Biografier og erindringsbøger


H008 Hørlück, Benna Asmussen: Møde med en anden virkelighed. Lohse 1994. 6 t. 45 min. – Læst af Kirsten Due



Yüklə 0,93 Mb.
səhifə9/21
tarix11.06.2018
ölçüsü0,93 Mb.
#48215
1   ...   5   6   7   8   9   10   11   12   ...   21

H008 Hørlück, Benna Asmussen: Møde med en anden virkelighed. Lohse 1994. 6 t. 45 min. – Læst af Kirsten Due.

”Det var ikke længere kræfter og energier, jeg bare fik fortalt om. De var blevet levende og virksomme i min krop og i mit sind.” Inger Ottesen var i flere år dybt involveret i den alternative virkelighed med alle dens tilbud om sundhed og afspænding. Her fortæller hun åbent og ærligt om de forandringer, der skete med hende.


H073 Høyland, Åslaug: Tag vare på dig selv. Lohse 2003. 5 t. 7 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Du har både ret og pligt til at tage vare på dig selv, skriver Åslaug Høyland i denne bog.

Med udgangspunkt i sine erfaringer som læge, psykiater, sjælesørger, ægtefælle, mor og medmenneske ønsker forfatteren at hjælpe os til at se, hvordan vi har det. Hun vil give os mod til at reagere, vedstå vore følelser, sætte grænser og bede om hjælp, hvis det er nødvendigt.

Tag vare på dig selv bør læses at alle, som ønsker at få en realistisk vurdering af sig selv, som vil vokse i modenhed og indsigt, og som i det hele taget vil leve et rigt og helt menneskeliv.


I006 Isachsen, Karsten: Ikke en spurv til jorden. Savanne 1985. 9 t. 2 min. – Læst af Niels Zeuthen.

En mosaik af småstykker, essays, meditationer, andagter og prædikener om os mennesker og vort forhold til Gud og til hinanden.


I007 Isachsen, Karsten: Som når et barn kommer hjem. Savanne 1983. 6 t. – Læst af Niels Zeuthen.

Denne bog, der er en samling af fem tidligere udkomne bøger af Karsten Isachsen, består af prædikener, artikler, essays m.m. Biskop Georg S. Geil betegner i sit forord forfatteren som en glad pietist, i øvrigt præst, stiftskapellan og fjeldbonde.


J024 Jamison, Christoffer: At finde lykkens vej. Klostervisdom til et meningsfyldt liv. Boedal 2009. 6 t. 56 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Denne bog er til alle, der søger efter lykken – og som har oplevet, at søger vi lykken gennem forbrug og nydelse, bliver resultatet ofte det modsatte. Vi bliver ikke lykkelige, men sidder tilbage med en form for utilfredshed. Ligesom guldgravere kan blive snydt af ”narreguld”, findes der også en ”narrelykke”, som vi let kommer til at forveksle med den ægte lykke.

Som i sin første bog ”At finde et helligt rum” søger Christopher Jamison tilbage til klostertraditionen for at få vejledning. Den tanke, der som en rød tråd går gennem bogen, er at lykken kommer til os indirekte – nemlig når vi overvinder det, der gør os ulykkelige. Det kræver først og fremmest, at vi er parate til at se ærligt på os selv, som vi er.

I ”At finde lykkens vej” deler Christopher Jamison ud af sin erfaring med at hjælpe mennesker til at omsætte klostervisdommen i deres hverdagsliv – og dermed finde ind på lykkens vej.


J023 Jamison, Christopher: At finde et helligt rum. Boedal 2008. 6 t. 40 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Har 1500 år gammel klostervisdom og -tradition noget at tilbyde os moderne mennesker i vores ofte alt for hektiske liv? Det er det spørgsmål, Abbed Christopher Jamison besvarer i denne både inspirerende og praktiske bog. I en gennemgang af Benedikts klostervisdom viser han, hvordan disse leveregler også kan bruges af mennesker uden for klostret. Han skriver særligt til dem, der ikke er sikre på, hvad de tror på, men søger efter en tilstand af fred i en travl og ofte forvirrende, moderne verden.

Bogens udgangspunkt er BBC-serien ”Fyrre dage i kloster”, som også har været vist på dansk tv. Her levede fem moderne, engelske mænd i klostret Worth Abbey. Tv-kameraer fulgte dem, mens de måske for første gang i deres liv fik tid og ro til at stille spørgsmål ved deres egne værdier og prioriteter og få en dybere indsigt i sig selv. Millioner af tv-seere fulgte med i eksperimentet, og mange blev overraskede over, i hvor høj grad visdommen fra klostret har relevans for almindelige menneskers daglige liv.

Abbed Christopher Jamison var åndelig vejleder for de fem mænd og har gennem årene været vejleder for mange andre, der er søgt til klostret. I At finde et helligt rum deler han ud af sin erfaring i at hjælpe mennesker med at omsætte klostervisdommen til deres hverdagsliv.


J046 Jensen, Carsten Riis: I pagt med Gud. Credo 2007. 2 t. 59 min. – Læst af Hanne Korsholm Poulsen.

Med udgangspunkt i Guds pagt med Abraham og den Store Forsoningsdag fra Det gamle testamente fremhæves her nye vinkler og tit oversete detaljer af Guds store kærlighed til mennesket. Du har adgang til de samme privilegier, som den, du har sluttet pagt med. I deler skæbne - på godt og ondt. En pagt med en stærkere part, yder beskyttelse til den svage. En pagt er som en opslået paraply. Du er beskyttet, når det regner. Hvis du altså ikke holder paraplyen ud i strakt arm ... Gud har sluttet en pagt med os mennesker: Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. Sådan sagde Jesus natten før sin korsfæstelse. Men hvad indebærer det at være i pagt med Gud? Hvordan forstod de første disciple ordet ”pagt”?

Forfatteren formår at formidle en større og rigere forståelse af og indsigt i, hvad den nye pagt ved Jesu blod betyder for os her og nu. Hvis vi vil være en del af den - under paraplyen.
J039 Jensen, Kai: Den evige længsel. Frimodt 1954. 8 t. 3 min. – Læst af Kirsten Due.

Glimt fra troens verden.


J040 Jensen, Kai: Den store glæde. Frimodt 1956. 4 t. 45 min. – Læst af Kirsten Due.

En bog om troens fred i hverdagens kamp.


J014 Johnson, Greg & Yorkey, Mike: Kærlighedens andet årti. Lohse 1996. 9 t. 23 min. – Læst af Ingrid Løwe.

En bog for ægtepar, der, ligesom forfatterne selv, har været gift et sted mellem otte og tyve år. Også andre læsere kan have glæde af denne bog, som er krydret med humoristiske og tankevækkende historier fra det virkelige liv.


J126 Jørgensen, Bent Houmaa: Fri os fra det onde. Åndernes magt og afmagt. LogosMedia 2006. 5 t. 7 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Men det er let at blive ført på afveje. Derfor er det vigtigt at være godt rustet, så vi kan skelne tingene fra hinanden. Og vigtigst af alt er det, at vi kender ham, som kan fri os fra det onde.

Forfatteren har i 14 år været missionær i Tanzania og har her været øjenvidne til åndernes magt og afmagt. Dette er en god og meget nyttig bog i en tid, hvor det ikke længere er tabu i vor kultur at tale om, at der findes en åndeverden, som nok er usynlig, men alligevel har stor magt over sindene. Den er velskrevet og gennemarbejdet og giver gode forklaringer på det ondes og åndernes magt gennem bibelske og andre eksempler.

I bogen drøftes det vanskelige spørgsmål om kristne overhovedet kan blive besat af onde ånder, som mange mener – ikke mindst i Afrika og på det danske sekteriske overdrev, hvor sværmeriet trives. Men samtidig understreges det i bogen, at sværmeriet i væsentlig grad skyldes, at der har været ringe forståelse for, at kirken ”står i en åndskamp hvor Djævelens person er en virkelighed, som må tages alvorligt”. Forholdet mellem psykisk sygdom og besættelse drøftes, og der er vigtige overvejelser om at uddrive ånder.


K047 Kaufmann, Heinrich: Ubegribeligt mørke. Lohse 2006. 1 t. 46 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Depression er en sygdom, der griber radikalt ind i det menneskes liv, som rammes af den. Men også for familie og venner er sygdommen svær:

• Hvorfor trænger mine trøstende ord ikke igennem?

• Hvordan kan jeg være til virkelig hjælp for den, som er deprimeret?

• Hvordan kan jeg følge et menneske gennem depressionen på en måde, der lindrer sygdommen og ikke overbelaster mig?

• Hvordan kan jeg formidle håb midt i mørket?

I denne bog hjælper Heinrich Kaufmann os med at forstå sygdommens væsen og viser, hvordan man som pårørende kan bistå den deprimerede.
K060 Keating, Thomas: Åbent sind, åbent hjerte. Boedal 2010. 6 t. 40 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Centrerende bøn har som sit udgangspunkt, at Guds kraft er til stede i alt det skabte – også i mennesket. Den anviser en praktisk metode til at gå ind i vores ”indre rum” ved bevidst at give slip på ydre anliggender, symboliseret ved at man lukker øjnene og åbner sig for Guds nærvær og virke i sit indre.

Det er den amerikanske cisterciensermunk Thomas Keating, der har pustet liv i en gammel bønsform. Han beskriver centrerende bøn som et middel til at forny den kristne kontemplative tradition (den indre bøn) og gøre den mere kendt og lettere tilgængelig. ”Centrerende bøn er at åbne sig for og overgive sig til Gud. Den åndelige rejse kræver ikke, at man tager nogen steder hen, for Gud er allerede hos os og i os. Centrerende bøn er at åbne sind og hjerte, krop og følelser – hele vores eksistens – for Gud, det Yderste Mysterium, som er hinsides ord, tanker og følelser. Og målet er en indre forvandling,” skriver Thomas Keating.
K006 Keller, Timothy: De fortabte sønners Gud. Credo ism. LogosMedia 2010. 3 t. 11 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Jesu lignelse om den fortabte søn er måske den, flest kender, men samtidig den, færrest forstår.

Timothy Keller introducerer her læseren til alle personerne i denne tidløse historie og viser, at den ikke kun handler om en bortløben søn, men også om en fordømmende ældre bror og – vigtigst af alt – en kærlig far.

Du er hermed inviteret ind i lignelsen om de to fortabte sønner.

Er du yngste-søn, bliver du måske overrasket over Guds ødselhed med sin nåde. Er du ældste-søn, har du måske slet ikke lyst til at tage imod invitationen. Gør det alligevel. Den samme nåde gælder nemlig dig.
K064 Keller, Timothy: Gud for skeptikere. Credo ism. LogosMedia 2011. 12 t. 25 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Keller har i mange år været præst i Redeemer Presbyterian Church i New York. Hans bøger har ligget i top 10 på New York Times bestsellerliste for ikke-fiktion. Gennem sit arbejde har han mødt et utal af intelligente spørgsmål og tidstypiske indvendinger mod den kristne tro. Han tager dem ikke let, og han respekterer dem. Men han tager dem også ved vingebenet og kommer med svar, der ikke er så ligetil at ryste af sig.

Jeg blev i hvert fald imponeret af denne bog. Meget, faktisk. Ikke mindst fordi han er frygtløst rede til at vedgå, hvor de kristne virkelig har stået i vejen for Kristi evangelium.

Og så blev jeg glædeligt overrasket over hans evne til at nyformulere velkendt kristentro uden at udtynde eller forfladige den. Han bliver aldrig oversmart.

Kellers diskussionsforum er tydeligt amerikansk. Det skal man ikke lade sig støde af. For vi bliver alle sammen mere og mere amerikanske, også i Danmark. Det gælder både menighederne og skeptikerne. Så der skal ikke megen omplantning til, før det rammer plet også hos os.
K002 Keller, Werner: Bibelen har alligevel ret. Jespersen og Pio 1956. 17 t. 40 min. – Læst af Kirsten Due.

En interessant skildring af fund, som er gjort fra midten af det 19. til midten af det 20. århundrede -fund, der bevidner Bibelens historiske sandhed.


K063 Kjær, Torben: Lille bog om nådegaver. Lohse 2011. 3 t. 8 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

En nådegave er en tjeneste for og i menigheden, som er givet og virket af Helligånden. Den definition når Torben Kjær frem til i denne lille bog, hvor han kort og præcist gennemgår, hvad der står om nådegaver i NT.

Som Torben selv siger: ”Jeg har bestræbt mig på at skrive kort, så bogen er overkommelig at gå til og få overblik over. Den er let at dykke ned i, hvis man er interesseret i bare et enkelt aspekt ved nådegaverne eller i en enkelt nådegave. Den kan derfor læses både forfra og bagfra, og den kan bruges til opslag.”

En ”must-have” for den, der interesserer sig for Bibelens lære om nådegaver, og hvordan de virker i den enkeltes og menighedens liv.


K068 Kofod-Svendsen, Flemming: Lutheranerne på heden – om Kristelig Lutheransk Trossamfunds historie. Kolon 2012. 3 t. 21 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Kristelig Lutheransk Trossamfund udgør et lille, men ikke desto mindre markant islæt i dansk kirkehistorie. Trossamfundet opstod på Herning-egnen i kølvandet på de gudelige vækkelser i midten af 1800-tallet. De vakte nærede i udgangspunktet intet ønske om at forlade folkekirken, men som en konsekvens af en nadverstrid med en lokal præst endte det i 1863 med, at en gruppe vakte – som fuldt ud tilsluttede sig den lutherske bekendelse – blev ekskluderet af folkekirken og derefter dannede frimenighed. Det var første gang, nogen blev ekskluderet af den danske folkekirke.

Menighedens historie helt frem til i dag er forløbet ad sit helt eget spor – parallelt med, men uden nærmere tilknytning til de øvrige udløbere af de gudelige vækkelser.

I denne bog gør Flemming Kofod-Svendsen grundigt rede for denne helt unikke historie og perspektiverer den i forhold til den øvrige danske kirkehistorie.


K054 Kofod-Svendsen, Flemming: Tro til tiden. Lohse 2008. 19 t. 43 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Flemming Kofod-Svendsen beskriver udviklingen i det kristne studenterarbejde i Danmark gennem de sidste 125 år. Det fremhæves, hvordan der hele tiden siden reformationen har været gjort en indsats for det kristne miljø omkring uddannelserne. I takt med uddannelsernes vækst har studenter- bevægelserne fået en nøgleposition i kirkens udvikling. Her skabes kontakterne, og her sættes profilen for en ofte livsvarig kirkelig indsats. De mange forbindelser mellem bevægelserne – og deres internationale netværk – kortlægges. Først og sidst handler historien om mennesker, der går ind i en opgave, der bliver skelsættende for deres eget, for andres og ofte også for kirkens liv.


K043 Kofod-Svendsen, Jacob & Søes, Peter: Da skal jeg kende. Lohse 2006. 4. t 4. min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Mange af os tager ubevidst barndommens billede af Gud med ind i ungdoms- og voksenlivet, men vi kan ikke bevare barnets enfoldige billede af Gud, når vi får øjnene op for livets realiteter.

Derfor fravælger vi Gud. Men hvis Gud findes, så er det mine barnlige forestillinger om ham, der må revideres og kasseres. For Gud kan ikke kasseres, hvis han eksisterer.

Jacob Kofod-Svendsen var uddannet teolog og arbejdede som kfs-sekretær øst for Storebælt. I december 2004 omkom han sammen med sin familie af flodbølgen i Asien. Jacob har skrevet første del af bogen. Peter Søes er sognepræst i Skelgårdskirken på Amager. Han er bror til Jacob og har skrevet anden del af bogen.


K004 Kristensen, Flemming Baatz: Befriet til at leve. Credo 1998. 2 t. 47 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen.

Mange kender til at kæmpe med skyld og skyldfølelse. Hvad kan man helt konkret gøre ved det? Denne lille bog er en flad og praktisk tilskyndelse til at gøre brug af det evangeliske skriftemål for at blive befriet til at leve.


K046 Kristensen, Flemming Baatz: Mens de gik og talte sammen I. Prædikensamling. Lohse 2006. 16 t. 37 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Prædikensamling til 1. tekstrække af århuspræsten Flemming Baatz Kristensen.

Bogen er illustreret med billeder fra hverdagslivet i Århus.

…”Mens vi tænker over livet og har vore drøftelser derom, samles vi til gudstjeneste og lytter til en prædiken. Det er da meningen og målet og det, vi beder om må ske, at Kristus skal komme og følge med os ligesom den søndag eftermiddag på vej mod Emmaus” Citat fra forordet.


K049 Kristensen, Flemming Baatz: Mens de gik og talte sammen II. Prædikensamling. Lohse 2007. 17 t. 19 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Sagt om Flemming Baatz Kristensens prædikener:

”Jeg holder af Skt. Pauls Kirkes sognepræst, fordi han er en fremragende prædikant, opbyggelig i ordets bedste forstand. Og en af de få, hvis prædikener også lader sig læse. Han udtrykker et engagement, en brændende iver for at fastholde den livsvigtige stærke forbindelse mellem himmel og jord, Gud og mennesker, skabt og båret af Kristus. Det er ledetråden i hans forkyndelse, og det er den menneskelige frihed til at leve opadvendt, fremtidsorienteret og udadvendt, som det hedder i en bevægende prædiken til Kristi Himmelfartsdag.”

Som mundtlig formidler er Flemming Baatz en af de bedste. Det bærer hans prædikener stærkt præg af, når de udgives på skrift. For at få det rigtige udbytte af disse prædikener skulle man egentlig læse dem højt. De er mundtlige selv på skrift.

Mens de gik og talte sammen II er over 2. tekstrække i kirkeåret. Bind 2 indeholder et emneregister for begge bind, der er velegnet til opslag eller som guide i den kristne tro.
K059 Kristensen, Flemming Baatz: Mødet mellem himmel og jord. Lohse 2010. 14 t. 49 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

”Denne bog er en invitation til at møde højmessen, at leve sig ind i dens helhed og dens delelementer … at opdage, hvilke rigdomme der er gemt i den, og som ved nærmere eftertanke viser sig at være meget relevant for en moderne måde at leve sit liv på.”

Mange har rejst indvendinger mod højmessen, som vi møder den i folkekirken. Det hævdes, at den er både gammeldags, kedelig og uforståelig. Forfatteren kender alle indvendingerne, og med denne bog kommer han kritikerne i møde. Han inviterer læseren på en vandring gennem gudstjenesten, mens han undervejs fortæller om baggrunden for og meningen med de enkelte led. Nye kirkegængere kan med fordel begynde her, men også de mere garvede vil læse bogen med udbytte.

I bogen finder man også bud på, hvordan en højmesse i det 21. århundrede kan forme sig – i en sund balance mellem tradition og fornyelse.


K053 Kristensen, Flemming Baatz: Skyldig og fri – befriet til at leve. Lohse 2009. 7 t. 14 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Denne bog handler om at være skyldig og fri. Den er skrevet som en hjælp til at blive befriet til at leve – gennem det at blive tilgivet.

For at det kan ske i vores liv, må vi tage vores skyld på os ... Det kan vi vove at gøre, fordi tilgivelsen findes, og når den slippes løs på vores skyld, så befries vi til at leve. Men den er vanskelig at tro på. Derfor findes der en særlig guldkur, som skal hjælpe os med at tackle skylden og bringe tilgivelsen ind i os som en befrielse, der gør, at vi kan trække vejret og leve fremadrettet. Det er skriftemålet – i særdeleshed det personlige skriftemål.
K052 Kronborg, Uffe: Kristusmystik. Credo 2008. 8 t. 59 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Jeg er temmelig begejstret for denne bog! At kunne forene det lutherske fokus på Kristus for os med det fokus på Gud som den nærværende, som så megen nyere åndelig litteratur er præget af. Mange vil på forhånd afvise et sådant projekt.

Det er en bog, hvor tankerne hænger sammen. Men det er sandelig også en bog, der går til hjertet. Ikke mindst i kraft af de mange utroligt gode citater – lige fra Bibelen og de gamle fædre til moderne lovsange og retræte-bønner, og Lisa Nilsson! Det er simpelthen åndelig læsning af høj karat. Skriver Asger Højlund.
K032 Kvalbein, Asbjørn: Åndens frugt. Dansk Luthersk 1992. 4 t. 10 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen.

Opbyggelig og lærerig gennemgang af Bibelens tale om Åndens frugt i en kristens liv.


L044 Lamparter, Helmut: Maria – Herrens tjenerinde. Lohse 1991. 3 t. 6 min. – Læst af Kirsten Due.

Denne lille bog er blevet til på grundlag af bibelens sparsomme omtale af Maria, Jesu moder – i tilslutning til Maria-prædikener af Luther. Bogens ærinde er at hjælpe os evangeliske kristne til at se, hvilken plads Maria har i sand bibelsk forkyndelse.


L055 Langagergaard, Poul: Ånd på os. Lohse 1984. 5 t. 52 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen.

I dette dybdeborende bibelstudium gør forfatteren op med megen religiøs forvirring og opmuntret til sund og levende brug af Guds åndelige gaver.


L067 Langagergaard, Poul, red.: Martin Luther i kamp for troen. Lohse 1983. 011 t. 13 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen.

Denne bog blev udsendt af Lohses Forlag i anledning af 500-året for Martin Luthers fødsel. Den omfatter elleve artikler, hvori præster og teologer behandler forskellige sider af Luthers virksomhed og betydning for den kristne tro og lære. Bogen er redigeret af Poul Langagergaard.


L074 Larsen, Johan Schmidt: De fulgte stjernen. Lohse 2005. 2 t. 49 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Legender og digte, salmer og sange, astronomi og astrologi er en række af ingredienserne i denne enkle, forkyndende bog. Læs om Kaj Munk og de lollandske stjerner, John Wycliffe som reformationens morgenstjerne, Selma Lagerlöfs legende om De vise mænds brønd, stjernerne i Svend Rehlings digtning og meget, meget mere.


L073 Larsen, Johan Schmidt: En stjerne i natten – Om stjerner. Lohse 2004. 2 t. 52 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Legender og digte, salmer og sange, astronomi og astrologi er en række af ingredienserne i denne enkle, forkyndende bog. Læs om Eivind Skeies julesalme ”En stjerne skinner i nat”, Henry van Dykes legende om den fjerde vismand, stjernen i ”Ringenes Herre”, Grundtvigs ledestjerne og meget, meget mere.


L056 Larsen, Johan Schmidt & Skovenborg, Søren J.: Hverdagsvidne. Tro til hverdag. Lohse 1998. 5 t. 24 min. – Læst af Jonna Kristensen.

I indledningen til bogen skriver forfatteren blandt Andet: ”Vi kender alle nogle, der ikke tror på Jesus Kristus. Det, der betyder alt for os, betyder så lidt for dem. Vi respekterer dem som de mennesker, de er og for de valg de har gjort i livet, selv om vi ville ønske for dem, at de måtte finde ind i Evangeliet”.


L023 Larsen, Jørgen: Lad os bekende den kristne tro. Lohse 1999. 3 t. 53 min. – Læst af Niels Zeuthen.

Den danske folkekirkes trosmæssige grundlag er beskrevet og afgrænset i dens bekendelser. Denne bog rummer teksten til alle folkekirkens bekendelser. Dens første del giver bekendelseshistorisk baggrund. Anden del er bekendelsens ordlyd med forklaringer og kommenterende fodnoter. Bogen henvender sig først og fremmest til lægfolk, der ønsker et overblik over folkekirkens grundlag.


L059 Larsen, Krista Rosenlund: Evangeliets sandhed. Lohse 1999. 3 t. 31 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen.

Galaterbrevet rummer det centrale i den kristne tro og er samtidig et af de mest engagerede breve, vi kender fra Paulus. Han kæmper fordi Evangeliets sandhed er sat på spil hos brevets første læsere. Brevets rigdom for Troen og stærke advarsel mod afvisning er stadig aktuel.


L099 Larsen, Kurt E.: En bevægelse i bevægelsen. Indre Mission i Danmark 1861 - 2011. Lohse 2011. 18 t. 32 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Med stort fagligt overblik har lektor i kirkehistorie, Kurt E. Larsen, i dette historiske jubilæumsskrift formået at tegne et fyldigt billede af Indre Mission gennem 150 år. Alle arkiver har været tilgængelige, og historien fremstår helt opdateret.

Ved stiftelsen i 1861 lød en central sætning i Vilhelm Becks prædiken: ”Far ud på dybet og kast garnet ud til en fangst.” Dette kald kom til at kendetegne Indre Mission fra begyndelsen. I bogen får forfatteren på en tilgængelig og spændende måde beskrevet bevægelsens omfangsrige arbejde gennem årene.

Det fylder sindet med taknemmelighed over for Gud og mange mennesker. Og det giver tro på, at Indre Mission – også i fremtiden – vil være et brugbart redskab i missionsarbejdet i Danmark.


L025 Larsen, Kurt E.: Fra Christensen til Krarup. Kolon 2007. 27 t. 42 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Den synlige kirke, med dens former og ritualer er vigtige, men det samme gælder også det liv, der i samspil hermed har udformet sig i hjem, skole og frie kirkelige organisationer.

Bogens titel viser en ambition om at bygge bro mellem teologi og kirkeliv ved at skrive kirkehistorie som kirkelivshistorie, så læserne, herunder teologer og teologiske studenter, får øjnene op for rigdommen i det alsidige danske kirkeliv, og så de kirkeligt aktive forstår mere af baggrunden for holdningerne i dansk kirkeliv.


Yüklə 0,93 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   5   6   7   8   9   10   11   12   ...   21




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə