; Hr: Professor Leth, Andres Abelgaard og Hans Abelgaard vare Faddere. (Iver Gaarden)Ved konfirmationen:Ar 1755. Dom: Quasimodogeniti (1. søndag efter påske, red.) d 6 Aprilis.Peder Christian Abildgaard.Samme dag blev også Christen Bastholm konfirmeret, red.(Iver Gaarden)http://www.assistens.dk/abildpc.htm:Arkivtegnerens sønSøren Abildgaards ældste søn Peter Christian blev født d. 22. december 1740. I hjemmet lærte han tidligt at tegne og blev indført i videnskaberne af faderen. På grund af familiens ringe

økonomiske kår gik han kun i skole indtil 5. klasse. Tidens eneste mulighed for at studere naturvidenskaberne gik den gang gennem apothekerlæren. P.C. Abildgaard havde imidlertid ikke opgivet at dimittere som student. Det betød en ekstra arbejdsbyrde. Som E. Viborg skriver i sin bog om Abildgaard: „Abildgaard måtte om dagen forrette sin dont som Lærling i Apotheket, brugte sine nætter til chemiske Forsøg, og anvendte sædvanligen Morgenstunderne til at udvide sine Kundskaber i Skolevidenskaberne". Efter en sen studentereksamen valgte Abildgaard at studere medicin og gjorde hurtigt karriere som læge indtil 1762, hvor kvægpest lagde markerne øde. Kvægpest og veterinærskoleKvægpesten havde i årene 1745-51 hærget voldsomt i landet og bragt ruin over mange bønder og storgodser. Godsejeren Ludvig Holberg beklagede sig højlydt over dens hærgen og filosoferede over pestens mulige væsen og udbredelse. Kvægpesten blev et vendepunkt for Abildgaard. Sammen med tre andre lovende læger blev han af J.H. Bernstorff udpeget til at studere ved den anerkendte franske veterinærskole i Lyon under skolens leder og grundlæggeren af den moderne veterinærvidenskab Claude Bourgelat. Bourgelat var en fremragende videnskabsmand, der dog led under tidens titelsnobberi, hvilket gav sig udslag i, at han ganske vist skrev sine forelæsninger selv, men fik en veterinær af lavere orden til at læse dem op. Undervisning af studerende var ikke passende for en mand af hans stand.Abildgaard var af en anden støbning og søgte viden, hvor han kunne også hos Bougelats konkurrenter. Det blev til to et halvt års studier i Lyon. Ved hjemkomsten til København var kvægpesten ved at ebbe ud og interessen for at understøtte en veterinær lille. Derfor slog Abildgaard sig ned som praktiserende læge i København og nøjedes med at sammenfatte sine ideer om veterinærvidenskab i publikationen: „En dansk Heste og Kvæglæge. Efter Kgl. allernådigst Befaling forfærdiget til Bøndernes brug og nytte." Skolestifter mod sin viljeDenne publikation var formodentlig med til, at Struensee, der selv var læge, fik øjnene op for Abildgaards kvaliteter. På Struensees opfordring startede Abildgaard mod sin vilje veterinærskolen. „Denne opfordring kom mig ikke blot uventet, den var også mod mit ønske, thi jeg havde i Virkeligheden alt sagt farvel til

Veterinærvæsenet....".Veterinærskolen var en af de ting, der ikke påvirkedes af Struensees fald.Efterfølgeren Ove Høegh-Guldberg, der var mere oplyst og fremskridtsvenlig end almindeligt anerkendt i dag, kunne se det nødvendige i skolen og fik staten til at overtage den i 1776. Abildgaard ledede skolen frem til sin død i 1801, og blev den åndelige fader til adskillige efterfølgende dyrlæger. Oprettelsen af denne skole var utvivlsomt sammen med landboreformerne med til at skabe den øgede velstand, som kom til at præge landet i løbet af 1800-tallet.

VidenskabsmandenUd over veterinærskolen kastede Abildgaard sig over en lang række andre videnskaber. Han var den første der herhjemme eksperimenterede med varmluftballoner og fik af Videnskabernes Selskab penge til forsøg, der kulminerede med opstigningen af en luftkugle over Christiansborg d. 5.januar 1784. Elektricitet interesserede ham også, og han var blandt andet medlem af Selskabet til Genoplivning af druknede Sømænd, som eksperimenterede med elektricitet til skindødes redning. Abildgaard var dog især virksom inden for biologi, geologi og botanik. Således var han den første, der foretog en mineralogisk undersøgelse af det på den tid ukendte mineral kryolit og påviste tilstedeværelsen af fluor og aluminium. Han er også den første, der anvender fodringsforsøg som biologisk metode og påviser, at bændelorm i hundestejler først udvikles til kønsmodenhed i de fugle, der spiser dem. Han leverede tegninger til en lang række videnskabelige værker og oprettede i protest mod naturvidenskabernes vanrøgt herhjemme „Det Naturhistoriske Selskab" i 1789. SamfundsborgerenLige som sin mere revolutionære broder Nicolai var Peter Christian Abildgaard levende interesseret i samfundsdebatten. De var begge meget optaget af situationen i Frankrig og de nye ideer herfra. Som videnskabsmand hyldede Abildgaard fornuftstanken og tog som sådan afstand fra naturromantikerne. Han udtalte blandt andet om Rousseau - „...har ved sin mageløse Veltalenhed søgt at bevise, at Kundskab og Oplysning ikke har gjort menneskene lykkeligere. Men det være hvordan det vil: Kundskabsudbredelse og Oplysnings Fremgang kan nu ikke mere ved nogen menneskelig magt standses og tilbageholdes". Samme tanke går igen i hans mindetale over Bernstorff fra 1797: „Oplysnings og Kundskabs fremgang er uopløseligen bunden til Frihed i at meddele sine Tanker".Begge brødrene Abildgaard var meget interesseret i - og involveret i - bøndernes frigørelse. Abildgaard udtalte blandt andet om den fri næring: "Jeg er af den Meening at det vilde være gavnligt om Staten aldrig blandede sig i den Borgerlige Næringsvej, men at dens hele Beskæftigelse ene og alene var henvendt paa at sikre Enhver Lem af Staten sine Borgerlige Rettigheder, og lade hver Mand drive sin Haandtering som han bedst vilde og kunde."Teksten på Frihedstøtten: „Lyst til Kundskab, Attraae til Flid, Haab om Held" kunne være en passende hyldest til Abildgaard. Abildgaards monumentAbildgaards gravsten er tegnet af broderen, der også tegnede udkastet til „Frihedsstøtten", og teksten er skrevet af Colbiørnsen, der også skrev bondefrigørelsesloven. På sin vis er monumentet på Assistens kirkegård ligeså interessant. Motivet er en modificeret udgave af gudinden Artemis. Det er ikke tilfældigt. Artemis var et fælles europæisk symbol for „den naturlige religion" - en fornuftsbaseret tolerance baseret på tanken om et fælles oprindeligt naturligt udspring for religion og filosofi. Statuer af Artemis var almindelige rundt omkring i Europa og blev blandt andet opstillet nogle steder i Frankrig i kirkerne i stedet for de traditionelle altre. Denne dyrkelse af Fornuften eller „Det højeste væsen" forsvandt ved monarkiets genkomst i Frankrig. Abildgaards monument er interessant som en af de eneste fremstillinger, der har overlevet til i dag af denne fornuftsdyrkelse. Både Videnskabernes Selskab og Naturhistorisk Selskab benyttede Artemis som deres symbol. I begge selskaber spillede P.C. Abildgaard en væsentlig rolle som sekretær i det ene og som stifter af det andet. Selve Artemis-figuren på monumentet er også speciel. Skørtet på figuren er en fremstilling af Abildgaards liv og værk. Nederst en æbleblomst for navnet Abild-(æble)-gaard. Dernæst en fremstilling af de forskellige dyreordner, som var anerkendt på den tid. Blandt dem bændelorm, krabbe og får, alle dyrearter som Abildgaard forskede i. Gravstedet hjemfaldt i 1901, og blev ved den lejlighed overtaget af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, som ejer gravstedet i dag.

19. Nicolaj Abraham Abildgaard #5741 Født 1743, Vestergade, Vor Frue Sogn, København, Døbt 11 Sep 1743, Vor

Frue Kirke, København (A2235), Død 03 Jun 1809, Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, (~ 23 Mar

1781, Sct. Nicolaj Kirke, Anna Maria (Nancy) Oxholm #5743 Født 09 Dec 1762, Holmens Sogn, København, Død 31 Jan 1822, (Datter af Lorentz Oxholm #5744 og Marie Susanne

Schultz #5745 ) ) (~ 1803, Juliane Marie Ottesen #5746 Født 31 Dec 1776, Tranquebar, Død 27 Okt 1848, Helligaands Sogn, Københavns Amt, (Datter af Niels Ottesen #6114 og Eleonora

Wilhelmsdatter Quicklins #6115 ) )

Ved dåben:1743 Septembr: d: 11 Onsd:Søren Abildgaard. - Studiosus paa Vestergade og H:

Anne Margrethe Bastholm L.S.K: (lod sønnen kalde, red.) Nicolai Abraham. Fad: Hr. Raad Mand

Ole Schultz fra Ribe, Friderich Orlob Urtekræmmer paa Vestergade og Nicolai Abraham

Bastholm i Skindergade. Madme Cecilia, bemt: Raadm Schultzes h. B. (holdt barnet, red.) og Jfr:

Marie Dorthe (efternavn? red.) H.B.H. (holdt barnets hue, red.) (IverGaarden)Weilbachs

Kunsnerleksikon: Uddrag:Abildgaard. Nicolaj Abraham Abildgaard, den danske Malerskoles første fremragende Mester, var Søn af Tegneren Søren Abildgaard (se denne) og blev født d. 11. Sept. 1742 i Kjøbenhavn. Da han regnedes for at have mindre gode Evner, blev han sat i Lære hos Malermester Harder, og efter at han havde gjennemgaaet Læreaarene, kom han som Svend til at arbejde under Mandelberg, der opsøgte de dygtigste Svende til at udføre det meget Decorations-arbejde, som han stadig paatog sig. Som Svend mødtes Abildgaard med Clemens, der paa samme Maade var kommen til at male for Mandelberg. Clemens kunde fortælle et Far Træk om Abildgaard fra disse Aar. Dennes Liv blev engang paa en mærkelig Maade, i hans Læreaar, frelst ved, at Svenden sendte ham bort i et Ærinde. Han vægrede sig først ved at være Bydreng for Svenden og mente, at den anden Dreng kunde gjøre det; men han blev tvungen dertil, og medens han var borte, styrtede Stilladset ned, saa at baade

Svenden og Drengen slog sig ihjel. Ved en Bygning i Frederiksberg Have, der blev opført .til Brug ved en

Maskerade, arbejdede baade Clemens og Abildgaard som Decorationsmalere. Clemens arbejdede jævnt for at faa sin Del færdig i rette Tid, Abildgaard var derimod forsømmelig, hvorover Mandelberg blev meget vred, da Tiden var knap afmaalt. Men nu tog Abildgaard fat med Kraft og blev til alles Forundring færdig i rette Tid. Clemens var imidlertid saa meget yngre end Abildgaard, at dette Samliv maa have varet meget kort, thi da Clemens blev Svend (1769), havde Abildgaard allerede store Gruldmedaille._Han havde kjøbt sig et lille Landsted, »Spurveskjul" ved Frederiksdal; der tilbragte han, i det Mindste fra 1806, sine Somre, "saa længe Vejret tillod det«, og der døde han den 4. Juni 1809 af Blodstyrtning, noget over 66 Aar gammel. Hans omfangsrige Samlinger af Bøger,

Haandtegninger ,og Kobberstik kjøbtes til Konst-akademiets Bibliotbek for 15,000 Rdl. d. C. i 4 pCt kgl. Obligationer. Hans Enke, der ved hans Død var en formuende Kone, som foruden Capitaler ejede et rigt og kostbart Indbo og store Samlinger af Konstværker, hvoriblandt en Mængde af Konstnerens egne Arbejder, navnlig fra den sidste Periode af hans Liv, led dog, tildels ved Pengenes Forringelse under Krigen, saa betydelige Tab, at der ikke var meget tilbage af den store Rigdom, da hun døde (27. Novbr. 1848). To Sønner døde i forholdsvis ung Alder, en "Datter blev gift ind i den løfflerske Slægt (se J. B. Løffler). Børn :

I Marcus Aurelius Abildgaard #6116 Født 25 Aug 1781,

30. II Julie Abildgaard #6117 Født 15 Okt 1803,

3. 
   Nicolai Abildgaard #6125 Født 13 Jun 1805, Død 30 Nov 1833,
   
4. 
   Peter Christian Abildgaard #6126 Født 24 Nov 1807, Død 31 Mar 1860, Helligaands Sogn, Københavns Amt, (~ 27 Mar 1835, Vor Frelsers Kirke, Nicoline Jensine Emilie Stendrup #6127 )
   

20. Christen Christensen Bastholm Mørk #3646 Født 1751, Kalum Nørgaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred.

Hjørring Amt, Døbt 11 Feb 1751, Serritslev Kirke, Børglum Herred, Hjørring Amt (A1134), Død 26 Dec 1840, Store Nygaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred, Begr.03 Jan 1841, Serritslev Kirkegaard, (~ 08 Okt 1788, Hjemme i huset, Dorthe Nielsdatter Tykskov #3647 Født 1768, Kalum Nørgaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred. Hjørring Amt, Døbt 18 Sep 1768, Serritslev Kirke, Børglum Herred, Hjørring Amt (A1134), Død 01 Mar 1846, Store Nygaard,

Serritslev Sogn, Børglum Herred, Begr.10 Mar 1846, Serritslev Kirkegaard, (Datter af Niels Laursen Tykskov # 3648 og Anne Thomasdatter #3649 ) )

Serritslev. Børglum herred. Vraa-Emb-Serritslev sognes kirkebog. 1718-1767. Opslag 305. Fol. 189 nr. 1Ved dåben:Fest: Grat: Act: (Denne formentlig latinske forkortelse her anvendes her ved den første dåb i året, første dåb i 1752 indledes med samme forkortelse: Fest: Grat: Actioe: ; festum betyder festdag, gratia kan betyde gunst, tak, taknemmelighed gratis - ja det betyder uden betaling; actio betyder handling, men hvad der menes med hensyn til datoangivelse, ved jeg ikke. C. Klitgaard angiver 11 februar som dåbsdato. Iver Gaarden)Døbt et ægtebarn kaldet Chresten Bastholm forældrene Chresten Mørck og Inger Chrestensd: Bastholm i Callum. Faddere Niels Bastholm fra (Nederaard? red.) Hans Frandssøn fra Smidstrup Chresten Michels tiener i Boller Mons: Mejers Kiæreste Mad.me

Inger Mygind fra Hauerholm og (utydeligt fornavn, red.) Pedersdat: Mørch af (utydelig forkortelse, Iver Gaarden, red.) _C. Klitgaard oplyser:Christen Bastholm Mørk, døbt 11. Februar 1751 Serritslev, død 26. December1840 i Serritslev, gift kongelig Tilladelse 8. Oktober 1788 Serritslev med Dortea Nielsdatter Tykskov af Kalum Nørgaard, født 1768, død 1846. De boede i Store Nygaard og havde en talrig Børneflok født i Aarene 1789-1809, hvis Efterkommere endnu findes der paa Egnen._Serritslev. Børglum herred. 1839-1850. Opslag 200. Fol. 282 nr. 15Ved

begravelsen:Død: December. 26. (1840).Begravelse: Janv: 3. 1841.Christen Christensen Mørk.Aftægtsmand fra Store Nyegaard.Alder: 89 ¾.(Iver Gaarden) Børn :

I Peter Zeuten Mørk #5775 Født 1789, Nyegaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Døbt 18 Okt 1789, Serritslev Kirke, Børglum Herred, Hjørring Amt (A1134),

31. 
    II Christen Mørk #5776 Født 1791, Nyegaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt,
    
    3. 
       Peter Severin Mørk #5777 Født 1792, Nyegaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Døbt
       

12 Aug 1792, Serritslev Kirke, Børglum Herred, Hjørring Amt (A1134),

3. 
   Andreas Mørk #5778 Født 1794, Nyegaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Døbt 04 Maj 1794, Serritslev Kirke, Børglum Herred, Hjørring Amt (A1134),
   
31. 
    V Anne Mørk #5779 Født 1796, Nyegaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt,
    

6. 
   Inger Marie Mørk #5773 Født 1798, Nyegaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Døbt 11
   

Mar 1798, Serritslev Kirke, Børglum Herred, Hjørring Amt (A1134), (~ , Peder Knudsen #17589 Født 1802, Dvergetved, Tolne Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt, )

6. 
   Niels Tykskov Mørk #5774 Født 1802, Nyegaard, Serritslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Døbt
   

21 Mar 1802, Serritslev Kirke, Børglum Herred, Hjørring Amt (A1134),

8.